Læselyst i skole og SFO by Alinea

?? mm 17 mm

195 mm

– og dermed også for en funktionel læsekompetence. Men hvordan får du vakt børnenes læselyst? Bogens første del præsenterer forskningsbaseret viden om børns læsning og læsevaner og giver dig det nødvendige teoretiske grundlag for arbejdet med at få læselysten til at blomstre i skole og SFO. I bogens praksisdel giver forfatteren et væld af ideer til, hvordan du kan veksle denne viden til pædagogisk og didaktisk praksis og vække læselysten hos børn. Hun præsenterer en række konkrete tiltag og redskaber, som du kan bruge direkte

250 mm

eller som inspiration og afsæt for din egen tilrettelæggelse af læseaktiviteter. Med bogen følger desuden 44 kopiark med forskellige værktøjer, som kan bruges på personale- og forældremøder, og masser af konkrete aktiviteter rettet mod børn og unge.

Pernille Sørensen er sprog- og læsekonsulent i Faxe Kommune, hvor hun leder literacyindsatsen på hele 0-18-årsområdet. Hun har været projektleder på flere udviklingsprojekter, bl.a. Læsning i alle fag, Faglig læsning i 0. klasse, Unges læselyst samt Læseglæde & Læselyst i dagtilbud. Hun er uddannet lærer og har mange års erfaring fra almen- og specialområdet. Hun er projekt- og proceskonsulent, kursus- og foredragsholder og medforfatter til bogen Læseforståelsens fantastiske fire og flere læsefaglige forløb på Alineas danskportal.

Pernille Sørensen Læselyst i skole og SFO

Læselyst er afgørende for udviklingen af en god læsefærdighed

195 mm

Pernille Sørensen

i skole og SFO

{ TILTAG OG AKTIVITETER TIL PRAKSIS }

AKADEMISK FORLAG WWW.AKADEMISK.DK

LÆSELYST_LogL_Omslag_195x250.indd 1

19/08/21 12:19

08_Læselyst_Skole_SFO.indd 1

31.08.2021 11.26

Læselyst – i skole og SFO Pernille Sørensen ©2021 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Lene Kamuk og Anne Dalsgaard Justesen Grafisk tilrettelægning: Helle Jensen Bogen er sat med: ITC Garamond og ITC Officina sans Omslag: Henriette Mørk Tryk: Livonia Print Foto s. 127: Bøger venligst udlånt af Forlaget Carlsen. Foto s. 130: ©Maskot Illustrationer s. 37, 56, 66 og 159: ©Shutterstock Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfatter. 1. udgave, 1. oplag, 2021 ISBN: 978-87-500-5771-0 akademisk.dk

FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder. Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

08_Læselyst_Skole_SFO.indd 2

31.08.2021 11.26

08_Læselyst_Skole_SFO.indd 3

31.08.2021 11.26

Indhold

FORORD INDLEDNING

9 11

Del 1: Viden om børns læsning

08_Læselyst_Skole_SFO.indd 4

LÆSNINGENS POTENTIALER OG FORUDSÆTNINGER Læseglæde og læselyst Nye veje til læselyst Læsningens potentialer Læsning giver selvindsigt og selvudsigt Læsning fremmer social og empatisk forståelse Læsning er en nøgle til æstetiske oplevelser og nye erkendelser Læsning kan mindske stress Læsning har en positiv indvirkning på sprogudviklingen Læsning er en nøgle til læring Læsning træner de basale læse- og skrivefærdigheder Læsning bidrager til livsduelighed

17 17 19 23 24 25 26 27 28 29 30 30

VIDEN OM SPROG- OG LÆSEKOMPETENCE Læsemotivation og læseforståelse Funktionel læsekompetence Den gode læseoplevelse Kritiske forudsætninger for læsestart og læseudvikling Fra forskning til praksis

33 33 38 41 43 45

VIDEN OM BØRNS LÆSNING OG LÆSEVANER 47 Børns tidlige forudsætninger for senere læsning 47 De første tre år af et barns liv er særligt vigtige for den sproglige udvikling 47 Den første bekymring kan opstå tidligt i et barns liv 48 Forældres eget sprog former børns ordforråd 48

31.08.2021 11.26

Børns tidlige bogerfaringer har betydning for deres læseliv og læseglæde 7 tidlige indikatorer for senere læsning og skrivning Det tværfaglige samarbejde mellem børnehave og skole Danske børns læsekompetence Læsekompetencen giver benspænd for læselysten Børns læsevaner og læselyst Børn læser mindre i fritiden Læselysten er lav − motivationen skal findes i det nære miljø Tid og vedkommende læsestof spiller en central rolle for læselysten Børn forbinder læsning med skole og læring Forældres betydning og medansvar for børns læsning Læselystens udfordringer og potentialer Børn vil gerne læse

49 49 50 51 52 53 54 55 58 61 62 65 67

Del 2: Tiltag og aktiviteter 4

LÆSEMILJØER I SKOLE OG SFO Vi må begynde med os selv Når forskning møder praksis – læsemiljøer i vores skoler Læsekrydset Sådan får vi børn til at læse mere – en maggiterning

71 71 72 74 76

SÅDAN STYRKER VI LÆSELYSTEN I SKOLE OG SFO

INSPIRATIONSBLOMSTEN – et dynamisk planlægningsværktøj

TILGÆNGELIGHED Bring bøger tættere på børn Klasse- og SFO-biblioteker Bogkasser Fysiske læsemiljøer i skole og SFO Bogbyttereoler til børn Bogbyttereoler til forældre

82 82 83 84 85 93 94

08_Læselyst_Skole_SFO.indd 5

31.08.2021 11.26

DIGITAL BOGFORMIDLING Kreativ brug af fællesskærme Dynamiske inspirationsskyer i skole og SFO

08_Læselyst_Skole_SFO.indd 6

96 96 97

TAL OM BØGER OG LÆSEOPLEVELSER Booktalk Lærere og pædagoger som booktalkere En inspirationsramme for lærere og pædagogers booktalk Børn og unge som booktalkere Booktalks for mindre grupper − inkluderende og forskelligartede læsefællesskaber Fra booktalk til læsefællesskaber Digitale booktalks – sammen om litterære oplevelser hver for sig Læseteater Booktasting – smag på litteraturen Speedbookdating

100 100 101 102 107

LÆSNING SOM SOCIAL AKTIVITET Læseklubber for børn Bookstagram – en læseklub i lommeformat Fælleslæsning Fælleslæsning hjemme Fælleslæsning i SFO’en Fælleslæsning i skolen En ramme for fælleslæsning i skole og SFO Virtuel fælleslæsning Når store læser sammen med små

124 124 126 128 129 131 132 134 137 138

UDVID BOGENS MULIGHEDER Kombiner læsning med andre aktiviteter Tegning, maling, skulptur Film Spil i digitale universer Teater og drama Brug kroppen

140 140 142 142 143 143 144

TID TIL TRÆNING OG LÆSELYST Læsebånd Læsekrydset De 5 hv’er Læsebåndsbogmærke

146 146 146 148 151

109 113 113 115 118 122

31.08.2021 11.26

INKLUDERENDE INDGANGE TIL ET RIGT LÆSELIV Lyttelæsning 5 råd til gode læse- og lyttelæseoplevelser Bogmærker til frilæsning og lyttelæsning

158 158 161 163

LÆSELYST GENNEM LÆSEFORSTÅELSE Læsning med De fantastiske fire Dialogbaseret læsning i SFO og skole – hvordan? DFF i skolens fag, til frilæsning og hjemme

166 166 169 172

GUIDELINES FOR VALG AF LÆSESTOF Find den rette bog FIF til valg af bog Børns præferencer i valg af læsestof

178 178 180 182

FAGLIGE ALLIANCER Samarbejde med bibliotek Skab faglige alliancer – afklar og definer samarbejdet

184 184 186

FORÆLDRESAMARBEJDE Forældresamarbejde i skole og SFO Oplysning, information og gode råd Konkret praksisforankret vejledning – fra hvad til hvordan Forventningsafstemning – om roller og ansvar Konkrete råd og redskaber til den praksisforankrede vejledning 5 råd til læsning – til forældre Skærmtid kan veksles til læsetid

188 188 189 190 191 194 196 198

Afslutning En fælles læsemission – perspektiver til det tværgående samarbejde Oversigt over kopiark Litteratur

08_Læselyst_Skole_SFO.indd 7

202 206 209

31.08.2021 11.26

”Børn skaber mirakler, når de læser. Derfor har børn brug for bøger.” ASTRID LINDGREN, 1958

08_Læselyst_Skole_SFO.indd 8

31.08.2021 11.26

Forord Læsning er og bliver en vigtig kompetence i børns liv, fordi læsning både giver oplevelser, læring og deltagelsesmuligheder. Derfor er det bekymrende, når læseforskningen viser, at børns læseglæde er nedadgående. Det fortæller nemlig, at mange børn vælger læsning fra. Det er samtidig også tankevækkende, fordi budskabet ikke står mål med den energi, der bruges på læsning hjemme og i skolen. Der er stærk sammenhæng mellem læselyst og læsekompetence. Gode læsefærdigheder kræver daglig træning, og det er åbenlyst, at det er lettere at træne noget, man faktisk har lyst til at beskæftige sig med. Heri udpeger læselysten sig selv som drivkraft i børns læseudvikling, og læselyst er netop omdrejningspunktet for denne bog. Fordi børn både har brug for at læse – og for at kunne læse. Mit afsæt for at skrive bogen er mine mange års erfaring som underviser og læsevejleder i folkeskolen og mine seneste års arbejde som sprog- og læsekonsulent i Faxe Kommune. I mine knap 20 år i folkeskolen har jeg i tæt samarbejde med forældre og kolleger arbejdet med børns læsning, og som konsulent arbejder jeg både på strategisk niveau med kommunal udvikling og helt tæt på virkeligheden sammen med medarbejdere og ledere i kommunens

08_Læselyst_Skole_SFO.indd 9

FORORD

31.08.2021 11.26

sundhedspleje, PPR, dagtilbud, skoler og SFO’er. Mit mangeårige samarbejde med aktører – herunder lærere, pædagoger, læsevejledere, bibliotekarer, læsekonsulenter, ledere og forældre – der på forskellig vis beskæftiger sig med børns sprog og læsning, har givet mig et indblik i mangfoldige pædagogiske virkeligheder og gjort det klart for mig, at der er brug for, at vi som fagprofessionelle arbejder sammen om at veksle den viden, som læseforskningen tilbyder, til en pædagogisk og didaktisk praksis, der skaber transparens, motivation og ejerskab hos børn og voksne – både i og uden for skolen. Derfor har jeg skrevet denne bog. Bogen er mit bud på den fælles viden og forståelse, vi som fagprofessionelle må have indsigt i og dele med hinanden for at kunne skabe de forandringer, der er nødvendige for, at børns lyst til at læse kan opstå. Samtidig er den et bud på, hvordan dette arbejde i praksis kan folde sig ud og forankres. Ingen af de to områder kan stå alene, og derfor er bogen både teoretisk og praktisk. Den præsenterer forskningsbaseret viden om læsning og lægger op til refleksion, tilbyder redskaber og tiltag, som kan kvalificere den pædagogiske og didaktiske tænkning, og viser gennem en palet af aktiviteter, hvordan forskning kan veksles til konkret praksis i skole og SFO. Mit håb er, at bogen kan bidrage positivt til vores fælles arbejde med at fremme og styrke læselysten hos børn. Fordi læsning er vigtig, og fordi børn har brug for bøger.

God læselyst!

LÆSELYST

08_Læselyst_Skole_SFO.indd 10

31.08.2021 11.26

Indledning Denne bog henvender sig til alle, der interesserer sig for børns læseglæde og læselyst. I særlig grad taler den til fagprofessionelle på skoler og i fritidstilbud, der alle har betydning for, at børn kan skabe mirakler i mødet med litteraturen: børnehaveklasseledere, der navigerer i overgangsfeltet mellem dagtilbud og skole og etablerer et første samarbejde mellem skole og forældre. Lærere, der dagligt arbejder i læsefeltet, og for hvem læsning er nøglen til elevernes tilegnelse af både fag og læring. Læsevejledere, der med læsekompetence og læselyst som kompas arbejder for at skabe de bedst mulige betingelser for elevers læseudvikling ved at løfte begge elementer ind i samarbejdet med lærere, ledere, forældre og eleverne selv. Pædagoger, der har et ben i både skole og fritid og derfor i særlig grad kan vise, hvordan læsningen også kan vælges til som en del af fritidslivet. Ledere af skoler og SFO’er, hvis prioritering og faglige ledelse af området har afgørende betydning for, at alle førnævnte aktører at få læselysten til at blomstre hos børn. Og endelig kommunale konsulenter, der på et strategisk og tværgående niveau har mulighed for at understøtte en rød tråd i børns læseliv fra vugge til livet efter skolen.

08_Læselyst_Skole_SFO.indd 11

INDLEDNING

31.08.2021 11.26

Bogen handler om læseglæde og læselyst − to vigtige drivkræfter i udviklingen af god læsefærdighed og dermed også funktionel læsekompetence, der er en nødvendig kompetence i et skriftsprogligt samfund som vores. Danske og internationale læseundersøgelser viser desværre, at virkeligheden for mange børn er den, at deres læsekompetence spænder ben for deres deltagelsesmuligheder i såvel undervisningen som i livet uden for skolen. Ifølge seneste PISA-undersøgelse forlader 16% af vores unge i 9. klasse folkeskolen uden tilstrækkelige læsemæssige forudsætninger for at klare en ungdomsuddannelse (Christensen 2018). Og det tal har været stabilt de seneste 10 år. PISA peger således på en udfordring, som vi endnu ikke har fundet holdbare løsninger på, og som i høj grad kalder på, at vi udfordrer vores praksisviden og gør noget andet end det, vi plejer at gøre. Vi ved fra forskningen, at læseglæde er afgørende for børns udvikling af læsefærdigheder. Alligevel er der på mange skoler og dermed også i mange hjem primært fokus på at træne læsefærdigheden frem for at fremme læseglæden. Denne bog giver et perspektiv på læsning, som fremhæver det tværfaglige samarbejde mellem aktører fra børns skole og fritidsliv som en nødvendig forudsætning for, at børn kan vokse op og blive glade læsere. Et samarbejde, der handler om, at vi på tværs af hjem og institutioner arbejder sammen om at lægge kimen til læseglæden tidligt i barnets liv og i fællesskab understøtter mulighederne for, at den vedvarende kan udfolde sig og blomstre – netop ved, at vi er opmærksomme på vores didaktiske og pædagogiske greb og hele tiden justerer disse i forhold til den viden, vi har, og i forhold til de børn, vi alle må have på sinde. Det er netop denne bogs formål at tilbyde viden og redskaber, der kan medvirke til at skabe refleksion over egen praksis og inspiration til, hvilke nye stier du som lærer og pædagog sammen

LÆSELYST

08_Læselyst_Skole_SFO.indd 12

31.08.2021 11.26

med kolleger, forældre og andre samarbejdspartnere kan træde i det fælles arbejde med at løfte børns læselyst. I bogen finder du en palet af ideer til, hvordan du konkret kan arbejde med læselyst i skole og SFO, samt forslag til, hvordan andre vigtige aktører i børns læseliv – for eksempel forældre og bibliotekarer – kan inviteres ind til samarbejde. Bogen er farvekodet og opdelt i to dele – en teoridel og en praksisdel. I del 1, teoridelen, præsenteres du for relevant viden om læsning og børns læsevaner, og du vil undervejs i læsningen blive inviteret til at reflektere over, hvordan den præsenterede forskning kan forankres i skolen og SFO’ens praksis. I del 2 finder du samme forskning vekslet til konkrete tiltag og redskaber, som du enten kan anvende direkte eller bruge som inspiration og afsæt for din egen tilrettelæggelse af læseaktiviteter. Bogen afsluttes med et perspektiv på, hvordan man som konsulent kan bidrage til at styrke det tværgående samarbejde mellem aktører i børns læseliv. Afsættet er et konkret redskab, der kan bidrage til at skabe overblik over og indblik i det individuelle og fælles arbejde med børns sprog og læsning i kommunen. Til bogen er udarbejdet materiale, som kan bruges i pædagogiske og didaktiske drøftelser på personalemøder og i forbindelse med forældresamarbejdet, samt en række kopiark, som kan indgå i aktiviteter i skole og SFO. Materialet kan tilgås på bogens side på www.akademisk.dk. Sidst i bogen findes en samlet oversigt over bogens kopiark.

08_Læselyst_Skole_SFO.indd 13

INDLEDNING

31.08.2021 11.26

LÆSELYST

08_Læselyst_Skole_SFO.indd 78

31.08.2021 11.26

5 Sådan styrker vi læselysten i skole og SFO I dette kapitel finder du en række forslag til, hvordan den forskning, der er præsenteret i bogens første del, kan veksles til konkret praksis i skole og SFO. Kapitlet er inddelt i overordnede emner med hver sin farve. Hvert emne relaterer sig direkte til teoridelen og rummer op til flere tiltag og redskaber, som du kan bruge direkte, som de er, eller som afsæt for din egen tilrettelæggelse af læseaktiviteter. De overordnede emner er:

Inspirationsblomsten

Tid til træning og læselyst

Tilgængelighed

Inkluderende indgange til et rigt læseliv

Digital bogformidling Læselyst gennem læseforståelse Inspiration til læsning Guidelines for valg af læsestof Læsning som social aktivitet Faglige alliancer Udvid bogens muligheder Forældresamarbejde

08_Læselyst_Skole_SFO.indd 79

31.08.2021 11.26

INSPIRATIONSBLOMSTEN – ET DYNAMISK PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ Inspirationsblomsten er et dynamisk planlægningsredskab, som kan anvendes i arbejdet med læselyst på skoler, i SFO’er og i kommunalt regi. På inspirationsblomsten kan man skabe overblik over de aktiviteter og indsatser, man allerede arbejder med, og man kan skrive nye ideer på. Som en del af planlægningen ledes man forbi overvejelser omkring forudsætninger for læsning og alliancer for samarbejde, hvilket sikrer, at arbejdet med aktiviteterne kommer til at hvile på et stærkt grundlag. Blomsterhovedet rummer læseaktiviteterne. I ”blomsterkroppen” finder vi de grundlæggende forudsætninger for læsning, som samlet har betydning for børns adgang til læsning af litteratur. I stænglen har vi de forudsætninger, der relaterer til kompetencer og vaner, og i stængelbladene de forudsætninger, som understøtter kompetencer og vaner. Det kan for eksempel omhandle LST (læse- og skriveteknologi), DFF (De fantastiske fire som eksempel på hukommelses- og forståelsesunderstøttende strategier), analoge og digitale tekster, bibliotek samt lærere, pædagoger og forældre som rollemodeller og rammeskabere. Rodnettet repræsenterer vigtige tværgående alliancer mellem forældre og fagprofessionelle og mellem fagprofessionelle indbyrdes. Alliancerne udgøres af sundhedsplejersker, pædagoger og ledere i dagtilbud, pædagoger og ledere i SFO, lærere og ledere i skole, forældre, børnebibliotekarer, kommunale sprog- og læsekonsulenter m.m.

KOPIARK 5

LÆSELYST

08_Læselyst_Skole_SFO.indd 80

Sådan gør du: Udfyld blomsten i et samarbejde mellem skole og SFO, så både skoledidaktik og fritidspædagogik spejles ind i børns læseliv, og brug blomsten til at visualisere og kvalificere den samlede kommunale indsats. Inspirationsblomsten findes som kopiark 5.

31.08.2021 11.26

Aktiviteter

Udendørs og mobile læsemiljøer

Bookstagram

Bogbyttereoler

Læseteater

Læselyst

Booktalk

Booktasting Speedbookdating

Forudsætninger

Analog og digital læsning

Tværgående alliancer

Funktionel læse-/lyttekompetence og gode læse-/lyttevaner

LST

DFF

Lærere, pædagoger og forældre

Bibliotek

Sundhedsplejersker Pædagoger og ledere i dagtilbud Pædagoger og ledere i SFO Lærere og ledere i skole Forældre Børnebibliotekarer Sprog- og læsekonsulenter

Figur 5.1 Eksempel på en udfyldt inspirationsblomst.

08_Læselyst_Skole_SFO.indd 81

31.08.2021 11.26

TILGÆNGELIGHED FORMÅL

Bring bøger tættere på børn • At læsestof er synligt, let tilgængeligt og en naturlig del af fritids- og læringsmiljøet i skole og SFO • At børn ser og lærer, hvordan man værner om, læser og bruger litteratur • At børneperspektivet på litteratur og læsning styrkes • At læsning vælges til som aktivitet i pauser i både skole og SFO.

Det er helt afgørende for børns læselyst, at de er omgivet af meget og forskelligt læsestof: opslagsværker, gode historier, fagbøger, tidsskrifter og magasiner, tegneserier, kogebøger, lydbøger, e-bøger osv. Litteratur skal være synlig og let tilgængelig i børns hverdag – og litteratur skal dagligt bruges af både børn og voksne. Første skridt til at hjælpe børn ind i en læsekultur går altså gennem tilgængelighed – fysisk og digital. Der er heldigvis mange måder, hvorpå vi kan bringe bøgerne tættere på børn. I det følgende finder du et udpluk af ideer: • • • • • • •

LÆSELYST

08_Læselyst_Skole_SFO.indd 82

Klasse- og SFO-biblioteker Bogkasser Læsemiljøer i skole og SFO Læsemiljøer på skolebiblioteket eller på skolens PLC Udendørs læsemiljøer Bogbyttereoler til børn og unge Bogbyttereoler til forældre

31.08.2021 11.26

Klasse- og SFO-biblioteker Der kan forholdsvis let etableres små biblioteker eller læsereoler i skoleklasser og i SFO’er. Det kræver en reol, måske lidt maling og en god portion bøger. Bøgerne kan hentes på det lokale bibliotek eller på skolens bibliotek. Man kan også vælge at opbygge en bogsamling ved at indsamle bøger. Børnene kan for eksempel tage bøger med hjemmefra, og måske har det lokale bibliotek også en pose med kasserede bøger, hvoraf nogle kan bruges. Fordelen ved at lade børnene medbringe bøger fra eget hjem er, at de kender historierne og let vil kunne anbefale dem til deres kammerater. Det er vigtigt at overveje, hvilken form for læsestof der skal stå i reolen. Alt er ikke anvendeligt. Der må gerne være et bredt udvalg af forskellige typer af læsestof – tidsskrifter og magasiner, fagbøger og opslagsværker, romaner og tegneserier – men det skal være relevant i forhold til børnenes interesser og alder. Klasse- og SFO-biblioteker bør desuden altid suppleres med en top-10-liste over gode bøger til lyttelæsning udformet som plakat. Det er en vigtig opgave at vedligeholde og udvikle klasse- og SFO-biblioteket, så det hele tiden fremstår som et attraktivt tilbud. Nedsæt et biblioteksudvalg bestående af børn og en voksen, som kan have ansvar for at sortere, kassere og organisere reolens læsestof og for at opdatere og forny plakater med top-10-lister, finde nye bøger m.m., så biblioteket indbyder til at blive brugt. Det kan være en god ide, at medlemmerne af biblioteksudvalget jævnligt udskiftes, således at ejerskabet for SFO’ens eller klassens bibliotek forankres bredt i børnegruppen. Ved jævnlig udskiftning sikrer man ligeledes, at mange forskellige ideer kan bringes i spil, således at biblioteket i videst muligt omfang repræsenterer og afspejler børnenes interesser, behov og ideer.

08_Læselyst_Skole_SFO.indd 83

TILGÆNGELIGHED

31.08.2021 11.26

Et klasse- eller SFO-bibliotek kan bruges aktivt i løbet af dagen i skolens undervisningstid og i planlagte aktiviteter i SFO-tiden, men også som pausemarkering og pusterum. Læg op til fælleslæsning og -lytning, hvor to eller flere læser eller lytter til samme bog eller kigger i samme tidsskrift. Sæt ugentligt lidt tid af til at drøfte biblioteket med klassen eller børnegruppen i SFO’en. Tal om gode bøger og læseoplevelser, og giv plads til udveksling af ideer til fortsat udvikling af biblioteket.

Bogkasser Rigtig mange skoleklasser og SFO’er benytter sig af bogkasser, som bruges til frilæsningsbøger i planlagte læsebånd. Nogle steder sammensættes bogkassen med hjælp fra en bibliotekar eller en kollega fra PLC med udgangspunkt i et bestemt emne eller med afsæt i vejledende lixtal for børnegruppen. Andre steder inviteres børnene med ind i arbejdet – og det er en rigtig god ide. Det er nemlig børnene, der bedst ved, hvad de har lyst til at læse, hvad der er aktuelt lige nu og her, hvad de er optaget af, og hvordan en bogforside skal se ud, for at bogen bliver åbnet og læst. Når bogkasser sammensættes, kan du overveje følgende: Lad på skift en gruppe børn fra SFO’en have ansvar for at udvælge bøger. Grupperne skal sammensættes, så de repræsenterer børnegruppen bredt i forhold til køn, læsekompetence, interesser m.m. Lad hver elev i klassen finde to titler til bogkassen, som de selv har lyst til at læse, og to titler, som de tænker, at en eller flere af deres klassekammerater kunne have lyst til at læse. Suppler børnenes valg med et par ekstra titler, så du får dækket behov for forskellig sværhedsgrad og bøger til fælles læsning og oplæsning.

LÆSELYST

08_Læselyst_Skole_SFO.indd 84

31.08.2021 11.26

Lad børnene selv gå på jagt på biblioteket efter læsestof, der passer til et særligt emne. Få hjælp fra biblioteket til at sammensætte en bogkasse med et bredt udvalg af alderssvarende børnelitteratur. Lad forinden børnene lave en top-5-liste over de emner, de lige nu og her er optaget af, og giv den til bibliotekaren. Sørg for, at der i bogkassen er et bredt udvalg af læsestof – både i forhold til emne, genre, sværhedsgrad og format. Suppler altid bogkassen med en top-10-liste over gode bøger til lyttelæsning og gode e-bøger. Inviter også gerne børnene ind i arbejdet med at lave disse lister.

Fysiske læsemiljøer i skole og SFO Børn kommer ikke alene til at læse af lyst af, at vi sætter en reol med bøger ind i deres klasselokale eller ind i fællesrummet i SFO’en. At hjælpe børn ind i en læsekultur kræver også, at vi taler med børnene om og viser dem, hvordan litteratur læses og bruges. Her spiller miljø, indretning, voksne og ikke mindst børnene selv en stor rolle. Miljø og indretning Den måde, vi indretter vores skoleklasser og fællesarealer på, har betydning for den måde, hvorpå børnene bruger dem. Store rum med møbler placeret ude langs væggene inviterer til mere fysisk aktivitet end rum, der er opdelt i mindre øer. Derfor er det også værd at overveje, hvordan vi indretter os, når vi gerne vil etablere gode læsemiljøer. Første skridt i etableringen af fysiske læsemiljøer er altså at lægge en plan for den fysiske indretning, der understøtter det læsemiljø og den adfærd, vi ønsker.

08_Læselyst_Skole_SFO.indd 85

TILGÆNGELIGHED

31.08.2021 11.26

Opgaven består i at få lavet et rum i rummet, som både er afgrænset og inviterende, som inspirerer og guider, og som giver børnene mulighed for at opleve litteraturen på mange måder. I planlægningen kan du overveje nedenstående punkter: Tegn en skitse over rummet, og klip møbler ud i pap, så de kan flyttes rundt: reoler, sofa/lænestol, borde og stole, madrasser og puder, bogkasser, planter osv. Overvej, om der kan skærmes med reoler, om der med et gardin kan laves en læsehule, om der skal lægges puder på gulvet eller etableres en særlig stille-krog. Brug indretningen til at skabe god mulighed for forskellige læse praksisser. Børnene skal kunne læse alene og to og to. Der skal være plads til højtlæsning, lyttelæsning, e-bogslæsning osv. Tænk på og overvej, hvilke plakater der skal hænges op – plakaterne skal være meningsfulde for netop det læsemiljø, I er ved at lave. Gem skitsen og de udklippede møbler i et plastikchartek, og hæng det synligt på en opslagstavle i læsemiljøet. Det kan nemlig genbruges – for eksempel når I efter en evaluering opdager, at der er brug for lidt forandring, men også løbende i samtaler med børn og voksne. Voksnes rolle De voksnes rolle består i at opbygge, facilitere og skabe gode rammer omkring det fysiske læsemiljø og i at invitere børn med ind i dette arbejde. Fysiske læsemiljøer går nemlig hånd i hånd med god kultur omkring det at læse og bruge litteratur, og her må de voksne både tage ansvar og invitere til fælles ansvar. Det skal være tydeligt, hvilken adfærd der er accepteret i og omkring læsemiljøet, og hvilke forventninger der er til, hvordan bøgerne behandles.

LÆSELYST

08_Læselyst_Skole_SFO.indd 86

31.08.2021 11.26

Gør det til en fast del af ugeprogrammet i skole og SFO at drøfte læsemiljøet, så gode ideer til, hvordan læsemiljøet kan bruges, bringes i spil, og så eventuelle udfordringer kan drøftes. Lav fælles aftaler og regler, og hæng dem synligt i læsemiljøet, og husk altid at komme omkring brug og adfærd, når læsemiljøet evalueres af børn og voksne. De voksne har ligeledes et ansvar for vedvarende at aktualisere læsemiljøet og facilitere læserelaterede events. Det kan være besøg af en ældre elev, der fortæller om sine læseoplevelser, en bedsteforælder, der læser en af sine yndlingshistorier op, eller en udflugt til det lokale bibliotek for at låne bøger, der kan udstilles og læses i læsemiljøet. Læsemiljøet skal leve og udvikle sig i symbiotisk kontakt med det liv, børn lever i skole og SFO. Samarbejde med det lokale bibliotek Et godt samarbejde med det lokale bibliotek er centralt, når der skal etableres læsemiljøer. Det åbner mulighed for at trække på børnebibliotekarens ekspertise om børnelitteratur – og for at gøre brug af deres tilbud til understøttelse af børns læselyst. Kontakt det lokale bibliotek, og lav en aftale om et møde, hvor I finder ud af, hvordan I kan foranstalte et konstruktivt samarbejde. Sørg også for at forventningsafstemme, så I ved, hvad I kan forvente af den anden part og omvendt (se også Samarbejde med bibliotek side 184-187). At øge tilgængeligheden af litteratur gennem opbygning af læsemiljøer kræver voksenansvar: • opbyg og udbyg vedvarende en relevant bogsamling • facilitér løbende vedligeholdelse, udvikling og brug af læsemiljøet • skab tydelige rammer, der understøtter god læsekultur og fælles ansvar • hav fokus på børneinddragelse i alt arbejde i og omkring læsemiljøet.

08_Læselyst_Skole_SFO.indd 87

TILGÆNGELIGHED

31.08.2021 11.26

Børns rolle Også børnene spiller selvsagt en vigtig rolle. Læseglade børn kan, med hjælp fra voksne, bringe deres læseerfaringer og læseoplevelser i spil og på den måde forløse et vigtigt potentiale for, at læselysten kan slå rødder, spire og gro. Børns læseerfaringer kan aktivt bruges i arbejdet med bogmatch – det vil sige det at finde lige den bog, man har lyst til at læse. I den forbindelse er det vigtigt: • at lade børnene hjælpe med at udvælge, sortere og opsætte bøger i læsemiljøet • at trække på børnenes ideer til, hvordan man kan gøre opmærksom på gode bøger og gode match. Vi skal gøre det lettere for børn at finde det rigtige bogmatch – på papir, skærm, og når de lyttelæser, og her spiller inspiration fra kammerater en stor rolle. Som vi så i kapitel 2 (se for eksempel figur 3.1, side 56), ligger venner på førstepladsen på listen over inspirationskilder, der har betydning for, at børn får lyst til at vælge læsning til. Tjekliste til arbejdet med fysiske læsemiljøer i skole og SFO

KOPIARK 6

På de næste sider finder du en tjekliste, som opsummerer vigtige forhold i relation til etablering og vedligeholdelse af fysiske læsemiljøer. Listen findes også som download i en skemaform, hvor der er plads til at notere aftaler om roller og ansvar (kopiark 6).

Informer: Fortæl kolleger, forældre, børn, det lokale bibliotek og lokalmiljøet om, at I er i gang med at etablere et læsemiljø på skolen/i SFO’en, og organiser en bogindsamling.

LÆSELYST

08_Læselyst_Skole_SFO.indd 88

31.08.2021 11.26

Vær kritisk, og skab overblik: Sorter og organiser bøgerne, så læsemiljøet fremstår overskueligt og indbydende. Husk, at kun bøger, der er relevante i forhold til interesse og alder, skal stå i reolen. Inddrag børnene, og skab fælles ansvar: Inddrag børnene og tal med dem om, hvordan bøgerne i læsemiljøet kan organiseres, så flest muligt får lyst til at læse. Organiser for eksempel bøgerne ud fra emne, ud fra målgruppe, ud fra genre eller noget helt fjerde. Opbyg et alsidigt læsemiljø: Indret det fysiske læsemiljø, så det bedst muligt understøtter den måde, I vælger at organisere bøgerne på. Vis med tydelige markeringer, hvordan bøgerne er organiseret, og overvej, om to mindre reoler giver bedre overblik, end en stor reol gør. Overvej også, hvordan der skabes rum for, at bøger kan læses på flere måder – alene, sammen, med og uden stemme, højtlæsning, lyttelæsning osv. Afprøv forskellige muligheder, og vær åben for udvikling og forandring. Faciliter løbende vedligeholdelse, brug og udvikling: Sørg løbende for at udskifte bøger, og gør tydeligt opmærksom på, når det sker – læsemiljøet må ikke sande til, det skal passes og plejes, så det vedvarende fremstår indbydende. Hav fokus på bogmatch: Gør plads til, at børn kan anbefale bøger til hinanden. Brug for eksempel opslagstavler, bagsider af reoler, eller lav firkanter på vægge med farvet tape til at udstille bogforsider. Påklistr ultrakorte anmeldelser eller sorter i kategorier som: ”Den skal du læse, hvis du er interesseret i heste/gaming/hvis dine forældre er blevet skilt/…”.

08_Læselyst_Skole_SFO.indd 89

TILGÆNGELIGHED

31.08.2021 11.26

Gør læsning til en flermedial aktivitet: Overvej, hvordan også digitale bøger til lytning og læsning kan bringes i spil i læsemiljøet. Skal der være en særlig liste over gode bøger til lytning, en særlig lyttesofa eller en krog med plads til, at man kan lytte og farvelægge mandalategninger samtidig? Lav en plakat, der fortæller om eReolen GO!, Nota og de øvrige digitale platforme, som børnene har adgang til, og sørg for at have forlængerledninger liggende fremme, så adgang til opladning er nem. Nedsæt et dynamisk børnepanel: Stift et børnepanel, som sammen med den ansvarlige voksne har ansvar for læsemiljøet. Sørg for at udskifte mindst to medlemmer hver tredje måned. Gør det attraktivt at være med i panelet.

Læsemiljøer på skolebiblioteket eller på skolens PLC – skab rum for stille fordybelse Skolebiblioteker og læringscentre er ofte indrettet, så de både inspirerer til læsning og giver mulighed for alene- og gruppearbejde, oplæg og fælles højtlæsningsaktiviteter. Der kan på den måde være meget liv og aktivitet, og selv om det er netop det, vi ønsker, kan det samtidig være mindre hensigtsmæssigt for de elever, der gerne vil bruge litteraturen som et pusterum. Man kan derfor tænke på også at give plads til læsefordybelsen gennem den fysiske indretning. Det kan være ved at have et ’blødt’ læseområde med en sofa, en madras på gulvet, puder og tæpper, eller ved at man afskærmer et område med en reol eller et gardin og laver læsehuler, som inviterer til stille læsefordybelse.

LÆSELYST

08_Læselyst_Skole_SFO.indd 90

31.08.2021 11.26

Det kan også give rigtig god mening at have en kasse med støjreducerende høretelefoner stående, så de elever, der kravler ind i læsehulen eller lægger sig i sofaen for at fordybe sig i en bog, kan afskærme sig fra den øvrige aktivitet og give sig hen til bogens univers. Udendørs og mobile læsemiljøer Også udendørs kan vi lave fysiske læsemiljøer. Vi kan sagtens læse i både sol, regn og sne – når vi tænker kreativt, kan årstiderne være med til at stemningsgive læseoplevelsen. Læs en gyser i legehuset, mens det regner, eller et eventyr under SFO’ens store piletræ. Læs, mens gyngen svinger roligt frem og tilbage. Læs med fødderne dybt begravet i sandkassens sand, eller læs rundt om bålet med varm te i kopper og med sneens stilhed som lydkulisse. Det er en rigtig god ide at lade de fysiske læsemiljøer være mobile, så vi kan tage dem med os og på den måde opleve læsningens magi forskellige steder i og omkring skolen. En trækvogn af træ kan gøre det ud for det mobile læsemiljø. Med lidt maling kan den gøres indbydende og opsigtsvækkende, og den rummer let en kasse med bøger, papir og tusser, tæpper og puder. Det mobile læsemiljø kan placeres centralt i udeområdet, flyttes rundt alt efter aktivitet eller tages med på tur. Det er ligeledes en god ide at navngive det mobile læsemiljø. Vælg et navn, der er billedskabende, og som associerer bøger med noget rart. Skattekisten, Bogrejsen, Læselysten, Bogskibet, Læsehesten, Bogormen og Læseøen er blot få eksempler. Lad børnene komme med gode forslag, og lav et skilt, der kan skrues på vognen. Vognen kan også forsynes med en billedramme eller en tavle, hvor der kan gøres reklame for dagens læseoplevelse.

08_Læselyst_Skole_SFO.indd 91

TILGÆNGELIGHED

31.08.2021 11.26

Forslag til dagens læseaktivitet:

I dag kl. 15: • læser vi gysere i legehuset • læser vi vitser under det store træ • er det kun for piger • finder vi kageopskrifter til SFO’ens høstfest • går vi i parken og læser eventyr • læser vi kun om sport • kan du høre historien om (titel på bog) • læser vi sjove bøger • handler det om dyr/smykker/gaming/kampsport.

Det skal du bruge, når du laver et mobilt læsemiljø:

• • • •

Trækvogn Maling Træplade til navneskilt Billedramme, hvor der let kan lægges et nyt stykke pap ned i ovenfra, eller en træplade, som males med tavlelak • Kasse til bøger, papir og tusser • Gode tæpper og små siddehynder, som også kan bruges til hovedpuder.

LÆSELYST

08_Læselyst_Skole_SFO.indd 92

31.08.2021 11.26

Bogbyttereoler til børn En bogbyttereol er en reol, hvor man kan sætte de bøger, man ikke længere har behov for at eje, og i stedet snuppe en anden bog fra reolen med hjem. Stil reolen et centralt sted, så børnene møder den, når de kommer og går. Gør opmærksom på tilbuddet til børn, forældre og kolleger gennem nyhedsbreve og fysiske opslag, på forældre- og personalemøder og på AULA. Lav et opslag, som kan hænge over reolen, som helt kort fortæller om konceptet:

Tag en bog med hjem. Du må beholde den eller sætte den på plads igen, når du har læst den. Hvis du har bøger, tegneserier eller magasiner hjemme, som du tænker andre kunne have lyst til at læse, må du gerne sætte dem i reolen.

Lav også et skilt, som inviterer til at besøge reolen. Skriv for eksempel:

(Skolens/SFO’ens navn) byttereol efterfulgt af: • Snup og giv en læseoplevelse • Tag og giv en bog • Lad os bytte bøger • Læs – Byt – Læs.

08_Læselyst_Skole_SFO.indd 93

TILGÆNGELIGHED

31.08.2021 11.26

Bogbyttereoler til forældre Vi ved, at det har stor betydning for børns læsning, at deres nære voksne læser. Vi ved også, at mange voksne ikke bruger biblioteket – måske fordi hverdagen i forvejen er presset, eller fordi det lokale bibliotek ligger langt fra skole, SFO og bopæl. Det kan derfor være en god ide også at sætte en bogbyttereol op til forældre. Samme koncept som ovenfor kan anvendes her. Reolen stilles tæt ved udgangsdøren, så de forældre, der bringer og afleverer børn i skole og SFO, naturligt kommer forbi. Forsyn reolen med et skilt med tekst a la denne:

(skolens/SFO’ens navn) bogbyttereol for voksne • Snup og giv en bog i farten • Del en læseoplevelse • Modtag og giv en bog.

For både børnenes og forældrenes bogbyttereol gælder det, at der skal udpeges en reolansvarlig, som har til opgave at sortere, kassere og rydde op i bøgerne, så reolen vedvarende fremstår indbydende. Hvis der kommer for mange bøger ind, kan nogle lægges væk og stilles op, når der er tyndet ud i bogsamlingen. Sørg for at præsentere bogforsider, og gør løbende opmærksom på tilbuddet gennem nyhedsbreve og opslag på AULA.

LÆSELYST

08_Læselyst_Skole_SFO.indd 94

31.08.2021 11.26

08_Læselyst_Skole_SFO.indd 95

31.08.2021 11.26

?? mm 17 mm

195 mm

250 mm

Pernille Sørensen Læselyst i skole og SFO

Læselyst er afgørende for udviklingen af en god læsefærdighed

195 mm

Pernille Sørensen

i skole og SFO

{ TILTAG OG AKTIVITETER TIL PRAKSIS }

AKADEMISK FORLAG WWW.AKADEMISK.DK

LÆSELYST_LogL_Omslag_195x250.indd 1

19/08/21 12:19