De gør det så godt, de kan, mellemtrin

Page 22

20

DE GØR DET SÅ GODT DE KAN

HVER DAG OG HELE TIDEN

Når du siger: ”Kig lige på dit bord med mine øjne,” betyder det, at hun skal tømme sit bord for de ting, som hun ikke skal bruge lige nu. Låner hun ting af andre, fordi hun ikke har tingene selv? Hvad skal der til, for at hun får styr på det? Kan hun selv klare det med hjælp fra dig? Skal hendes forældre hjælpe hende? Skal hun have hjælp til at samle alt, hvad hun behøver én gang for alle og have det stående på en hylde i skolen? Også denne elev gør det godt, når det er muligt for hende. Men hun har brug for noget ekstra hjælp til at kunne give de andre arbejdsro. Luftige begreber Jeg ved godt, hvad det vil sige at behandle andre med respekt. Det ved du også. Det lader det også til, at nogle af eleverne ved. Andre siger, at de ved det, men deres adfærd tyder på noget andet. Mens andre ikke kan forklare ordet respekt. Vi kan ikke gå ud fra, at alle vores elever ved, hvad det vil sige at behandle nogen med respekt, at opføre sig ordentligt, at tage hensyn eller endda at være en god ven. Det er luftige størrelser for dem, indtil vi trækker begreberne ned og bearbejder dem, så de bliver til forståelige, specifikke, konkrete dyder. I arbejdet med at gøre det luftige mere håndgribeligt kan både du og dine elever stille jer selv spørgsmålet: ”Ved vi nu, præcis hvad vi forventes at gøre?” Når I kan svare ja til det, er I blevet specifikke nok. Respekt er, når vi behandler andre ordentligt. Ved vi, hvad vi skal gøre? Nej, vel? Respekt er, når vi taler pænt til hinanden. Ved vi det nu? Ikke helt. Respekt er, når vi lytter, til den anden er helt færdig med at tale. Nu ved vi i hvert fald noget om det. Ja, det er et stort stykke arbejde med masser af refleksioner, farvede post-its, samtaler i smågrupper, eksempler og klassediskussioner. Og det er alt arbejdet værd, hvis det fører til, at alle ved, hvad de forventes at gøre og sige, for at deres klassekammerater kan føle sig respektfuldt behandlet. Det betyder naturligvis ikke, at alle så gør som forventet. Men det betyder, at du kan tage den videre til næste fase, træningsfasen – hverdagen. Den kommer vi til efter et par eksempler på klare forventninger.

Vær en konsekvent leder ”Når vi er færdige med at spise, bliver vi siddende, indtil alle er færdige. Vi smider vores skrald ud på vej ud til frikvarter.” ”Når vi arbejder individuelt, taler vi med helt korte stemmer, hvis vi har brug for at tale med gruppen eller læreren.”

9788723547293_indhold.indd 20

10.05.2021 15.54


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.