Positive fællesskaber i skolen

Fællesskaber er livsvigtige

Mennesker er sociale væsner. Vi kan ikke klare os alene i verden. Vores trivsel og overlevelse afhænger af de fællesskaber, som vi indgår i sammen med vores artsfæller. Det betyder ikke, at vi alle absolut skal have en masse venner og være meget socialt aktive. Nogle af os trives fint med få, nære venner. Det er hverken mængden af venner eller antallet af vores daglige sociale interaktioner, der er afgørende. Det er den oplevelse, vi har af os selv som havende værdi for andre, der har så afgørende en betydning, at den præger alt, hvad vi gør og tør. Vi tør mere, når vi har følelsen af at have betydning for andre. Når vi oplever at være nogen, kan vi trives og gro.

Selvom det ikke længere (som tidligere i menneskets historie) er direkte livsfarligt for os at blive udstødt af gruppen, så reagerer vi voldsomt, hvis vi står uden for gruppen. Det ligger i den biologi, som mennesket stadig indeholder. Når et ungt menneske ikke tilhører et fællesskab i skolen, så vil han opleve en usikkerhed, som gør det svært for ham at lære noget. Følelsen af, at kammeraterne ikke vil ham og ikke kan lide ham, vil typisk blive det eneste, der fylder, og risikoen for social udstødelse vil gøre det svært for ham at lære.

Når et ungt menneske oplever usikkerhed i skolen, vil det sætte gang i hans overlevelsesreaktioner. I vores tid handler det ikke om at holde sig i live, men om at undgå at dø den sociale død. Den unge vil fokusere på at undgå fejltagelser, undgå at blive til grin, undgå at blive mobbet, undgå at blive centrum for negativ opmærksomhed osv. I en læringskontekst er dette fokus selvfølgelig fuldkommen ødelæggende for hans muligheder for at lære. Hvis det gælder om enten at undgå at begå fejl eller blive til grin, kan vi ikke forvente initiativ, mod, kreativitet og overskud til det faglige.

Fællesskaber er ikke alene livsvigtige for os som mennesker. De er desuden afgørende for børns og unges trivsel og læring i skolen.

De fleste trives i skolen

Langt de fleste elever i 4.-9. klasse oplever et stærkt elevfællesskab i skolen. Det viser tal fra Den Nationale Trivselsmåling fra 2016. Rapporten viser også stærke sammenhænge mellem oplevelsen af fællesskab og alle andre indikatorer på trivsel – herunder læring, involvering og tryghed.4

De fleste trives altså. Og de fleste oplever at være en del af fællesskabet i skolen. Men der er en restgruppe, som har en helt anden oplevelse. 16 % af de godt 300.000 adspurgte elever oplever ikke et stærkt elevfællesskab i skolen. 8 % oplever ydermere ikke et stærkt lærer-elevfællesskab. I dette materiale koncentrerer vi os mest om at skabe positive elevfællesskaber. Du og jeg ved godt, at det også er afgørende for elevernes trivsel, at de har mindst én voksen i skolen, som de føler sig knyttet til. Vi snævrer fokus ind for overskuelighedens skyld.

Nogle unge har mange venner i og uden for skolen og har en markant plads i flokkens midte. Andre har færre venner og befinder sig i periferien. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet, så længe alle har oplevelsen af at være en integreret del af et eller flere fællesskaber i skolen. Hvis de har det, behøver de ikke at være i overlevelsesmode, men kan i stedet koncentrere sig om mestring.

Der findes elever, der ikke selv formår at finde deres plads i klassens sociale liv. Der findes klasser, hvor tonen er hård, og hvor eleverne derfor kan opleve, at der hele tiden er lidt fare på færde. Der findes klasser, hvor det hierarki, der er dannet over tid, hæmmer udviklingen af positive fællesskaber for alle. Der findes klasser, hvor hyppig udskiftning konstant sætter grupperingerne på prøve, så eleverne bliver i tvivl om deres plads og betydning for helheden. Der er desuden mange eksempler på klasser, hvor elevsammensætning, historik eller andre forhold besværliggør eller umuliggør, at alle elever føler sig som værdifulde individer i et positivt klassefællesskab.

I virkeligheden er det de færreste grupper på 24-28 mennesker, som formår at skabe netop det, medmindre de får støtte og hjælp fra en eller flere stærke ledere.

Didaktik, lederskab og relationer

I 2008 udkom en teknisk rapport, som du måske har læst: ”Lærerkompetanser og elevers læring i barnehage og skole”.5 Der er tale om et review af 70 undersøgelser, der har fokus på sammenhængen mellem lærerens kompetencer og elevernes læring. Reviewet blev bestilt, fordi de allerfleste studier, som handler om læring i skolen, konkluderer, at læreren er den enkeltfaktor, der har størst betydning for, hvad eleverne lærer. Så det var selvfølgelig interessant mere præcist at finde ud af, hvad man skal kunne som lærer.

Rapporten konkluderer, at tre kompetencer er afgørende for elevernes udbytte af undervisningen: Relationskompetence, didaktisk kompetence og ledelseskompetence. Kan du både indgå i en professionel relation til det enkelte barn og til klassen som helhed? Har du et højt fagligt niveau og tiltro til dine egne evner, og kan du derfor arbejde uafhængigt af et givet undervisningsmateriale og synliggøre klare mål for undervisningen? Kan du etablere et godt, læringsfremmende miljø, hvor eleverne inddrages og får mulighed for at træffe valg i løbet af undervisningen? Det er nogle af de ting, du skal kunne, hvis du vil have en positiv indflydelse på dine elevers læring.

De tre kompetencer hænger uløseligt sammen. Det kræver en god relation til eleverne at gøre dem trygge nok til at ville indgå i mange forskellige slags aktiviteter. Det kræver et trygt miljø at lokke eleverne til at bidrage med deres holdninger og ønsker. Det kræver didaktisk kompetence (som bygger på sikker faglig viden) at identificere mulighederne for at skabe tryghed i klassen gennem et gruppebaseret arbejde med fagligt indhold. Og du har brug for dine ledelseskompetencer for at kunne skifte effektivt mellem førnævnte aktiviteter, få alle i tale og bringe metodemangfoldigheden til live.

Når vi beslutter os for at undersøge, hvilke fællesskabsskabende didaktikker der kan sikre, at de (skole)livsnødvendige fællesskaber kan opstå og styrkes i vores klasser, har vi brug for at trække på kompetencer inden for alle tre felter.

Jeg går ud fra, at din faglighed er i orden, så du er hjemme i faget dansk, matematik, eller hvilket fag du underviser i.

Jeg håber samtidig, at du er opmærksom på egne styrker og svagheder i din professionelle relationskompetence. Hvis ikke, så anbefaler jeg varmt et kig på Louise Klinges ph.d., som også er udkommet som bog: ”Lærerens relationskompetence – Kendetegn, Betingelser og Perspektiver”.6 Arbejdet med at involvere dine elever i et stærkt fagligt og socialt fællesskab besværliggøres nemlig markant, hvis de ikke har en oplevelse af, at du vil dem det bedste. Vil du lede en klasse til i højere grad at opdage hinandens behov og samtidig give udtryk for deres egne, at give og tage plads, at stole på egen formåen, og hvad det ellers kræver at indgå i et fagligt fællesskab? I så fald må du endelig ikke underkende vigtigheden af det fællesskab, som eleverne oplever at have med dig.

Dette bringer os frem til ledelseskompetencen. Der indgår en masse klasseledelse i at organisere og gennemføre de aktiviteter, som du præsenteres for i dette materiale. I kapitlet Facilitering får du nogle simple tricks, som kan gøre orkestreringen nemmere for dig, men det mest afgørende for at opnå succes er din grundlæggende evne til at udtrykke og opretholde tydelige og positive forventninger til gruppen samt at styre elevernes fokus og opmærksomhed.

For at bruge en noget fortærsket metafor, så vil det ikke lykkes for selv den fagligt dygtigste murer at bygge et holdbart hus, hvis fundament ikke er solidt. Hvis han opdager, at fundamentet ikke er i orden, må han træffe et valg: Bygge oven på det eksisterende fundament, så godt det lader sig gøre. Krydse fingre for at det holder og skynde sig videre til næste opgave. Eller at vælge at udbedre skader og mangler i fundamentet og være okay med, at det tager tid og kræver ressourcer. En dygtig murer ved godt, hvad der holder bedst i længden.

En dygtig lærer er villig til at udvikle sig og lære mere, hvis det, der ellers har været brugbart indtil nu, ikke fungerer sammen med den aktuelle gruppe elever. En god lærer ved godt, hvornår det er på tide at kigge på fundamentet, som blandt andet består af relationen til eleverne, evnen til at lede samt de faglige og didaktiske kompetencer.

I kapitlet Hver dag og hele tiden kommer vi ind på, hvad vi i hverdagen kan gøre for at skabe et stærkt fundament, som arbejdet med fællesskabende didaktikker skal hvile på og styrkes af. Vi kan alle sammen have brug for at se på, om vores egen praksis overhovedet gør det muligt for eleverne at møde vores forventninger.

Hvad er fællesskaber?

”Forestil dig, at nogle af drengene godt kan lide fodbold. Så siger en af dem måske, at han ikke kan lide Liverpool. Men de andre kan se ind bag det. Han kan jo bare lide et andet hold, men han har den samme interesse som dem. Det er fællesskab.”

Sådan forklarer Johannes på 18, hvad han forstår ved fællesskab. Han har gået i tre forskellige klasser gennem sin grundskoletid.

”I begyndelsen taler man bare med én. Men jo flere venner man får, jo mere sikker bliver man på sig selv. Og jo mere er man så med til at bringe flere sammen. Hvis nu der er en eller anden, der nævner The Walking Dead, og man også interesserer sig for det, så kan man gå ind i det. Så er der et godt grundlag for at snakke. Måske er der to, der begge skal have mad fra madboden, eller to der har den samme telefon. Det gør det nemmere, for så er det ikke så personligt. Det er bare noget, de har til fælles. Det er også fællesskab.”

Én definition af fællesskab er, at det er en samling af mennesker, som bindes sammen af noget, de har til fælles, hvilket vil sige noget, som de er enige om, hvor de har samme synspunkt, eller måske en interesse de deler med hinanden.7

En anden definition af fællesskab er, at en gruppe mennesker er sammen om noget og derved føler en vis samhørighed.8 Som når nogen fra naboklassen har talt grimt til en klassekammerat, og hele klassen går sammen om at synes, at naboklassen er en taberklasse.

På denne måde udgør teamet på syvende årgang et fællesskab. Ligesom juniorerne i en fodboldklub, når de møder rivalerne fra den anden ende af byen. Eller de fire gutter, der går ned gennem gågaden, og som ikke flytter sig en tomme for dem, der går i den modsatte retning. Eller syv af pigerne i 9.v. Og alle os, der elsker karameller, hjemmestrik, franske film, skiferier, JyllandsPosten, sommer, Rockers by Choice, boligindretning eller hundemassage. Og alle de andre fællesskaber på de sociale medier. Karateklubber, rockerklubber, skakklubber og fritidsklubber. Venskaber. Familien. Vores by.

”At være fælles om noget indebærer grundlæggende, at man er del af, og således deler, en helhed. Og det har vist sig helt afgørende

for et menneskes trivsel at opleve sig som en integreret del af noget større – i et og alt. Alt, hvad vi oplever som meningsfuldt, vil typisk være set i lyset af noget større – dvs. i lyset af en større helhed, som vi oplever at indgå i.

(…) Mennesket er et mønsterdannende væsen, som har brug for at forstå mønstre for at være tryg. Og oplevelse af fællesskaber er oplevelse af gode sociale mønstre. At opleve sig selv som en integreret og anerkendt del af sociale fællesskaber er en helt særlig måde at være en del af noget større på, som for mennesker på mange måder opleves som den vigtigste.” 9

Visse fællesskaber er gode både for dem, der indgår i dem, og folk omkring dem. Nogle er kun gode for dem, der indgår i dem. Andre igen er ikke engang gode for dem, der er en del af disse fællesskaber.

I dette materiale arbejder vi på at skabe positive fællesskaber, som giver plads til og skaber rammerne for, at elevernes faglige, sociale og personlige læring kan ske.

Jeg er personligt ret glad for TrygFondens og Børns Vilkårs måde at anskue fællesskaber på:

”Positive fællesskaber er kendetegnet ved tryghed, ligeværd og inddragelse. I positive fællesskaber er der plads til alle, plads til forskellighed og til, at alle elever har værdige deltagelsesmuligheder – både i og uden for undervisningen.

Værdig deltagelse er ikke det samme som deltagelse. Hvis man formelt set deltager i en leg eller et gruppearbejde, og der er modvilje fra de andre elever, er der tale om en tolereret – men ikke værdig deltagelse.” 10

Udgangspunktet for materialet er, at arbejdet på at skabe og understøtte positive fællesskaber, foregår i klassen – i en skolekontekst. Målet er at skabe de bedste betingelser for elevernes læring og trivsel i skolen. Disse betingelser skaber vi blandt andet ved at sikre, at alle indgår i positive klassefællesskaber. Ikke bare i pauserne, men også i timerne. Lad os sikre, at de sidste godt 46.000 elever også får en følelse af at høre til, og at alle vores elever får styrket de personlige egenskaber og sociale kompetencer, som de har brug for nu og fortsat vil få brug for gennem resten af livet.