3 Tegning er visuel kommunikation

velse af mening med det, som voksne sætter i gang med dem, fordi de ikke bare ”hører om”, men erfarer på egen krop. Deres oplevelse af, at det, de bidrager med, bliver værdsat, og oplevelsen af, at de har betydning for fællesskabet, får plads. Herved øges børnenes selvværd og selvtillid og oplevelse af at være vigtige, inkluderede medlemmer af fællesskabet.

At basere sin praksis på æstetiske processer beskrives som ensbetydende med barnets oplevelse af inklusion i fællesskabet (Elbæk & Kirkeby 2017), fordi æstetiske processer netop imødekommer børns medfødte måde at bemægtige sig verden gennem legens mange udtryksformer og dermed imødekommer det enkelte barns motivation for læring og deltagelse. Gennem den selvdannelse (forståelse af verden og sig selv i den), som barnet opnår i æstetiske processer, formes og udvikles barnets identitet.

Tegninger repræsenterer en udtryksform, børn tidligt kan kommunikere gennem, og som i høj grad synliggør børns tanker, ideer og læring. Det er endnu en god grund til selv at være nysgerrig efter at forstå og følge hvert barns proces nært og deltagende som voksen i disse tider, hvor læring også er blevet et væsentligt pædagogisk mål i dagtilbud og ikke bare i skolen.

BØRN OG KULTUR Børns altovervejende intention er i udgangspunktet at lære den omgivende kultur at kende, så de kan deltage i og bidrage til den. Denne proces starter ved fødslen – ja, sandsynligvis allerede før, de bliver født. Når den nyfødte fx er i stand til at genkende og reagere på mors og fars stemmer og på sange, der blev sunget under graviditeten, er det tegn på det beredskab, de har til at modtage og omsætte signaler fra omgiLæs mere om kreativitet og æstetik Alice Kjær (2009). Projektarbejde med børn i daginstitutionen. Frederikshavn: Dafolo. Alice Kjær (2017): Æstetisk praksis – sanser, væren og læring i dagtilbuddets læreplan, Frederiksberg: Forlaget Frydenlund. Lene Tanggaard (2010). Fornyelsens kunst – at skabe kreativitet i skolen. København: Akademisk Forlag. Nils Falk Hansen (2017). Æstetikken tilbage i pædagogikken. Frederikshavn: Dafolo. Susanne Elbæk & Anja Kirkeby (2017). ”Inklusion gennem æstetiske læreprocesser” I: UCN Perspektiv, nr. 1, temanummer ”Pædagogik og Æstetisk”.

velserne til mening. Det lille barn kan fornemme stemninger og følelser omkring sig og reagerer på dem, selvom det naturligvis ikke kan sætte ord på dem endnu.

Professor i kognitiv videnskab Jean Matter Mandler kommenterer sin forskning i børns kognitive udvikling på følgende måde (min oversættelse):

Helt fra begyndelsen (…) fungerer spædbørn bevidsthedsmæssigt på måder, der matcher de måder, større børn fungerer på. De danner begreber, de har opfattelser/ideer af forskellig art, de generaliserer ud fra deres oplevelser på baggrund af de begreber, de har dannet i forvejen, og de associerer til ting og oplevelser. Denne kapacitet betyder, at spædbørn fra starten former et bevidst videnssystem, som de bruger til at finde mening i det, de møder, og som et år senere vil hjælpe dem til at skabe et sprog til at tale om, hvad de opfatter. Dette er et temmelig anderledes barn, end det Piaget beskriver. (Mandler 2004: 11)