12
DE GØR DET SÅ GODT DE KAN
Positive fællesskaber i skolen
Positive fællesskaber i skolen Fællesskaber er livsvigtige Mennesker er sociale væsner. Vi kan ikke klare os alene i verden. Vores trivsel og overlevelse afhænger af de fællesskaber, som vi indgår i sammen med vores artsfæller. Det betyder ikke, at vi alle absolut skal have en masse venner og være meget socialt aktive. Nogle af os trives fint med få, nære venner. Det er hverken mængden af venner eller antallet af vores daglige sociale interaktioner, der er afgørende. Det er den oplevelse, vi har af os selv som havende værdi for andre, der har så afgørende en betydning, at den præger alt, hvad vi gør og tør. Vi tør mere, når vi har følelsen af at have betydning for andre. Når vi oplever at være nogen, kan vi trives og gro. Selvom det ikke længere (som tidligere i menneskets historie) er direkte livsfarligt for os at blive udstødt af gruppen, så reagerer vi voldsomt, hvis vi står uden for gruppen. Det ligger i den biologi, som mennesket stadig indeholder. Når et ungt menneske ikke tilhører et fællesskab i skolen, så vil han opleve en usikkerhed, som gør det svært for ham at lære noget. Følelsen af, at kammeraterne ikke vil ham og ikke kan lide ham, vil typisk blive det eneste, der fylder, og risikoen for social udstødelse vil gøre det svært for ham at lære. Når et ungt menneske oplever usikkerhed i skolen, vil det sætte gang i hans overlevelsesreaktioner. I vores tid handler det ikke om at holde sig i live, men om at undgå at dø den sociale død. Den unge vil fokusere på at undgå fejltagelser, undgå at blive til grin, undgå at blive mobbet, undgå at blive centrum for negativ opmærksomhed osv. I en læringskontekst er dette fokus selvfølgelig fuldkommen ødelæggende for hans muligheder for at lære. Hvis det gælder om enten at undgå at begå fejl eller blive til grin, kan vi ikke forvente initiativ, mod, kreativitet og overskud til det faglige. Fællesskaber er ikke alene livsvigtige for os som mennesker. De er desuden afgørende for børns og unges trivsel og læring i skolen.
De fleste trives i skolen Langt de fleste elever i 4.-9. klasse oplever et stærkt elevfællesskab i skolen. Det viser tal fra Den Nationale Trivselsmåling fra 2016. Rapporten viser også stærke sammenhænge mellem oplevelsen af fællesskab og alle andre indikatorer på trivsel – herunder læring, involvering og tryghed.4
4
DCUM: Resultater fra den nationale trivselsmåling, 2016. Senere nationale trivselsmålinger viser lignende tal, men i materialet her bruger vi data fra 2016, idet der er udført et omfattende arbejde med at sammenholde tal på forskellige områder og udlede konklusioner på sammenhænge mellem bl.a. læring og fællesskaber.
9788723547309_indhold.indd 12
10.05.2021 16.04
