Mål og undervisning

Læringsmål

Ved hvert af de fire hovedemner er der en indledning, som trækker nogle generelle, stofdidaktiske problemstillinger op – ikke mindst til de lærere, som ikke føler sig hjemme i aldersgruppen og stoffet. Der er altså mulighed for en faglig opdatering. Oplægget tager udgangspunkt i udvalgte målpar fra Fælles Mål og de uddybende valg, som vi forfattere har gjort ud fra stofdidaktiske overvejelser og praktisk viden.

Det kan derfor ses som vores forsøg på at tolke læseplanerne indholdsmæssigt og dermed orientere læreren i såvel vores erfaringer med stoffet som de fagdidaktiske forskningsresultater, som synes relevante at inddrage. Under hvert delforløb præciserer vi, hvilke læringsmål som indgår, fx som her fra kapitel 1 i elevbog 3a.

Hovedemne Fælles Mål Læringsmål

Brøktal

Eleven kan genkende enkle decimaltal og brøker i hverdagssituationer

Eleven har viden om enkle decimaltal og brøker

Eleven kan symbolisere og beskrive brøkdele knyttet til halve og kvarte

Eleven kan angive halve og fjerdedele af et antal og enkle figurer

Eleven kan angive helheden ud fra delen af noget

Eleven kan genkende decimaltal

Eleven kan placere enkle decimaltal på tallinjen

Tal og figurmønstre

Eleven kan beskrive systemer i figur- og talmønstre

Eleven har viden om figur- og talmønstre

Eleven kan angive sammenhænge mellem talmønstre og enkle regneoperationer

Undervisningsaktiviteter

Beskrivelsen af de afledte undervisningsaktiviteter foregår i beskrivelsen af fase 2 og 3. Undervejs er der omhyggelige beskrivelser af hensigten med opgaverne, og der gives gode råd til, hvordan eleverne kan hjælpes og vejledes i arbejdet med at få opgaverne løst.

Tegn på læring

Det giver for os mening at se efter tegn på læring forstået sådan, at der ses efter dels det, eleverne kan kommunikere, dels færdigheder de kan demonstrere i praksis eller produkter de kan skabe.

Eksempler på samspillet mellem mål og tegn på læring kunne være:

Læringsmål: Eleven kan ordne større flercifrede tal. Tegn på læring: Eleven ordner større flercifrede tal.

Vi har valgt at indtænke Tegn på læring som observationspunkter, vi finder væsentlige for at vurdere elevens forståelsesniveau. Det er ikke det samme som, at tegnene er nok til den løbende evaluering, men indikatorer. De kan således ikke stå alene. Vi henter nogle af disse observationspunkter fra den forskningsviden, der er om elevers misopfattelser, og de faser, man ofte gennemløber ved erkendelsen af de matematiske emner og sammenhænge.

Man kan evt. gå ind i elevenes egenvurdering af niveau af læring, hvilket giver mulighed for at eleven har sit eget ”talerør” og selv forholder sig til egen formåen og engagement. Eksempler på udvalgte Tegn på læring/observationspunkter til ovenstående læringsmål kan være:

Evaluering

Evaluering er det afsluttende element i planlægningsmodellen. Læreren skal løbende med udgangspunkt i læringsmålene for det konkrete undervisningsforløb evaluere, hvor eleverne er lige nu i forhold til læringsmålene, og hvordan de kan støttes og udfordres i at komme videre i retning af målene. I dette arbejde indgår såvel formative som summative evalueringer. De løbende formative evalueringer har vi koblet til lærerens observation af eleverne og undervisningen. Heri indgår elevernes matematiske begrebsdannelse –de forståelsesfaser de skal igennem, og de misopfattelser de ofte tilegner sig. Det gennemgår vi i de indledende tekster til hvert kapitel og uddyber i de observationsark, der hører til hvert kapitel. Til den afsluttende summative evaluering kan man anvende EVA-arkene, hvor vi har trukket nogle centrale opgaver frem for at undersøge elevernes præstationsniveau. Det kan ofte være nødvendigt at have en samtale med nogle af eleverne for at sikre, at resultaterne er rimelige udtryk for, hvad eleverne er i stand til at præstere.

Tegn på læring

Eleven …

• skriver tal ud fra mundtlig instruktion

• genkender tal ud fra mundtlig instruktion

• veksler mellem enere, tiere, hundreder og tusinder

• gør tal større og mindre ud fra en forandring på en position

• placerer tal på en tallinje

• afrunder til 100 og 1000

• fortsætter en talrække

• skriver tal, der kommer før og efter