Genstart fællesskabet by Alinea

105 mm

134 mm

11 mm

Stine Reintoft er erhvervspsykolog, cand.psych. og autoriseret af Psykolognævnet. Hendes primære arbejdsområde er udviklings- og læringsprocesser på arbejdspladser, og hun interesserer sig særligt for samarbejde. Stine Reintoft er medredaktør på Tidsskriftet Erhvervspsykologi, forfatter til Kort & godt om samarbejde (2020) og medforfatter til bl.a. MUS-samtalen – ledelse af strategisk kompetenceudvikling (2021) og Ind i mindfulness (2010). www.stinereintoft.dk

Genstart fællesskabet sætter fokus på: • Hvad skal der til for at revitalisere fællesskaber, når sammenhængskraften er gået tabt? • Hvilke psykologiske understrømme påvirker arbejdslivet? • Hvordan genstarter man teamets samarbejde i et virvar af modsatrettede interesser? • Hvordan skaber man nye begyndelser, når situationen er fastlåst og konﬂikterne mange? Genstart fællesskabet henvender sig til alle, der interesserer sig for at skabe stærke organisatoriske fællesskaber – både teammedlemmet, som er en del af et arbejdende fællesskab, og lederen, som skal hjælpe samarbejdet på vej.

GENSTART FÆLLESSKABET

Foto: © Anne Kring

210 mm

Kriser og dybe forandringer i organisationer rammer både den enkelte og fællesskabet. På mange arbejdspladser er konsekvensen, at det gode samarbejdsmiljø forvitrer. Men fællesskaber har potentiale til at være det modsatte: et værn mod stress og en kilde til læring og mental næring. Sunde gruppemiljøer bidrager til trivsel, fordi tilhør til et fællesskab giver oplevelser af forbundethed og mening.

S T I N E R E I N TO F T

Fællesskabet som ramme for læring, næring og udvikling

134 mm

S T I N E R E I N TO F T

GENSTART FÆLLESSKABET OM SAMARBEJDE OG NYE BEGYNDELSER

WWW.AKADEMISK.DK

AKADEMISK FORLAG 9

788750

059424

105 mm

Bogen er hurtig at læse, nem at forstå og toprelevant for mig som leder. Jeg lukker bogen med en følelse af energi og mod til at tage hovedspring ind i professionelle fællesskaber og nye begyndelser. – Katrine Hauge, skoleleder på Grydemoseskolen, Espergærde Skole Bogen har aktuel relevans, fordi den kommer med idéer til, hvordan vi genstarter teams og arbejdspladser efter pandemiens undtagelsestilstand. Men den er meget større end det. Den forholder sig nemlig generelt til, hvad brydningstider, kriser eller dybe forandringer gør ved os som individer og som fællesskaber, og hvad vi kan gøre for at genstarte tilværelsen med godt samarbejde, fællesskab og god trivsel. – Asger Neumann, psykolog og partner, Human Act, og ekstern lektor ved Aarhus Universitet

Genstart fællesskabet

9788750059424_Genstart samarbejdet_til sats.indd 1

9/20/21 7:48 PM

9788750059424_Genstart samarbejdet_til sats.indd 2

9/20/21 7:48 PM

Stine Reintoft

GENSTART FÆLLESSKABET Om samarbejde og nye begyndelser

AKADEMISK FORLAG

9788750059424_Genstart samarbejdet_til sats.indd 3

9/20/21 7:48 PM

Genstart fællesskabet. Om samarbejde og nye begyndelser Stine Reintoft © 2021 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder fx, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Sidsel Fabech Bogen er sat med: Adobe Garamond Pro og Italian Plate No1. Omslag: Rasmus Funder – rasmusfunder.dk Sats: Lumina Datamatics Ltd. Tryk: ScandinavianBook

1. udgave, 1. oplag, 2021 ISBN: 978-87-500-5942-4 akademisk.dk

Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

9788750059424_Genstart samarbejdet_til sats.indd 4

9/20/21 7:48 PM

Indhold Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Fællesskaber, følelser og forandringer . . . . . . . . . . . . . . 9 En kompleks tid med modsatrettede oplevelser og behov . . . 11 Fællesskab sikrer sammenhold og sammenhængskraft . . . . 12 Fundamentet for organisationens trivsel . . . . . . . . . . . 13 Bogens opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

1 Mening og identitet i arbejdslivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19 Psykologiske understrømme . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Individualismens tidsalder . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Individualiseringens spændetrøje . . . . . . . . . . . . . . . 24 Samarbejdet der blev virtuelt . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Teaming og flydende samarbejdsformer . . . . . . . . . . . 29 Tilhør og fælleshed i arbejdslivet . . . . . . . . . . . . . . . 31 Social isolation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Når teamet mangler sammenhængskraft . . . . . . . . . . . 34 Ensom eller alene? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Social smerte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Ensomhed som signal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Store individuelle forskelle og behov . . . . . . . . . . . . . 44

2 Kriser og forandringer ledsages af uvished . . . . . . . . . . . .49 Når strukturer opløses, træder uvisheden frem . . . . . . . . 50 Vi søger øer af sikkerhed midt i uvisheden . . . . . . . . . . 51 Behovet for kontrol under en ukontrollabel pandemi. . . . . 53

9788750059424_Genstart samarbejdet_til sats.indd 5

9/20/21 7:48 PM

3 Tilbage i det samarbejdende fællesskab . . . . . . . . . . . . . .61 De uundgåelige, men foranderlige følelser . . . . . . . . . . 62 For meget og for lidt snak om følelser – hvor går grænsen? . . . 64 Opmærksomhedspunkter: Når trivslen skal på dagsordenen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 At rumme kompleksiteten indadtil . . . . . . . . . . . . . . 68 Den gode samarbejdskultur . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Digitalt samarbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Feedback og anerkendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Det såkaldt flade hierarki . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76

4 Håb og nye begyndelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .81 Fællesskabet bygger på løfter og tilgivelse . . . . . . . . . . . 82 Fordi vi handler, begår vi fejl . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Nye begyndelser går via håbet . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Dialog og fælleshed er vejen til nye begyndelser . . . . . . . 85 Hvor er genstart-knappen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Faser i genstarten af samarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . 88 Et navigationskort for samarbejdet . . . . . . . . . . . . . . 89 Forskelle og forskellighed i teamet . . . . . . . . . . . . . . 90 Et lærende mindset er kollektivets lim . . . . . . . . . . . . 93 Det åbne sind er en dyd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Fire opmærksomhedspunkter til opbygning af samarbejdsmiljøet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Genstart via fælles mentale modeller . . . . . . . . . . . . 104 Genstart via sproget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 Genstart via kollektiv erindring. . . . . . . . . . . . . . . 113 Indbyrdes risikovillighed og tillid er byggesten . . . . . . . 117

9788750059424_Genstart samarbejdet_til sats.indd 6

9/20/21 7:48 PM

Afslutning: Uperfekte relationer sætter os i bevægelse . . . . . 125 Meningsfulde og nærende fællesskaber . . . . . . . . . . . 126 Vi skal værne om det fysiske møde . . . . . . . . . . . . . 127 Teamsamarbejde skaber tilhør . . . . . . . . . . . . . . . 128

Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 Noter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135

9788750059424_Genstart samarbejdet_til sats.indd 7

9/20/21 7:48 PM

9788750059424_Genstart samarbejdet_til sats.indd 8

9/20/21 7:48 PM

Indledning Kriser og dybe forandringer har kraften til at forstørre og forstærke dynamikker, som i forvejen er til stede i grupper. Og de har kraften til at påvirke mennesker på et dybere plan. Kriser og forandringer sætter spor i måden, vi tænker og har det på; såvel på arbejdet som privat. Samtidig er brydningen mellem det individuelle og det fællesskabende for mange svær at balancere i – og det i stigende grad. Det er en erfaring, jeg i de seneste år løbende har gjort mig, når jeg arbejder med teams og grupper i organisationer. Og mange kæmper med brydningen mellem den enkelte og fællesskabet – både ledere, medarbejdere, konsulenter og HR-folk. Og det med god grund. For hvad er hvad, når så mange forskelle, så mange stemmer og så mange analyser er til stede i gruppen? Hvad er på færde under overfladen, og hvad skal vi tænke om det, der foregår på indersiden hos den enkelte, og så det, som kommer til udtryk imellem mennesker i grupper, som skal samarbejde om vigtige opgaver inden for en professionel ramme? Hvad er okay, og hvor går grænsen? Og hvem skal tegne grænsen op, hvis det skal gøres? Hvad kan det gode fællesskab, og hvornår bliver det destruktivt og skal hjælpes tilbage på sporet?

Fællesskaber, følelser og forandringer Coronakrisen har ramt os det med en styrke som intet andet, jeg har oplevet i mit virke som erhvervspsykolog. Stort Indledning

9788750059424_Genstart samarbejdet_til sats.indd 9

9/20/21 7:48 PM

set intet sted på Jorden har ikke været berørt enten økonomisk, socialt eller sundhedsmæssigt. Og det har sat vores livsførelse i en form for undtagelsestilstand og forandret de tilhørende vaner, strukturer og planer, som vi normalt læner os ind i. Coronakrisen har kastet et røgslør ud, som provokerer mange mennesker. Med det mener jeg, at vi alle har levet med uvished i en grad, som vi sjældent gør – og da slet ikke på samme tid. Vi er blevet konfronteret med ubesvarede spørgsmål og har forholdt os til nye normer for adfærd fra uge til uge eller fra måned til måned. Restriktioner og normer for adfærd er formuleret fra samfundets autoriteter og myndigheder. Autoriteter har vi det forskelligt med, og derfor ser vi en række modsatrettede reaktioner på netop kommandovejene. Reaktioner, som spænder fra villighed til manglende vilje til at ”rette ind” efter løbende guidelines. De løbende nye og restriktive kodekser, love og anbefalinger – kombineret med en uklar tidsdimension – får følelser frem, som normalt ikke kommer op til overfladen. Disse følelser påvirker ikke kun vores private liv, men også arbejdslivet og de relationer, vi indgår i her. Denne bog vil kredse om især to spørgsmål: • Hvilke følelser og tilstande spiller ind på individet og påvirker fællesskabet, når grupper i organisationer skal samles og genstartes efter en krise eller en større forandring? • Hvad kan man stille op og tænke om det, der udspiller sig under kriser og forandringer, og hvordan får man styr på en skude i søgang? 10

Genstart fællesskabet

9788750059424_Genstart samarbejdet_til sats.indd 10

9/20/21 7:48 PM

En kompleks tid med modsatrettede oplevelser og behov Kriser og forandringer giver ofte vind i sejlene til håb og drømme om mulige ændringer og nye veje at gå. Men kun hvis situationen gribes an på måder, der vækker tillid, og som erkender det særligt menneskelige, som udspiller sig under det, jeg kalder dybe forandringer. Dybe forandringer I denne bog dækker dybe forandringer over forandringer, der har karakter af at ændre enten roller, arbejdsmetoder, relationer eller arbejdsforhold på måder, som påvirker arbejdsidentiteten. Det vil sige forandringer, som i høj grad handler om, hvordan vi forstår os selv i forhold til en given forandring.

Mennesker har altid forskellige måder at skabe mening på i forbindelse med forandringer. Da alt, hvad der tilhører fremtiden, samtidig i en vis forstand er usikkert, er der behov for, at vi stopper med at bagatellisere forandringer. I stedet bør vi tage fat på dialoger om alt det nye (måske i første omgang præget af frygt og uro) med nænsomhed og respekt. Ledere kan her gå foran og hjælpe medarbejdere og fællesskaber med at meningsskabe og at tænke al den uvished ind, som naturligt følger af en forandringsproces. Uvisheden ved det foranderlige er et vilkår. Og forandringer er foranderlige størrelser, fordi vi aldrig kan kontrollere begivenheder til fulde, og fordi de fortolkes og genfortolkes undervejs. Samtidig opleves forandringer forskelligt, alt efter om man er i dem, eller om man befinder sig i tiden derefter. Indledning

9788750059424_Genstart samarbejdet_til sats.indd 11

9/20/21 7:48 PM

Og alt efter hvor man befinder sig i organisationen. Det, som (top)ledelsen typisk betragter som en strategisk forandring, kan for medarbejderne fx virke som en ubetydelig forandring, hvorimod det, topledelsen betragter som en mindre ændring i organisationen, af medarbejderne kan opleves som en radikal eller dyb forandring, fordi den forandrer vigtige forhold i hverdagen, der har betydning for oplevelsen af, hvem vi er (Bruskin, 2021). Bogens betegnelse dybe forandringer peger i retning af de psykologiske processer, som ledsager nye organiseringer, der i en vis forstand altid vil være undervejs. Dette er i tråd med en procesfilosofisk forståelse af forandring, som handler om, at vi forsøger at indfange stabilitet, fordi vi gerne vil kontrollere og styre organisationen så vidt, det er muligt, men at det foranderlige, midlertidige og ustabile i bund og grund er vores primære terræn.

Fællesskab sikrer sammenhold og sammenhængskraft Denne bog vil give dig et afsæt til at forstå og agere i en kompleks tid med divergerende oplevelser og behov. Den er tænkt som en hjælp for både dig, der er teammedlem, og som på den ene eller anden måde er en del af et arbejdende fællesskab, og for dig, der er leder, og som skal hjælpe samarbejdet på vej. Mit fokus i bogen er på det særligt menneskelige ved den måde, som vi forholder os til kriser og forandringer på, og ved de vilkår, vi har for at imødekomme kriser i fællesskaber. Her trækker jeg på udvalgte sociologiske og filosofiske tænkere, som er særligt relevante i denne sammenhæng. 12

Genstart fællesskabet

9788750059424_Genstart samarbejdet_til sats.indd 12

9/20/21 7:48 PM

I mit arbejde får jeg igen og igen øje på noget, som vi særligt kæmper med i vores tid og har behov for at gøre noget ved, nemlig at (gen)etablere fællesskabet som ramme for individets læring, næring og udvikling. Vi trænger til at forbinde os til hinanden i gode, sunde gruppemiljøer, og arbejdspladser er et godt sted at fastholde dette fokus. Undervejs i bogen skulle det gerne blive tydeligt, at det, der er på spil, både er vores generelle livskvalitet og organisationernes konkrete løsning af de opgaver, som kræver et koordinerende, smidigt og produktivt samarbejdende fællesskab. En stigning i omfanget af såkaldt hybride eller fleksible arbejdspladser efter erfaringerne under COVID-19 gør det endnu mere væsentligt (men nok også sværere) at have fokus på sammenhold, sammenhængskraft og det gode samarbejde.

Fundamentet for organisationens trivsel Tal fra en større arbejdsmiljøundersøgelse lavet i 2019 for Dansk Magisterforening viser, at det allervigtigste for et godt psykisk arbejdsmiljø er samarbejdet med kollegaerne – i hvert fald ifølge akademiske medarbejdere. I alt 21 procent af undersøgelsens cirka 5.000 respondenter svarer, at den største effekt på trivslen er et godt samarbejde med kollegaer. Andre vigtige forhold, der spiller en rolle for trivslen, er: at blive anerkendt for et veludført stykke arbejde, og at arbejdspladsen ikke er præget af stress (”Psykisk Arbejdsmiljø”, Dansk Magisterforening, 2019). Det kan altså betale sig at sætte fokus på det gode samarbejde og lægge kræfter i at få teams og arbejdsgrupper til Indledning

9788750059424_Genstart samarbejdet_til sats.indd 13

9/20/21 7:48 PM

at fungere som gode og produktive fællesskaber. I min tidligere bog Kort & godt om samarbejde (2020) har jeg beskrevet, hvordan det bl.a. kan gøres ved at arbejde med at opbygge tillid, træne evnen i gruppen til at være uenige og skabe psykologisk tryghed i de teams, der skal samarbejde. I denne bog fokuserer jeg på, hvad der skal til, for at den pressede gruppe kommer godt i gang efter kriser, sammenlægninger, omstillinger og større forandringer. Når samarbejdet går skævt i et team, er det nogle gange svært i praksis at gennemskue, hvilke processer der er på færde. Denne bogs formål er ikke at give et fuldstændigt overblik over den bagvedliggende gruppepsykologi, men at give en psykologisk forståelse for nogle af de underliggende mekanismer, der særligt træder frem under og efter kriser og forandringer. Bogen giver desuden input og konkrete idéer til at hjælpe grupper og teams i gang med det gode samarbejde, når der har været udfordringer. Med bogen i hånden kan du få en pejling på, hvad du skal holde øje med i det samarbejdende kollektiv, ligesom du får konkrete greb til veje at gå, som kan hjælpe teamet i gang med en god ”ny start”. I bogen er der løbende anonymiserede eksempler fra mit arbejde som erhvervspsykolog. De har til formål at levendegøre pointer, metoder og tilgange til at arbejde konkret med at udvikle velfungerende samarbejdsmiljøer. Med sit fokus på genstart af samarbejde efter kriser og dybe forandringer er bogen tænkt som en inspirationskilde til at skabe nye begyndelser for arbejdende fællesskaber. Dens formål er at skabe fokus på, hvad der særligt i kriseog forandringstider bliver vigtigt at undersøge og forholde 14

Genstart fællesskabet

9788750059424_Genstart samarbejdet_til sats.indd 14

9/20/21 7:48 PM

sig til, når vi enten er en del af eller leder teams og arbejdsgrupper. Mit håb er, at bogen kan give mod og lyst til at skabe nye begyndelser i fællesskabets ånd – det er vigtigere end nogensinde.

Bogens opbygning Bogen falder i fire dele. Den første del fokuserer på den samfundsskabte individualisme, som igennem en årrække har præget os, og de følelsesmæssige koblinger af oplevet ensomhed og social isolation i arbejdslivet, som følger heraf. Bogens anden del sætter fokus på de oplevelser af uvished og mangel på kontrol, som ofte følger med store forandringer og kriser. COVID-19 bruges her som et eksempel på, hvilke psykologiske effekter der kan spores i arbejdssammenhænge, når uvisheden for alvor råder. Bogens tredje del peger i retning af gode tilgange og grundlæggende opmærksomhedspunkter, når teamet skal i gang igen efter en krise eller en større forandring: Hvad kan man med fordel tænke og gøre, når fællesskabet skal tilbage på sporet efter krisen, eller når en gruppe skal hjælpes i gang med at samarbejde under nye vilkår? Endelig er der i bogens fjerde del fokus på filosofiske betragtninger vedrørende genstart og nye begyndelser i organisatoriske sammenhænge. Vi kigger også på nogle konkrete veje til at genstarte samarbejdet, eksempelvis ved hjælp af kollektiv hukommelse og fælles mentale modeller.

Indledning

9788750059424_Genstart samarbejdet_til sats.indd 15

9/20/21 7:48 PM

105 mm

134 mm

11 mm

GENSTART FÆLLESSKABET

210 mm

S T I N E R E I N TO F T

Fællesskabet som ramme for læring, næring og udvikling

134 mm

S T I N E R E I N TO F T

GENSTART FÆLLESSKABET OM SAMARBEJDE OG NYE BEGYNDELSER

WWW.AKADEMISK.DK

AKADEMISK FORLAG 9

788750

059424

105 mm