er uddannet folkeskolelærer, cand.mag. i audiologopædi og master i ledelse og innovation. Ejer og iværksætter i HUSET Jandorf, der leder udviklingsprojekter om ordblindhed for bl.a. Børne- og Undervisningsministeriet. Hun underviser i skriftsproglige vanskeligheder på bl.a. Københavns Professionshøjskole, faciliterer processer og netværk og er konsulent på ORD – en konference om ordblindhed og andre læsevanskeligheder. Hun er medforfatter til en række udgivelser, herunder Ordblindhed – en håndbog til forældre og Ordblindhed i skolen – et inspirationsmateriale samt undervisningsmaterialet ORD.
Karl-Åge Andreasen er uddannet folkeskolelærer og har gennem en årrække arbejdet i Rødovre Kommune, bl.a. som skole- og ungdomsvejleder. Han har været skoleleder på Ordblindeinstituttet og forstander på Tale- og Høreinstituttet i Københavns Amt. Han har været involveret i uddannelse af forældrerådgivere i Ordblindeforeningen og har selv i mange år rådgivet forældre til ordblinde børn. Han er medforfatter til Ordblindhed – en håndbog til forældre og andre udgivelser om uddannelse for unge med særlige behov og ordblindhed.
I alle danske skoleklasser sidder der i snit mindst ét barn, som risikerer at opleve alvorlige læsenederlag på grund af ordblindhed. Skolens opgave er at møde disse børn med en struktur og pædagogik, der giver dem mulighed for en optimal udvikling på lige fod med alle andre børn.
Grundsten til en ordblindevenlig skole giver en bred introduktion til begrebet ordblindhed, og hvordan vi møder det i skolen. Den fungerer desuden som opslagsbog med svar på specifikke spørgsmål og praktiske udfordringer i hverdagen. Bogen gennemgår overskueligt og systematisk alle de grundlæggende forhold, skolen skal have styr på for at blive ordblindevenlig, herunder: Hvad er ordblindhed – og hvad er det ikke? Tegn på og test af ordblindhed Ordblindhed og andre sproglige vanskeligheder Ordblindhed og andre indlæringsvanskeligheder Elevplaner og individuelle handleplaner Tilrettelæggelse af ordblindevenlig undervisning Nationale test og afgangsprøver Skole-hjem-samarbejde Bogen henvender sig til skolens lærere, ledelse og specialfunktioner, til skoleforvaltning samt til lærer- og pædagogstuderende.
WWW.AKADEMISK.DK
Ordblindevenlig skole_OMSLAG 172x240_TRYK.indd 1
17,5
172 mm
Grundsten til en
Grundsten til en ordblindevenlig skole
240 mm
Birgit Dilling Jandorf
172 mm
Birgit Dilling Jandorf & Karl-Åge Andreasen
90 mm
90 mm
»Fordelen ved en ordblindvenlig skole er, at det er en god skole for alle børn. De tiltag, der støtter og inkluderer ordblinde børn, er gode for alle børn. Et ordblindt barn i skolen er ordblindt i alle fag, ikke kun isoleret i dansk. Derfor inviterer den ordblindevenlige skole alle pædagogiske medarbejdere og ledere til en fælles opgave.« Fra bogens forord
AKADEMISK FORLAG
Birgit Dilling Jandorf & Karl-Åge Andreasen
09/07/21 10:41
GRUNDSTEN TIL EN ORDBLINDEVENLIG SKOLE
Grundsten til en ordblindevenlig skole.indd 1
13.07.2021 06.59
Grundsten til en ordblindevenlig skole.indd 2
13.07.2021 06.59
BIRGIT DILLING JANDORF & KARL-ÅGE ANDREASEN
GRUNDSTEN TIL EN ORDBLINDEVENLIG SKOLE
AKADEMISK FORLAG
Grundsten til en ordblindevenlig skole.indd 3
13.07.2021 06.59
GRUNDSTEN TIL EN ORDBLINDEVENLIG SKOLE Birgit Dilling Jandorf og Karl-Åge Andreasen © 2021 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Lene Kamuk og Anne Dalsgaard Justesen Bogen er sat med: Charter ITC, Katarine Omslag: Henriette Mørk Sats: Demuth Grafisk Tryk: xxx Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfattere. 1. udgave, 1. oplag, 2021 ISBN: 978-87-500-5648-5 www.akademisk.dk
FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder.
AKADEMISK FORLAG STØTTER BØRN OG UNGE Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.
Grundsten til en ordblindevenlig skole.indd 4
13.07.2021 06.59
Indhold
Forord
13
Bogens indhold
17
1. Hvad er ordblindhed? 21 Læsevanskeligheder og ordblindhed 21 Hvordan kan ordblindhed opleves? 22 Definition af ordblindhed 23 Myter om ordblindhed 26 Ordblindhed skyldes lav intelligens 26 Elever med ordblindhed ser bogstaver og ord bagvendt eller spejlvendt 26 Ordblinde skal bare forsøge endnu hårdere 27 Det er bedre at vente til 3. klasse med at teste eleven 27 Støtte og LST giver unfair fordele 28 Du vokser dig fra ordblindhed 28 Ordblindhed kræver en medicinsk diagnose 28 Ordblindhed og intelligens 30 Laura – en pige med ordblindhed 30 Arv 31 Sproglige og kognitive forudsætninger 31 Tidlig sprogstimulering 32 Personlige egenskaber 32 Opbakning fra omgivelserne 32 Undervisning 33 2. Ordblindhed og sproglige vanskeligheder 35 Almindelige kendetegn ved ordblindhed 35
Grundsten til en ordblindevenlig skole.indd 5
13.07.2021 06.59
Ordblindhed og udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (DLD) 36 Fra talesproglige vanskeligheder til skriftsproglige vanskeligheder 37 Indsats i førskolealderen 38 Hvor udbredt er tale- og sprogforstyrrelser? 38 Ordblindhed og dansk som andetsprog 38 Evnen til afkodning styrkes via undervisning 40 Afdækning af ordblindhed hos elever med dansk som andetsprog 40
3. Ordblindhed og andre indlæringsvanskeligheder 43 Følgevirkninger eller komorbiditet 43 Følgevirkninger af ordblindhed 43 Emotionelle følger af ordblindhed 43 Hvad kan de voksne gøre? 44 Positive forbilleder 45 Komorbiditet – når vanskeligheder optræder sammen 46 Årsager til komorbiditet 46 Genetiske risikofaktorer 47 Neurologiske risikofaktorer 47 Miljømæssige risikofaktorer 47 ADHD 47 Hvad er årsagerne til ADHD? 48 4. Sprog- og læseudvikling 51 Hovedtræk i barnets sproglige udvikling 51 Sprogvurdering af småbørn 54 Obligatoriske sprogprøver i 0. klasse 54 Hvordan lærer børn at læse? 55 Logografisk strategi 56 Alfabetisk læsning 57 Ortografisk læsning 57 Ordlæsning for elever med ordblindhed 58 Fælles Mål og elever med ordblindhed 59 Læsearbejdet i indskolingen 60 Læsearbejdet på mellemtrinnet 61 Læsearbejdet i udskolingen 64
Grundsten til en ordblindevenlig skole.indd 6
13.07.2021 06.59
5. Tegn på ordblindhed 67 Hvad kan de voksne være opmærksomme på? 67 Arv – ordblindhed i familien 67 Førskolealderen 68 De første skoleår 68 Højre og venstre 70 Håndethed 70 Langtidshukommelse og arbejdshukommelse 70 Ordblinderisikotesten 71 Større skolebørn på mellemtrinnet 71 Udskoling 72 Forskelle mellem piger og drenge 72 Ordblinde er forskellige 73 Graden af ordblindhed 74 Emotionelle følger af ordblindhed 74 Ordblindhed og matematikvanskeligheder 75 Årsager og sammenhænge 76 Andre mulige symptomer 77 Opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder 77 Motorik 77 Synet 77 Hørelsen 78 6. Testning af ordblindhed 81 At sætte diagnoser på børn 81 Argumenter imod diagnosticering af ordblindhed 81 Argumenter for diagnosticering af ordblindhed 82 Om diagnosen ordblindhed 82 Antallet af børn, der er diagnosticeret med ordblindhed 82 Er ordblindhed overhovedet en diagnose? 84 Forskellen på mindre gode læsere og ordblinde 84 Hvorfor, hvornår og hvordan skal man teste for ordblindhed? 85 Elevens og forældrenes rolle 87 Læsetest og ordblindetest 88 Nye ord, non-ord, nonsensord eller vrøvleord 89
Grundsten til en ordblindevenlig skole.indd 7
13.07.2021 06.59
Typer af læsetest 90 Afdækning af ordblindhed 91 Ordblinderisikotesten 92 DVO-testen 94 Ordblindetesten 95 Elbros ordlister 98 Intelligenstest og ordblindhed 99 Intelligenstest 100 Hvem kan teste for ordblindhed? 101 Love og regler om specialundervisning 101
7. Fagpersoner og specialister 103 Læsekonsulenten 103 Talepædagogen (logopæden) 104 Læsevejlederen 105 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) 106 Organisation, opgaver og sagsgange 107 Pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) 108 Nota i grundskolen 110 Indmeldelse i Nota 110 Frie grundskoler og PPR 111 Efterskoler og frie fagskoler 111 Love og regler om PPR m.m. 112 8. Elevplaner og individuelle handleplaner 115 Hvad er en handleplan? 115 Formelle krav 115 Den pædagogiske værdi 116 Hvad bygger handleplanen på? 117 Den Nationale Ordblindetest og handleplaner 118 Hvad indeholder en individuel handleplan? 118 Eksempel på handleplan 120 Hvem har ansvaret for handleplanen? 126 LIX, LET og læsehastighed 126 LIX – læsbarhedsindeks 126
Grundsten til en ordblindevenlig skole.indd 8
13.07.2021 06.59
LET – læseegnethedstal 128 Læsehastighed 128 LUS – læseudviklingsskema 130 Frie grundskoler, elevplaner og handleplaner 133 Love og regler om handleplaner 133
9. Undervisning af elever med ordblindhed 135 Folkeskolens formål 135 Undervisning 136 Skolens leder 136 Undervisningsdifferentiering 137 Tolærerordning og brug af undervisningsassistenter 137 Holddannelse 138 Supplerende undervisning 139 Kompensation 140 Særlige programmer og forløb 142 Tidlig indsats 143 Læsemakker 143 LST-makker 144 Læseløft 144 VAKS 145 ORD 145 Ordheltene 146 Læreruddannelsen og læsevanskeligheder 146 Lærernes kompetencer i forhold til læsning og ordblindhed 147 Efter- og videreuddannelse 148 Ordblindelæreruddannelsen 148 De frie grundskoler og inklusion 150 Regler om inklusion 150 10. Specialundervisning 153 Hvad siger Folkeskoleloven om specialundervisning? 153 Hvordan er specialtilbuddet i forhold til almentilbuddet? 155 Bekendtgørelsen om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 155
Grundsten til en ordblindevenlig skole.indd 9
13.07.2021 06.59
Et typisk visitationsforløb 156 Hvad omfatter en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV)? 157 Hvad kan specialundervisning bestå af? 157 Kompetencecentre 158 Hvad er specialpædagogisk bistand? 159 Elevens og forældrenes medvirken i beslutningsprocessen om specialundervisning 159 Fritagelse for fag 160 Klagemuligheder 160 Frie grundskoler og specialundervisning 161 Efterskoler og specialundervisning 162 Ordblindeefterskoler 162 Love og regler om specialundervisning 163
11. Nationale test og folkeskolens prøver 165 Nationale test 165 Hvad bliver testet? 165 Hjælpemidler og fritagelse 166 Projektopgaven og Obligatorisk Selvvalgt Opgave (OSO) 167 Elever med ordblindhed (dysleksi) 168 Afgangsprøver 169 Fravigelser og fritagelse 170 Prøve på særlige vilkår 171 Prøvefri skoler 172 Vejledninger om nationale test og folkeskolens prøver 173 12. Skole-hjem-samarbejdet 175 Forældres bekymringer 175 Typiske forældrespørgsmål 176 Forældre som rollemodeller og barnets advokater 176 Klasselærerens rolle 177 Åbenhed og tillid i skole-hjem-samarbejdet 178 Delebørn 178 Hvis samarbejdet går skævt 178 Ret og pligt 179
Grundsten til en ordblindevenlig skole.indd 10
13.07.2021 06.59
Skole-hjem-samtaler 180 Lektier 181 Lektier og ordblindhed 182 Lektiehjælp 183 Gode råd om lektier – til forældre og elev 184 Gode råd om lektier – til lærerne 184 Forældre- eller familienetværk 185 Love og regler for skole-hjem-samarbejdet 186
13. Ungdomsuddannelser 189 Uddannelsesparat? 189 Fritagelse for vurdering 189 Hvis en elev er vurderet ikke-uddannelsesparat i 8. klasse 190 Standpunktskarakterer 191 Frie grundskoler og standpunktskarakterer 193 Ordblind på ungdomsuddannelserne 193 Nota og ungdomsuddannelse 193 Erhvervsuddannelser (EUD) 194 Adgangsbetingelser 194 Forberedende grunduddannelse (FGU) 195 Adgangsbetingelser 195 Ordblind på FGU 196 Gymnasium 196 Optagelsesprøve og samtale 197 Ordblind på gymnasium 197 HF-uddannelse 198 Adgangsbetingelser 198 Ordblind på HF 199 Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) 199 Ordblindeundervisning for voksne (OBU) 200 HF-kurser med særlige forløb for ordblinde 201 Love og regler om ungdomsuddannelser 202 14. En ordblindevenlig skole 205 En ordblindevenlig skolepolitik 205
Grundsten til en ordblindevenlig skole.indd 11
13.07.2021 06.59
Fire nøgleelementer i en certificering 208 Ledelse og administration 208 Undervisning og læring 208 Klassemiljø – et ordblindevenligt læringsrum 210 Samarbejde med forældre og elever 210 Hvordan kan en dansk grundskole blive ordblindevenlig? 210 Et barometer, der illustrerer skolens ordblindevenlighed 211 Læs mere om ordblindevenlige skoler 213 Opsamling – og hvor skal vi hen? 213
Litteratur
215
Grundsten til en ordblindevenlig skole.indd 12
13.07.2021 06.59
Forord
Den første større udfordring, et barn møder uden for hjemmet, er at lære at læse. Når den lille femårige sidder i klasseværelset for første gang, er det med spænding og forventning. Barnet er spændt på, hvordan det er at gå i skole, og på alt det, der skal læres. Men alle børn har også en klar forventning om, at de i løbet af den første tid i skolen skal lære, hvad alle voksne og de større børn kan: at læse! Som regel går det godt, men for en del børn kan denne væsentlige periode desværre udvikle sig til en følelse af mindreværd i stedet for en følelse af mestring. I alle danske skoleklasser sidder der ét eller flere børn, der er i risiko for at lide et læsenederlag på grund af ordblindhed. Skolens opgave er at møde disse børn med en struktur og pædagogik, der giver dem mulighed for en optimal udvikling på lige fod med alle andre børn. Ordblindhed har fået mere og mere opmærksomhed de senere år. Heldigvis – og med god grund. I grundskolen og på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser kæmper titusindvis af børn og unge med ordblindhed. Det er helt afgørende, at disse uddannelsesinstitutioner er på de ordblindes side i denne kamp, for vi lever i et samfund, hvor grundtanken er, at alle skal have mulighed for at gennemføre en uddannelse. I Danmark har der langtfra altid været enighed om, hvad begrebet ordblindhed dækker. Men der er efterhånden opstået konsensus blandt fagfolk om at betragte ordblindhed som et genetisk betinget sprogligt fænomen, som er centreret omkring fonologiske problemer – nærmere bestemt omsætningen mellem bogstav og lyd. Det samme er tilfældet i alle de lande, vi sammenligner os med. Det har medført en god udvikling inden for diagnosticering og undervisning, hvor en af de store milepæle er indførelsen af en national ordblindetest, der kan udpege elever med ordblindhed fra 3. klasse og helt frem til de videregående uddannelser.
FORORD
Grundsten til en ordblindevenlig skole.indd 13
| 13
13.07.2021 06.59
Samtidig med at vi har fået redskaber til at identificere ordblindhed på en mere sikker måde, har vi udviklet kompenserende redskaber i form af læse- og skriveteknologier. Desuden taler vi i dag mere åbent om ordblindhed og om de følger, som skriftsproglige vanskeligheder kan få for uddannelse, arbejds- og sjæleliv, og i dag kan lærere og pædagoger tage en videreuddannelse som ordblindelærer. Alligevel er der stadig meget, vi kan gøre endnu bedre. Derfor har vi skrevet denne bog, som beskriver de grundsten, der er nødvendige for, at skolen kan blive ordblindevenlig. Fordelen ved en ordblindvenlig skole er, at det er en god skole for alle børn. De tiltag, der støtter og inkluderer ordblinde børn, er gode for alle børn. Et ordblindt barn i skolen er ordblindt i alle fag, ikke kun isoleret i dansk. Derfor inviterer den ordblindevenlige skole alle pædagogiske medarbejdere og ledere til en fælles opgave. Vi har forsøgt at give en samlet praksisbeskrivelse af ordblindhed i skolen, der både rækker ud til skolens personale, studerende på lærer- og pædagogseminarier samt til forældre til børn med ordblindhed. Bogen tilbyder teoretiske og praktiske svar på de gængse spørgsmål om ordblindhed: • Hvad er det, og hvad er det ikke? • Hvad skyldes det? • Hvordan påvirker ordblindhed barnet, familien og skolen? • Hvad kan vi ændre på, så eleverne oplever, at de trives og udvikler sig skriftsprogligt i skolens fag? • Hvordan kan skolen og forældrene samarbejde om løsningerne? Svarene bliver sat ind i de rammer, der er sat for skolens virksomhed. Bogen er skrevet til de fagfolk i skolen, der ønsker en allround introduktion til begrebet ordblindhed, og hvordan vi møder det i skolen. Men vi har samtidig forsøgt at gøre bogen nyttig og læseværdig for forældre og andre interesserede, der på den ene eller anden måde har ordblindhed inde på livet. Vi har konsekvent valgt at bruge betegnelsen ordblindhed frem for dysleksi, som dækker helt det samme. Det skyldes, at begrebet ordblindhed efter vores overbevisning har en meget lang historie i dansk pædagogisk sprogbrug og ikke bliver misforstået i retning af synsvanskeligheder. Des-
14 |
GRUNDSTEN TIL EN ORDBLINDEVENLIG SKOLE
Grundsten til en ordblindevenlig skole.indd 14
13.07.2021 06.59
uden er det vores erfaring, at begrebet ordblindhed – i modsætning til dysleksi – er et begreb, som langt de fleste forstår. Bogen er resultatet af to dedikerede menneskers mangeårige arbejdserfaringer på ordblindeområdet. Vores håb er, at den kan bidrage til at rydde misforståelser af vejen og i stedet lægge grundstenene til en ordblindevenlig skole.
Birgit Dilling Jandorf og Karl-Åge Andreasen Juli, 2021
FORORD
Grundsten til en ordblindevenlig skole.indd 15
| 15
13.07.2021 06.59
Grundsten til en ordblindevenlig skole.indd 16
13.07.2021 06.59
Bogens indhold
Denne bog kan læses samlet som en grundbog om ordblindhed i skolen. Men vi har samtidig forsøgt at bygge den op, så hvert kapitel er en afsluttet helhed med en bestemt indgangsvinkel til begrebet ordblindhed. Vi er klar over, at der alle steder kunne gås endnu mere i detaljer med de enkelte delemner, og at vi kunne være gået endnu dybere ned i de forskningsmæssige forudsætninger for det, vi skriver, men det er emnet simpelthen for omfattende til. I stedet vil vi henvise interesserede til tekstboksen på side 213 og litteraturlisten på side 215. Vi har endvidere forsøgt at gøre bogen egnet som opslagsbog ved hjælp af en detaljeret indholdsfortegnelse. På den måde skulle det være muligt at finde vores bud på svar på mere specifikke spørgsmål, læseren måtte møde til dagligt. Kapitel 1 fastlægger, hvad vi forstår ved begrebet ordblindhed. Dermed også, hvad ordblindhed ikke er. I kapitel 2 knytter vi an til andre sproglige vanskeligheder ud fra en viden og erfaring om, at de ofte går hånd i hånd med ordblindhed. Her er der også et afsnit om ordblindhed og dansk som andetsprog. Kapitel 3 går et skridt længere og knytter forbindelse til andre indlæringsvanskeligheder end de sproglige, hvor vi også introducerer begrebet komorbiditet. Kapitel 4 tager fat på barnets sprog- og læseudvikling. For at forstå ordblindes specifikke vanskeligheder er det godt at vide, hvordan børns almindelige sprog- og læseudvikling forløber. Dette kapitel handler også om læsearbejdet på de forskellige klassetrin. Den normale og den afvigende læseudvikling fører frem til kapitel 5, som gennemgår symptomer og kendetegn på ordblindhed, som de optræder på forskellige alderstrin, og det belyses, om det har sammenhæng med køn, og hvilke emotionelle følger ordblindhed kan have. Der knyttes desuden an til skolens andet store fag,
BOGENS INDHOLD
Grundsten til en ordblindevenlig skole.indd 17
| 17
13.07.2021 06.59
matematik, og til andre mulige kendetegn på ordblindhed, for eksempel håndethed, syn og hørelse. Kapitel 6 er en omfattende gennemgang af testning, som indledes med en diskussion af begrebet diagnose. Kapitlet handler om læsetest i almindelighed og ordblindetest i særdeleshed. I kapitel 7 omtaler vi den række af fagpersoner, som typisk vil blive involveret i ordblinde elevers skoleforløb. Testning og fagpersoners involvering fører frem til kapitel 8 om handleplaner, som er en forudsætning for effektiv undervisning af ordblinde elever. Dette kapitel gennemgår også LIX-, LET- og LUS-tallene. Når handleplanen ligger klar, kan undervisningen gå i gang i kapitel 9, som handler om skolens almindelige indsatser for ordblinde elever og om undervisernes forudsætninger. Hvis disse indsatser ikke er tilstrækkelige, skal skolen vurdere et eventuelt behov for specialundervisning – det handler kapitel 10 om. Her kommer vi ind på visitationsproces, organisering, indhold, fritagelse for fag og klagemuligheder. Nationale test og afgangsprøver er et problem for mange ordblinde elever. Derfor tager kapitel 11 disse emner op særskilt og gennemgår også mulighederne for særlige vilkår ved test og prøver samt mulighederne for fritagelse. Skole-hjem-samarbejdet har ligeledes sit eget kapitel, kapitel 12, fordi det er afgørende for at få skolegangen for en elev med ordblindhed til at fungere. Endelig gennemgår vi i kapitel 13 ungdomsuddannelsernes adgangsbetingelser og optagelse med udgangspunkt i ordblindes forhold, herunder uddannelsesparathed og karakterer. Vi omtaler kort de enkelte ungdomsuddannelser samt de særlige uddannelsesmuligheder, der findes for unge med ordblindhed. Bogen slutter med kapitel 14 om den ordblindevenlige skole. Vi beskriver baggrunden for begrebet og de kriterier, der kan bruges til at vurdere, om en skole er ordblindevenlig. Til sidst fortæller vi om særlige danske initiativer. I kapitlet findes desuden en oversigt over, hvor man kan læse mere om ordblindevenlige skoler.
18 |
GRUNDSTEN TIL EN ORDBLINDEVENLIG SKOLE
Grundsten til en ordblindevenlig skole.indd 18
13.07.2021 06.59
Grundsten til en ordblindevenlig skole.indd 19
13.07.2021 06.59
Der findes forskellige former for læsevanskeligheder, og ordblindhed udgør den største gruppe. Kapitlet illustrerer, hvordan ordblindhed kan opleves, og den mest almindelige definition formuleret af professor Carsten Elbro bliver gennemgået. Vi forsøger desuden at tilbagevise de gængse fordomme, myter og forestillinger om ordblindhed, som stadig lever. Kapitlet afsluttes med historien om Laura – en pige med ordblindhed. Lauras historie viser, at der er mange forskellige faktorer, der kan spille ind på et barns ordblindhed.
Grundsten til en ordblindevenlig skole.indd 20
13.07.2021 06.59
er uddannet folkeskolelærer, cand.mag. i audiologopædi og master i ledelse og innovation. Ejer og iværksætter i HUSET Jandorf, der leder udviklingsprojekter om ordblindhed for bl.a. Børne- og Undervisningsministeriet. Hun underviser i skriftsproglige vanskeligheder på bl.a. Københavns Professionshøjskole, faciliterer processer og netværk og er konsulent på ORD – en konference om ordblindhed og andre læsevanskeligheder. Hun er medforfatter til en række udgivelser, herunder Ordblindhed – en håndbog til forældre og Ordblindhed i skolen – et inspirationsmateriale samt undervisningsmaterialet ORD.
Karl-Åge Andreasen er uddannet folkeskolelærer og har gennem en årrække arbejdet i Rødovre Kommune, bl.a. som skole- og ungdomsvejleder. Han har været skoleleder på Ordblindeinstituttet og forstander på Tale- og Høreinstituttet i Københavns Amt. Han har været involveret i uddannelse af forældrerådgivere i Ordblindeforeningen og har selv i mange år rådgivet forældre til ordblinde børn. Han er medforfatter til Ordblindhed – en håndbog til forældre og andre udgivelser om uddannelse for unge med særlige behov og ordblindhed.
I alle danske skoleklasser sidder der i snit mindst ét barn, som risikerer at opleve alvorlige læsenederlag på grund af ordblindhed. Skolens opgave er at møde disse børn med en struktur og pædagogik, der giver dem mulighed for en optimal udvikling på lige fod med alle andre børn.
Grundsten til en ordblindevenlig skole giver en bred introduktion til begrebet ordblindhed, og hvordan vi møder det i skolen. Den fungerer desuden som opslagsbog med svar på specifikke spørgsmål og praktiske udfordringer i hverdagen. Bogen gennemgår overskueligt og systematisk alle de grundlæggende forhold, skolen skal have styr på for at blive ordblindevenlig, herunder: Hvad er ordblindhed – og hvad er det ikke? Tegn på og test af ordblindhed Ordblindhed og andre sproglige vanskeligheder Ordblindhed og andre indlæringsvanskeligheder Elevplaner og individuelle handleplaner Tilrettelæggelse af ordblindevenlig undervisning Nationale test og afgangsprøver Skole-hjem-samarbejde Bogen henvender sig til skolens lærere, ledelse og specialfunktioner, til skoleforvaltning samt til lærer- og pædagogstuderende.
WWW.AKADEMISK.DK
Ordblindevenlig skole_OMSLAG 172x240_TRYK.indd 1
17,5
172 mm
Grundsten til en
Grundsten til en ordblindevenlig skole
240 mm
Birgit Dilling Jandorf
172 mm
Birgit Dilling Jandorf & Karl-Åge Andreasen
90 mm
90 mm
»Fordelen ved en ordblindvenlig skole er, at det er en god skole for alle børn. De tiltag, der støtter og inkluderer ordblinde børn, er gode for alle børn. Et ordblindt barn i skolen er ordblindt i alle fag, ikke kun isoleret i dansk. Derfor inviterer den ordblindevenlige skole alle pædagogiske medarbejdere og ledere til en fælles opgave.« Fra bogens forord
AKADEMISK FORLAG
Birgit Dilling Jandorf & Karl-Åge Andreasen
09/07/21 10:41
