Udviklende øjeblikke i plejefamilien by Alinea

Psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi Rikke Yde Tordrup inviterer i denne bog plejeforældre ind i sit supervisionsrum. Med nænsomhed og varme giver hun her indblik i de udfordringer og sejre, som plejeforældre og fagprofessionelle, der arbejder med anbragte børn, tillidsfuldt har delt med hende gennem en årrække. Udviklende øjeblikke i plejefamilien demonstrerer, hvordan man som plejeforældre arbejder systematisk med barnets specifikke tilknytningsog udviklingsvanskeligheder. Med afsæt i 12 plejebørn i alderen 0-20 år kommer forfatteren rundt om de klassiske problemstillinger på en vedkommende måde, der giver plejeforældre og fagprofessionelle mulighed for at identificere sig med både barn og forældre. At invitere et plejebarn ind i sin familie er en kæmpe opgave. Parforhold og relationer til venner og familie kommer typisk på en hård prøve. Også samarbejdet med plejebarnets biologiske forældre, de sociale myndigheder, pædagoger og lærere kan volde problemer. Bogen sætter derfor også spot på, hvordan man som plejeforælder drager omsorg for sig selv og sin partner og sikrer trivsel og udvikling hos hele familien. Udviklende øjeblikke i plejefamilien er også oplagt for ansatte på døgninstitutioner, specialefterskoler og særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser (STU’er), som indgår i en slags professionel plejefamilie. Også socialrådgivere og andre myndighedspersoner, der arbejder med plejefamilier, vil have glæde af at læse med.

FOTO: ©KIRSTEN ADLER

Udviklende oejeblikke i plejefamilien_151x226_OMSLAG.indd 1

.AK

SK MI

UDVIKLENDE ØJEBLIKKE I PLEJEFAMILIEN

er cand.psych. fra Aarhus Universitet, autoriseret psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi. Hun superviserer pædagoger, dagplejere, ergoterapeuter, sundhedsplejersker, lærere, plejeforældre, familiebehandlere, børnesagkyndige og socialrådgivere. Hun har blandt andet skrevet bøgerne Markante forældre (2017), Udviklende øjeblikke (2019) og Barnets perspektiv (2022). Rikke er en flittigt brugt foredragsholder om tilknytning, udviklingspsykologi og forældresamarbejde og medvirkede som ekspert i DR2-programmet „Hvem passer vores børn?“

R I KKE YDE TOR DR UP

RIKKE YDE TORDRUP

UDVIKLENDE ØJEBLIKKE

I PLEJEFAMILIEN

Det er en stor styrke ved bogen, at Rikke tager afsæt i de særlige udfordringer, glæder og sorger, der er forbundet med at invitere et plejebarn ind i sin familie. Samtidig er det kærkomment, at hun så detaljeret beskriver, hvordan man kan arbejde med tilknytningsog udviklingsvanskeligheder hos de ældre børn, og at hun kommer med konkrete og realistiske ideer til, hvordan man kan etablere et godt efterværn for sine plejebørn. Rikkes tilgang er superpraksisnær, hvilket gør, at man genkender sig selv og sine nuværende og måske tidligere plejebørn i de forskellige cases og bliver så meget klogere på nogle af de ting, som kan udvikle det enkelte barn eller den enkelte unge bedst muligt. Udviklende øjeblikke i plejefamilien er oplagt pensumlitteratur i uddannelse og efter- og videreuddannelse af plejefamilier, og bogen vil helt sikkert indgå i PLF’s læsegrupper. Fra forordet af Thomas Vorre, formand for PLF

E AD

R FO

OMSL AG: IMPERIET / LONNIE HAMBORG

16/11/2021 13.35

Udviklende øjeblikke i plejefamilien

Udviklende øjeblikke i plejefamilien.indd 1

17.11.2021 09.14

Udviklende øjeblikke i plejefamilien.indd 2

17.11.2021 09.14

Rikke Yde Tordrup

Udviklende øjeblikke i plejefamilien

Akademisk Forlag

Udviklende øjeblikke i plejefamilien.indd 3

17.11.2021 09.14

Udviklende øjeblikke i plejefamilien Af Rikke Yde Tordrup © 2022 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder fx, at kopiering til undervisnings-brug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Marie Ejlersen og Signe Hastrup Bogen er sat med: ITC Garamond og Myriad Omslag: Lonnie Hamborg Illustrationer: Lonnie Hamborg Sats: Demuth Grafisk Tryk: ScandinavianBook

1. udgave, 1. oplag, 2022 ISBN: 978-87-500-5737-6

akademisk.dk

Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

Udviklende øjeblikke i plejefamilien.indd 4

17.11.2021 09.14

Indhold Forord 11 Indledning 13 DEL 1 | TILKNYTNING OG UDVIKLING I PLEJEFAMILIEN

Kapitel 1 | Udviklende øjeblikke 23 Kunsten at skabe udviklende øjeblikke 25 Opdragelsesværdier og udviklende øjeblikke 26 Flere veje til udviklende øjeblikke 28 Spot de udviklende øjeblikke 31 Når curling møder tiger 33 Forældreværdier vs. opdragelsesstile 34 Udviklende øjeblikke mellem plejeforældrene 35 Den udviklende hverdag og de udviklende traditioner 38 Samtaler om udviklende øjeblikke 40 Kapitel 2 | Tilknytning 41 Barnets indre arbejdsmodel 42 Barnets tilknytningsmønster 45 Tryg tilknytning 48 Utryg klyngende tilknytning 53 Utryg afvisende tilknytning 56 Ambivalent tilknytning 59 Desorganiseret tilknytning 62 Vigtigheden af tryg tilknytning 65 Kend og pas på jeres eget tilknytningsmønster 68 Når I har forskellige tilknytningsmønstre 72 Samtaler om tilknytningsmønstre 73

Udviklende øjeblikke i plejefamilien.indd 5

17.11.2021 09.14

6 | Udviklende øjeblikke i plejefamilien

75 Fem udviklingsbølger 76 Vanskeligheder i det gryende selv (første bølge) 80 Vanskeligheder i kerneselvet (anden bølge) 84 Vanskeligheder i det subjektive selv (tredje bølge) 95 Vanskeligheder i det verbale selv (fjerde bølge) 97 Vanskeligheder i det narrative selv (femte bølge) 100

Kapitel 3 | Udvikling

DEL 2 | 12 PLEJEBØRN

103

Kapitel 4 | Oliver på 9 måneder 105 Baggrund for anbringelsen 105 Tilknytning og udvikling i plejefamilien 106 Det gryende selv 107 Kerneselvet 109 Det subjektive selv 111 Det verbale selv 112 Det narrative selv 113 Samlet udviklingsplan 116 Kapitel 5 | Katrine på 2 år 119 Baggrund for anbringelsen 119 Tilknytning og udvikling i plejefamilien 120 Det gryende selv 122 Kerneselvet 124 Det subjektive selv 126 Det verbale selv 127 Det narrative selv 128 Samlet udviklingsplan 130 Kapitel 6 | Mathias på 6 år 133 Baggrund for anbringelsen 133

Udviklende øjeblikke i plejefamilien.indd 6

17.11.2021 09.14

Indhold | 7

Tilknytning og udvikling i plejefamilien 134 Det gryende selv 137 Kerneselvet 139 Det subjektive selv 141 Det verbale selv 143 Det narrative selv 144 Samlet udviklingsplan 148 Kapitel 7 | Luna på 6 år 149 Baggrund for anbringelsen 149 Tilknytning og udvikling i plejefamilien 150 Det gryende selv 150 Kerneselvet 151 Det subjektive selv 152 Det verbale selv 153 Det narrative selv 154 Samlet udviklingsplan 156 Kapitel 8 | Nikolaj på 7 år 157 Baggrund for anbringelsen 157 Tilknytning og udvikling i plejefamilien 158 Det gryende selv 160 Kerneselvet 163 Det subjektive selv 167 Det verbale selv 170 Det narrative selv 171 Samlet udviklingsplan 176 Kapitel 9 | Sofia på 8 år 179 Baggrund for anbringelsen 179 Tilknytning og udvikling i plejefamilien 180

Udviklende øjeblikke i plejefamilien.indd 7

17.11.2021 09.14

8 | Udviklende øjeblikke i plejefamilien

Det gryende selv 181 Kerneselvet 182 Det subjektive selv 184 Det verbale selv 185 Det narrative selv 187 Samlet udviklingsplan 190 Kapitel 10 | Simon på 11 år 193 Baggrund for anbringelsen 193 Tilknytning og udvikling i plejefamilien 194 Det gryende selv 196 Kerneselvet 197 Det subjektive selv 200 Det verbale selv 201 Det narrative selv 203 Samlet udviklingsplan 204 Kapitel 11 | Daniella på 12 år 207 Baggrund for anbringelsen 207 Tilknytning og udvikling i plejefamilien 208 Det gryende selv 210 Kerneselvet 212 Det subjektive selv 215 Det verbale selv 218 Det narrative selv 219 Samlet udviklingsplan 222 Kapitel 12 | Muhammet på 15 år 225 Baggrund for anbringelsen 225 Tilknytning og udvikling i plejefamilien 226 Det gryende selv 228

Udviklende øjeblikke i plejefamilien.indd 8

17.11.2021 09.14

Indhold | 9

Kerneselvet 229 Det subjektive selv 231 Det verbale selv 233 Det narrative selv 234 Samlet udviklingsplan 237 Kapitel 13 | Emma på 16 år 239 Baggrund for anbringelsen 239 Tilknytning og udvikling i plejefamilien 240 Det gryende selv 241 Kerneselvet 242 Det subjektive selv 243 Det verbale selv 245 Det narrative selv 245 Samlet udviklingsplan 250 Kapitel 14 | Mille på 19 år 251 Baggrund for anbringelsen 251 Tilknytning og udvikling i plejefamilien 252 Det gryende selv 254 Kerneselvet 255 Det subjektive selv 257 Det verbale selv 259 Det narrative selv 260 Samlet udviklingsplan 265 Kapitel 15 | Emil på 20 år 267 Baggrund for anbringelse 267 Tilknytning og udvikling i plejefamilien 268 Det gryende selv 269 Kerneselvet 270

Udviklende øjeblikke i plejefamilien.indd 9

17.11.2021 09.14

10 | Udviklende øjeblikke i plejefamilien

Det subjektive selv 271 Det verbale selv 272 Det narrative selv 273 Samlet udviklingsplan 277 DEL 3 | AT VÆRE PLEJEFORÆLDRE

279

Kapitel 16 | Plejeforældrenes udvikling og trivsel 281 Forfra igen og igen og igen 281 Flygt, kæmp eller frys 282 Undskyld 284 For pengenes skyld 284 Når egne biologiske børn påvirkes 285 Når andre svigter 288 Negativitet fra alle fronter 289 Samtaler om at være plejeforældre 292 Find og dyrk jeres egne trygge baser 292 Samtaler om egne trygge baser 297 Kapitel 17 | Samarbejdet med de biologiske forældre 299 Børnebreve 299 Respekten for barnets ophav og følelser 303 Hvad bør I overlade til myndighedspersoner? 304 Samtaler om samarbejdet med de biologiske forældre 305

Afslutning 306 Tak 307 Litteratur 309

Udviklende øjeblikke i plejefamilien.indd 10

17.11.2021 09.14

Forord Da psykolog Rikke Yde Tordrup spurgte mig, om jeg ville skrive forord til denne bog, blev jeg både beæret og nysgerrig. Rikke har skrevet flere bøger om tilknytning, udvikling og forældreskab, hun har holdt mange kurser i PLF-regi og fungeret som supervisor for mange af PLF’s medlemmer, så hun er allerede kendt og anerkendt blandt plejeforældre. Det er en stor styrke ved bogen, at Rikke tager afsæt i de særlige udfordringer, glæder og sorger, der er forbundet med at invitere et plejebarn ind i sin familie. Samtidig er det kærkomment, at hun så detaljeret beskriver, hvordan man kan arbejde med tilknytningsog udviklingsvanskeligheder hos de ældre børn, og at hun kommer med konkrete og realistiske ideer til, hvordan man kan etablere et godt efterværn for sine plejebørn. Rikke har delt bogen op i tre dele. En teoretisk del 1, hvor Daniel N. Sterns ”udviklende øjeblikke” beskrives som et værdifuldt værktøj til at opnå tryg tilknytning. Læseren præsenteres for tilknytningsteorien og de tilknytningsmønstre, som børn og unge med forskellige historier kan have. Rikke gennemgår Sterns fem udviklingsbølger, og hvilke konsekvenser mangelfuld omsorg og mistrivsel medfører i de enkelte udviklingsbølger. Den praktiske del 2 af bogen præsenterer 12 fiktive plejebørn, som beskrives og analyseres efter den teoretiske metode samt de forhold, barnet har i plejefamilien. Hvert barn får en udviklingsplan med fra Rikkes praksis. Del 3 har fokus på plejeforældrenes egen trivsel og udvikling samt det store ansvar, det er at drage omsorg for andres børn og samtidig kunne anerkende deres biologiske forældre.

Udviklende øjeblikke i plejefamilien.indd 11

17.11.2021 09.14

12 | Udviklende øjeblikke i plejefamilien

Jeg håber, at bogen udover at finde vej til natbordet hos landets plejefamilier, også vil finde vej til pensumlisterne på socialrådgiveruddannelserne rundt om i landet. Bogen beskriver nemlig plejefamiliernes arbejde og udfordringer virkelig præcist og kan derfor give socialrådgivere og andre fagprofessionelle et unikt indblik i, hvad det indebærer at være en plejefamilie, og hvor komplekst det er at bringe et anbragt barn i god trivsel og udvikling, så det udvikler en positiv selvopfattelse. Med denne bog vil fagprofessionelle, som arbejder med plejefamilier, lettere kunne anerkende og leve sig ind i, hvad det vil sige at være plejeforældre, og måske endda – i bogens ånd – kunne invitere til udviklende øjeblikke: ”Jeg ved, at I ved, at jeg ved, at det arbejde, som I gør, er kæmpestort for plejebarnet, og at det til tider er et meget stort personligt bidrag, der skal til for at lykkes.” Jeg håber også, at politikere rundt om i landet vil tage sig tid til at læse bogen og have den i baghovedet, når de lovgiver på området. Rikkes tilgang er superpraksisnær, hvilket gør, at man genkender sig selv og sine nuværende og måske tidligere plejebørn i de forskellige cases og bliver så meget klogere på nogle af de ting, som kan udvikle det enkelte barn eller den enkelte unge bedst muligt. Udviklende øjeblikke i plejefamilien er oplagt pensumlitteratur i uddannelse og efter- og videreuddannelse af plejefamilier, og bogen vil helt sikkert indgå i PLF’s læsegrupper. Jeg håber, I bliver lige så begejstrede som jeg. Rigtig god fornøjelse med bogen. Thomas Vorre Formand PLF – Plejefamiliernes Fagforening

Udviklende øjeblikke i plejefamilien.indd 12

17.11.2021 09.14

Indledning Hvis I har anskaffet jer denne bog, er I med stor sandsynlighed plejefamilie. Det kan også være, at I overvejer, om det at blive plejefamilie kan være noget for jer. Enten som professionel plejefamilie, hvor man har et eller flere børn boende i sit hjem, som aflastningsplejefamilie, hvor man aflaster den biologiske familie i weekender og ferier, eller som netværksplejefamilie, hvor man har et eller flere børn fra sit eget netværk i enten aflastning eller fuldtidspleje. Det kan også være, at I er ansat på en døgninstitution og på den måde indgår i en slags professionel plejefamilie. Eller at I er ansat på en efterskole eller særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), der modtager udsatte og anbragte børn, som I skal rumme og udvikle i familiegrupper sammen med mange andre kolleger. Uanset hvilken plejeform I aktuelt er i eller overvejer, så håber jeg, at denne bog vil kunne hjælpe og inspirere jer. I mit virke som psykolog har jeg undervist i udviklingspsykologi på universitetet samt rådgivet og superviseret professionelle – særligt i forhold til at spotte udviklingsvanskeligheder og igangsætte udviklingsmuligheder hos børn. Derudover er jeg privatpraktiserende specialist i klinisk børnepsykologi, og jeg har igennem en årrække superviseret blandt andre plejefamilier, ansatte på døgninstitutioner og behandlingshjem, ansatte på specialefterskoler og særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser (STU’er), familiebehandlere, anbringelseskonsulenter og kommunale socialrådgivere fra både børne- og familieforvaltninger, handicapforvaltninger og psykiatrien. I denne bog åbner jeg op til mit supervisionsrum og deler de typiske temaer, udfordringer og sejre, som plejeforældre og fagprofessi-

Udviklende øjeblikke i plejefamilien.indd 13

17.11.2021 09.14

14 | Udviklende øjeblikke i plejefamilien

onelle, der arbejder med anbragte børn, tillidsfuldt har delt med mig igennem 21 år. I mit supervisionsrum, og når jeg er ude at holde foredrag og temadage for plejeforældre og fagprofessionelle, bliver jeg ofte spurgt om konkrete redskaber til arbejdet med anbragte børn. Mit svar er lige så ofte, at mit faglige bud på, hvad der skal til for at bringe et anbragt barn i god udvikling, er at skabe ”mange bevidste samspil med masser af udviklende øjeblikke mellem jer og barnet, som udvikler barnets tilknytning og selvfornemmelse”. Derfor vil jeg i denne bog vise, hvad udviklende øjeblikke er, hvad tilknytning er, og hvad det er for en selvfornemmelse, et anbragt barn gerne skal udvikle. Bogen her vil gøre jer mere bevidste om, hvornår og hvordan øjeblikkene, der udvikler tryg tilknytning og god selvfornemmelse hos et anbragt barn, opstår mellem jer og barnet. Bogen kan også give jer en klarere fornemmelse af, hvornår disse øjeblikke mangler, og hvordan I kan skabe dem og motivere jer selv til at blive ved med at skabe rammerne for, at udviklende samspil kan opstå. Det tager ofte lang tid at bringe et barn i udviklingsvanskeligheder i god udvikling, og det kræver meget af både jer og af barnet. For at kunne dygtiggøre jer i at skabe gode rammer for udviklende øjeblikke er det vigtigt, at I kender jer selv og er bevidste om, hvor I er gode til at skabe udvikling, og hvad I skal øve jer på. Derfor indeholder bogen også spørgsmål til jer om jeres egen historie. De fleste børn, der anbringes enten i plejefamilie, på en døgninstitution, på en specialefterskole eller STU, har dårlige erfaringer med sig fra tidligere relationer. Barnets tidligere primære omsorgspersoner har ofte, trods gode intentioner, ikke været i stand til at udvikle barnets selvværd og tillid til verden. De fleste anbragte børn vil derfor som udgangspunkt have negative forventninger til både sig selv og til det at indgå i relationer med andre. Som plejefamilie eller som ansat på døgninstitution, specialefterskole eller STU vil I derfor ofte

Udviklende øjeblikke i plejefamilien.indd 14

17.11.2021 09.14

Indledning | 15

skulle starte i nul eller endda minus og så gradvist opbygge tillid ved at skabe en masse udviklende øjeblikke. Den hurtigste vej til at bringe et anbragt barn i udvikling og trivsel er altså at sætte tempoet ned og langsomt, rummeligt og tålmodigt sørge for, at barnet får sat udviklende øjeblikke ind på tillidskontoen. Jeg ved fra mit supervisionsrum, at det kan være en stor udfordring at acceptere denne langsommelighed, da man som plejeforældre så gerne vil indhente det forsømte hurtigst muligt.

Bogens opbygning Bogen er inddelt i tre dele. Del 1 (kapitel 1-3) introducerer udviklende øjeblikke som metode, tilknytningsteorien og Daniel N. Sterns udviklingspsykologiske teori. Del 2 (kapitel 4-15) præsenterer 12 fiktive plejebørn i alderen 0-20 år. Del 3 retter sig mod plejeforældre og de vanskeligheder, der kan være forbundet med at invitere et plejebarn ind i sin familie (kapitel 16-17). Del 1 I kapitel 1 introducerer jeg udviklende øjeblikke og deres betydning for et anbragt barn. Jeg gennemgår de temaer, som oftest fylder for plejeforældre og ansatte på døgninstitutioner, specialefterskoler og STU’er, og de udfordringer og sejre, som de ofte oplever, når der skal skabes udviklende øjeblikke. Kapitlet afrundes med en række spørgsmål om opdragelsesværdier og udviklende øjeblikke, som skal ses som oplæg til gode og vigtige snakke mellem jer som plejeforældre eller kolleger, der arbejder med anbragte børn. I kapitel 2 introducerer jeg tilknytningsteorien, og hvad de forskellige tilknytningsmønstre betyder for et anbragt barn, samt de udfordringer og sejre, plejeforældre og døgninstitutions- og efterskole- og STU-ansatte kan opleve i forhold til at etablere en tryg til-

Udviklende øjeblikke i plejefamilien.indd 15

17.11.2021 09.14

16 | Udviklende øjeblikke i plejefamilien

knytning. Også dette kapitel rundes af med en række spørgsmål som oplæg til samtaler om tilknytning. I kapitel 3 præsenterer jeg Daniel N. Sterns teori om barnets udvikling af selvfornemmelse i samspil. Hverdagen indeholder mange gode rutiner og ritualer og genkendelige dags- og ugerytmer, som gerne skal fyldes med udviklende øjeblikke – især på de områder, hvor barnet kan være særligt i udviklingsvanskeligheder. Målet er, at barnet udvikler god selvfornemmelse på alle områder. Nogle bruger Sterns teori som inspiration til at holde fokus på at få mange udviklende øjeblikke ind i samspil, og andre bruger Sterns teori som en mere systematisk udviklingspsykologisk model for børns udvikling af selvfornemmelser i relationen til andre. Efter en overordnet introduktion til modellen følger en lang række spørgsmål, som kan være med til at afklare, om et barn eller en ung kan være i udviklingsvanskeligheder. Gennemgangen er inddelt efter de fem udviklingsbølger, Stern opererer med. Med afsæt i de fem bølger kan man med en udviklingsplan få et overblik over, hvordan man kan arbejde systematisk med at bringe barnet i god/bedre udvikling i alle bølger. Kapitlet er løbende udstyret med oplæg til samtaler om de enkelte bølger, og hvordan I som plejeforældre i dagligdagen bedst stimulerer de områder, hvor barnet har behov for at blive styrket. Del 2 I bogens anden del bringer jeg teori og metode fra del 1 i spil i gennemgangen af 12 fiktive plejebørn i alderen 0-20 år, som tilsammen kommer rundt om de typiske problemstillinger, man kan opleve som plejefamilie. De 12 børn beskrives med udgangspunkt i både tilknytningsteori og Daniel N. Sterns udviklingsteori. Hvert af de 12 kapitler (kapitel 4-15) afrundes med en udviklingsplan for barnet, som giver et overblik over, hvordan man arbejder helhedsorienteret med at

Udviklende øjeblikke i plejefamilien.indd 16

17.11.2021 09.14

Indledning | 17

bringe et barn i god udvikling i hverdagen samt med at følge og dokumentere udviklingen over tid. Del 3 I bogens tredje del sætter jeg spot på plejeforældrenes egen udvikling og trivsel. Det er en kæmpe opgave at invitere et plejebarn ind i sin familie, og såvel parforhold som relationer til venner og familie sættes på en hård prøve. Dertil kommer det ofte svære samarbejde med plejebarnets biologiske forældre, de sociale myndigheder, pædagoger, lærere mv. Kapitel 16 handler om, hvor slidsomt det kan være for plejeforældre og døgninstitutions- og efterskoleansatte at bringe et anbragt barn i udvikling. At arbejde med et anbragt barn og med barnets netværk er en opgave, som indimellem kan virke uoverskuelig. Det er helt naturligt, hvis man fx oplever afmagt, desperation og usikkerhed. I dette kapitel vil jeg dele plejefamiliers og døgninstitutions- og efterskoleansattes svære oplevelser. Og jeg vil dele mine erfaringer med, hvordan man kan bevare modet og gejsten. Også dette kapitel afrundes med oplæg til samtaler om plejeforældres vilkår. I kapitel 17 sætter jeg fokus på samarbejdet med de biologiske forældre, og jeg beskriver, hvordan man ved hjælp af metoden børnebevidning via såkaldte børnebreve kan skabe en fælles fortælling om barnets anbringelse og livshistorie. Børnebreve kan styrke et anbragt barns trygge tilknytning og gode selvfornemmelse videre i livet, og det er et vigtigt værktøj for plejeforældrene, når de skal formidle barnets anbringelseshistorie til andre.

Læsevejledning Bogen henvender sig til alle former for plejefamilier og ansatte på døgninstitutioner for anbragte børn samt andre professionelle om-

Udviklende øjeblikke i plejefamilien.indd 17

17.11.2021 09.14

18 | Udviklende øjeblikke i plejefamilien

kring et anbragt barn, fx efterskoleansatte og ansatte på STU’er, der modtager mange udsatte og anbragte børn. Bogens fokus er på relationen/forholdet mellem barnet, der er anbragt, og de voksne omkring barnet. Det er tanken, at I, der er ansat på en døgninstitution, efterskole eller STU og ofte også vil være en del af en familiegruppe eller afdeling, kan læse bogen, som var I plejeforældre, sammen med kollegerne. Der vil naturligvis være dele, som ikke er relevante for jer, fx tankerne om, hvad det vil betyde for jeres parforhold og biologiske børn. Men det meste vil være relevant, hvis I tænker på jeres kolleger som ”medplejeforældre” og gennemfører de samtaler, som jeg opfordrer plejeforældre til at have med hinanden, med jeres kolleger. For overskuelighedens skyld har jeg valgt at bruge betegnelserne plejefamilie, plejeforældre, plejemor eller plejefar bogen igennem, velvidende at plejefamilier også kan være aflastningsplejefamilier, netværksplejefamilier, familiegrupper på en døgninstitution, efterskole eller STU og voksne af samme køn. På samme vis bruger jeg for overskuelighedens skyld betegnelsen plejebarnet i stedet for et anbragt barn, velvidende at et barn i pleje er meget mere og andet end et plejebarn. Søskende bruges om plejeforældrenes biologiske børn, når de sættes i relation til plejebarnet. Biologiske søskende bruges om plejebarnets biologiske søskende, og biologisk mor og biologisk far bruges om plejebarnets biologiske forældre. Der er mange meninger om, hvad børn i pleje skal kalde deres plejeforældre og deres plejesøskende. Det er min erfaring, at vi ikke behøver at gøre det så kompliceret, og at det fylder mindre for børnene end for de voksne. Jeg har mange tankevækkende udsagn fra børn, som har svaret fagprofessionelle med lethed. Fx spørger en pædagogstuderende i en børnehave et plejebarn, om plejeforældrene er hendes rigtige forældre. Barnet svarer prompte: ”Ja ja, de er rigtige nok, men jeg har også nogle biologiske nogen.” Et andet plejebarn, der skulle

Udviklende øjeblikke i plejefamilien.indd 18

17.11.2021 09.14

Indledning | 19

skrive en skoleopgave om sin familie, skrev: ”Jeg har 10 søskende, nogle af dem er biologiske.” Samarbejdspartnere til plejefamilierne kan fx være dagplejere, pædagoger, lærere, familieplejekonsulenter, anbringelseskonsulenter, tilsynskonsulenter og sagsbehandlere. Jeg har valgt at bruge ordet professionelle som samlebetegnelse, når jeg skriver om noget alment/ generelt, mens jeg bruger de specifikke stillingsbetegnelser i eksempler fra henholdsvis dagpleje, vuggestue, børnehave, SFO, indskoling og udskoling samt efterværn. Da der kan være forskellige procedurer fra kommune til kommune, bruger jeg myndighedspersoner i barnets sag som en samlebetegnelse for familieplejekonsulenter, anbringelseskonsulenter, tilsynskonsulenter og sagsbehandlere, mens jeg bruger den specifikke betegnelse i konkrete eksempler. Jeg har bogen igennem valgt at skrive til et ”I”, da bogen typisk vil være relevant for flere personer rundt om barnet, det gælder selvfølgelig plejeforældrene, men også ansatte på døgninstitutioner, specialefterskoler og STU’er, der skal arbejde sammen med kolleger om det enkelte barn. Bogen kan med fordel læses fra a til z, men er bygget op, så den også egner sig som opslagsbog, hvor læseren hurtigt kan finde konkrete tegn på, at et barn er i udviklingsvanskeligheder, og eksempler på, hvordan man kan sætte ind.

Samtalekort I tillæg til denne bog er det oplagt at bruge Samtalekort til Udviklende øjeblikke, som er udarbejdet i forbindelse med bogen Udviklende øjeblikke (2019). Kortene fokuserer på aldersgruppen 0-7 år og kan give konkrete ideer til, hvad man kan gøre i hverdagen for at bringe et plejebarn i bedre trivsel i forhold til de udviklingsvanskeligheder, som plejebarnet oplever, og/eller man selv eller andre har

Udviklende øjeblikke i plejefamilien.indd 19

17.11.2021 09.14

20 | Udviklende øjeblikke i plejefamilien

observeret hos plejebarnet. Kortene kan også bruges i samtaler med professionelle samarbejdspartnerne, myndighedspersoner og biologiske forældre om, hvilke tiltag der kan skabe bedre tilknytning og udvikling for plejebarnet. Som plejeforældre har man mulighed for at henvise til samtalekortene i stedet for selv at skulle påtage sig den anvisende rolle. Jeg ved fra supervisionsrummet, at det er meget forskelligt, hvordan lærere, pædagoger og myndighedspersoner tager imod plejeforældres specifikke anvisninger i forhold til plejebarnet. Nogle lytter gerne, og andre kan opleve det som unødig indblanding og manglende anerkendelse af deres faglighed. Her kan det være rart at kunne medbringe et samtalekort, som anviser, hvordan man kan arbejde med udviklingsvanskeligheder, som måske både plejefamilien og andre professionelle oplever i relation til plejebarnet. Anvisninger fra plejeforældre kan også opleves meget forskelligt af plejebarnets biologiske forældre. Nogle lytter gerne, og andre kan opleve det som en underkendelse af deres forældreskab. Også her kan det være rart at have samtalekort, der viser, hvordan man kan samarbejde til fordel for barnets tilknytning og udvikling. Samtalekortene kan i bedste fald samle jer, der er barnets primære omsorgspersoner, om et fælles tredje. Mange plejeforældre oplever, at det kan være lettere at sidde med et samtalekort og snakke med de biologiske forældre om, hvordan begge plejebarnets familier hver især kan prøve at følge kortets anvisninger. Lettere, end hvis plejeforældre skal anvise de biologiske forældre, hvordan de skal agere. Så bliver magtforholdet mellem de to forældrepar unødigt skævt.

Udviklende øjeblikke i plejefamilien.indd 20

17.11.2021 09.14

Udviklende øjeblikke i plejefamilien.indd 22

17.11.2021 09.14

Udviklende oejeblikke i plejefamilien_151x226_OMSLAG.indd 1

.AK

SK MI

UDVIKLENDE ØJEBLIKKE I PLEJEFAMILIEN

R I KKE YDE TOR DR UP

RIKKE YDE TORDRUP

UDVIKLENDE ØJEBLIKKE

I PLEJEFAMILIEN

E AD

R FO

OMSL AG: IMPERIET / LONNIE HAMBORG

16/11/2021 13.35