Fagets områder

Mundtlighed

Dialog og monolog Det mundtlige i undervisningen har to dimensioner: dialogen og monologen. Den 4000 år gamle kunst, den klassiske retorik, var primært monologisk og er stadig leveringsdygtig i strategier til at samle stof og organisere det på en virkningsfuld og overbevisende måde, men i et moderne og fremtidigt netværkssamfund er dialogen måske mere central end nogensinde. Eleverne bør eksperimentere med strategier for at få samtaler og diskussioner til at fungere på en hensigtsmæssig måde. Der skal arbejdes med at respektere modparten, lytte opmærksomt, spørge og argumentere.

Samtale er også en vej til læring. Samtalen kan dreje sig om at undre sig og stille spørgsmål til stoffet, og ved fælles hjælp og gennem dialog kan elever nå frem til løsninger på problemstillingerne. Eleverne bør have rig lejlighed til at samtale om det faglige stof og til at styrke fællesskabet gennem dialog.

Fortællen og lytten Når nogle fortæller, lytter andre. Elever skal lære at lytte aktivt, så de med deres kropssprog og øjenkontakt tilkendegiver, at de er opmærksomme. Det har en gensidig positiv effekt på både den lyttende og den fortællende. Det er nyttigt, men også praktisk at kunne tryllebinde et publikum med sin fortællen.

Dialog og monolog i Plot 4 Elevernes indbyrdes samtale er et gennemgående træk i alle kapitler. Opgaverne lægger op til, at de skal forhandle om mening og diskutere deres opfattelser. De skal hjælpe og forklare stoffet for hinanden og fortælle på baggrund af virkelige oplevelser eller fortælling med fri fantasi. Gennem masser af erfaringer med dialogen udvikler de deres kommunikationsevner, og gennem arbejdet med stoffet i kapitlerne får de gode råd og redskaber til at udtrykke sig mere hensigtsmæssigt og præcist. De lærer at strukturere deres fortællinger, og de lærer at blive gode fortællere, der kan fastholde og gribe deres publikum med sproglige virkemidler, stemmen, mimik og gestik.

De lærer at være åbne over for hinanden, at hjælpe hinanden og give hinanden gode råd. Fra første kapitel får eleverne lejlighed til at eksperimentere og udvikle deres fortællekompetencer.

Læseudvikling

Læseudvikling kræver tid og opmærksomhed Læseforskningen de senere år har bidraget væsentligt til ny viden om læseudvikling. Det nye fokus er rettet mod den fortsatte læseudvikling. Man er opmærksom på at læsning er en kompetence, man kan og skal udvikle gennem hele livet. Desværre var man i en årrække ikke tilstrækkeligt dygtige til at udvikle elevernes læsekompetence, når de først havde knækket læsekoden. Man tog det måske for givet, at eleverne af sig selv udviklede strategier for at forstå stoffet ved at bruge deres læsekompetence. Det viser sig, at det ikke er tilfældet for alle. Kun de særligt dygtige udvikler af sig selv disse kompetencer. Der er god grund til at give eleverne faste rutiner og lære dem en række strategier. Læseforskningen har tilført undervisningen både viden og konkrete fokusområder. Fælles Mål har gjort læsning til et særligt indsatsområde og stiller nu krav til undervisningen, som følger læseforskningens anbefalinger minutiøst. Der er indført nationale tests i læsning efter 2., 4., 6., og 8. klassetrin og en afsluttende prøve efter 9. og 10. klassetrin.

Læseudvikling gennem selvstændig læsning I et lærebogssystem er man begrænset i forhold til det antal sider, eleverne læser. De korte fortællinger og forklarende tekster er på ingen måde tilstrækkeligt til at udvikle en automatiseret læsekompetence. For rigtigt at udvikle deres læsning skal eleverne læse tekster, som er valgt i forhold til deres interesse og ikke mindst deres individuelle læseniveau. Fra læseforskningen ved vi, at en bog passer, hvis eleven kan læse 90-95 % af ordene uden at skulle stoppe op. Når sværhedsgraden passer, kan eleven læse ubesværet og få flow i læsningen. Det udvikler og automatiserer læsningen. Er teksten for svær, mister eleven modet, og er den for let, mister eleven interessen. Indholdet spiller en væsentlig rolle for motivationen, og man ved, at elever føler en øget interesse og engagement, hvis de får lov til at vælge bøger selv. Vi anbefaler, at eleverne låner bøger af passende sværhedsgrad på biblioteket, så de altid har 1-3 bøger liggende parat til læsning i klassen. Mange skoler har taget initiativer til, at elever læser hver dag i hen ved 20 minutter i deres selvvalgte bøger af passende sværhedsgrad. Det kan varmt anbefales.

Læsning, et produkt af afkodning og læseforståelse Læseforskningen forklarer, at to faktorer indgår i læsning: afkodning og forståelse. Hvis man ganger de to faktorer, får man resultatet læsning. Er bare den ene faktor 0, så er læsningen lig 0. I skolestarten lærer man en række strategier for at afkode ord, men hver gang man – også som voksen – møder et ord, man har svært ved at læse, så bruger man de samme strategier, som man brugte i skolestarten. Selv om eleverne i 4. klasse generelt kan afkode, så har alle elever gavn af at få gentaget strategierne.

Strategier for at afkode • Læg mærke til ordets bogstaver • Sig lydene højt, og træk dem sammen • Gæt ud fra sammenhængen • Se, om der er dele (morfemer) i ordet, som du genkender • Spørg nogen – spørg læreren • Slå ordet op i ordbog eller på nettet

Læsning i Plot 4 Plot 4 bygger på forskningsbaseret viden om læsning. Vi har implementeret, hvad man ved om undervisning i læsning ved i alle kapitler at arbejde med elementerne i de tre faser: før, under og efter læsningen.

I Plot 4 lærer eleverne at bruge strategier, der styrker hukommelsen. De lærer strategier, der organiserer stoffet og skaber overblik, og de lærer

pl t4

Vejledning

Dansksystem til 3.-6. klassetrin Plot 4 viderefører elevernes læring fra Plot 3 og de principper, som er grundlaget for systemet. Plot 4 lægger op til indlevelse, oplevelse og udvikling af danskfaglige kompetencer, så eleverne kan få det bedste afsæt i en verden med mange typer af medier.

Elevbog Gennem gode oplevelser og fordybelse i bogens alsidige udvalg af tekster, billeder og film, udvikler eleverne analytiske og fortolkningsmæssige kompetencer. Udfordrende opgaver opfordrer til leg og eksperimenter med elevernes eget sprog og udtryk.

plotind.dk Hjemmesiden plotind.dk er en integreret del af Plot 4 og udbygger bogens resurser. Her ligger lyd, billeder og tekst, som skal bruges i opgaverne, og man kan se videoguider om, hvordan computeropgaverne kan løses.

Vejledning Vejledning er delt i to. Danskfaglig vejledning er der, hvor læreren kan finde inspiration til årsplanen. I Kapitelvejledning kan læreren finde inspiration til daglig planlægning af danskundervisningen.

ISBN 978-87-23-03951-4