INDLEDNING

MØD HELE MOLEVITTEN

Molevitten er et dansksystem til indskolingen, som består af to uafhængige spor: et litteraturspor og et læsespor. Molevitten er opdelt i to spor, for at der kan arbejdes lige grundigt og målrettet mod de mål, der er for litteratur, og de mål der er for læsning i indskolingen. Det grønne litteraturspor har en æstetisk tilgang til undervisningen og tager afsæt i elevernes aktive møde med tekster, som læreren læser op. Her er elevernes dannelse og sociale liv i højsædet. Det gule læsespor er et struktureret og gennemprøvet læseprogram, hvor der arbejdes med en resultatsikker og lydbaseret tilgang til læseundervisningen med tilhørende læsebøger til differentieret læsetræning. Tilsammen kommer de to spor omkring alle danskfagets mål.

Med Molevitten følger detaljerede årsplaner til seks ugentlige lektioner gennem 35 uger. Der afsættes tre ugentlige lektioner til litteratursporet og tre ugentlige lektioner til læsesporet.

Opdelingen i to spor er udtryk for en nødvendig specialisering. I det grønne litteraturspor skal teksterne bevæge eleverne, få dem til at undre sig og give dem lyst til at lege. Det er godt, når teksterne griber eleverne om hjertet, får håret til at stritte på dem og underholder dem helt ned i maven, og tekstvalgene er ikke styret af elevernes begrænsede læsefærdigheder, for de skal opleves gennem oplæsning.

Mens litteraturen er omdrejningspunkt for den fælles dannelse og skal nydes i fællesskab, så er bogstavindlæring og læsetræning en individuel læringsproces. I det gule læsespor er målet at lære at læse og stave, og teksterne skal bruges til at opbygge læsefærdigheder. Det stiller store krav, især til teksternes sproglige udformning. Men for begge spor gælder den ambition, at vi skal have alle med: Undervisningen skal være interessant og relevant for alle, eleverne skal opleve, at de udvikler sig, og læreren skal vide sig sikker på, at han eller hun har alle med.

Det gule læsespor

• Et struktureret læseprogram til tre års læse- og staveudvikling fra børnehaveklassen til og med 2. klasse.

• En didaktik med fokus på mestring og tryghed før nye udfordringer.

• Ni differentierede læsebøger med skiftende fokus på afkodning og læseforståelse og med sproglig progression fra 100 % lydrethed til normalprosa.

• Et afprøvet program, der sikrer, at eleverne kommer fra et funktionelt bogstavkendskab til ubesværet læsning med forståelse.

• Tidlig og stilladseret staveundervisning.

• En grundig vejledning, der klæder læreren på til at undervise tydeligt, modellerende og inkluderende.

• Løbende evaluering med enkle redskaber.

• Differentiering og opfølgning for alle elever.

Materialerne til det gule læsespor

Børnehaveklassen:

• Bogen om lyde og bogstaver (arbejdshæfte)

• Min allerførste læsebog med lytteord

• Spurtebogen 0 (aktivitetshæfte)

• Molevitten Kortspil (store og små bogstaver i skrivehuse)

• Plakaten Villa Vakkelvorn

• Bogstavkort til ophængning

• Lærervejledning til læsesporet til børnehaveklassen

• Oplæsningshistorien Villa Vakkelvorn til bogstavpræsentation

1. klasse:

• Bogen om lyde og ord (arbejdshæfte og vendebog)

• Min læsebog 1-4

• Spurtebogen 1 (aktivitetshæfte)

• Lærervejledning til læsesporet til 1. klasse

• Plakaten Modsatte ord

2. klasse:

• Bogen om ord og sætninger (arbejdshæfte og vendebog)

• Min læsebog 5-8

• Spurtebogen 2 (aktivitetshæfte)

• Lærervejledning til læsesporet til 2. klasse

Til det gule læsespor hører sitet molevitten.alinea.dk.

Det grønne litteraturspor

• En litteraturpædagogik, som tager afsæt i fælles oplæsning i klassen, leg, sanselige oplevelser og elevernes aktive møde med tekster.

• Forløb, hvor sociale og faglige mål går hånd i hånd.

• Forløb med fokus på fortolkning, fremstilling og kommunikation.

• En mangfoldighed af tekster – både de alvorlige, de sjove, de skæve og de multimodale.

• Introduktion til teksttyper.

• Opgaver med fokus på tekstforståelse, analyse og fortolkning.

• Opgaver, hvor eleven skal forholde sig til sig selv og sin omverden.

Materialerne til det grønne litteraturspor

Børnehaveklassen:

• Oplæsningsbogen Ruth-Viola med bindestreg

• Bogen om litteratur og hele molevitten (grundbog og arbejdshæfte i ét)

• Lærervejledning til litteratursporet til børnehaveklassen

1. klasse:

• Bogen om litteratur og hele molevitten 1. klasse (grundbog og arbejdshæfte i ét)

• Vejledning til litteratursporet til 1. klasse

2. klasse:

• Bogen om litteratur og hele molevitten 2. klasse (grundbog og arbejdshæfte i ét)

• Vejledning til litteratursporet til 2. klasse

Til det grønne litteraturspor hører sitet molevitten.alinea.dk.

Fortællingerne om Ruth-Viola er genudgivet som seks selvstændige billedbøger:

Ruth-Viola med bindestreg har en ven af luft og kærlighed

Ruth-Viola med bindestreg hader sytten

Ruth-Viola med bindestreg får stress i hjertet

Ruth-Viola med bindestreg går i baglås

Ruth-Viola med bindestreg vil have en lillebror

Ruth-Viola med bindestreg får kam til sit hår

Titlerne kan bruges som oplæsningsbøger uafhængigt af systemet.

MOLEVITTENS LÆSESPOR – DEN KORTE VERSION

Molevittens gule læsespor fører eleven sikkert ind i skriftsproget både som læser og skriver. Den selvstændige læsning starter med mestring af bogstaverne og deres lyde, og det anbefales, at eleverne læser gentaget og med stemme, når de sættes i gang med læsetræning ved starten af 1. klasse – for nogles vedkommende allerede i børnehaveklassen. Men i børnehaveklassen er målet først og fremmest, at alle når frem til et funktionelt bogstavkendskab, med viden om både store og små bogstaver, læseretning og evnen til at smelte to-tre bogstavers lyde sammen.

Hvis der oven på mestring af bogstaverne opbygges gode læsevaner, så flytter elevens læsning sig i løbet af 1. klasse fra den langsomme lyd for lyd-afkodning til en automatiseret læsning af et centralt ordforråd. Med denne automatisering får eleven for alvor indfriet forventningen om at lære at læse, og i løbet af 1. klasse bliver læsning derfor meget lettere og meget sjovere. Senest efter 2. klasse forlader eleverne læsebøgerne, og de skal herefter kunne læse alderssvarende børnelitteratur med forståelse og med evnen til at opfange og lære nye ord under læsning.

Elevens skrivning gennemgår en tilsvarende og revolutionerende udvikling gennem de samme tre år. Der arbejdes med håndskriften, skrivegrebet, bogstavernes skriveveje og deres placering i skrivehuset. At der er fokus på, hvordan bogstaverne skal skrives, mens man lærer dem, giver yderligere en huskekrog for eleverne.

I 1. klasse begynder eleverne at bruge skriften mere frit fra hukommelsen, og i 2. klasse bygges deres håndskrift om til en sammenbunden skrift. Arbejdet med håndskrivningen er lige udfordrende for alle, uanset om de har let ved at lære at læse eller ej. Parallelt med håndskrivningen bruger og lærer eleverne funktionerne på computerens tastatur, og både i hånden og på computer begynder eleverne fra 1. klasse at bruge skriften til funktionelle formål som at huske og forstå.

På stavefronten arbejdes der med et nyt pædagogisk princip, der kan stilladsere elevernes staveudvikling. Fra starten af 1. klasse præsenteres eleverne både i læsebøgerne og arbejdsbøgerne for stavemønstre og såkaldte ”drilleord”, som de arbejder med at se systematikken i. Dette fokus på stavemønstrene siver over i børnestavningen, når eleverne er parate, hvilket i nogen grad hænger sammen med deres læseudvikling. Siden 0. klasse har eleverne skelnet mellem lytteord og drilleord Lytteord er lydrette ord, mens drilleord er svære – både at læse og stave. Eleverne lærer desuden, at børnestavning er ”stavning med ørerne”, og at man efterhånden kommer til at ”stave med øjnene”. Overgangen fra børnestavning til ”korrekt” stavning blødes yderligere op ved, at eleverne selv holder øje med, om de er begyndt at stave bestemte ord "med øjnene", samtidig med at de børnestaver andre ord. Samlet set får eleverne altså indsigt i, hvilken læringsproces de skal igennem.

Molevittens læsespor får de svageste med, men holder ingen tilbage. Flere principper gavner alle, men de svageste mest – det gælder den direkte instruktion i bogstaver og lyde, undervisningens omfang og systematik, at vente med at læse selvstændigt, til alle bogstaver mestres, at udnytte en lydstrategi til at læse og skrive, at læse gentaget og med stemme i starten, og at læsebøgerne tager maksimalt hensyn til begynderne og fører dem trygt ind i ortografiens mønstre.

Samtidig giver den individualiserede læsestart i Min allerførste læsebog med lytteord og den selvdifferentierende skriftlighed i Spurtebogen de stærkeste muligheder for at spurte. Når de svageste således kommer trygt og sikkert fra start, og de stærkeste får mulighed for at spurte foran, så viser erfaringen, at klassen i løbet af 1. klasse udvikler sig mod at blive mere homogen, når det gælder elevernes læse- og skrivefærdigheder.

Efter 2. klasse har læsesporet overflødiggjort sig selv i den forstand, at eleven er klar til at forlade læsebøgerne og læse i alderssvarende børnelitteratur, ligesom eleven er i stand til at bruge skriften funktionelt til at huske, forstå og kommunikere.

Fra at have været et mål i sig selv, bliver elevernes læsning og skrivning herfra et middel til deres fortsatte udvikling i danskfaget og i alle de øvrige fag. Læs om læsning og skrivning efter 2. klasse i kapitlet Farvel til Molevitten på side 73.