Læringssyn

Læring kan have en legende eller en systematisk karakter. Vores intension i Plot 4 er, at eleverne vil opfatte arbejdet som legende og eksperimenterende. Det kan vi forsvare, fordi der underneden ligger en struktur af systematik, som med tiden bliver gjort eksplicit for eleverne, og fordi eleverne reflekterer over det, de lærer.

Bevidst og ubevidst læring

Megen læring foregår ubevidst – det meste foregår måske i virkeligheden ubevidst og ureflekteret. I nogle perioder i folkeskolens historie har undervisningen været kendetegnet ved at være terpende, i andre perioder har det været målet, at al læring foregik ubevidst, så eleverne umærkeligt udviklede de ønskede kompetencer. Nyere forskning gør det klart, at elever når længere og dybere i deres læring, hvis de er bevidste om, hvad de lærer, og at de lærer. De når endnu længere ved på forhånd at kende de mål, der er sat for undervisningen og er bevidste om kravene, der stilles til dem. Derfor indledes hvert kapitel i Plot 4 med målformuleringer. I efterbehandlingen af stoffet i form af evaluering og

portfolioarbejde bliver eleverne bevidste om, hvad de har lært, og i denne proces kan de også få afklaret tvivlsspørgsmål og usikkerhed. Den måde, eleverne arbejder med mål og evaluering, er en direkte følge af læringssynet i Plot 4.

Et konstruktivistisk læringssyn

Teori om læring har forladt den forestilling, at et stofområde kan overføres fra lærerens bevidsthed til elevens – fra læremidlet til eleven. Kognitionsforskningen har bidraget til, at man i stedet taler om, at elever tilegner sig et stofområde. Eleven er den aktive, læreren eller læremidlet er den formidlende, som skaber gunstige rammer for elevens læring. Læring så at sige konstrueres af den enkelte elev og kobles til de strukturer, der i forvejen findes. Læringen intensiveres, når denne læring sker i en vekselvirkning mellem indtryk og udtryk. Når ny viden kobles på eksisterende, og når den nye viden anvendes i konkrete sammenhænge – fx diskuteres med andre, forklares for andre, bruges i praksis eller indgår i helt andre sammenhænge, så kan læringen siges at være løftet

op på et mestringsniveau. Derfor er arbejdet bygget op omkring vekselvirkningen mellem indtryk og elevernes egne udtryk. Man beskriver ofte denne vekselvirkning som dialogisk. Når eleverne går i dialog om stoffet med kammerater, med læreren, i skrevne udtryk, med andre i virtuelle fora eller ved at evaluere, så øger de deres læringspotentiale.

Læringssynet er videreført på hjemmesiden plotind.dk, hvor eleverne kan eksperimentere med elevbogens og egne tekster i en ny sammenhæng.

Spiralistisk princip

Det faglige stof i Plot 4 bygger oven på Plot 3 og udvikles i Plot 5 og Plot 6. De samme områder vil optræde i nye sammenhænge i mere og mere nuanceret form, så eleverne oplever, at der bygges oven på den viden og de færdigheder, som de allerede har tilegnet sig.

Det spiralistiske princip indebærer, at eleverne over tid når gennem tre niveauer af et stofområde. På første niveau får eleverne kendskab til stoffet, får noget forklaret eller vist. Her vil det oftest være læreren, som viser, hvordan noget kan gøres. På andet niveau vil eleverne med lidt hjælp selv kunne foretage sig noget på et stofområde. De udvikler erfaringer med stofområdet. På det øverste niveau kan eleverne selv klare at udføre opgaver, eller de kan anvende deres erhvervede kompetencer i nye sammenhænge – overføre fra et stofområde til et andet på et mestringsniveau.

Udviklingen fra novice til mester kan billedligt forklares ved først at blive taget ved hånden, så selv at gribe ud efter en hjælpende hånd for til sidst at slippe og kunne på egen hånd.

Differentiering via elevernes udtryk

Processen fungerer optimalt, når den foregår inden for den enkelte elevs nærmeste udviklingszone. Det er ikke altid let at ramme hver enkelt elev netop der, men generelt betragtet opnår man mest ved at fokusere på elevernes udtryksside. I elevernes egne produktioner af tekster og andre udtryk er de selv herrer over niveauet og kan med den rette støtte udvikle sig fra nuværende til nærmeste udviklingszone.

Lyst og motivation

Hvis eleverne skal bevare lysten og motivationen til at lære nyt, skal de anerkendes for det, de allerede kan, og de skal opleve, at der bliver lyttet til dem. Det øger det engagement, som er så vigtigt for motivationen. I Plot 4 er vi ambitiøse på elevernes vegne i forhold til stoffet og opgaverne. Hvis det kombineres med et læringssyn, hvor der er plads til at eksperimentere, og hvor man har lov til at fejle, så opnår man at eleverne både lærer mest og beholder lysten til at arbejde. I et læringsmiljø, hvor eleverne stimuleres til at forsøge sig – også selv om der er udsigt til, at det måske ikke lykkes – dér er der skabt rum for at kombinere læring og trivsel.

En spørgekultur i klassen

Vi anbefaler at støtte en spørgekultur i klassen. Hvis eleverne er ivrige efter at stille spørgsmål, vil der udvikle sig en holdning til at lære ved at undre sig. Undrespørgsmål er en god vej til læring. Læreren kan godt lempe eleverne på vej ved selv at stille undrespørgsmål, men man skal passe på ikke at forveksle dem med kontrolspørgsmål, som vil modvirke en ægte og autentisk spørgekultur. Den gamle tese om, at der ikke findes dumme spørgsmål, er en meget pædagogisk og empatisk måde at møde eleverne på.