Læsevejledning

Emnet fællesskaber er mindst lige så omfattende, som det er vigtigt. Der er uendeligt mange spørgsmål og sidetemaer at tage fat i. Alt hænger sammen. Fællesskab med læring. Læring med relationer. Relationer med kulturen i klassen. Kulturen med adfærden. Adfærden med sproget. Sproget med forventningerne. Forventningerne med læreren.

Materialet her kunne fylde ti tykke bind. I stedet ligger det nu i tre dele til henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Jeg har skåret helt ind til benet for at skabe et overskueligt og praktisk anvendeligt materiale, og enhver ide er blevet mødt med spørgsmålene: Er dette særligt vigtigt for klassefællesskabet? Fremmer det elevernes læring? Kan man som lærer træne eleverne i dette i en skolekontekst?

Alt det, du allerede ved og kan

Ind imellem ved vi noget, men uden at vide, hvad vi skal gøre med den viden. Vi ved, hvor vigtigt det er at have en god relation til Lauges far, men ikke, hvad vi mere præcist kan gøre, når han virker uinteresseret i sønnens skolegang. Vi ved, at det ikke virker at skælde eleverne ud, men ikke, hvad vi skal gøre i stedet, og hvordan vi kan gøre det. Vi ved, at det er vigtigt med konsekvenser, der matcher elevernes dårlige valg, men ikke, hvordan det helt konkret ser ud i virkeligheden.

Denne udgivelse har mindre fokus på at præsentere ny forskning, men så meget desto mere fokus på at hjælpe lærere til at kunne arbejde med elevers personlige og sociale kompetencer. Der fokuseres på at gøre og sige. På hvad og på hvordan man får tingene til at lykkes.

Du kan med garanti allerede en masse. Men indimellem dukker der en udfordring op med en elev, en gruppe elever eller en klasse, som du ikke ved, hvad du skal stille op med. Du kan se, at de ikke lytter ordentligt til hinanden, og du har brug for at vide, hvad du skal gøre – mere konkret, end at du skal lære dem at lytte. Dette materiale viser konkret, hvordan du kan træne dine elever i dette, eller i andre ting, som de endnu ikke har lært.

Hvordan bruges materialet?

Du kan vælge at bruge materialet som et opslagsværk, du kan tage frem, når du møder en konkret udfordring, som du har brug for hjælp til, og udelukkende læse om de aktiviteter, du vil gennemføre med en klasse.

Du kan også læse hele den første del, som kan give dig en grundlæggende viden om behovet for at arbejde med elevernes personlige og sociale kompetencer. Du kan læse første del fra ende til anden og så bruge aktiviteterne, når der er behov for dem.

Endelig kan du også gå proaktivt ind i arbejdet med fællesskaber i klassen og gennemføre aktiviteter inden for hvert eneste område hen over en periode.

Aktiviteterne i materialet lægger op til en oplevelsesbaseret undervisning, hvor eleverne gennem aktiviteterne gør sig konkrete erfaringer – fx hvad det betyder for dem, når de oplever, at folk lytter interesseret. Medmindre du er vant til at arbejde oplevelsesbaseret og har erfaring med de strukturerede samtaler, som det indebærer, vil jeg anbefale dig at læse kapitlet om facilitering af samtaler. Aktiviteterne bør ikke stå alene, for det er i samtalerne bagefter, at læringen skabes, og der opstår en stor forskel på fællesskabet i klassen.

Du har måske lagt mærke til, at dine elever virker ret ligeglade med, hvordan de andre i klassen har det. Du har også fundet ud af, at det ikke hjælper at sige: ”Nu skal I huske at lytte til hinanden.” Men hvad så nu?

Slå op i bogen. Måske finder du et bud på, hvad de mangler at lære, og ikke mindst nogle aktiviteter, I kan gennemføre, så de kan lære det.

Del 1 udgør materialets fundament. Her finder du forskningsgrundlag og vejledninger til, hvordan dit arbejde i hverdagen kan understøtte udviklingen af positive klassefællesskaber, og hvordan du får mest muligt ud af arbejdet med aktiviteterne.

I kapitlet Positive fællesskaber i skolen handler det om, hvad forskningen så klart viser, at børn og unge har brug for, når det kommer til fællesskaber. Vi kommer også ind på, hvilke af dine kompetencer der har størst betydning for dine elevers læring.

I kapitlet Hver dag og hele tiden kan du læse om, hvordan du kan formulere dine forventninger, så dine elever forstår dem og ved, hvordan de kan indfri dem. Vi kommer også ind på, hvad de har brug for fra dig for at kunne møde dine forventninger.

I kapitlet Facilitering kan du dykke ned i de mere tekniske ting vedrørende facilitering af aktiviteterne og den opfølgende samtale, som materialets aktiviteter lægger op til. Vi kommer ind på, hvordan du kan rammesætte aktiviteterne og stille spørgsmål, som sætter refleksionsprocessen i gang og får alle elever med i samtalerne.

Materialets anden del giver dig mulighed for at slå op på en specifik kompetence, som du har konstateret, at eleverne ikke besidder. Her finder du aktiviteter, som

du kan bruge til at gøre eleverne opmærksomme på, tale om og træne netop denne kompetence.

Hvert aktivitetskapitel indledes med nogle opmærksomhedspunkter – ting du kan gøre i klassens dagligdag. Aktiviteterne alene kan ikke redde en klasse, hvor der er uhensigtsmæssige eller manglende fællesskaber. Det største og vigtigste arbejde ligger i hverdagen, og du er den vigtigste rollemodel for eleverne i deres indsats frem imod et positivt klassefællesskab.

Har du blot brug for inspiration til arbejdet med klassefællesskabet, kan indledningen til hvert kapitel være en hjælp til at gøre dig nogle væsentlige didaktiske og pædagogiske overvejelser om hverdagen i din klasse og din rolle i, hvordan klassefællesskabet har det. Brug dette som pejlemærke og inspiration til din daglige omgang med eleverne. Og del det med dine kollegaer, så I får et fælles sprog for jeres arbejde med klassens fællesskab.

På degørdetsågodtdekan.alinea.dk finder du en række ressourcer, som kan gøre det nemmere for dig at gennemføre aktiviteterne. Du finder også videomateriale, som du kan bruge i din forberedelse, så du nemt og hurtigt kan blive klædt på til at facilitere disse aktiviteter og dermed sikre et højt udbytte for din elever.

Rigtig god fornøjelse med at skabe gode, sunde og stærke klassefællesskaber.

Camilla Mørk