Læsevejledning

faglige udvikling. Vi demonstrerer de forskellige redskaber på en række forskellige tekster, både læremiddel- og elevtekster. Alle kapitlerne afsluttes med konkrete undervisningsaktiviteter som kan give ideer til hvordan man kan komme i gang med at anvende redskabet i sin egen undervisning.

I bogens sidste del, Del IV,”Sprogbaseret naturfagsdidaktik – at integrere fagsprog i undervisningen”, giver vi eksempler på hvordan læreren kan anvende bogens sproglige redskaber. I kapitel 10, ”At positionere sig som naturfaglig ekspert”, ser vi på hvordan elever kan indtage en naturfaglig ekspertrolle de mange steder i naturfag hvor elever har brug for at argumentere. Den undersøgende undervisning kræver at eleverne behersker argumentation i flere forskellige sammenhænge: når de skal fremsætte en påstand i form af en hypotese, når de skal vurdere hypoteser, resultater og undersøgelsesdesign, når de skal fortolke deres resultater og fremsætte en konklusion. Vi viser hvordan lærer og elever kan bruge bogens redskaber til at finde ud af hvad der sprogligt kræves når en elev for eksempel skal konkludere på en undersøgelse. På den baggrund kan netop det redskab vælges som vil være effektivt i en given situation. Til sidst i kapitlet viser vi ud fra en argumenterende elevtekst, Bier er i fare, hvad eleverne skal beherske sprogligt når de skal diskutere naturfaglige emner i et samfundsmæssigt perspektiv.

Men hvad stiller vi op med skriftlige opgaver i naturfag som ikke er tænkt ind i en sprogbaseret undervisning? Skal vi forkaste den slags skriftlige aktiviteter? I kapitel 11, ”Skriftlige aktiviteter i undervisningen”, viser vi hvordan to udbredte aktiviteter kan suppleres så de bliver sprogbaserede: en opgave i en forlagsproduceret elevarbejdsbog og elevers selvevaluering. Vi viser hvordan læreren kan redidaktisere de skriftlige aktiviteter så de fastholder hvad eleven har gjort og lært med hensyn til begge aspekter – det faglige og det sproglige.

De tre elevtekster som vi bruger som gennemgående eksempler i bogen, stammer fra et empirisk studie af tekster som elever har skrevet i perioden 2011-2012 i faget natur/teknik i 3.-5. klasse i et større udviklingsprojekt i

en dansk kommune.3 De er udvalgt så de eksemplificerer hvordan elever på mellemtrinnet typisk udviklede deres fagsprog i det skoleår hvor lærerne for første gang prøvede at undervise sprogintegreret. Læsevejlederne havde på dette tidspunkt blot nogle få sproglige redskaber i deres værktøjskasse som de brugte i deres vejledning af naturfagslærere. Alligevel gjorde eleverne store fremskridt om end teksterne faldt meget forskelligt ud. Det viser at blot det at have fokus på en enkelt sproglig ressource i undervisningen flytter både tekstkvalitet og elevers læring.

Det peger imidlertid også på at effekten af at anvende den systemisk funktionelle lingvistik i undervisningen er høj – en erfaring som lærerne i dette projekt deler med andre der verden over anvender sprogmodellen (se for eksempel Maagerø, Mulvad, & Tønnessen (2022)). Sprogmodellen er nemlig udviklet med det formål at være praktisk anvendelig i elevers sproglige arbejde, og sprogets anvendelsesside har været styrende for hvordan sprogteorien blev udformet.4

For at understrege at sprogmodellen ligesom et stykke værktøj er udformet efter hvad den skal bruges til, bruger vi metaforen redskab om de teoretiske betegnelser: Begreber i SFL siger ikke blot hvad sproget er, men også hvad det gør. Når elever skal lære at definere eksempelvis en sommerfugl, skal de blandt andet lære at sætte den i relation til andre fænomener, for eksempel sommerfuglen er et insekt. Redskabet relationel proces betegner at eleven med det redskab kan relatere dyret til dyreverdenen: Ordgruppen relationelle processer består af sådanne ord, for eksempel er, har, består af.

Ved at sætte betegnelsen redskab foran de sproglige betegnelser gør vi det tydeligt hvornår vi skifter synsvinkel fra en naturfaglig til en sproglig vinkel. Vi har valgt metaforen redskab for at understrege at de sproglige

3 Teksterne er indsamlet fra Køge Kommunes skoler i 2011 og 2012 som en del af et udviklingsprojekt hvor fokus var at øge elevernes faglige niveau. I projektets første år fik læsevejlederne et kursus i sprogintegreret undervisning på 18 timer som de anvendte i projektets andet år. De tre gennemgående tekster i denne bog er indsamlet i projektets andet år. 4 En af grundene til at systemisk funktionel lingvistik er så anvendelig i pædagogiske sammenhænge, er at den bl.a. er udviklet i tæt samarbejde med lærere. M.A.K. Halliday (1923-2018) ledte i 1960’erne store skoleprojekter i Skotland. I 1976 flyttede Halliday til

Sydney som blev centrum for den videre udvikling af SFL både inden for det pædagogiske felt og mange andre anvendelsesområder.

begreber er midler til at opnå det der er bogens formål: at styrke fagligheden.

Vi gør de to sider af fagligheden, fag og sprog, tydelige. Således siger eksempelvis kapiteloverskriften ”Naturfaglige ting, dyr, mennesker og begreber – redskabet deltager” at vi både har fokus på fag og sprog. På den måde viser vi at valg af sproglige redskaber styres af det faglige arbejde. Det gør det enkelt for naturfagslæreren at vælge mellem de mange sproglige redskaber: Hun kan i bogen finde frem til et fagligt område som hun har på programmet, og se hvilke sproglige redskaber det kunne være hensigtsmæssigt at anvende.

Det er ikke en forudsætning for succes at læreren har det store overblik over alle de sproglige redskaber som præsenteres i denne bog. Man kan læse bogen i sin helhed, men man kan også læse den i småbidder, for eksempel et kapitel ad gangen. Læreren kan vælge netop det sproglige redskab som er enkelt at implementere i en given undervisningssituation på et givent klassetrin. I bogens opbygning ligger der en progression så de første kapitler præsenterer de mere enkle sproglige redskaber. Kapitel 10 om argumentation i naturfag er måske det mest komplekse fordi det at argumentere naturfagligt er en kompleks opgave.

Som en pædagogisk strategi der stilladserer elevernes læring, anvender vi guidende spørgsmål. Formålet er at spørgsmålene styrer elevernes opmærksomhed så de fremkalder den viden som fagligt er på dagsordenen, og på en sådan måde at alle elever føler sig inviteret ind i samtalen og har tillid til at de kan bidrage. Spørgsmålene kan umiddelbart synes meget lette, for eksempel: Når forfatteren skriver ”din krop”, hvem tænker han så på? Men set fra en sproglig vinkel har det stor betydning. Det vigtigste er i begyndelsen at lærer og elever oplever succes: at læreren ser at eleverne bliver engagerede når de får opgaver som de mestrer, og at eleverne bliver stolte over at de kan leve op til de krav de bliver stillet overfor.

Man kan blive hængende ved samme sproglige ressource i længere tid og anvende den på andre emner hvis det giver mening. Derefter kan man langsomt udbygge undervisningen ved på samme måde at fokusere på en sproglig ressource som er hensigtsmæssig i den undervisning som klassen er i gang med. Anvendt på denne måde kan læreren bruge bogen som en

håndbog til at hente inspiration over flere skoleår. I et naturfagsteam kan bogen anvendes til at skabe sammenhæng og progression i elevernes fagsproglige udvikling. På bogens side på www.akademisk.dk er der som nævnt lagt et forslag til faglig og sproglig progression i naturfag med henvisninger til bogen.

Bogen kan også læses efter interesseområder og dermed følge forskellige veje – veje som er styret af læserens arbejdsfunktion som underviser på læreruddannelsen, i grundskolen, som læsevejleder osv. og de deraf følgende forskellige faglige behov. Det er læserens interesse og formål der styrer hvad der læses hvornår og hvorfor. Man kan lægge den største vægt på undervisningspraksis og koncentrere sig om undervisningsaktiviteter og -eksempler. På bogens side på www.akademisk.dk findes supplerende materialer: undervisningsaktiviteter, lærervejledninger samt en faglig og sproglig progressionsplan. Sidst i bogen findes en liste med øvrig dansksproget litteratur om sprogbaseret undervisning med systemisk funktionel lingvistik (SFL) i grundskolen der også fint kan inddrages i arbejdet med bogen.

Styrk elevernes faglighed gennem arbejdet med sprog

Det naturfaglige sprog er meget anderledes end det eleverne møder og anvender i deres hverdag, og det adskiller sig på mange måder fra sprogbrugen i skolens andre fag. Bogen introducerer til en måde at arbejde med skriftsprog i naturfag på som er integreret i en undersøgende og engagerende naturfagsundervisning.

Med teksteksempler fra mellemtrinnet guides læseren igennem analyse og evaluering af elevers sprog. Og hun får konkret inspiration til planlægning af undervisning der udvikler elevernes hverdagsagtige sprogbrug til et mere præcist og abstrakt fagsprog. Det gør dem naturfagligt kompetente – ikke blot på skrift, men også mundtligt.

Bogens ideer og redskaber kan anvendes på alle klassetrin så bogen kan fungere som en hånd- og inspirationsbog for læreren til sprogbaseret undervisning gennem et helt skoleforløb. Den giver lærerstuderende et solidt afsæt for arbejdet med sprogudvikling i naturfag.