90 mm
Grethe Kjær Jacobsen er selvstændig konsulent og oplægsholder på kurser, på professionshøjskoler, i grundskolen, på ungdomsuddannelser og i dagtilbud. Hun har mange års erfaring med implementering af sprogbaseret pædagogik med SFL, bl.a. som skolekonsulent i Køge Kommune. Hun har bidraget til en række bøger og artikler, bl.a. Læseløftet – en effektiv læsemetodik (2003), Erfaringer med læseløftet (2010) og Inklusionens didaktik (2013) sammen med A.M. Østergaard.
226 mm
Ruth Mulvad har i mange år forsket, udviklet og undervist i sprogbaseret pædagogik med SFL på professionshøjskoler, i grundskolen, på ungdomsuddannelser, i dagtilbud, nationalt og internationalt. Hun har vist nye fagspecifikke veje med SFL, fx i faget idræt, og bl.a. skrevet grundbogen om SFL til brug i grundskolen Sprog i skole. Læseudviklende undervisning i alle fag (2012), undervisningsmaterialerne Kommer tid – kommer sprog (2002) og Et ord flyver op (2002) samt en lang række artikler om SFL.
153 mm
18 mm
153 mm
90 mm
”Eleverne må lære det naturfaglige sprog for at en undersøgende, dialo-
Styrk elevernes faglighed gennem arbejdet med sprog
gisk og elevstyret undervisning kan lykkes: Hvis eleverne ikke kan stille faglige spørgsmål, opstille hypoteser, vurdere, argumentere og drage konklusioner, er fundamentet for en sådan undervisning væk.”
Det naturfaglige sprog er meget anderledes end det eleverne møder og anvender i deres hverdag, og det adskiller sig på mange måder fra sprogbrugen i skolens andre fag. Bogen introducerer til en måde at arbejde med skriftsprog i naturfag på som er integreret i en undersøgende og engagerende naturfagsundervisning.
Med teksteksempler fra mellemtrinnet guides læseren igennem analyse og evaluering af elevers sprog. Og hun får konkret inspiration til planlægning af undervisning der udvikler elevernes hverdagsagtige sprogbrug til et mere præcist og abstrakt fagsprog. Det gør dem naturfagligt kompetente – ikke blot på skrift, men også mundtligt.
Bogens ideer og redskaber kan anvendes på alle klassetrin så bogen kan fungere som en hånd- og inspirationsbog for læreren til sprogbaseret undervisning gennem et helt skoleforløb. Den giver lærerstuderende et solidt afsæt for arbejdet med sprogudvikling i naturfag.
Fra bogen
Ind i naturfag Fra tekster til naturfaglig kompetence
Bliv tilmeldt vores nyhedsservice på
www.akademisk.dk Omslag: henriettemork.dk
DIDAKTIK|SERIEN er lærebøger til undervisning på læreruddannelsens fag samt fagområderne under pædagogik og lærerfaglighed. Målet er at bidrage til analytisk forståelse og inspiration til, hvordan lærere og lærerstuderende på bedste vis kan forene teori og praksis.
DIDAKTIK|SERIEN
Ind i naturfag_DS_Omslag_153x226.indd 1
www.akademisk.dk
GRETHE KJÆR JACOBSEN & RUTH MULVAD
DIDAKTIK| SERIEN AKADEMISK FORLAG
www.akademisk.dk/professionsserien
03/02/22 13:21
Ind i naturfag
Ind i naturfag.indd 1
28.01.2022 10.00
Educational failure is linguistic failure M.A.K. Halliday
Ind i naturfag.indd 2
28.01.2022 10.00
GRETHE KJÆR JACOBSEN OG RUTH MULVAD
Ind i naturfag
Fra tekster til naturfaglig kompetence
DIDAKTIK|SERIEN AKADEMISK FORLAG
Ind i naturfag.indd 3
28.01.2022 10.00
Ind i naturfag. Fra tekster til naturfaglig kompetence Grethe Kjær Jacobsen og Ruth Mulvad © 2022 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Lene Kamuk Naturfagsdidaktisk konsulent: Anette Vestergaard Nielsen Bogen er sat med: Charter ICT og Katarine Omslag: Henriette Mørk Sats: Demuth Grafisk Tryk: Livonia Print Fotos s. 26, 27, 30 og 79: © Shutterstock Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfattere. 1. udgave, 1. oplag, 2022 ISBN: 978-87-500-5898-4 akademisk.dk
FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder. Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.
Ind i naturfag.indd 4
28.01.2022 10.00
Indhold
Forord
9
1. Sprog i naturfag 11 Fælles Mål om sprog i naturfag 13 Hvorfor sprog i naturfag? 14 Bogens kapitler 16 Læsevejledning 18 2. Elevtekster tager form efter undervisningen 23 Tre elevtekster 24 Undervisningen i de tre klasser: Hvordan var skrivningen integreret? 28 Principper for stilladsering af undervisning og læring 33 DEL I: NATURFAGLIGE TEKSTER
37
3. Tekstens struktur skal afspejle dens naturfaglige formål 39 Besvarer teksten opgaven? 40 Tekstens formål styrer valg af genrer og tekstaktiviteter 44 Som man stiller opgaven, får man svar 48 4. Tværfaglig sprogbrug – mellem hverdagssprog og fagsprog Hvad er tværfaglig sprogbrug? 51
Ind i naturfag.indd 5
51
28.01.2022 10.00
Hverdagsagtig, tværfaglig og fagspecifik sprogbrug 55 Hvad gør det tværfaglige sprog i naturfag, og hvad betyder det for undervisningen? 56
DEL II: NATURFAGLIG VIDEN – REDSKABER TIL NATURFAGLIGT SPROG 61 5. Naturfaglige ting, dyr, mennesker og begreber – redskabet deltager 65 Den naturfaglige verdens ting, levende væsner og begreber: deltager 65 Hverdagsagtig sprogbrug og fagsprog: deltagere 66 Ting, dyr, mennesker og begreber: valg af deltagere 68 Naturfaglige fænomener: Hvordan ser sproget i deltagere ud? 70 Undervisningsaktiviteter med fokus på nominalgrupper og nominalisering 76 6. Naturfaglige processer – redskabet proces 85 Den naturfaglige verdens processer: proces 86 Teksters formål: valg af processer 86 Hverdagssprog og fagsprog: processer 90 Undervisningsaktiviteter med fokus på processer 91 7. Naturfaglige relationer – redskabet omstændighed 97 Den naturfaglige verdens relationer: omstændighed 98 Naturfaglige omstændigheder 99 Hverdagssprog og fagsprog: omstændigheder 106 Undervisningsaktiviteter med fokus på omstændighed 107
Ind i naturfag.indd 6
28.01.2022 10.00
DEL III: NATURFAGLIG KOMPETENCE – AT ANVENDE NATURFAGLIG VIDEN 117 8. Naturfaglig argumentation – redskabet argumentation 119 Hvad handler teksten om – hvem eller hvad er tekstens subjekt, og hvad gør det? 120 Hvad handler argumentationen om – hvor forankres den? 123 Naturfaglig argumentation – et eksempel 124 At se en sag fra flere sider – hvordan indtage et ståsted? 128 Hverdagssprog og fagsprog: ståsted 132 Undervisningsaktiviteter med fokus på naturfaglig argumentation 135 9. Naturfaglig systematik – redskabet thema 143 Naturfagligt fokus: thema 144 Naturfaglig systematik: umarkeret og markeret thema 146 Naturfaglig systematik: informationsforløb 147 Undervisningsaktivitet med fokus på naturfaglig systematik 152 DEL IV: SPROGBASERET NATURFAGSDIDAKTIK – AT INTEGRERE FAGSPROG I UNDERVISNINGEN 159 10. At positionere sig som naturfaglig ekspert 161 Undersøgende undervisning: argumentation 163 Konklusion: argumentation 169 Naturvidenskabelige problemstillinger i samfundsdebatten. Sproglige redskaber fra bogens kapitler 170 Argumenterende tekster i naturfag – en vigtig og kompliceret affære 184 11. Skriftlige aktiviteter i undervisningen 185 Når elever skriver i deres arbejdsbøger 186 Når elever skriver logbøger 193
Ind i naturfag.indd 7
28.01.2022 10.00
Efterord
199
Ordliste
202
Elevtekster 213 Hassans tekst 214 Emmas tekst 215 Idas tekst 216 Referencer 217 Undervisningsmaterialer 218 Grundbøger om SFL 219 SFL i naturfag – kommenteret 219 SFL i andre fag i grundskolen 221 Register
Ind i naturfag.indd 8
224
28.01.2022 10.00
Forord
Denne bog handler om at styrke elevers faglighed i naturfag i grundskolen og hvordan elever kan blive dygtigere gennem arbejde med naturfagenes tekster. Det naturfaglige sprog er meget anderledes end det eleverne møder og anvender i deres hverdag, og det adskiller sig på mange måder også fra sprogbrug i andre af skolens fag. Vi introducerer til en måde at arbejde med skriftsprog i naturfag på som er integreret i en undersøgende og engagerende naturfagsundervisning. I bogen retter vi spotlyset mod mellemtrinnet fordi det er her brydningen mellem en mere hverdagsagtig sprogbrug og det mere præcise og abstrakte fagsprog sætter ind. Men bogen rummer stof som kan anvendes på alle klassetrin så den kan fungere som en hånd- og inspirationsbog for læreren til sprogbaseret undervisning over et helt skoleforløb. Bogen henvender sig til lærere og lærerstuderende i natur/teknologi og til andre aktører inden for grundskolen som har ansvaret for at den sproglige dimension i Fælles Måls bestemmelser for faget natur/teknologi føres ud i livet. Det kan være læringskonsulenter, undervisere på professionshøjskoler, konsulenter i kommunerne, læse-, naturfags-, tosprogs- og inklusionsvejledere m.fl. Du vil i bogen finde masser af praksiseksempler som konkret viser hvordan du kan introducere en sprogbaseret undervisning i naturfag, og teoretisk viden i et omfang som er nødvendigt for at kunne tilrettelægge en sprogintegreret undervisning. Men bogen vil også kunne bruges af alle andre som er interesserede i hvordan den sproglige dimen-
Forord
Ind i naturfag.indd 9
| 9
28.01.2022 10.00
sion af læring kan integreres i en faglig undervisning sådan som alle fag er forpligtet på i skolens tværfaglige tema Sproglig udvikling. Vi takker læsevejledere, lærere og elever fra Køge Kommune som har leveret tekster til denne bog. Vi takker også kolleger og gode venner som har bidraget med kritiske, konstruktive kommentarer undervejs i skriveprocessen. En særlig tak til naturfagslærer Anette Vestergaard Nielsen som gavmildt har øst af sin store naturfaglige og didaktiske viden og erfaring så bogens sproglige redskaber er blevet til naturfaglige læringsredskaber. Borup, Kreuzberg og Søborg, 2021
10 |
Forord
Ind i naturfag.indd 10
28.01.2022 10.00
PI T E
1
L
KA
Sprog i naturfag
Naturfagslærere er som andre lærere optaget af at eleverne bliver så dygtige som muligt, og at eleverne bliver engagerede og begejstrede for det fag de selv brænder for. Autentiske undersøgelser og spændende opdagelser er en af de mange veje som leder til det engagement og den motivation som er en forudsætning for at opnå gode faglige resultater. I dette kapitel peger vi på veje til at understøtte og sikre at en sådan engagerende naturfagsundervisning bliver af høj faglig kvalitet. Til sidst giver vi en oversigt over bogens kapitler og en læsevejledning. Der synes nemlig at være et problem med at få engagement og høj faglighed til at gå hånd i hånd i Danmark, i hvert fald hvis resultaterne i PISA 2015 stadig står til troende. Her viste det sig at i de lande hvor en undersøgende og eksperimenterende metode er fremherskende, var eleverne mest glade for naturfag og mest tilbøjelige til at se sig selv vælge en eller anden form for naturfaglig karriere efter grundskolen. Men det viste sig også at danske elever og elever i andre lande hvor den undersøgende metode er udbredt, scorer lavere end i lande hvor den ikke er udbredt. Det har fået den norske professor i naturfagenes didaktik, Svein Sjøberg, til at frygte at jagten på en høj score i PISA vil trænge den undersøgende metode tilbage og dermed svække elevernes begejstring for faget (Sjøberg & Jenkins 2020). Et andet faktum kan imidlertid pege på at der kan være andre forhold end jagt på høj score der skaber en kløft mellem en eksperimenterende metode på den ene side og høj faglighed på den anden. Det forholder sig
Sprog i naturfag
Ind i naturfag.indd 11
| 11
28.01.2022 10.00
nemlig sådan at der er en stor forskel på karaktererne i den danske mundtlige fællesfaglige naturfagsprøve og de skriftlige udtræksprøver i de enkelte naturfag: I den mundtlige fællesfaglige prøve klarede eleverne sig i skoleåret 2018/19 med et landsgennemsnit på 7,5 mens karaktererne ved de skriftlige udtræksprøver lå markant lavere: biologi 6,1, fysik/kemi 5,9 og geografi 5,7.1 Årsagen til denne forskel i karaktererne kan det være vanskeligt entydigt at pege på. Der kan ligge mange grunde i de enkelte naturfags egenart, i prøvernes indhold og tilrettelæggelse, i mangel på lærere med naturfaglige linjefag, antal timer i relation til kravene i Fælles Mål, måden naturfagene er struktureret på igennem grundskoleforløbet, osv. Men skellet i prøvekaraktererne mellem den fællesfaglige mundtlige naturfagsprøve og alle tre skriftlige prøver kan tyde på at en af flere mulige årsager til den lave score i den skriftlige PISA-test kan findes i at det er skriftsproget der volder problemer. I hvert fald stiller løsningen af multiple choice-opgaverne i de danske skriftlige prøver høje krav til elevernes læsefærdigheder. De tekster som instruerer eleverne i de opstillede svarmuligheder, er ofte komprimerede eller består af enkeltstående udsagn sat ind i diverse grafiske figurer. Også de tekster som eleverne møder i den daglige naturfagsundervisning, er udfordrende, og mange naturfagslærere foretrækker at formidle stoffet mundtligt – noget som også den undersøgende metode kan lægge op til. Imidlertid er der så stor forskel på mundtlig og skriftlig sprogbrug i naturfag at mange elever ikke på egen hånd klarer at komme fra det mundtlige arbejde med faget til at forstå en skriftlig tekst hvor al forståelse ligger i de skrevne ord, billeder, grafer, tabeller osv. At omgå eller nedprioritere naturfaglige tekster i undervisningen kan medvirke til at eleverne ikke lærer at læse naturfaglige tekster – og altså heller ikke de vanskelige eksamenstekster eller det skriftsprog som de møder i PISA-testene.
1 https://uddannelsesstatistik.dk/Pages/Topics/13.aspx
12 |
Sprog i naturfag
Ind i naturfag.indd 12
28.01.2022 10.00
Fælles Mål om sprog i naturfag På flere måder har Undervisningsministeriet allerede i en del år haft fokus på det naturfaglige sprog. Alle naturfagene har i deres faghæfter et selvstændigt kompetenceområde kommunikation. Det kom første gang ind i bestemmelserne med revideringen af Fælles Mål i 2014 og rummer både en skriftsprogsdimension, det vil sige faglig læsning og skrivning, samt en mundtlig dimension der handler om elevers faglige sprogbrug i læringsprocessen, herunder forskellige andre former for formidling end den skriftlige. Intentionen i naturfagenes Fælles Mål er at kompetenceområdet kommunikation på linje med de øvrige tre – undersøgelses-, modellerings- og perspektiveringskompetencen – integreres i det faglige arbejde. Undervisningsministeriet iværksatte i 2018 en national naturvidenskabsstrategi der skal sikre, at flere børn og unge får lyst til at gå den naturvidenskabelige vej (Undervisningsministeriet 2018). Til det formål skal kvaliteten af undervisningen styrkes ved at lærerne bliver både fagligt og didaktisk endnu dygtigere som det hedder. Faghæfternes bestemmelser om kompetenceorienteret naturfagsundervisning skal gøres til en almindelig udbredt praksis hvor alle fire kompetencer er i spil, også den kommunikative, og undervisningen skal være elevcentreret og dialogisk med undersøgelser af autentiske problemstillinger som omdrejningspunkt. I naturvidenskabsstrategiens indsatsområde 3, Kontinuerlig faglig fornyelse af naturvidenskabelige fag, indgår en styrkelse af de eksisterende prøver i naturfagene. Undervisningsministeriet udmønter denne styrkelse ved at den nuværende prøves multiple choice-del suppleres med endnu en del hvor eleverne selv skal formulere deres svar i en kort tekst. En af ministeriets begrundelser for at indføre tekstsvar er at det giver eleverne bedre mulighed for at vise hvad de kan. Med denne nye prøveform stilles der ikke alene krav til elevernes læsefærdigheder som i den gamle prøve, men også til deres skriftlige formuleringsformåen. Disse bestemmelser og bestræbelser trækker således i retning af at sproget får en mere fremtrædende rolle i naturfag. Eleverne må lære det naturfaglige sprog for at en undersøgende, dialogisk og elevstyret undervisning
Sprog i naturfag
Ind i naturfag.indd 13
| 13
28.01.2022 10.00
kan lykkes: Hvis eleverne ikke kan stille faglige spørgsmål, opstille hypoteser, vurdere, argumentere og drage konklusioner, er fundamentet i en sådan undervisning væk. Indføres der tekstsvar i naturfagsprøven, vil det blive nødvendigt at have mere fokus på elevers skrivning i undervisningen. En forudsætning for at eleverne kan vise deres naturfaglige forståelse i naturfagsprøvens tekstsvar, er at de ved hvordan det naturfaglige skriftsprog fungerer, og kan anvende det aktivt.
Hvorfor sprog i naturfag? Bestemmelserne i Fælles Mål om også at integrere kompetenceområdet kommunikation i undervisningen ser vi som en forudsætning for at leve op til den nationale naturvidenskabsstrategis målsætning om at flere elever lykkes i naturfag. Alle elever skal have adgang til at udvikle sproget i et omfang så de bliver fagligt dygtige. Og vi ved at mange elever ikke har udviklet et tilstrækkeligt sprogligt fundament til at klare skolesproget når de møder op i skolen. Og deres sprog udvikles ikke i tilstrækkelig grad i løbet af skoletiden til at de kan klare sig videre i uddannelsessystemet. Men er det ikke i faget dansk at elever lærer sprog, at læse og skrive, også på et mere avanceret niveau, kunne man spørge. Sproget i naturfag er så specielt at det ikke kan klares med at eleverne i danskfaget udvikler et godt, korrekt og varieret sprog. Den måde sproget bruges på i naturfag, adskiller sig fra andre fags sprog, herunder danskfagets, fordi naturfaglig viden og kompetencer er noget helt særligt. Derfor må der i naturfag undervises i den naturfaglige måde at bruge sprog på igennem hele skoleforløbet. Sproget skal læres som en del af det at lære faget, men gerne i samarbejde med danskfaget der hvor det kan lade sig gøre. Men hvis der skal undervises i naturfaglig sprogbrug, bliver der så plads til det undersøgende og spændende? Hvis der både skal være plads til sprog og fag, stiller det nogle særlige krav til hvilken teori vi vælger at hente de sproglige redskaber fra. Eleverne skal lære hvordan ord og sætninger sættes sammen i tekster så indholdet bliver naturfagligt. Til det formål er netop sprogteorien systemisk funktionel lingvistik, SFL, velegnet
14 |
Sprog i naturfag
Ind i naturfag.indd 14
28.01.2022 10.00
fordi den har fokus på indhold, på hvad sproget betyder. 2 Hvad dét indebærer, udfolder vi i denne bog. I sidste ende handler det om at undgå at sproglig utilstrækkelighed bliver en hindring for videre uddannelse, herunder en karriere inden for naturvidenskab. Naturfagslærerne kan det naturfaglige sprog. Det har de udviklet i løbet af deres uddannelse som en slags naturvidenskabens modersmål som de måske ikke spekulerer så meget over. Det ligger typisk som en implicit viden som man måske ikke kan og heller ikke har tænkt over at skulle kunne forklare for elever der endnu ikke kan det. Vi ved imidlertid at netop det at have fokus på hvordan naturfagssproget fungerer, speeder elevers faglige læring op og sikrer at alle elever får adgang til faget. Det kræver at naturfagslærerne tilegner sig ny viden om det naturfaglige sprog. Det er et nyt aspekt som kan virke forstyrrende idet det indfører en anden faglighed med nye fagtermer og fagsprog. Det kan ikke alene forekomme fremmedartet, men også komme i konflikt med naturfagssproget. Et og samme ord, for eksempel proces, har én betydning når man har sproglige briller på og en anden med de naturfaglige på. En naturfagslærer tænker velsagtens straks på en naturfaglig proces, for eksempel vandets kredsløb med alle dets stadier. I vores sprogmodel betyder proces at noget sker eller at noget er, og det dækker over en bestemt ordgruppe som for eksempel fordamper, stiger op, er. Men på sin vis er det tydeligt at de to måder at bruge termen proces på har noget med hinanden at gøre, nemlig at noget sker eller er. Denne dobbelttydighed kan volde problemer, og det må gøres tydeligt hvornår termer bruges i den ene eller anden sammenhæng.
2 Fagspecifik, SFL-baseret literacy kaldes på engelsk disciplinarity (se for eksempel Christie & Maton 2011). En bredere betegnelse er disciplinary literacy (se for eksempel Shanahan & Shanahan 2012). For yderligere viden om SFL-baseret undervisning henvises til Johansson & Ring (2015) og Mulvad (2012). I denne bog behandles først og fremmest det verbale sprog. Multimodale analyser af naturfagstekster findes i John Polias (2020).
Sprog i naturfag
Ind i naturfag.indd 15
| 15
28.01.2022 10.00
Bogens kapitler Bogen viser hvordan fag og sprog kan integreres naturligt i den faglige undervisning så eleverne kan blive så dygtige som muligt. Bogens grundlag er at sprog er uomgængeligt når man skal lære noget. Viden udtrykkes som verbalsprog, tegnsprog, tegning, grafik, film, lyd, osv. Eleverne lærer bedst hvordan skriftsproget i naturfag er, ved selv at skrive. Den indsigt de får når de skriver, styrker desuden deres læsning af tekster. Hovedærindet i bogen er at vise hvordan sprogbaseret undervisning i naturfag i grundskolen kan tilrettelægges. Bogen er altså rettet mod den praktiske undervisning. Men den formidler teori i et omfang der giver et fundament for videre sprogintegreret design af naturfagsundervisning lige fra 0. klasse til udskolingen. På bogens side på www.akademisk.dk ligger En faglig og sproglig progressionsplan i natur/teknologi. Her kan man se et forslag til hvordan man med bogen i hånden kan skabe en hensigtsmæssig natursproglig progression i et skoleforløb (jf. Fælles Mål). I kapitel 2, ”Elevtekster tager form efter undervisningen”, viser vi hvordan undervisningen har betydning for hvordan elevtekster kommer til at se ud. Ud fra tre elevtekster som vi i øvrigt bruger som gennemgående eksempelmateriale i hele bogen, kan vi pege på hvordan undervisningen der har ledt op til skrivningen af teksterne, har set ud. Med de tre meget forskellige tekster kan vi vise hvad det fagligt set betyder om en elev vælger den ene eller den anden måde at bruge sprog på. Til sidst i kapitlet opstiller vi nogle grundlæggende principper for hvordan man effektivt kan integrere elevers skrivning i naturfag i en undersøgende tilgang. I bogens Del I, ”Naturfaglige tekster”, præsenteres to helt grundlæggende kendetegn for naturfaglige tekster. Del I består af to kapitler: Kapitel 3, ”Tekstens struktur skal afspejle dens naturfaglige formål”, handler om at strukturere tekster så de besvarer den naturfaglige opgave som eleven har fået stillet. Hvis eleven skal forklare en sommerfugls livscyklus, skal teksten indeholde en række trin for at opgaven er løst. I kapitlet introducerer vi to typiske måder at bruge sprog på i naturfag: at beskrive og at forklare. Hvordan opgaven stilles, har også betydning for hvad eleven får mulighed for at lære. Det demonstrerer vi med en elevtekst som eksempel: en fair test-rapport. I kapitel 4, ”Tværfaglig sprogbrug – mellem hverdags-
16 |
Sprog i naturfag
Ind i naturfag.indd 16
28.01.2022 10.00
sprog og fagsprog”, ser vi på hvordan fagsprog adskiller sig fra hverdagssprog. Her introducerer vi en metode der giver overblik over graden af fagsprog i en tekst. En væsentlig faktor i teksters faglighed er deres grad af skriftsprogsagtighed, og her spiller såkaldte førfaglige udtryk en central rolle. Vi vælger at kalde det tværfaglig sprogbrug da det bliver brugt i fagtekster på tværs af fag. Del II, ”Naturfaglig viden – redskaber til naturfagligt sprog”, går tæt på fagtermer og faglig sprogbrug. Kapitel 5, 6 og 7 handler på hver deres måde om forskellige redskaber som lærer og elever kan anvende til at støtte faglig sprogbrug. I kapitel 5, ”Naturfaglige ting, dyr, mennesker og begreber – redskabet deltager”, ser vi på den ordgruppe som indeholder de typiske fagtermer i naturfag, for eksempel stængel, kuldioxid, myre, anemone, altså betegnelser for fænomener som ting, levende væsner og begreber. I kapitel 6, ”Naturfaglige processer – redskabet proces”, ser vi på det sproglige redskab proces som betegner den ordgruppe der i sproget sætter en proces i gang, og i kapitel 7, ”Naturfaglige relationer – redskabet omstændighed”, på redskabet omstændighed som bruges til at angive relationer mellem naturfaglige fænomener og processer, for eksempel hvor og hvornår noget er, hvorfor og hvordan. I Del III, ”Naturfaglig kompetence – at anvende naturfaglig viden”, hæver vi blikket op over det naturfaglige indhold og ser på de sammenhænge som naturfaglig viden indgår i. I kapitel 8, ”Naturfaglig argumentation – redskabet argumentation”, ser vi på hvordan elever ved brug af det sproglige redskab argumentation kan se en sag fra flere sider og udtrykke faglige nuancer. Det handler om at kunne begrunde et synspunkt eller en konklusion fagligt, men også om at afgrænse det emne der behandles, på en relevant måde. Kapitel 9, ”Naturfaglig systematik – redskabet thema”, handler om hvordan elever kan organisere deres viden i tekster på en naturfaglig måde. I naturfag håndteres for eksempel planteriget med en bestemt systematik, for eksempel Linnés taksonomiske systemer, og når elever skriver tekster, skal deres viden organiseres på en bestemt måde. Det sproglige redskab i dette kapitel er thema. Disse to dele af bogen, Del II og III, præsenterer således sproglige redskaber som læreren kan benytte i undervisningen til at styrke elevernes
Sprog i naturfag
Ind i naturfag.indd 17
| 17
28.01.2022 10.00
faglige udvikling. Vi demonstrerer de forskellige redskaber på en række forskellige tekster, både læremiddel- og elevtekster. Alle kapitlerne afsluttes med konkrete undervisningsaktiviteter som kan give ideer til hvordan man kan komme i gang med at anvende redskabet i sin egen undervisning. I bogens sidste del, Del IV, ”Sprogbaseret naturfagsdidaktik – at integrere fagsprog i undervisningen”, giver vi eksempler på hvordan læreren kan anvende bogens sproglige redskaber. I kapitel 10, ”At positionere sig som naturfaglig ekspert”, ser vi på hvordan elever kan indtage en naturfaglig ekspertrolle de mange steder i naturfag hvor elever har brug for at argumentere. Den undersøgende undervisning kræver at eleverne behersker argumentation i flere forskellige sammenhænge: når de skal fremsætte en påstand i form af en hypotese, når de skal vurdere hypoteser, resultater og undersøgelsesdesign, når de skal fortolke deres resultater og fremsætte en konklusion. Vi viser hvordan lærer og elever kan bruge bogens redskaber til at finde ud af hvad der sprogligt kræves når en elev for eksempel skal konkludere på en undersøgelse. På den baggrund kan netop det redskab vælges som vil være effektivt i en given situation. Til sidst i kapitlet viser vi ud fra en argumenterende elevtekst, Bier er i fare, hvad eleverne skal beherske sprogligt når de skal diskutere naturfaglige emner i et samfundsmæssigt perspektiv. Men hvad stiller vi op med skriftlige opgaver i naturfag som ikke er tænkt ind i en sprogbaseret undervisning? Skal vi forkaste den slags skriftlige aktiviteter? I kapitel 11, ”Skriftlige aktiviteter i undervisningen”, viser vi hvordan to udbredte aktiviteter kan suppleres så de bliver sprogbaserede: en opgave i en forlagsproduceret elevarbejdsbog og elevers selvevaluering. Vi viser hvordan læreren kan redidaktisere de skriftlige aktiviteter så de fastholder hvad eleven har gjort og lært med hensyn til begge aspekter – det faglige og det sproglige.
Læsevejledning De tre elevtekster som vi bruger som gennemgående eksempler i bogen, stammer fra et empirisk studie af tekster som elever har skrevet i perioden 2011-2012 i faget natur/teknik i 3.-5. klasse i et større udviklingsprojekt i
18 |
Sprog i naturfag
Ind i naturfag.indd 18
28.01.2022 10.00
en dansk kommune.3 De er udvalgt så de eksemplificerer hvordan elever på mellemtrinnet typisk udviklede deres fagsprog i det skoleår hvor lærerne for første gang prøvede at undervise sprogintegreret. Læsevejlederne havde på dette tidspunkt blot nogle få sproglige redskaber i deres værktøjskasse som de brugte i deres vejledning af naturfagslærere. Alligevel gjorde eleverne store fremskridt om end teksterne faldt meget forskelligt ud. Det viser at blot det at have fokus på en enkelt sproglig ressource i undervisningen flytter både tekstkvalitet og elevers læring. Det peger imidlertid også på at effekten af at anvende den systemisk funktionelle lingvistik i undervisningen er høj – en erfaring som lærerne i dette projekt deler med andre der verden over anvender sprogmodellen (se for eksempel Maagerø, Mulvad, & Tønnessen (2022)). Sprogmodellen er nemlig udviklet med det formål at være praktisk anvendelig i elevers sproglige arbejde, og sprogets anvendelsesside har været styrende for hvordan sprogteorien blev udformet.4 For at understrege at sprogmodellen ligesom et stykke værktøj er udformet efter hvad den skal bruges til, bruger vi metaforen redskab om de teoretiske betegnelser: Begreber i SFL siger ikke blot hvad sproget er, men også hvad det gør. Når elever skal lære at definere eksempelvis en sommerfugl, skal de blandt andet lære at sætte den i relation til andre fænomener, for eksempel sommerfuglen er et insekt. Redskabet relationel proces betegner at eleven med det redskab kan relatere dyret til dyreverdenen: Ordgruppen relationelle processer består af sådanne ord, for eksempel er, har, består af. Ved at sætte betegnelsen redskab foran de sproglige betegnelser gør vi det tydeligt hvornår vi skifter synsvinkel fra en naturfaglig til en sproglig vinkel. Vi har valgt metaforen redskab for at understrege at de sproglige 3 Teksterne er indsamlet fra Køge Kommunes skoler i 2011 og 2012 som en del af et udviklingsprojekt hvor fokus var at øge elevernes faglige niveau. I projektets første år fik læsevejlederne et kursus i sprogintegreret undervisning på 18 timer som de anvendte i projektets andet år. De tre gennemgående tekster i denne bog er indsamlet i projektets andet år. 4 En af grundene til at systemisk funktionel lingvistik er så anvendelig i pædagogiske sammenhænge, er at den bl.a. er udviklet i tæt samarbejde med lærere. M.A.K. Halliday (1923-2018) ledte i 1960’erne store skoleprojekter i Skotland. I 1976 flyttede Halliday til Sydney som blev centrum for den videre udvikling af SFL både inden for det pædagogiske felt og mange andre anvendelsesområder.
Sprog i naturfag
Ind i naturfag.indd 19
| 19
28.01.2022 10.00
begreber er midler til at opnå det der er bogens formål: at styrke fagligheden. Vi gør de to sider af fagligheden, fag og sprog, tydelige. Således siger eksempelvis kapiteloverskriften ”Naturfaglige ting, dyr, mennesker og begreber – redskabet deltager” at vi både har fokus på fag og sprog. På den måde viser vi at valg af sproglige redskaber styres af det faglige arbejde. Det gør det enkelt for naturfagslæreren at vælge mellem de mange sproglige redskaber: Hun kan i bogen finde frem til et fagligt område som hun har på programmet, og se hvilke sproglige redskaber det kunne være hensigtsmæssigt at anvende. Det er ikke en forudsætning for succes at læreren har det store overblik over alle de sproglige redskaber som præsenteres i denne bog. Man kan læse bogen i sin helhed, men man kan også læse den i småbidder, for eksempel et kapitel ad gangen. Læreren kan vælge netop det sproglige redskab som er enkelt at implementere i en given undervisningssituation på et givent klassetrin. I bogens opbygning ligger der en progression så de første kapitler præsenterer de mere enkle sproglige redskaber. Kapitel 10 om argumentation i naturfag er måske det mest komplekse fordi det at argumentere naturfagligt er en kompleks opgave. Som en pædagogisk strategi der stilladserer elevernes læring, anvender vi guidende spørgsmål. Formålet er at spørgsmålene styrer elevernes opmærksomhed så de fremkalder den viden som fagligt er på dagsordenen, og på en sådan måde at alle elever føler sig inviteret ind i samtalen og har tillid til at de kan bidrage. Spørgsmålene kan umiddelbart synes meget lette, for eksempel: Når forfatteren skriver ”din krop”, hvem tænker han så på? Men set fra en sproglig vinkel har det stor betydning. Det vigtigste er i begyndelsen at lærer og elever oplever succes: at læreren ser at eleverne bliver engagerede når de får opgaver som de mestrer, og at eleverne bliver stolte over at de kan leve op til de krav de bliver stillet overfor. Man kan blive hængende ved samme sproglige ressource i længere tid og anvende den på andre emner hvis det giver mening. Derefter kan man langsomt udbygge undervisningen ved på samme måde at fokusere på en sproglig ressource som er hensigtsmæssig i den undervisning som klassen er i gang med. Anvendt på denne måde kan læreren bruge bogen som en
20 |
Sprog i naturfag
Ind i naturfag.indd 20
28.01.2022 10.00
håndbog til at hente inspiration over flere skoleår. I et naturfagsteam kan bogen anvendes til at skabe sammenhæng og progression i elevernes fagsproglige udvikling. På bogens side på www.akademisk.dk er der som nævnt lagt et forslag til faglig og sproglig progression i naturfag med henvisninger til bogen. Bogen kan også læses efter interesseområder og dermed følge forskellige veje – veje som er styret af læserens arbejdsfunktion som underviser på læreruddannelsen, i grundskolen, som læsevejleder osv. og de deraf følgende forskellige faglige behov. Det er læserens interesse og formål der styrer hvad der læses hvornår og hvorfor. Man kan lægge den største vægt på undervisningspraksis og koncentrere sig om undervisningsaktiviteter og -eksempler. På bogens side på www.akademisk.dk findes supplerende materialer: undervisningsaktiviteter, lærervejledninger samt en faglig og sproglig progressionsplan. Sidst i bogen findes en liste med øvrig dansksproget litteratur om sprogbaseret undervisning med systemisk funktionel lingvistik (SFL) i grundskolen der også fint kan inddrages i arbejdet med bogen.
Sprog i naturfag
Ind i naturfag.indd 21
| 21
28.01.2022 10.00
90 mm
Grethe Kjær Jacobsen er selvstændig konsulent og oplægsholder på kurser, på professionshøjskoler, i grundskolen, på ungdomsuddannelser og i dagtilbud. Hun har mange års erfaring med implementering af sprogbaseret pædagogik med SFL, bl.a. som skolekonsulent i Køge Kommune. Hun har bidraget til en række bøger og artikler, bl.a. Læseløftet – en effektiv læsemetodik (2003), Erfaringer med læseløftet (2010) og Inklusionens didaktik (2013) sammen med A.M. Østergaard.
226 mm
Ruth Mulvad har i mange år forsket, udviklet og undervist i sprogbaseret pædagogik med SFL på professionshøjskoler, i grundskolen, på ungdomsuddannelser, i dagtilbud, nationalt og internationalt. Hun har vist nye fagspecifikke veje med SFL, fx i faget idræt, og bl.a. skrevet grundbogen om SFL til brug i grundskolen Sprog i skole. Læseudviklende undervisning i alle fag (2012), undervisningsmaterialerne Kommer tid – kommer sprog (2002) og Et ord flyver op (2002) samt en lang række artikler om SFL.
153 mm
18 mm
153 mm
90 mm
”Eleverne må lære det naturfaglige sprog for at en undersøgende, dialo-
Styrk elevernes faglighed gennem arbejdet med sprog
gisk og elevstyret undervisning kan lykkes: Hvis eleverne ikke kan stille faglige spørgsmål, opstille hypoteser, vurdere, argumentere og drage konklusioner, er fundamentet for en sådan undervisning væk.”
Det naturfaglige sprog er meget anderledes end det eleverne møder og anvender i deres hverdag, og det adskiller sig på mange måder fra sprogbrugen i skolens andre fag. Bogen introducerer til en måde at arbejde med skriftsprog i naturfag på som er integreret i en undersøgende og engagerende naturfagsundervisning.
Med teksteksempler fra mellemtrinnet guides læseren igennem analyse og evaluering af elevers sprog. Og hun får konkret inspiration til planlægning af undervisning der udvikler elevernes hverdagsagtige sprogbrug til et mere præcist og abstrakt fagsprog. Det gør dem naturfagligt kompetente – ikke blot på skrift, men også mundtligt.
Bogens ideer og redskaber kan anvendes på alle klassetrin så bogen kan fungere som en hånd- og inspirationsbog for læreren til sprogbaseret undervisning gennem et helt skoleforløb. Den giver lærerstuderende et solidt afsæt for arbejdet med sprogudvikling i naturfag.
Fra bogen
Ind i naturfag Fra tekster til naturfaglig kompetence
Bliv tilmeldt vores nyhedsservice på
www.akademisk.dk Omslag: henriettemork.dk
DIDAKTIK|SERIEN er lærebøger til undervisning på læreruddannelsens fag samt fagområderne under pædagogik og lærerfaglighed. Målet er at bidrage til analytisk forståelse og inspiration til, hvordan lærere og lærerstuderende på bedste vis kan forene teori og praksis.
DIDAKTIK|SERIEN
Ind i naturfag_DS_Omslag_153x226.indd 1
www.akademisk.dk
GRETHE KJÆR JACOBSEN & RUTH MULVAD
DIDAKTIK| SERIEN AKADEMISK FORLAG
www.akademisk.dk/professionsserien
03/02/22 13:21
