Vær en konsekvent leder

Når du siger: ”Kig lige på dit bord med mine øjne,” betyder det, at hun skal tømme sit bord for de ting, som hun ikke skal bruge lige nu.

Låner hun ting af andre, fordi hun ikke har tingene selv? Hvad skal der til, for at hun får styr på det? Kan hun selv klare det med hjælp fra dig? Skal hendes forældre hjælpe hende? Skal hun have hjælp til at samle alt, hvad hun behøver én gang for alle og have det stående på en hylde i skolen?

Også denne elev gør det godt, når det er muligt for hende. Men hun har brug for noget ekstra hjælp til at kunne give de andre arbejdsro.

Luftige begreber

Jeg ved godt, hvad det vil sige at behandle andre med respekt. Det ved du også. Det lader det også til, at nogle af eleverne ved. Andre siger, at de ved det, men deres adfærd tyder på noget andet. Mens andre ikke kan forklare ordet respekt.

Vi kan ikke gå ud fra, at alle vores elever ved, hvad det vil sige at behandle nogen med respekt, at opføre sig ordentligt, at tage hensyn eller endda at være en god ven. Det er luftige størrelser for dem, indtil vi trækker begreberne ned og bearbejder dem, så de bliver til forståelige, specifikke, konkrete dyder.

I arbejdet med at gøre det luftige mere håndgribeligt kan både du og dine elever stille jer selv spørgsmålet: ”Ved vi nu, præcis hvad vi forventes at gøre?” Når I kan svare ja til det, er I blevet specifikke nok.

Respekt er, når vi behandler andre ordentligt. Ved vi, hvad vi skal gøre? Nej, vel?

Respekt er, når vi taler pænt til hinanden. Ved vi det nu? Ikke helt.

Respekt er, når vi lytter, til den anden er helt færdig med at tale. Nu ved vi i hvert fald noget om det.

Ja, det er et stort stykke arbejde med masser af refleksioner, farvede post-its, samtaler i smågrupper, eksempler og klassediskussioner. Og det er alt arbejdet værd, hvis det fører til, at alle ved, hvad de forventes at gøre og sige, for at deres klassekammerater kan føle sig respektfuldt behandlet. Det betyder naturligvis ikke, at alle så gør som forventet. Men det betyder, at du kan tage den videre til næste fase, træningsfasen – hverdagen. Den kommer vi til efter et par eksempler på klare forventninger.

Vær en konsekvent leder

”Når vi er færdige med at spise, bliver vi siddende, indtil alle er færdige. Vi smider vores skrald ud på vej ud til frikvarter.”

”Når vi arbejder individuelt, taler vi med helt korte stemmer, hvis vi har brug for at tale med gruppen eller læreren.”

”Når jeg ankommer om morgenen, finder jeg min bog og sætter mig og læser i den, indtil klokken er 8.00.”

”Når en kammerat ikke kan finde en af sine ting, hjælper de to, der står nærmest, med at lede.”

”Når jeg ser noget ligge et forkert sted, lægger jeg det, hvor det hører til.”

”Når vi er i klassen, er vores telefoner slukket og ligger i tasken eller jakken, med mindre vi får besked om noget andet.”

Vi kan diskutere, om ovenstående er passende forventninger at have til netop dine elever, men vi kan nok være enige om, at de er konkrete og tydelige nok til, at alle ved, hvad de skal gøre. Om de så gør det, afhænger af en masse ting – først og fremmest af, hvordan du griber det an herfra.

Du har grundlæggende tre opgaver, efter at forventningerne er gjort tydelige: At gøre det muligt for eleverne at møde forventningerne, at anerkende eleverne, når det lykkes for dem og at vise dem gennem din egen adfærd, hvordan det kan se ud at møde forventningerne.

Gør det muligt

Hvis dine elever skal kunne møde dine forventninger, skal deres skoledag designes med dette for øje. Rummets opbygning, sammenhængen mellem mål og metode, hvordan du organiserer aktiviteterne gennem et modul, samt hvad du gør, både når de møder forventningerne, og når de ikke gør. Det er op til dig og dine kolleger at gøre det muligt for eleverne at møde forventningerne, og det gør I ved hjælp af en lang række didaktiske valg. Her er bare nogle eksempler.

Hvis forventningen er, at alle bidrager til klassens faglige samtaler, så skab en kultur, hvor ikke kun korrekte svar har værdi. Når en elev kommer med et svar, som ikke er korrekt, så stil spørgsmål til hans tanke- og arbejdsproces, og lad ham og resten af klassen tænke højt sammen. På den måde sender du det signal, at svaret også kan have stor værdi, når det er forkert. Samtidig lærer eleverne meget mere af den tilgang end af, at du siger: ”Nej, det er ikke helt rigtigt. Mia har du et andet bud?”

Hvis en forventning er, at alle hjælper hinanden med at rydde op, så afslut de faglige aktiviteter fem minutter før det ringer, så der er tid til, at alle rydder op sammen. Hvis klokken først har lydt, kan du ikke forvente samarbejde fra en flok drenge, der skal nå ud og have de gode fodboldmål. Gør det nemt for dem at vide, hvad du mener med, at der er ryddet op. Sørg for, at der findes billeder af, hvordan der skal se ud ovre i læsehjørnet, når der er nulstillet. Aftal, at alle rydder op inden for en radius af halvanden meter – uanset om det er deres eller andres rod. Brug et bestemt stykke up-beat-musik, som motiverer til at få tingene gjort hurtigt med høj energi.