Didaktiske og pædagogiske intentioner

Konstruktivisme

Konstruktivisme er en teori om viden og læring. Den beskriver, hvad viden er, og hvordan man lærer. Det centrale i konstruktivismen er sammenhængen mellem perception (forståelse), erkendelse og virkelighed. Indtil forrige århundrede var det en udbredt opfattelse, at viden var noget, der kunne overføres. Jean Piaget, der af mange regnes for konstruktivismens fader, var af den opfattelse, at verden ikke kunne iagttages, med mindre den iagttagende allerede havde dannet sig nogle strukturer, som det nye kunne forbindes med.

Format er inspireret af dette læringssyn og giver den enkelte elev mulighed for aktivt at konstruere sin viden ud fra de iagttagelser og erfaringer, som eleven selv har gjort. Format skaber matematiske udfordringer på ere niveauer, således at aktiviteterne passer til den enkelte elevs potentiale for læring og udvikling. Dette sker ved, at metoder, materialer og resurser tilpasses den enkelte elev samtidig med, at evalueringer sikrer og dokumenterer, at den enkelte elev når de mål, der sættes såvel nationalt som af den enkelte lærer.

Zonen for nærmeste udvikling

Format inddrager Lev Vygotskys teori om nærmeste udviklingszone, som tager udgangspunkt i forholdet mellem børns udvikling og deres læring. En central pointe er, at den optimale læring nder sted, når eleverne udfordres på niveauet mellem det, de kan gøre med voksenhjælp, og det, de kan gøre selvstændigt.

I Format er Vygotskys begreb omsat til følgende tre udviklingszoner:

• Kan endnu ikke

(det assisterende udviklingsniveau), hvor eleven ikke kan løse opgaven eller skal have meget vejledning og voksenhjælp.

• Kan næsten

(det potentielle udviklingsniveau), hvor eleven enten selv eller med støtte fra en jævnaldrende eller voksen kan løse opgaverne.

• Kan

(det aktuelle udviklingsniveau), hvor eleven selv mestrer opgaverne.

Disse tre udviklingszoner og målene for matematikfaget danner baggrund for evalueringshæftets vurdering af elevernes færdigheder. Evalueringernes primære mål er løbende og fremadrettet at følge op på elevens individuelle læringsforløb ved at bestemme elevens faglige niveau og give anvisninger til, hvad eleven skal arbejde med i det efterfølgende værkstedsforløb.

Alle værkstedsaktiviteter er på den baggrund opdelt i tre niveauer, så alle elever, uanset evalueringsresultat, kan udfordres og arbejde med udgangspunkt i deres individuelle potentielle udviklingsniveau. På baggrund af elevernes resultater i færdighedsevalueringerne, arbejder eleverne med værksteder på et af de tre niveauer, der er anvist i de enkelte værksteder.

Mange måder at lære på

Dele af Rita Dunns forskning om læringsstile danner udgangspunkt for variationen af opgavetyper i elevbogen. Hvert kapitel indeholder opgaver, der er udarbejdet i forhold til hver af læringsstilenes re perceptionelle forcer:

Auditiv (høre)

Visuel (se)

Taktil (røre)

Kinæstetisk (bevæge sig)

Variationen i opgaverne har til formål at tilgodese est mulige elever i forbindelse med læring af elevbogens nye stof. Derudover er formålet at præsentere eleverne for og lære dem ere forskellige metoder til at tilegne sig nyt stof. I hvert kapitel i elevbogen ndes mindst to opgaver, hvor eleverne primært bliver udfordret auditivt, visuelt, taktilt eller kinæstetisk.

Opgaverne i elevbogen er desuden udarbejdet med udgangspunkt i læringsstilenes organisatoriske elementer. Det betyder, at eleverne møder forskellige opgavetyper, hvor de skal arbejde alene, parvis, i grupper eller hele klassen i fællesskab. Antallet af deltagere fremgår af ikonerne ved de enkelte opgaver i elevbogen.

Værkstederne er ligeledes bygget op omkring læringsstilenes perceptuelle forcer. Det betyder i praksis, at eleverne også her får mulighed for at arbejde med udgangspunkt i forskellige læringsstile. Alle værksteder er markeret med ovenstående symboler, så både læreren og eleven kan se og vælge værksteder, som bygger på elevens fortrukne måde at arbejde og lære på. For at sikre, at eleven også lærer at tilegne sig stof på andre måder end sin foretrukne, bør det velkendte stof repeteres i en eller ere af de tre andre perceptuelle forcer.

Værkstedsaktiviteterne er ligeledes udarbejdet med baggrund i udvalgte organisatoriske elementer, hvilket betyder, at eleverne har mulighed for at arbejde alene, parvis, i små eller større grupper. Antallet af deltagere fremgår tydeligt af værkstedskortene.

Kompetencer

I foråret 2002 udkom KOM-rapporten, der havde til formål at afdække forhold af betydning for fornyelse af den eksisterende matematikundervisning. I rapporten bruges en matematisk kompetence i betydningen en ekspertise, altså at kunne anvende og handle med den matematiske viden, man har opnået. Kompetencer er mere end færdigheder, idet man for at handle kompetent fx skal vide, i hvilke situationer færdighederne skal inddrages som matematiske værktøjer. Det kan illustreres ved at se på forskellen mellem at kunne løse en ligning ved hjælp af givne regler og at kunne opstille en ligning, som en selvvalgt strategi for løsning af en problemstilling i hverdagen. Den matematiske kompetenceudvikling er ligesom udviklingen af sociale kompetencer en læringsproces, som udvikles over tid og aldrig slutter. En person vil altså aldrig blive fuldstændig matematisk kompetent.

Matematikkompetencer skal ses som et værktøj til en mere uddybende tilgang til faget og til en forståelse af, hvordan undervisningen kan planlægges og gennemføres. KOM-rapportens oprindelige otte kompetencer er i Fælles Mål sammenskrevet til seks kompetencer: ræsonnements- og tankegangskompetencen, problembehandlingskompetencen, modelleringskompetencen, repræsentations- og symbolbehandlingskompetencen, kommunikationskompetencen og hjælpemiddelkompetencen. Delkompetencerne skal ikke ses isoleret, idet en opgave som regel lægger op til, at der fokuseres på ere kompetencer ad gangen, dog typisk med fokus på en enkelt eller to kompetencer. Herefter er kompetencerne beskrevet som i Vejledning for faget matematik med efterfølgende eksempler:

Ræsonnements- og tankegangskompetencen

Ræsonnements- og tankegangskompetence handler om at stille, genkende og besvare spørgsmål, som er karakteristiske for matematik samt at kunne opstille og følge matematiske ræsonnementer. Matematik er opbygget af forudsætninger, de nitioner, sætninger og ræsonnementer, som tilsammen danner et matematisk sprog. Eleverne skal i 2. klasse fx selv nde regler for, hvad der sker, når man ganger med henholdsvis 0 og 1.

Problembehandlingskompetencen

Problembehandlingskompetence handler om at kunne opstille og løse matematiske problemer. Et matematisk problem er i denne forbindelse et problem, som ikke kan løses med rutineprægede færdigheder, men kræver en undersøgende virksomhed. Hvad der er et matematisk problem for én elev, er det ikke nødvendigvis for en anden. Eleverne skal fx i 2. klasse kunne vurdere, i hvilke situationer et køb af turpas til Tivoli kan betale sig.

Modelleringskompetencen

En matematisk model er en matematisk beskrivelse af virkeligheden, og matematisk modelleringskompetence handler derfor om at kunne opstille matematiske modeller af virkeligheden samt at kunne analysere og fortolke foreliggende modeller. Eleverne skal fx i 2. klasse kunne a æse, tegne og forstå en grundskitse af en have.

Repræsentations- og symbolbehandlingskompetencen

Mange matematiske begreber og sammenhænge kan beskrives med forskellige repræsentationer. Et antal kan fx beskrives ved hjælp af et tal, et regnestykke, en tabel eller en sproglig beskrivelse. I matematik er brugen af symboler en speciel vigtig repræsentation. Det handler om at kende og kunne betjene sig af forskellige repræsentationsformer, at kunne vurdere og derudfra vælge en relevant repræsentationsform i en given sammenhæng samt at kunne oversætte mellem forskellige repræsentationsformer. Specielt er afkodning og brug af matematisk symbolsprog et centralt delelement i denne kompetence. Eleverne skal fx i 2. klasse kunne se gangebegrebet i form af forskellige repræsentationerfx gentaget addition, rektangel med længde og bredde, lige store spring på en tallinje og hverdagsbilleder som en æggebakke.

Kommunikationskompetencen

Kommunikationskompetence handler om at kunne udtrykke sig og forstå andres kommunikation om matematikholdige emner, herunder mundtlige, skriftlige og visuelle kommunikationsformer. Eleverne skal fx vise og forklare forskellige regnestrategier til brug for addition og subtraktion.

Hjælpemiddelkompetencen

Hjælpemiddelkompetence handler om at have kendskab til og kunne anvende forskellige hjælpemidler samt at kunne vælge et relevant hjælpemiddel til arbejdet med en given matematisk problemstilling. Hjælpemidler indbefatter både digitale hjælpemidler og mere traditionelle matematiske værktøjer, som fx lommeregner, passer, lineal, meterhjul, samt konkrete materialer, som fx centicuber, geobrikker, vægte og tidsmålere. Eleverne skal fx i 2. klasse anvende GeoGebra til spejling og måling af gurer.

Synlige læringsmål

med den enkelte elev. Læringsmålene kan også bruges som en mulighed for elevernes vurdering af sig selv: Hvad var mit mål? Hvad har jeg lært? Og hvad er mit næste skridt? Dette kan udføres ved re eksion og samtale fx med en klassekammerat eller i mindre grupper.

Læreren har mulighed for at henvise til de enkelte mål undervejs i processen så ofte, som det ønskes. Det anbefales at genopfriske de relevante læringsmål med eleverne, hver gang der arbejdes med den matematiske opmærksomhed.

Variation

Di erentiering

Fælles Mål er en del af folkeskolereformens målsætning om, at alle elever skal blive så dygtige som muligt. Eleverne i en klasse be nder sig på mange forskellige faglige niveauer, ligesom de har forskellige forudsætninger for at løse de givne opgaver. Elever, som har svært ved at løse opgaverne, kan træne og dermed blive mere sikre ved at arbejde med kopiark eller træningshæfte 1, der indeholder ere opgaver af samme type som i elevbogen. I lærervejledningen henvises også til forskellige hjælpemidler og supplerende kopiark, der kan støtte eleverne yderligere. I de forskellige spil kan niveauet ofte hæves eller sænkes. Fx kan terninger skiftes ud med en terning med ere sider, spilleregler kan ændres, så der fx spilles med åbne kort, eller elever kan spille to og to sammen.

Ifølge John Hattie skaber synlige læringsmål bedre faglige resultater, bl.a. fordi eleverne gennem synligheden gøres opmærksomme på egen læringsproces. Eleverne ved, hvor de er på vej hen, og undervisningen understøtter vejen dertil.

I Format 2 er de faglige læringsmål gjort synlige i en forenklet og børnevenlig udgave i begyndelsen af hvert kursus i elevbogen. Hvert læringsmål består af en kort tekst og en understøttende illustration. Det er dog læreren, der formulerer klassens endelige læringsmål i forhold til den pågældende elevgruppe. På format.alinea.dk ndes læringsmålene som PDF, der kan printes ud i A3-format og hænges op som plakater i klassen, således at de hele tiden er synlige for eleverne under arbejdet med kurset.

Synlige læringsmål giver eleverne mulighed for kontinuerligt at orientere sig om, hvad der forventes af dem, og hvad målet er med undervisningen. Da mål, vurdering og feedback desuden hænger uløseligt sammen, kan læringsmålene også bruges ved lærerens feedbacksamtaler

Nogle opgaver indeholder mere åbne spørgsmål sidst i opgaven, hvor eleverne selv skal nde eller vælge, hvilke og hvor mange oplysninger de vil bruge i deres beregninger. På den måde kan eleverne arbejde på hvert sit niveau. Dette er også en mulighed i de opgaver, hvor svaret er givet, og eleverne skal nde en opgave, der passer til. Hvad nu hvis-opgaverne lægger et ekstra niveau på en eksisterende opgave, der især vil udfordre og motivere de dygtigste elever.

Den sidste opgave i hvert kapitel Find på opgaver om… er opgaver, der giver eleverne mulighed for at udfordre sig selv både fagligt og kreativt. Eleverne skal opstille egne opgaver, der omhandler to forskellige faglige delområder, som eleverne har arbejdet med i kapitlet. Eleverne skal her med lærerens hjælp udfordre sig selv. At udfordre sig selv betyder, at der skal stilles forskellige krav til forskellige elever. Nogle elever vil have brug for inspiration fra tidligere opgaver i kapitlet for at kunne gå til opgaven. Eleverne bør opfordres til at vise en (for den enkelte) svær eller særlig smart måde at opstille opgaven på, som fx en omvendt version af en lignende opgave i bogen. Det er lærerens ansvar at vurdere, hvorvidt den enkelte elev har brug for inspiration og henvisning til tidligere opgaver, har brug for støtte til at udfordre sig selv, eller skal huskes på, at opgaven skal kunne løses af eleven selv.

Der ndes en henvisning til lignende tidligere opgaver i kapitlet, som læreren kan henvise til efter behov, og i side til side vejledningen gives et par eksempler på, hvordan læreren kan stille spørgsmål, der kan lede eleverne på vej.

Første gang eleverne støder på denne type opgaver, vil det være en god ide at tale om hensigten bag opgaven, nemlig at der stilles forskellige krav til eleverne. På den måde bliver de bevidste om, hvad det vil sige at udfordre sig selv. Efterfølgende er det vigtigt at vise forskellige løsninger for klassen, så de kan inspirere hinanden med sjove, kreative eller svære løsninger. Det klæder dem på, så de kender kravene, når de støder på samme type opgaver i efterfølgende kapitler.

I træningshæfte 2 er der også mulighed for at vælge et niveau højere end elevbogen. I træningshæfte 1 ndes ere tilsvarende opgaver på samme og lidt lavere niveau end elevbogen. Derudover giver værkstedsdelens målrettede faglige værksteder på 3 niveauer også gode muligheder for at di erentiere undervisningen.

Bevægelse

I dag skal elever på alle klassetrin i gennemsnit bevæge sig 45 minutter hver dag. Bevægelse indgår i undervisningen på forskellige måder. Format 2 indeholder bevægelsesaktiviteter, som knytter sig til det matematikfaglige indhold, fx bevægelse TIL læring, hvor bevægelse bruges som motivation. Det gælder opgaver, som fx Spørg, svar og byt, Regnestafet og hentelegen Find opgaven, der passer, hvor bevægelsen er lagt TIL det faglige, og hvor konkurrence og variation bruges som motivation til færdigheds- og træningsopgaver. I Format 2 præsenteres eleverne også for bevægelse MED læring. Eleverne skal løse opgaver, hvor bevægelsen skaber sanseindtryk, som er MED til at øge eleverne forståelse, så det lagres bedre i arbejdshukommelsen. Det sker fx gennem opgaver som fx Dan gangestykker med kroppen, Måling af arealer med forskellige adeenheder og Placer og spejl sko. Endelig er der i Format 2 også bevægelse FOR læring. Det gælder de opgavetyper, hvor eleverne skal ska e informationer, være undersøgende og inddrage verden udenfor. Det er fx tilfældet i arbejdet med Gå på fotojagt efter rette vinkler, Lav egne undersøgelser, FotoMat og projektopgaverne.

Sproglig udvikling

Sproget er vigtigt for udvikling af begrebsforståelsen inden for de enkelte faglige områder. Mange af opgaverne i Format 2, Elevbog/Web er tilrettelagt, så eleverne arbejder parvis eller i grupper med aktiviteter og spil, hvor dialog, samarbejde og kommunikation er nødvendig. For at sikre, at eleverne arbejder med de relevante faglige begreber, er der i visse opgaver stillet krav om, at de benytter bestemte begreber i deres mundtlige forklaringer. Mundtlige forklaringer kan optages på mobiltelefon og tablet, så eleverne lærer at udtrykke sig præcist ved brug af de relevante begreber.

Faglig læsning

Matematikholdige tekster i Format 2, Elevbog/Web består af ere dele, som fx forklarende tekst, introhistorier, regnehistorier, ordlister, opgaver, skemaer, tabeller, diagrammer, gurer, fotos, tegninger m.m. Alle dele er forskellige repræsentationer af matematikken. I Format 2 arbejder eleverne med matematik i forskellige repræsentationer.

For at lette den faglige læsning i Format 2, Elevbog/Web, er læseretningen i de enkelte opgavers elementer søgt ensrettet fra venstre mod højre. Hver opgave er i overskrifterne formuleret kortfattet, men tydeligt instruerende i hele sætninger. En tydelig og ensartet struktur og opbygning gennem kapitlerne sikrer genkendelighed og læsbarhed for eleverne.

Eleverne bør undervises i, hvordan informationerne er organiseret i de forskellige tekstdele, så det bliver en viden, de kan anvende, når de læser andre tekster af samme type. I arbejdet med Format vil det være en fordel allerede fra begyndelsen at arbejde med bogens struktur, ikoner og måder, hvorpå bogen præsenterer de enkelte dele. Helt konkret kan man tale med eleverne om, hvad kapitlerne har til fælles: farver, ikoner, opbygning af siderne, hvilke illustrationer der typisk indeholder information, som skal bruges til løsning af opgaven, hvilke der viser, hvordan et spil spilles, og hvilke der viser arbejdsprocessen, fx i projekterne i form af tegneserier osv.

Cooperative Learning

Flere opgaver i Format, som fx Spørg, svar og byt er inspireret af Cooperative Learning. Cooperative Learning (CL) er et etableret struktureringsredskab, der målrettet bruger kommunikation som læringsredskab. Her anvendes børns naturlige behov for social kontakt bevidst i læringssituationer via særlige strukturer, hvor eleverne arbejder i teams. Nøglen til CL er re principper, der sikrer, at est mulige er aktive samtidig, at eleverne arbejder sammen, at de hver især påtager sig ansvar, og at de bidrager lige meget til arbejdet.

•Samtidig interaktion

•Positiv indbyrdes afhængighed

•Individuel ansvarlighed

•Lige deltagelse

Regnehistorier

I Format introduceres regnehistorier som en mundtlig hverdagsfortælling, der rummer alle informationer og en formuleret opgave, som eleverne skal nde en matematisk løsning på. I arbejdet med at nde frem til en løsning kan eleverne anvende hovedregning, konkrete tællematerialer, skriblerier og tegninger, som kan hjælpe dem med at konkretisere og visualisere problemet. Der arbejdes hen imod, at eleverne i løbet af indskolingen, når de er parate til det, beskriver deres tankegang med regneudtryk og løsninger med benævnelser.

I Format 2 vil eleverne blive præsenteret for ere regnehistorier - både i elevbogen, evalueringshæftet og via de mange regnehistoriekort i Format 1-3, Materialekasse til brug under værkstedsarbejdet. Her kan eleverne arbejde med regnehistorier på 3 forskellige niveauer.

Det er vigtigt, at eleverne selv prøver kræfter med at formulere små regnehistorier. I elevbogen vil eleverne i dette arbejde ofte nde støtte i form af ordlister, der kan hjælpe fagsproget på vej. I værkstedsdelen støttes eleven på tilsvarende vis af ordkort, som ndes i materialekassen. Læs mere om elevproduktion af regnehistorier i afsnittet Fotomat.dk herunder.

Arbejdet med regnehistorier kan organiseres på forskellige måder. Læs eller afspil fx en regnehistorie for hele klassen – evt. ere gange – og lad eleverne løse opgaven mundtligt, evt. i grupper. Arbejdet kan udvides med, at eleverne tegner eller laver skriblerier eller noter til historien.

I Format lægges også op til, at regnehistorier opføres som forskellige varianter af rollespil, hvor eleverne får mulighed for at bruge det talte sprog, kroppen og forskellige remedier til at formidle historier med indlagte opgaver, som publikum efterfølgende skal svare på.

Fotomat.dk

En måde at arbejde med regnehistorier på er med programmet FotoMat, som ndes på format.alinea.dk. Med det digitale værktøj kan eleverne skabe deres egne hverdagsrelevante opgaver og dele dem med klassekammeraterne. Med FotoMat sættes eleverne i rollen som digitale producenter af matematisk indhold, og dette bidrager til udvikling af deres digitale og faglige kompetencer.

Både i elevbogen og værkstederne ndes opgaver/aktiviteter, som inddrager anvendelsen af FotoMat. Udvalgte illustrationer fra elevbogen til Format 2 er implementeret i FotoMats fotobank, hvilket giver en lang række nye muligheder for, at eleverne kan arbejde skabende og digitalt. Der vil også være mere åbne opgaver, hvor eleverne selv skal tage fotos og skrive regnehistorier om forhold fra deres hverdag.

FotoMat er et læringsværktøj, der er opdelt i syv stilladserede trin, der har fokus på eleven som producent. På de este trin ndes en lille video, som vil give eleverne en øget forståelse for læringsværktøjets muligheder.

FotoMat er en webapp optimeret til de re store browsere; Chrome, Safari, Firefox og Edge samt alle computere og tablets.

Hjælpemidler

Hjælpemiddelkompetencen indeholder både anvendelse, udvælgelse og vurdering af forskellige hjælpemidler. En stor del af opgaverne omhandler brugen af forskellige hjælpemidler og kræver tilstedeværelse af tællemateriale, centicuber, lineal, målebånd, meterhjul, digital og analog vægt, ure, spejle, sømbræt, geobrikker, terninger, kort, mønter, lommeregner, tablet og computer. Herudover vil farveblyanter, lim, sakse, snor og kridt skulle anvendes i mange opgaver og vil derfor være godt at have i nærheden.

Lommeregneren er et af de hjælpemidler, som eleven skal benytte i undervisningen. For at skabe en succesfuld integration af lommeregneren i matematikundervisningen, og udnyttelse af redskabets didaktiske potentialer, er det væsentligt, at lommeregnere bliver et redskab for eleven i den daglige undervisning.

I Format 2 er it integreret både i elevbogen og værkstederne, når det kan bidrage til elevernes læreprocesser. Det drejer sig om anvendelse af regneark, tabeller og GeoGebra, billedbehandling, informationssøgning og aktiviteter på nettet. It i undervisningen bibringer nye muligheder for kommunikation, en ny tilgang til information og mulighed for individuel tilpasset læring af matematikfærdigheder. Opgaver med inddragelse af it kan opdeles i to typer: en konkret opgave med ét svar, eller en undersøgende aktivitet med ere svarmuligheder.

Faglige mål

Formats faglige skelet er bygget op om formålet for matematikfaget og de tilhørende færdigheds- og vidensmål.

Formål for faget matematik

Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle og fremtidige daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv.

Stk. 2. Elevernes læring skal baseres på, at de selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation.

Stk. 3. Faget matematik skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en historisk, kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve ind ydelse i et demokratisk fællesskab. (www.emu.dk).

Er der færre end 5 hundreder?

Nej.

Flere end Færre end

Fagligt fokus

Hvert kapitel i Format 2 er bygget op omkring faglige hovedområder, som danner udgangspunkt for kapitlets form og indhold. Hvert hovedområde er opdelt i en række faglige delområder, som præciserer og uddyber kapitlets indhold.

KapitelOverskrift/hovedområdeMatematikfaglige områderFaglige delområder

1Tivoli Statistik og sandsynlighed

Tabeller og diagrammer Kombinatorik Chance

Additionsstrategier

Subtraktionsstrategier

2 Skovturen Addition og subtraktion

Overslag Regnehistorier

Figurer

3Japan Figurer og vinkler

Vinkler

Ligedannede gurer

4Fødselsdag Addition og multiplikation

Gentaget addition Multiplikation Regnehistorier

Symmetriakser

Spejling

5Sørøvere Flytninger og mønstre

6Vild med dyr

Titalssystemet

7Kolonihaven Måling

Parallelforskydning

Mønstre

Repræsentationer af tal Rækkefølge

Regne med 1’ere, 10’ere, 100’er Afrunding til nærmeste 10’er

Omkreds

Areal

Klokken

Enheder

8Gårdbutikken

Addition, subtraktion og multiplikation

Regne med +, – og ∙ Valg af regneart Regnehistorier

Øverst

På den øverste halvdel af siden skal eleverne arbejde med deres egne tal. Derved præsenteres tal som er en del af børnenes liv.

Eleverne skal tegne sig selv i rammen i midten. Alternativt kan der indsættes et foto. De skal skrive 2. klasse. Forklare forskellen på 2 og 2. (ordinaltal og kardinaltal). Skrive fødselsdato og yndlingstal. Skrive for- og efternavn og det samlede antal bogstaver i navnene. Skrive klokkeslæt for sengetid og hvornår barnet står op på en hverdag. Tal efterfølgende om, at børn i alderen 5-10 år anbefales at sove 10-11 timer i døgnet.

Nederst

Til hvert kapitel lyttes til en historie, hvor der skal løses forskellige gåder. Skriv løsningen på resultatet af gåden for historien til kapitel 1 i den første ramme, resultatet af gåden fra kapitel 2 i den anden ramme osv. Når alle rammerne til sidst er udfyldt, findes kodeordet, der skrives på stregerne under rammerne. Kodeordet findes ved at oversætte tallene til det tilsvarende bogstav i alfabetet. Fx er 5 lig med det 5. bogstav i alfabetet altså E.