Hvorfor sprog i naturfag?

kan lykkes: Hvis eleverne ikke kan stille faglige spørgsmål, opstille hypoteser, vurdere, argumentere og drage konklusioner, er fundamentet i en sådan undervisning væk. Indføres der tekstsvar i naturfagsprøven, vil det blive nødvendigt at have mere fokus på elevers skrivning i undervisningen. En forudsætning for at eleverne kan vise deres naturfaglige forståelse i naturfagsprøvens tekstsvar, er at de ved hvordan det naturfaglige skriftsprog fungerer, og kan anvende det aktivt.

Bestemmelserne i Fælles Mål om også at integrere kompetenceområdet kommunikation i undervisningen ser vi som en forudsætning for at leve op til den nationale naturvidenskabsstrategis målsætning om at flere elever lykkes i naturfag. Alle elever skal have adgang til at udvikle sproget i et omfang så de bliver fagligt dygtige. Og vi ved at mange elever ikke har udviklet et tilstrækkeligt sprogligt fundament til at klare skolesproget når de møder op i skolen. Og deres sprog udvikles ikke i tilstrækkelig grad i løbet af skoletiden til at de kan klare sig videre i uddannelsessystemet.

Men er det ikke i faget dansk at elever lærer sprog, at læse og skrive, også på et mere avanceret niveau, kunne man spørge. Sproget i naturfag er så specielt at det ikke kan klares med at eleverne i danskfaget udvikler et godt, korrekt og varieret sprog. Den måde sproget bruges på i naturfag, adskiller sig fra andre fags sprog, herunder danskfagets, fordi naturfaglig viden og kompetencer er noget helt særligt. Derfor må der i naturfag undervises i den naturfaglige måde at bruge sprog på igennem hele skoleforløbet. Sproget skal læres som en del af det at lære faget,men gerne i samarbejde med danskfaget der hvor det kan lade sig gøre.

Men hvis der skal undervises i naturfaglig sprogbrug, bliver der så plads til det undersøgende og spændende? Hvis der både skal være plads til sprog og fag, stiller det nogle særlige krav til hvilken teori vi vælger at hente de sproglige redskaber fra. Eleverne skal lære hvordan ord og sætninger sættes sammen i tekster så indholdet bliver naturfagligt. Til det formål er netop sprogteorien systemisk funktionel lingvistik, SFL, velegnet

fordi den har fokus på indhold, på hvad sproget betyder. 2 Hvad dét indebærer, udfolder vi i denne bog. I sidste ende handler det om at undgå at sproglig utilstrækkelighed bliver en hindring for videre uddannelse, herunder en karriere inden for naturvidenskab.

Naturfagslærerne kan det naturfaglige sprog. Det har de udviklet i løbet af deres uddannelse som en slags naturvidenskabens modersmål som de måske ikke spekulerer så meget over. Det ligger typisk som en implicit viden som man måske ikke kan og heller ikke har tænkt over at skulle kunne forklare for elever der endnu ikke kan det. Vi ved imidlertid at netop det at have fokus på hvordan naturfagssproget fungerer, speeder elevers faglige læring op og sikrer at alle elever får adgang til faget.

Det kræver at naturfagslærerne tilegner sig ny viden om det naturfaglige sprog. Det er et nyt aspekt som kan virke forstyrrende idet det indfører en anden faglighed med nye fagtermer og fagsprog. Det kan ikke alene forekomme fremmedartet, men også komme i konflikt med naturfagssproget. Et og samme ord, for eksempel proces, har én betydning når man har sproglige briller på og en anden med de naturfaglige på.En naturfagslærer tænker velsagtens straks på en naturfaglig proces, for eksempel vandets kredsløb med alle dets stadier. I vores sprogmodel betyder proces at noget sker ellerat noget er, og det dækker over en bestemt ordgruppe som for eksempel fordamper, stiger op, er. Men på sin vis er det tydeligt at de to måder at bruge termen proces på har noget med hinanden at gøre, nemlig at noget sker eller er. Denne dobbelttydighed kan volde problemer, og det må gøres tydeligt hvornår termer bruges i den ene eller anden sammenhæng.

2 Fagspecifik, SFL-baseret literacy kaldes på engelsk disciplinarity (se for eksempel Christie & Maton 2011). En bredere betegnelse er disciplinary literacy (se for eksempel Shanahan & Shanahan 2012). For yderligere viden om SFL-baseret undervisning henvises til Johansson & Ring (2015) og Mulvad (2012). I denne bog behandles først og fremmest det verbale sprog. Multimodale analyser af naturfagstekster findes i John Polias (2020).