3.2 Brug af strategier

Tyskundervisningen skal bidrage til, at eleverne tilegner sig interkulturel kompetence. Denne kompetence er dynamisk og altid i bevægelse. Det er denne udvikling, vi som lærere skal støtte med vores undervisning.

Det er derfor vigtigt, at vi i arbejdet med kultursammenligninger ikke legitimerer kulturelle stereotyper. Fordomme kan og skal vi ikke undgå. Vi har dem alle sammen, og de er rigtig vigtige at tage fat i og diskutere i klassen med eleverne. Det giver teksterne i Momo 8 gode muligheder for. Der fokuseres på kulturer og ikke kultur.

Vi skal i undervisningen også arbejde med ”Tysk som adgang til verden”. Her handler det om den reelle kontakt, og at eleverne i mødet med andre unge bruger det tyske sprog. I Momo 8 har vi, hvor det er muligt, forsøgt at inddrage dette arbejde i den almindelige undervisning – fx når eleverne skal skrive mails til andre unge eller svare på mails fra tyske unge. Men den reelle kontakt kan vi ikke skabe gennem en bog. Derfor er det vigtigt at opbygge partnerskaber med andre klasser, der lærer tysk, for at skabe situationer hvor sproget er nødvendigt for kommunikation. Der findes flere steder på nettet, hvor sådanne partnerskaber formidles: fx eTwinning og Das Bild der Anderen. Også via udvekslingsprojekter eller studieture kan disse situationer skabes.

Et tip: mange tyske skoler er interesserede i udvekslinger, hvor de danske elever kan være samtalepartnere på engelsk.

Undervisningsdifferentiering I enhver aldershomogen klasse vil der altid være forskellige sproglige og faglige niveauer, og vi skal som lærere derfor kunne differentiere, støtte og udfordre alle vores elever, uanset niveau. passer til dem selv, eller når eleverne bliver bedt om at samtale om et emne eller spørgsmål, er der hjælp at hente i Hilfsbox.

Stilladsering ved hjælp af modeltekster eller modelsamtaler er en strategi, der giver god mulighed for undervisningsdifferentiering. Det kan bl.a. gøres sådan her:

Eleverne bruger stilladset i sin helhed og ændrer intet. Eleven bruger modelteksten som afsæt og ændrer de dele, der ikke passer på ham. Eleven laver sin egen tekst og tjekker først der efter, om der er noget, han/hun har glemt eller kunne forbedre. Eleven tager afsæt i stilladset og tilføjer egne ideer. Eleven bruger stilladset som inspiration, men fremstiller helt sin egen tekst.

Under dette arbejde er det vigtigt, at ele ven både gøres bevidst om sin egen måde men også om andre måder at bruge og udnytte modeltekster på.

Også når eleven arbejder med ”Mein eigenes Wörterbuch” er der stor mulighed for differentiering. Her kan eleverne alt efter niveau og lyst tilføje ord, sætninger og vendinger, som eleven finder vigtige.

I de afsluttende projekter er det igen vigtigt, at eleverne får lov at arbejde differentieret. Her bør der stilles differentierede krav til eleverne alt efter deres niveau. Projekterne beskrives på side 24. Læringsmål og elevens læring på side 21.

I Side for side-vejledningen fra side 27 finder du desuden ideer til ekstra opgaver og forskellige muligheder for fordybelse i alle kapitler.

Arbejdet med Momo 8 giver mulighed for at veksle mellem mange forskellige arbejdsformer, som igen taler til forskellige intelligensprofiler hos eleverne. De indbyggede CL-strukturer giver også mulighed for, at eleverne bidrager på det niveau, hvor de er.

Hvordan kommer jeg videre? På vej mod fluency. I 8. klasse er det normalt, at eleverne får oplevelsen af, at tysk bliver svært. I starten, når man lærer

tysk, går det forholdsvist let, og der er mange ord og vendinger, der ligner dansk, og mange elever har følelsen af, at ”jeg kan!”.

Selvom antallet af autentiske tekster stiger og ligeledes deres sproglige sværhedsgrad, skal vi som lærere forsat huske eleverne på, at man med dansk som modersmål får meget forærende. Der er meget tekst, man kan gætte sig til pga. det sproglige slægtskab og de mange transparente vendinger.

I Momo 8 har vi som i de foregående bøger stadig stor fokus på, at eleverne arbejder bevidst med gættestrategier. På kapitlernes første opslag ”Einführung” lægger vi op til at eleverne gætter på, hvad kapitlets titelvending betyder, før de slår den op. Desuden spiller det en vigtig rolle, at kapitlerne i Momo 8 er bygget op omkring temaer og undertemaer, sådan at elevernes tekstforståelse støttes ud fra sammenhængen.

Eleverne skal også vide, hvad en opgave går ud på, så derfor fortæller opgaveformuleringen, fx om man skal læse efter hovedindholdet fx som ”marker temaer” og derfor ikke behøver at forstå alle ordene eller skal lede efter specifikke informationer fx som ”find facts”.

I det mundtlige arbejde er det også vigtigt at have fokus på faste vendinger (chunks). De er netop med til at få sproget til at flyde, både når eleverne skriver og (sam)taler.

I løbet af bogen til 8. klasse træner vi langsomt alle de færdigheder, som kræves af eleverne til prøven i 9. klasse. Eleverne skal forberede mundtlige oplæg, skrive længere sammenhængende tekster og også kunne arbejde analytisk med forskellige grammatiske fænomener.

Læringsstrategier Gættestrategier er blandt de mest basale sprogtilegnelsesstrategier. Dette gælder også i folkeskolens højere klasser, hvor eleverne stadig – når teksterne bliver svære – kan have stor fordel af at anvende gættestrategier. at man bedre forstår ord og sætninger, når man f orstår konteksten. at man kan gætte ved hjælp af udelukkelsesmet oden. at man kan bruge sine erfaringer med engelsk og andr e sprog.

Det er vigtigt for sprogtilegnelsen, at eleverne stadig bevidst anvender disse strategier, hvilken strategi de bruger og hvornår. Derfor skal eleverne i undervisningen dele deres erfaringer med, hvordan de hver især har fundet frem til et ords betydning. Det giver andre elever mulighed for at afprøve, om det også virker for dem. Denne bevidstgørelse om, hvordan man finder løsninger, er en del af elevernes livslange læring.

Arbejdet med sprogforståelse: Læsning I 8. klasse udvides kravene til elevernes læsning, og ifølge Fælles Mål skal eleverne kunne forstå den globale handling af forskellige typer af enkle tekster, men som noget nyt også kunne læse efter detaljer.

Når man arbejder med læsning og læseforståelse, er det vigtigt, at eleverne kender formålet med at læse en tekst. Alt efter læseformålet skal eleverne dykke mere eller mindre ned i teksten.

I Momo 8 lærer eleverne at læse tekster ”top down”. Det betyder, at man først og fremmest fokuserer på det, man forstår og ignorerer de ord, man ikke forstår. Derfra slutter man sig til hovedindholdet. Derefter kan man ved hjælp af gættestrategier og ordbogsopslag gå på jagt efter detaljer.

4 | Essen hier und da

Veronika vil gerne have en schnitzel, nu hvor hun er i Bayern. Læs om forskellige typiske egnsretter i tysktalende lande. Fordel teksterne imellem jer. Lyt til og læs teksterne højt, marker mad- og drikkeord og skriv den passende overskrift. Gå derefter på jagt efter billeder af området, maden og drikkene. Præsenter jeres egn for de andre, evt. i en digital collage.

Antallet af autentiske tekster er steget markant i Momo 8. Eleverne vil møde skønlitterære tekster, fagtekster, interviews og sangtekster. Også tekstmængden er øget. I kapitel 5 har vi en længere læsetekst på i alt 7,5 ns, som vi har opdelt i flere dele. Arbejdet med teksten er didaktiseret, så eleverne bliver hjulpet i forståelsen. Netop i arbejdet med de sværere og længere autentiske tekster, er det vigtigt hele tiden at have fokus på indhold, identifikation og glæden ved at læse. Normalsidetal for teksterne findes under ”Für den Lehrer.”

For at understøtte denne lystbetonede tilgang, bruger vi ofte Cooperative learning-strukturer i arbejdet med læsning. ”Rollenlesen” hjælper med at bygge et stillads omkring teksten, og eleverne bliver hjulpet igennem forskellige faser, der understøtter forståelsen. De skal fx formulere afsnitsoverskrifter, notere spørgsmål til teksten, finde nøgleord, temaord og faste vendinger (chunks).

Eleverne skal ikke kun læse tysk i teksterne – men på sigt også i opgaveformuleringerne. Derfor starter vi i denne bog til 8. klasse med at indføre tyske opgaveformuleringer. Vi starter med introopslaget, som i andet kapitel er på dansk. I de derpå følgende kapitler skifter sproget til tysk på dette opslag. I bogens sidste kapitel er alle opgaveformuleringer på tysk. I Side for side-vejledningen til dette kapitel er der gode ideer til arbejdet med læseforståelse af opgaveformuleringer.

Skærmlæsning I Momo 8 opfordrer vi ofte eleverne til at gå på nettet og læse og hente informationer på hjemmesider. Det kræver også en bestemt læsestrategi – nemlig skærmlæsning. Her er det igen vigtigt at være bevidst om, hvad eleven skal finde, for at kunne orientere sig på skærmen og i tekstmængden. At skimme og lede er her vigtige faktorer.

Lytning Når eleverne arbejder med tekster, arbejder de ofte også med lytning, da alle tekster en indtalt. Lyden kan eleverne hente via materialets hjemmeside på både telefon, tablet og computer. At lytte og læse samtidigt hjælper eleverne med forståelsen, da de bliver stimuleret via flere sensomotoriske kanaler. Men lytning er også en selvstændig færdighed, og i Fælles Mål beskrives det, at eleverne på 8. klasses niveau skal kunne lytte efter globalt indhold og have viden om detaljer.

I Momo 8 arbejder vi meget differentieret med denne færdighed. Eleverne skal ikke blot lytte til indtalte tekster, men også bruge lyttestrategier i arbejdet med sange, reklamer og kortfilm. Når eleverne skal lytte, er det som ved tekstlæsningen vigtigt, at de starter med at lytte efter det globale indhold og først derefter dykker ned efter detaljer. Ofte vil illustrationer eller billedsiden i fx reklamer, musikvideoer eller kortfilm understøtte elevernes lytning.

Skrivning

Der fokuseres i Fælles Mål på, at eleverne nu kan skrive enkle notater, beskeder og breve. Heri indgår der selvstændig anvendelse af opslagsteknologier. Som før nævnt er målet, at eleverne i 8. klasse langsomt vænner sig til at skrive mere, så de i 9. klasse kan leve op til kravene til afgangsprøven.

I Momo 8 støtter vi elevens arbejde med at skrive tekster ved at give dem mulighed for at anvende forskellige skrivestrategier

Der er fx: • opgaver, hvor eleven skal vælge mellem forskellige vendinger og ligesom i arbejdet med et opslagsværk skrive korrekt af. • opgaver, hvor eleven sk al samle ord og vendinger, som kræver, at de tjekker det skrevne i en ordbog. • opgaver, hvor eleverne skal skrive frit. Her skal eleverne arbejde med en fælles brainstorm, som giver dem en ide om, hvad man kunne skrive. Det væsentlige er tekstens indhold, da eleven ofte skal skrive om deres holdninger. • projekterne, der lægger op til, at eleverne frit skriver deres egne tekster, men der er altid et sikkerhedsnet i form af opgaver og tekster, eleverne kan orientere sig i. • kapitel 6, hvor eleverne skal prøve kræfter med et længere skriveforløb.

Ordforråd I Læseplanen for Tysk, som er en del af Fælles Mål, slås det fast, at udviklingen af ordforrådet er centralt. Dette mål gælder naturligvis også for Momo 8.

Når man arbejder med ordforrådstilegnelse er det allerbedst, at der læres med så mange sanser som muligt. Derfor er det vigtigt, at eleverne ikke kun ser, men også ser, hører og smager på sproget. Lyden til alle tekster er via hjemmesiden let tilgængelig for eleven.

I arbejdet med et kapitel introduceres eleverne på kapitlets introopslag for teksternes overskrifter og citater fra teksten. Hermed slås temaet an, og eleverne kan danne hypoteser for kapitlets forventede indhold.

I arbejdet med dialoger, tekster, sange og medier foldes temaet ud, og eleverne skal i mange tilfælde finde ord og vendinger i teksterne, som passer til temaet. I øvelserne bruges dette ordforråd aktivt. Dette sker bl.a. i arbejdet med Cooperative Learning-strukturer og i kapitlets Beweg dich!- opgaver, som kobler dele af ordforrådet sammen med bevægelse. Vi samler op på ordforrådet i opgaver, der træner samtalen. Det afsluttende projekt samler igen op på hele kapitlets indhold og eleverne skal nu bruge det lærte ordforråd i en ny og mere selvstændig sammenhæng. Disse mange forskelligartede tilgange gør det nemmere for eleverne at få det nye ordforråd til at sidde fast.

I Side for side-vejledningen lægger vi op til, at man arbejder med Wörter der Woche. For hvert afsnit er der en liste med chunks, som generelt er gode at kunne. Det gælder om, at eleverne bruger dem så ofte som muligt i og udenfor undervisningen og dermed integrerer dem i deres aktive ordforråd.

Gloserne til hvert kapitel ligger på hjemmesiden og er nemt tilgængelige for eleverne. Læreren kan naturligvis også printe dem ud fra hjemmesiden og dele dem ud til eleverne. Gloselisten er ordnet alfabetisk, sådan at det samtidig er en ordbogsøvelse. Den indeholder ikke alle teksternes ord og springer kendte ord som fx Mädchen over. Den fokuserer på nye gloser, ord, som ikke er transparente og småord, som kan være svære at få ind under huden. Den indeholder heller ikke gloser til de fleste længere tekster. De er tilgængelige i en seperat gloseliste, som også ligger på hjemmesiden. Denne måde gør det lettere for eleverne at bruge gloserne i arbejdet med tekster og opgaver, da de ikke skal bladre i bogen. I Textbuch og Arbeitsheft er det markeret med dette logo, når eleverne skal bruge de separate ordlister. AH

Mein eigenes Wörterbuch

I løbet af kapitlerne lægges der op til, at eleverne bevidst samler ordforråd og faste vendinger (chunks) i ”Mein eigenes Wörterbuch”. Et ikon viser, at eleverne her med fordel kan samle deres ord i deres digitale ordbog på momo.alinea.dk. De skal lave en oversættelse, angive ordklasse, tilføje en sætning og evt. også et billede eller en egen lydoptagelse. Det er en rigtig god ide, hvis eleverne i arbejdet med ”Mein eigenes Wörterbuch” ordner ordene efter sammenhæng, fx i kapitler, emner, ordklasser som fx verber, faste vendinger til samtale osv.

MEW

Arbejdet med ”Mein eigenes Wörterbuch” integreres også i bogens evalueringer, hvor eleverne ved flere tilfælde bliver bedt om at vende tilbage til deres ordliste og finde relevante ord og vendinger.

I kan med fordel også i fællesskab i klassen samle ord, faste vendinger og chunks. De kan fx samles på den interaktive tavle (IWB) eller på fysiske plakater ud fra emner eller ordklasser eller lignende. Her kan I fx give forskellige ordkategorier specifikke farver, som understøtter den sproglige bevidsthed.

Ordbog og træningslege Det er meget vigtigt, at eleverne også lærer at bruge en ordbog. I kan også med fordel i klassen altid have en elektronisk ordbog åben på den interaktive tavle, og lade eleverne bruge denne, når de arbejder med ”Mein eigenes Wörterbuch”.

Følgende ideer kan hjælpe til at træne nye ord på en kreativ måde. Brug evt. listerne med Wörter der Woche til disse lege.

Brug Cooperative Learning-strukturen ”Mix og match” og skriv de danske og tyske ordpar på kort, der trænes i klassen. Fokuser på enkelte ord eller vendinger med Wört er der Woche. Det skal man kunne, når ugen er gået, og eleverne skal bruge det så tit som muligt. Det er sjovt at fokusere på gambits som fx naja eller eigentlich eller særlige ord som Veganismus. Lav en liste med 5-10 ord, der skal trænes og lav galgeleg med ét af ordene. Lav kryds-og-tværs med udvalgte ord. Skriv 5-10 ord op på kort. Arbejd i par . Den første elev trækker et kort og slår med en terning. Følg følgende anvisninger: 1: stav ordet, 2: sig ordet på dansk, 3: sig ordet i en sætning, 4: beskriv ordet uden at sige det, 5: find et ord, der betyder det samme eller det modsatte, 6: sig ordets ordklasse. Lav memory med ord og tegninger. Flash Cards: To og to skriver eleverne et antal tyske ord eller vendinger på den ene side af kortet og den danske oversættelse på den anden. Den ene elev har alle kortene. Han/hun spørger: Wie heißt das auf Dänisch/Deutsch? Den anden svarer og får kortet, hvis svaret er korrekt. Der byttes roller. Lav en Kahoot create.kahoot.it, hvor enten læreren eller en gruppe elever tester i ordforståelse eller oversættelse. Brug appen og internetsiden ”Quizlet” quizlet.com , hvor eleverne kan lave ordkort og træne oversættelser. Her er der også livespil, hvor eleverne kan kæmpe mod hinanden.

Kommunikation og spørgsmål Vi har nu både beskrevet aspekter af den mundtlige og skriftlige kommunikation, men det er også værd at tale om kommunikationsstrategier og samtaletræning, som også er en væsentlig del af det, at lære et nyt sprog. I den forbindelse er det vigtigt at træne at stille spørgsmål, lytte, forstå og kunne svare.

De indbyggede Cooperative Learning-strukturer hjælper blandt andet målrettet med dette – og det er vigtigt, at eleverne kender strukturerne godt og ved, hvordan man bruger dem på tysk. Det er en god ide at træne standardfraser, som eleverne kan bruge, når I arbejder med CL i klassen. Vi har samlet gode fraser på en række kopisider, som I kan finde i lærervejledningen på hjemmesiden. Disse sider kan I med fordel enten printe ud og hænge op i klasse, eller have arket åbnet på den interaktive tavle i klassen, når I arbejder med en struktur, og eleverne kan hente hjælp, hvis de er gået i stå og ikke kan komme videre på tysk.

Netop disse chunks – eller flerordsvendinger –som fx Du bist dran eller Was steht auf deiner Karte? er vigtige for at holde kommunikationen i gang.

Et andet greb er hele tiden af være bevidst om, hvilke spørgsmål, man kan stille på baggrund af tekst, sang, billede m.m. Til det formål er der et tomt ”Fragenkatalog” til hvert kapitel bagerst i Arbeitsheft. Her samler og noterer eleverne spørgsmål til emnet. Vi starter hvert kapitel med at bede eleverne om at stille Forscherfragen til det emne, der slås an. Dette hjælper eleverne med at