kan lykkes: Hvis eleverne ikke kan stille faglige spørgsmål, opstille hypoteser, vurdere, argumentere og drage konklusioner, er fundamentet i en sådan undervisning væk. Indføres der tekstsvar i naturfagsprøven, vil det blive nødvendigt at have mere fokus på elevers skrivning i undervisningen. En forudsætning for at eleverne kan vise deres naturfaglige forståelse i naturfagsprøvens tekstsvar, er at de ved hvordan det naturfaglige skriftsprog fungerer, og kan anvende det aktivt.
Hvorfor sprog i naturfag? Bestemmelserne i Fælles Mål om også at integrere kompetenceområdet kommunikation i undervisningen ser vi som en forudsætning for at leve op til den nationale naturvidenskabsstrategis målsætning om at flere elever lykkes i naturfag. Alle elever skal have adgang til at udvikle sproget i et omfang så de bliver fagligt dygtige. Og vi ved at mange elever ikke har udviklet et tilstrækkeligt sprogligt fundament til at klare skolesproget når de møder op i skolen. Og deres sprog udvikles ikke i tilstrækkelig grad i løbet af skoletiden til at de kan klare sig videre i uddannelsessystemet. Men er det ikke i faget dansk at elever lærer sprog, at læse og skrive, også på et mere avanceret niveau, kunne man spørge. Sproget i naturfag er så specielt at det ikke kan klares med at eleverne i danskfaget udvikler et godt, korrekt og varieret sprog. Den måde sproget bruges på i naturfag, adskiller sig fra andre fags sprog, herunder danskfagets, fordi naturfaglig viden og kompetencer er noget helt særligt. Derfor må der i naturfag undervises i den naturfaglige måde at bruge sprog på igennem hele skoleforløbet. Sproget skal læres som en del af det at lære faget, men gerne i samarbejde med danskfaget der hvor det kan lade sig gøre. Men hvis der skal undervises i naturfaglig sprogbrug, bliver der så plads til det undersøgende og spændende? Hvis der både skal være plads til sprog og fag, stiller det nogle særlige krav til hvilken teori vi vælger at hente de sproglige redskaber fra. Eleverne skal lære hvordan ord og sætninger sættes sammen i tekster så indholdet bliver naturfagligt. Til det formål er netop sprogteorien systemisk funktionel lingvistik, SFL, velegnet
14 |
Sprog i naturfag
Ind i naturfag.indd 14
28.01.2022 10.00