3 minute read
Læringshjulet
Tænk efter, Læs og svar samt evaluering Opgaveløsning Matematik i en kontekst
Førtanken, læringsmål og værksteder to værksteder i elevbogen. Hvis man vil supplere og bruge mere tid på dette arbejde, er der yderligere to værksteder på www.kontextplus.dk med tilhørende arbejdsark.
Hver af elevbøgerne er opdelt i fire faglige hovedemner inden for det matematiske stofområde for aldersgruppen. Hvert af disse hovedemner er struktureret ud fra ovenstående læringshjul, som gennemløber en række progressive faser:
Fase 1: Førtanken, læringsmål og værksteder: Klassesamtale, målsættelse og forhåndserfaringer gennem prakisk eksperimenterende arbejde
Fase 2: Matematik i en kontekst: Matematikken indgår i hverdagslignende sammenhænge og historier, hvor eleverne oplever, at matematikken ”kan bruges til noget”.
Fase 3: Opgaveløsning: Matematisk fordybelse og træning
Fase 4: Tænk efter, Læs og svar samt evaluering: Heri indgår mere kompetenceorienterede opgaver samt øvelse i at læse tekstopgaver som optakt til flergangsbogen i 4. klasse. Der afsluttes med tilbud om evaluering af elevernes videns- og færdighedsniveau gennem tilknyttede EVA-ark.
Fase 1: Førtanken, læringsmål og værksteder
Det anbefales, at hvert hovedemne indledes med en klassesamtale evt. med klasseaktiviteter hentet fra kontextplus.dk eller her i lærervejledningen. Med klassesamtaler tænkes på elevinvolvering gennem spørgsmål og aktiviteter, som kan skabe en orientering for eleverne mod de centrale faglige pointer, emnet vil omhandle.
I lærervejledningen er der oplæg til klassesamtaler til hvert kapitel. Derudover er der anvisninger på de læringsmål, som knytter sig til hvert af de fire hovedemner. Se hjemmesiden. I fase 1 får eleverne lejlighed til at skabe personlige, praktiske og eksperimentelle erfaringer med matematikken. Gennem spil, undersøgelser, målinger, brug af konkrete materialer osv. får eleverne førtanker om det matematiske emne. Værkstederne skal således betragtes som en "forfilm" til det kommende arbejde – ikke med forventning om, at eleverne her opnår de endelige færdigheder i stoffet, men de skal have ”snuset” til det. Dette arbejde tænkes udført i grupper á to-fire elever. Undervejs gennem det faglige hovedemne vil man som lærer kunne referere tilbage til disse praksiserfaringer. I KonteXt+ er der kun præsenteret
Til hvert værksted er der tilknyttet to elevevalueringer: Først en glad og en sur smiley, hvor eleverne tager stilling til, om de kunne lide eller ikke lide værkstedet. De giver således udtryk for deres holdning til aktiviteten typisk med bemærkninger som ”det var sjovt/kedeligt” el.lign.
Dernæst en fjer og et lod, som skal symbolisere henholdsvis en svær eller nem aktivitet. Her får eleverne lejlighed til at tage stilling til grad af udfordring i aktiviteten. Eleverne vil typisk bruge bemærkninger som ”det var svært/let” el.lign.
Fase 2: Matematik i en kontekst
Til hvert hovedemne er der 2-4 delforløb, som gennemløber fase 2 og 3 med hvert sit faglige emne.
Delforløbet indledes med en illustration og et fagligt spørgsmål, som præsenteres gennem en historie fra omverdenen, som det formodes eleverne kan indleve sig i. Der er knyttet oplæsning til dele af disse scenarier samt supplerende oplysninger. Spørgsmål til den efterfølgende dialog med eleverne findes i lærervejledningen.
Fase 3: Opgaveløsning
Siderne efter opgaver knyttet til scenariet består af mere færdighedsorienterede opgaver. Den første delopgave i hver opgave er som hovedregel besvaret, så eleverne har lettere ved at afkode, hvad ideen i opgaven er. Opgaverne har ofte en tanke i sig, som udfordrer eleverne, så de ikke blot udfører rutinearbejde. Bemærk, at der er QR-koder nederst i tekstfeltet, som både kan bruges som forældrevideoer og elevvideoer. Gennem disse får man på få minutter et overblik over opgaver og mulige vanskeligheder. De kan også ses på www.kontextplus.dk.
Fasen afsluttes med en grubler til de elever, som søger øgede udfordringer.
På den sidste side vil der i nederste hjørne henvises til supplerende arbejdsark, der hentes på www.kontextplus.dk til flere opgaver. Dette kan foregå som individuelt arbejde eller evt. som makkerarbejde.
Udover de supplerende arbejdsark er der også forslag til supplerende aktiviteter og spil. De er samlet på www.kontextplus.dk.
Den sidste side i hvert af de fire hovedemner, som i Kontext+ er omdøbt til ”Tænk efter”. Vi afslutter med mere kompetenceorienterede opgaver med fokus på kommunikation, ræsonnement, modellering og problembehandling. De beskrives særskilt under hvert kapitel.
Vi har i 3. klasse indført en side som benævnes ”Læs og svar”. Den skal ses som et forsøg på at lette overgangen til flergangsbogens tekstopgaver i 4. klasse.
Der er særlige EVA-ark, som kan downloades fra www.kontextplus.dk. Et EVA-ark består af forside og en bagside. Indtil nu har det været sådan, at forsiden indeholder spørgsmål og opgaver, som læses op af læreren, og at bagsiden består af opgaver, som eleverne kan arbejde med i deres eget tempo. Dette har vi ændret her i slutningen af 3. klasse som en forberedelse på et mere selvstændigt arbejde med opgaver i 4. klasse. Der er dag stadig mulighed for, at arbejdet med EVA-arkene kan tilrettelægges, så eleverne instrueres mundtligt og følges ad. På www.kontextplus.dk er der beskrivelser af, hvad der kan læses ud af mulige fejl hos eleverne.
Til hvert EVA-ark hører der et observationsark med udvalgte 3-4 tegn på læring til at vurdere graden af målopfyldelse hos de enkelte elever.