Bogens kapitler

Bogen viser hvordan fag og sprog kan integreres naturligt i den faglige undervisning så eleverne kan blive så dygtige som muligt. Bogens grundlag er at sprog er uomgængeligt når man skal lære noget. Viden udtrykkes som verbalsprog, tegnsprog, tegning, grafik, film, lyd, osv. Eleverne lærer bedst hvordan skriftsproget i naturfag er, ved selv at skrive. Den indsigt de får når de skriver, styrker desuden deres læsning af tekster.

Hovedærindet i bogen er at vise hvordan sprogbaseret undervisning i naturfag i grundskolen kan tilrettelægges. Bogen er altså rettet mod den praktiske undervisning. Men den formidler teori i et omfang der giver et fundament for videre sprogintegreret design af naturfagsundervisning lige fra 0. klasse til udskolingen. På bogens side på www.akademisk.dk ligger En faglig og sproglig progressionsplan i natur/teknologi. Her kan man se et forslag til hvordan man med bogen i hånden kan skabe en hensigtsmæssig natursproglig progression i et skoleforløb (jf. Fælles Mål).

I kapitel 2, ”Elevtekster tager form efter undervisningen”, viser vi hvordan undervisningen har betydning for hvordan elevtekster kommer til at se ud. Ud fra tre elevtekster som vi i øvrigt bruger som gennemgående eksempelmateriale i hele bogen, kan vi pege på hvordan undervisningen der har ledt op til skrivningen af teksterne, har set ud. Med de tre meget forskellige tekster kan vi vise hvad det fagligt set betyder om en elev vælger den ene eller den anden måde at bruge sprog på. Til sidst i kapitlet opstiller vi nogle grundlæggende principper for hvordan man effektivt kan integrere elevers skrivning i naturfag i en undersøgende tilgang.

I bogens Del I, ”Naturfaglige tekster”,præsenteres to helt grundlæggende kendetegn for naturfaglige tekster. Del I består af to kapitler: Kapitel 3, ”Tekstens struktur skal afspejle dens naturfaglige formål”, handler om at strukturere tekster så de besvarer den naturfaglige opgave som eleven har fået stillet. Hvis eleven skal forklare en sommerfugls livscyklus, skal teksten indeholde en række trin for at opgaven er løst. I kapitlet introducerer vi to typiske måder at bruge sprog på i naturfag: at beskrive og at forklare. Hvordan opgaven stilles, har også betydning for hvad eleven får mulighed for at lære. Det demonstrerer vi med en elevtekst som eksempel: en fair test-rapport. I kapitel 4, ”Tværfaglig sprogbrug – mellem hverdags-

sprog og fagsprog”, ser vi på hvordan fagsprog adskiller sig fra hverdagssprog. Her introducerer vi en metode der giver overblik over graden af fagsprog i en tekst. En væsentlig faktor i teksters faglighed er deres grad af skriftsprogsagtighed, og her spiller såkaldte førfaglige udtryk en central rolle. Vi vælger at kalde det tværfaglig sprogbrug da det bliver brugt i fagtekster på tværs af fag.

Del II, ”Naturfaglig viden – redskaber til naturfagligt sprog”, går tæt på fagtermer og faglig sprogbrug. Kapitel 5, 6 og 7 handler på hver deres måde om forskellige redskaber som lærer og elever kan anvende til at støtte faglig sprogbrug. I kapitel 5,”Naturfaglige ting, dyr, mennesker og begreber – redskabet deltager”, ser vi på den ordgruppe som indeholder de typiske fagtermer i naturfag, for eksempel stængel, kuldioxid, myre, anemone, altså betegnelser for fænomener som ting, levende væsner og begreber. I kapitel 6,”Naturfaglige processer – redskabet proces”, ser vi på det sproglige redskab proces som betegner den ordgruppe der i sproget sætter en proces i gang, og i kapitel 7,”Naturfaglige relationer – redskabet omstændighed”,på redskabet omstændighed som bruges til at angive relationer mellem naturfaglige fænomener og processer, for eksempel hvor og hvornår noget er, hvorfor og hvordan.

I Del III, ”Naturfaglig kompetence – at anvende naturfaglig viden”, hæver vi blikket op over det naturfaglige indhold og ser på de sammenhænge som naturfaglig viden indgår i. I kapitel 8, ”Naturfaglig argumentation – redskabet argumentation”, ser vi på hvordan elever ved brug af det sproglige redskab argumentation kan se en sag fra flere sider og udtrykke faglige nuancer. Det handler om at kunne begrunde et synspunkt eller en konklusion fagligt, men også om at afgrænse det emne der behandles, på en relevant måde. Kapitel 9, ”Naturfaglig systematik – redskabet thema”,handler om hvordan elever kan organisere deres viden i tekster på en naturfaglig måde. I naturfag håndteres for eksempel planteriget med en bestemt systematik, for eksempel Linnés taksonomiske systemer, og når elever skriver tekster, skal deres viden organiseres på en bestemt måde. Det sproglige redskab i dette kapitel er thema.

Disse to dele af bogen, Del II og III, præsenterer således sproglige redskaber som læreren kan benytte i undervisningen til at styrke elevernes