7 minute read
LÆSESPORET I PRAKSIS
Molevittens bogstavindlæring består af en systematisk gennemgang med indlagt repetition af bogstaverne og deres lyde samt ”huskekroge” til eleverne som fx bevægelse og historier, der knyttes til bogstaverne og giver dem ekstra identitet – og ikke mindst tilstrækkeligt med tid til bogstavgennemgangen. Læsesporets bogstavindlæring følger følgende faste struktur:
1: Oplæsning af Villa Vakkelvorn: fortællekreds med oplæsning af kapitel om Villa Vakkelvorn, præsentation af nyt bogstav og håndtegn, snak om indholdet og bogstavets kælenavn, sammenligning af stort og lille bogstav.
2: Leg, bevægelse eller andre fælles, forberedende aktiviteter: fx strække ord med elastik, lege lydmaskine, skrive bogstaver og ord på ryggen af hinanden, skrive i luften, hinkeleg, Hanes fangeleg, bogstavquiz, Sorteper med store og små bogstaver, vendespil med rim, vendespil med lytteord, krig med stavelser, Spurtebogen 0,
3: Arbejdsbogen: lytte efter kendte bogstavlyde, tilføje kendte bogstavlyde, skrive i skrivehus, vælge stort eller lille bogstav, tegne og stave lytteord, læs og forstå-opgaver, krydsogtværser
Arbejdsbogen er altså det sidste led i den faste struktur, og opgaverne i den er forberedt af oplæsningshistorien samt de fælles aktiviteter. Hensigten er, at eleverne erobrer nyt terræn i den tryghed, som fællesskabet giver, og at de derefter forankrer deres nye viden alene i arbejdsbogen. Dette kan ligeledes fungere som en kontrol for dig, da du kan se, hvilke elever der evt. har problemer og behov for hjælp. Efter nogle måneder kan du overveje at springe nogle af de forberedende øvelser over, hvis du fx kan mærke, at alle eleverne har fået lettere ved at opfange lyde. Så kan øvelserne i stedet bruges til differentiering.
De første par gange, hvor der arbejdes med en ny øvelse, anbefales det, at du modellerer, hvordan opgaven løses. Det vil sige, at du løser opgaven på tavlen, men at du snakker højt om, hvad du gør, mens du gør det, og dermed får vist eleverne, hvordan man skal tænke sig gennem opgaven. Derefter kan opgaven laves i fællesskab, og efter nogle gange kan du differentiere og lade nogle af eleverne løse opgaverne selv.
Arbejdet med bogstaver og lyde er systematisk og grundigt og beregnet på at få alle elever med. På næste side ser du progressionen i målene
gennem årets fire kvartaler. De svarer til og understøttes af undervisningens fokus. Vær opmærksom på, at det er mål, der passer til de svageste elevers udvikling. Du vil derfor opleve, at de hurtigste og mange i mellemgruppen når målene meget tidligere. Til disse elever findes der på molevitten.alinea.dk forskellige aktiviteter, ligesom det vil være oplagt at lade eleverne arbejde i Spurtebogen 0.
Årsplanens mål for bogstavindlæring og læsning i kvartaler
Kvartal Kalenderuger Bogstavmål Andre mål 1 33-42 Mestring af bogstaverne SIO LNE Fonologisk opmærksomhed på stavelser, ordlængde og rim. Beherske læseretning 2 43-52 Mestring af bogstaverne TYØ BAM Fonologisk opmærksomhed på enkeltlyd: forlyd, indlyd og udlyd. Vokaler og konsonanter 3 1-10 Mestring af bogstaverne KÅF DUG Anvende børnestavning. Syntese af to-tre lyde (”smelte”). 4 11-20 Mestring af bogstaverne PÆH JVR Læse og skrive korte, lydrette ord. Læse i Min allerførste læsebog med lytteord.
OVERBLIK OVER BOGSTAVINDLÆRING GENNEM ÅRET Historien om Ratatosk og alle krusedullerne i Villa Vakkelvorn følger årstiderne, og her kan du få et overblik over rækkefølgen af bogstaver og de måneder, de optræder i. Historien har ikke specifikke fester som jul og nytår indskrevet. Dermed bliver kapitlerne ikke uaktuelle, hvis planen ikke holder helt.
Måned Bogstav Konsonanternes kælenavne Kapitel Historiens indhold AUGUST 0 En tur i fantasihelikopteren hen til Villa Vakkelvorn 1 Ratatosk flytter ind SEPTEMBER S Sive-S 2 Ratatosk bliver tankelæser I Ivrige I 3 Et halsløst nummer O Ovale O 4 Vinteregernet OKTOBER L Løbe-L 5 Nu går det stærkt N Nyse-N 6 Atju! E Ensomme E 7 Ingen kan undvære venner NOVEMBER T Trække-T 8 Efterår og gemmeleg
Y Ydmyge Y 9 Nøddetyven Ø Økse-Ø 10 Lokkemad DECEMBER B Boble-B 11 Et tryllenummer A Agern-A 12 Ratatosk bliver vred M Mumse-M 13 Ratatosk ser dobbelt JANUAR K Fryse-F 14 Første skoledag Å Åbne-Å 15 Ratatosk børnestaver F Karate-K 16 De røde og de blå FEBRUAR D Dryppe-D 17 Små pølser er bedst U Ulykkelige U 18 Hvad postkassen slugte G Gabe-G 19 Brevets mærkelige vej til borgmesteren MARTS P Puste-P 20 Borgmesterens kone Æ Æble-Æ 21 Spioner bag busken H Hoste-H 22 Ratatosk bliver svimmel APRIL J Juble-J 23 Gode ting og triste ting V Vride-V 24 Hr. Hanes sidste flyvetur R Rive-R 25 Forårsrengøring MAJ C W Z Q X Skifte-C Låne-Q Lyne-Z Dobbelt-W Ekstra-X 26 Fest for gæster og fremmede
Rækkefølgen i bogstavindlæringen Der er utallige muligheder og utallige traditioner, når det gælder den rækkefølge, man vælger for præsentationen af bogstaverne. I nogle systemer skiller man vokaler og konsonanter, fordi de er så forskellige. Man arbejder fx først med de ni vokaler, og så indfører man derefter konsonanterne. I Bogen om lyde og bogstaver præsenteres vokaler og konsonanter i en blandet rækkefølge, for at eleverne kan danne ord med det samme. Derudover er den præcise rækkefølge et resultat af lydenes entydighed, bogstavernes hyppighed og bogstavformernes sammenlignelighed. Det er fx lettere at tale om Ø som et revnet O, hvis man først er blevet dus med O.
• Først S, I og O – der er hyppige bogstaver, der kan kombineres, og som er næsten ens som stort og lille bogstav • Bogstaver uden betingede lyde (fx s, l, m, f, b) før bogstaver med mange betingede • E, N og T indføres tidligt, så eleverne kan læse og skrive en og et • L før T, fordi lille t bygger videre på lille l • O før Ø og Q, fordi de bygger videre på O • N før M og H, fordi lille m og h bygger videre på n • A før Å og Æ, fordi Å og Æ bygger videre på A • I og L før J, der har en ”krog”, der vender omvendt • B før D, for at det kan italesættes, hvordan lille d vender modsat og er tvilling til lille b.
Huskekroge Oplæsningshistorien Villa Vakkelvorn har flere funktioner i forhold til bogstavindlæringen. Den primære er at skabe en narrativ forbindelse mellem alle bogstavernes udseende og deres lyde og dermed gøre det lettere at huske denne forbindelse. Det gøres ved at give bogstaverne et kælenavn, der rummer deres lyd og det håndtegn, der kobler sig til dem. Vokalernes håndtegn er desuden en fysisk efterligning af deres udseende, fx en lodret finger foran munden for i. For det andet tjener historien som en ramme, der viser eleverne, hvor lang tidshorisonten for bogstavindlæringen er – og så kan den forhåbentlig underholde eleverne undervejs.
Tidsforbrug Der er opgaver og aktiviteter til tre lektioner om ugen i 35 uger. Derudover er der ekstra øvelser til både de hurtige og de usikre. I de første måneder kan tidsplanen være svær at holde, da eleverne endnu ikke er fortrolige med opgaverne. I de første måneder er der i vejledningen markeret nogle ekstra øvelser, som man kan vælge fra, hvis der ikke er tid. Nogle øvelser har også en fleksibel tidsramme, og man kan derfor
justere øvelsernes varighed – enten i forhold til, hvor lang tid man har til rådighed, eller i forhold til, om eleverne har energi til mere. En anden mulighed er at afsætte fire-fem lektioner om ugen til bogstavarbejdet i de første måneder af skoleåret.
Der er med andre ord tre trin i tilgangen til bogstaverne, nemlig deres personlige ”historie” i Villa Vakkelvorn, bogstavernes standardlyd og deres skriftbillede. Denne faste rækkefølge giver en ugerytme, og de tilbagevendende opgaver giver tryghed og mestringsfornemmelse. Efter tre uger kommer en uge, hvor alle de lærte bogstaver repeteres gennem lege og bruges til læsning og skrivning. Hvis man følger den struktur, læsesporet lægger op til, har man viet lige lang tid til disse fire elementer, som illustreret i figuren herunder. Ugerytmen og månedsrytmen giver både genkendelighed og variation, og repetitionen sørger for at holde gryden i kog, så det, der blev indlært først, ikke glemmes.
Pædagogisk kontekst
Læse og skrive ord Bogstavernes skriftbillede
LÆSEBOGENS ANVENDELSE Selvom målet for læsning i børnehaveklassen er det funktionelle bogstavkendskab og ikke den selvstændige læsning, vil der være elever, som i løbet af året får brug for en læsebog. Ved årets start kan der allerede være et par elever, der ved bogstavscreeningen er parate, og i løbet af året kommer der flere til. Mod slutningen af året kan de næsten alle komme i gang med at læse selvstændigt, fx i læsebogen Min allerførste læsebog med lytteord. For at sikre, at eleverne oplever, at deres bogstavkendskab faktisk kan bruges til at læse med, er der brugt lydrette og enkelte lydnære ord, som dog alle må forventes at være i elevens talesprog.
