Indhold En selvbiografi – berettende tekst
2
Sætninger – udsagnsled og grundled
7
Ordklasser – navneord
10
Ord og betydning – ordforråd
16
En biografi – berettende tekst
18
Haikudigte
23
En novelle – fortællende tekst
25
Ord og betydning – synonymer og antonymer
33
At binde sætninger sammen
35
En instruktion – instruerende tekst
40
En spøgelseshistorie – fortællende tekst
46
Ord og betydning – over- og underbegreber
50
Ordklasser – tillægsord
52
En fagtekst – beskrivende tekst
57
Ordklasser – stedord
61
Ordklasser
65
En fagtekst – forklarende tekst
67
Ord og betydning – synonymer
71
Sæt komma
73
Et læserbrev – argumenterende tekst
79
Udsagnsord i tillægsform
85
Indholdet i Skrivevejen 5 er inddelt i tre kategorier: Skriv løs
9788723549907_indhold.indd 1
Ordforråd
Ordklasser og sætninger
06.05.2022 15.12
En selvbiografi – berettende tekst Med fuld fart Jeg hedder Magne, og jeg er 12 år gammel. Jeg bor i en lille by på Fyn sammen med min mor og far. Lige siden jeg blev født, har jeg haft fuld fart på. Det tog mig fx kun 23 minutter og 45 sekunder at komme ud af min mors mave. Jeg fik min første cykel, da jeg var tre år gammel. Det var en løbecykel, og jeg fik den i fødselsdagsgave. Jeg kan huske, at den var blå, og jeg var meget glad for den. Det bedste, jeg vidste, var at cykle ned ad byens store kælkebakke. Der kunne jeg få rigtig meget fart på. Også når jeg sad i barnestolen bag på min fars cykel, elskede jeg, at der var fart på. Og hvis ikke han trådte til i pedalerne, slog jeg ham på ryggen og råbte: Fart på, far! Da jeg endelig fik min egen helt rigtige cykel, ville jeg cykle hele tiden. Og min far kunne næsten ikke følge med, når jeg rigtig trådte til. Jeg ved, at både min mor og far var bange for, at jeg skulle vælte på cyklen og slå mig, men det gjorde jeg heldigvis aldrig. En dag var der en mand, der stoppede mig og min far, da vi kom kørende. Han spurgte, om jeg ikke skulle starte i en cykelklub, for jeg kunne godt nok cykle hurtigt. Det ville jeg rigtig gerne, og min mor og far var heldigvis med på ideen. Så dagen efter startede jeg i den lokale cykelklub som klubbens yngste rytter. Jeg er rigtig glad for at være med i en cykelklub, for der møder jeg andre, der har fart på ligesom mig. Godt nok er der ikke nogen af mine klassekammerater, der interesserer sig for cykling, men det gør ikke så meget. Når vi følges ad hjem fra skole, prøver jeg at holde farten nede, men så snart jeg er ude at cykle med mine kammerater fra klubben, har jeg fuld fart på. I sidste weekend vandt jeg en pokal og titlen som klubmester, og hvis jeg kan holde farten oppe, håber jeg en dag at blive en af de cykelryttere, der kører med i Tour de France.
Teksten tilhører den genre, der hedder en selvbiografi. I en selvbiografi beretter en person om vigtige begivenheder i sit eget liv.
2
Skrivevejen 5 · Alinea
9788723549907_indhold.indd 2
06.05.2022 15.12
1. Læs selvbiografien, og undersøg den sammen i klassen. Formål Hvad er formålet med teksten? ______________________________________________________________
Er der en god titel, der passer til teksten? Begrund svaret? ________________________________________
Struktur Personen, der skriver selvbiografien, begynder med at præsentere sig selv. Hvilke oplysninger giver personen om sig selv? ____________________________________________________________________
Er det en god begyndelse? Giver den lyst til at læse videre? Begrund _______________________________
Hvilke begivenheder fra sit liv beretter personen om? ___________________________________________
Hvilken rækkefølge bringer personen begivenhederne i? _________________________________________
Hvordan slutter personen sin selvbiografi? _____________________________________________________
Hvad synes du om slutningen? Begrund svaret _________________________________________________ Sprog Er teksten fortalt med en _____ jeg-fortæller eller en _____ 3. personsfortæller? Sæt kryds. Fortælles teksten i nutid og/eller datid? _______________________________________________________ Giv et eksempel, der viser det._______________________________________________________________
Skrivevejen 5 Alinea
9788723549907_indhold.indd 3
3 06.05.2022 15.12
I en selvbiografi fortælles begivenhederne kronologisk. Kronologisk betyder, at begivenhederne bliver fortalt i den rigtige rækkefølge.
2. Tal om, hvordan tegneserien viser, at begivenhederne sker i kronologisk rækkefølge.
I en selvbiografi beretter en person om sit eget liv. Personen skriver med en jeg-fortæller, for det er personen selv, der fortæller. I begyndelsen præsenterer personen sig selv: navn, alder, familie, sted osv. I midten fortæller personen om vigtige begivenheder i sit liv. Der indgår tidsangivelser, og begivenhederne fortælles ofte i kronologisk rækkefølge. Selvbiografien inddeles i afsnit og skrives i datid, fordi der fortælles om begivenheder, der er sket. I slutningen fortæller personen fx om, hvordan personens liv har været, hvad personen laver i dag eller om ønsker for fremtiden. Hvis der fortælles om, hvad personen laver i dag eller om ønsker for fremtiden, skrives der i nutid.
4
Skrivevejen 5 · Alinea
9788723549907_indhold.indd 4
06.05.2022 15.12
3. Tænk over, hvilke vigtige begivenheder der har været i dit liv indtil nu, og planlæg din selvbiografi Titel
Præsentér dig selv
Begivenheder
Slutning
Skrivevejen 5 Alinea
9788723549907_indhold.indd 5
5 06.05.2022 15.12
4. Skriv din selvbiografi. 5. Tjek din selvbiografi. Har du:
skrevet med en jeg-fortæller? skrevet teksten i datid? skrevet en god begyndelse, der præsenterer dig selv? fortalt om vigtige begivenheder i dit liv? inddelt teksten i afsnit? fortalt begivenhederne i kronologisk rækkefølge? skrevet en slutning, der runder selvbiografien af?
6. Læs din selvbiografi for en skrivemakker eller din lærer. Tal om selvbiografien er i orden, og ret det, der skal rettes.
7. Læs eller fortæl din selvbiografi for klassen eller for din skrivegruppe.
6
Skrivevejen 5 · Alinea
9788723549907_indhold.indd 6
06.05.2022 15.12
Sætninger – udsagnsled og grundled
En sætning er en samling af ord, der fortæller en hel mening. En sætning begynder med stort bogstav og slutter med et sluttegn – et punktum eller spørgsmålstegn. A: I Grønland er vinteren lang og kold. B: det helt ned til -50 grader. Linje A er en sætning, for her er en hel mening. Linje B er ikke en sætning. Vi får ikke at vide, hvad der sker ned til -50 grader. Her er altså ikke en hel mening.
1. Skriv de fire linjer, hvor der står en sætning. Husk stort bogstav og sluttegn.
hvordan klarer dyrene på Grønland kulden
om sommeren de sig tykke
beskytter sig mod kulden
det ekstra fedt varmer om vinteren
på land dyr som rensdyr, isbjørn og sæler
i havet lever hvaler og sæler
de har en tyk pels
har et tykt lag spæk
det kulden ude
I en sætning er der altid et ord, der fortæller, hvad der sker/skete. Det er sætningens udsagnsled. Du kan sætte jeg foran udsagnsleddet. Udsagnsled viser vi med o, fx Det fryser helt ned til -50 grader.
o
Skrivevejen 5 · Alinea
9788723549907_indhold.indd 7
7 06.05.2022 15.12
2. Find udsagnsled i sætningerne, og sæt o under det. Grønlænderne bruger hunde til jagt. Hundene tåler den hårde frost. De lever ude hele året. Slædehunde trækker en stor slæde. Fangerne binder hundene fast til slæden. Hundene adlyder altid fangeren. De standser øjeblikkeligt på fangerens signal. Mange fangere lærer også deres hunde at jage isbjørne. Isbjørne kan være farlige for hundene. Et hårdt slag af en isbjørnepote dræber en hund på stedet.
I en sætning er der også et grundled. Grundleddet fortæller, hvem eller hvad sætningen er om. Grundleddet kan bestå af ét eller flere ord. Du kan finde grundled ved at spørge med hvem eller hvad + udsagnsled. Grundled viser vi med x, fx Hundene tåler den hårde frost.
x
o
Mange fangere lærer også deres hunde at jage isbjørne.
------x------
o
3. Find grundled i sætningerne i opgave 2, og sæt x under det. 4. Find grundled i sætningerne, og sæt x under det. Nordboerne sejlede fra Island til Sydgrønland. De kom til Sydgrønland for ca. 1000 år siden. Her var landet grønt og frodigt. Nordboernes leder kaldte derfor landet for Grønland. De boede i landet i ca. 500 år. Klimaet ændrede sig. Derfor forsvandt nordboerne. Kulden blev for voldsom. Nordboerne forsvandt efterhånden. Vi ved ikke med sikkerhed hvorhen.
8
Skrivevejen 5 · Alinea
9788723549907_indhold.indd 8
06.05.2022 15.12
I en sætning er der altid et udsagnsled = det ord, der fortæller, at der sker noget, og et grundled = den del, der fortæller, hvem eller hvad der gør noget.
5. I opgave 1 var der nogle af linjerne, der ikke var sætninger. Skriv dem, så de bliver til sætninger ved at skrive de udsagnsled og grundled, der mangler. Sæt o og x under udsagnsled og grundled i dine sætninger.
6. Sæt punktum i teksten, og ret til stort begyndelsesbogstav.
For ca. 800 år siden kom de nuværende grønlændere til landet de levede af det de kunne finde i naturen og i havet deres vigtigste føde var sæler fangerne sejlede ud i kajakker og skød sæler med harpun kvinderne ordnede skindet og kødet skindet brugte de til tøj sælkødet spiste de alt på sælen blev brugt kvinder og børn samlede også planter og bær de indeholdt nødvendige vitaminer uden dem ville menneskene blive syge grønlænderne levede helt i pagt med naturen.
Skrivevejen 5 · Alinea
9788723549907_indhold.indd 9
9 06.05.2022 15.12
Ordklasser – navneord Navneord/substantiver er navne på ting og levende væsener. Du kan kende navneord på, at du kan sætte en eller et foran navneord. Navneord, du kan sætte en foran, er fælleskøn. Navneord, du kan sætte et foran, er intetkøn.
1. Se på tegningen, og skriv navneord i de tomme felter.
2. Skriv sætninger eller en kort tekst om noget, der foregår på tegningen.
10
Skrivevejen 5 · Alinea
9788723549907_indhold.indd 10
06.05.2022 15.12
Skrivevejen 5 · Alinea
9788723549907_indhold.indd 11
11 06.05.2022 15.12
3. Skriv navneord, der er fælleskøn og intetkøn. Fælleskøn
Intetkøn
en skoletaske
et bjerg
Navneord/substantiver er navne på ting. Det kan være konkrete ting, som man kan tage og føle på, som fx en bog, et skib og levende væsener, som fx et menneske, en fugl. Men det kan også være noget abstrakt, som man ikke kan tage og føle på, som tanker og begreber, fx venskab, forståelse, glæde.
4. Læs navneordene, og sortér dem i konkrete og abstrakte. lykke
trøje sorg
tavshed
cigaret cirkus
håb drøm stolthed
printer vrede jalousi
stilhed søster
pakke
følelse
hemmelighed tulipan
kulde
mobiltelefon
skønhed
fattigdom
Konkrete:
Abstrakte:
12
Skrivevejen 5 · Alinea
9788723549907_indhold.indd 12
06.05.2022 15.12
Når navneord fortæller om én bestemt, får de endelsen -en, -n, -et eller -t. Vi siger, at navneordet er bøjet i bestemt ental. Moren åbnede vinduet og rakte tasken ud til barnet.
5. Skriv sætningerne igen, men skriv de understregede ord i bestemt ental. En dreng og en hund går en tur i en skov.
Drengen og I en have står en mand og hejser et flag.
På et gods bor en familie, der ejer et fly.
I en havn ligger et skib, som har vundet en sejlads.
Når navneord fortæller om flere, får de endelserne -e, -r eller -er. Vi siger, at navneordet er bøjet i ubestemt flertal, fx Mange drenge og piger ser på raketter nytårsaften.
6. Skriv sætningerne igen, men skriv de understregede ord i ubestemt flertal. I eventyr er der ofte en prins og en prinsesse.
I eventyr er der ofte prinser og På væggen hænger der et billede og en plakat.
Et bord og en stol blev flyttet rundt.
Er en snegl og en flue et insekt?
Skrivevejen 5 · Alinea
9788723549907_indhold.indd 13
13 06.05.2022 15.12
Når navneord fortæller om flere bestemte, får de endelserne -ene, -rne eller -erne. Vi siger, at navneordet er bøjet i bestemt flertal, fx Drengene og pigerne ser på raketterne nytårsaften.
7. Skriv de farvede navneord i bestemt flertal. Eleverne åbnede vindue _______________ og dør _______________. Er løve _______________ og elefant _______________ blevet fodret? Om vinteren er det vanskeligt for dyr _______________ at finde føde. Hvem har spist bolsje _______________? Hænger billede _______________ ikke skævt? Alle bil _______________ kørte forsigtigt i snevejret. De fleste af skole _______________ underviser elev _______________ over nettet.
Navneord kan fortælle, hvem der ejer noget. Så får navneord endelsen -s. Formen kaldes ejefald, fx Pigens cykel er rød. Hvis navneord i forvejen ender på s, danner man ejefald med en apostrof (´), fx Det gamle hus’ dør er rådden.
8. Skriv, hvem tingene tilhører.
14
Skrivevejen 5 · Alinea
9788723549907_indhold.indd 14
06.05.2022 15.12
9. Skriv den rigtige form af navneordene i parentes. Store (gruppe) ________________________ af (stær) ________________________ samles om (efterår) ________________________ i (marsk) ________________________ ud for Tønder for at finde føde på de fugtige (mark) ________________________. En af (stær) ________________________ (livret) ________________________ er nemlig (larve) ________________________ af stankelben. De lever i (område) ________________________ i store (mængde) ________________________. Om (nat) ________________________ søger (fugl) ________________________ ind i de store (skov) ________________________ af tagrør. Her sidder de godt beskyttet mod (fjende) ________________________ og kan sove i ro. I den sidste time før der bliver ro, samles (stær) ________________________ i store (flok) ________________________, som flyver rundt og danner flotte (billede) ________________________ på (himmel) ________________________ og skygger for (sol) ________________________. Det kalder man sort sol.
Skrivevejen 5 · Alinea
9788723549907_indhold.indd 15
15 06.05.2022 15.12
Ord og betydning – ordforråd 1. Læs og tal om, hvordan man kan tjekke betydningen af et ord.
For at skrive varieret og præcist skal man have et stort ordforråd. Det kan du få ved at læse og lytte. Når du møder et ord, du ikke kender, kan du tjekke betydningen ved at slå ordet op i en ordbog, fx Den Danske Ordbog på www.ordnet.dk. Her kan du finde oplysninger om: • hvordan ordet staves. • hvilken ordklasse ordet er: substantiv/navneord, adjektiv/tillægsord, verbum/udsagnsord, stedord/pronomen. • hvordan ordet bøjes. • hvad ordet betyder.
Ord: hacke Ordklasse: verbum Bøjning: -r, -de, -t. Betydninger Ulovligt bryde en adgangskode, sikkerhedskode el.lign. og derved trænge ind i andres itsystemer fra egen computer, koble sig på andres telefonlinje el.lign. Ofte kan man se synonymer og antonymer til ordet, men det kan man ikke til ordet hacke. To til tre gange om året kommer der nye ord i ordbogen. Det er fx ord som wakeboard, grisling, fuckfinger, gutinde, brandskid, hangry.
2. Find de seks nedenstående ord på www.ordnet.dk. Skriv med dine egne ord på næste side, hvad de fem ord betyder.
d r a o akeb
w
hangry
fuckfinger 16
grisling
gutinde brandskid
Skrivevejen 5 · Alinea
9788723549907_indhold.indd 16
06.05.2022 15.12
Wakeboard er et af de nyere ord i Den Danske Ordbog.
wakeboard grisling fuckfinger gutinde brandskid hangry
Skrivevejen 5 · Alinea
9788723549907_indhold.indd 17
17 06.05.2022 15.12
