Projektopgaver på pædagoguddannelsen

Page 1

PROJEKTOPGAVER

PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN

Trin for trin

Akademisk
Forlag

Projektopgaver på pædagoguddannelsen. Trin for trin

Mia Lund Andersen

© 2023 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Signe Hastrup og Karen Lise Søndergaard Brandt

Omslag: Berger Joa Sats: Demuth Gra sk Bogen er sat med: Adobe Garamond og Acumin Tryk: ScandinavianBook

1. udgave, 1. oplag, 2023 ISBN: 978-87-500-5947-9 akademisk.dk

Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 150 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

Kvantitativ eller kvalitativ tilgang..............39 Valg af kvalitative eller kvantitative observationsformer...43 Valg af kvalitative interviewformer 43 Valg af dig selv som datakilde................44 Valg af forskellige metodiske tilgange og greb........45 Planlægning af tid og anslag . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Indhold Forord ...............................7 Introduktion ............................9 FASE 1: Fra indledning til undersøgelsesdesign ......13 1. Vejen til problemformuleringen . . . . . . . . . . . . . . . 15 Emne og problemstillinger . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Informationssøgning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Problemformuleringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Skriv indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 2. Videnskabsteoretisk retning og teoretiske positioner .....27 Få fat på videnskabsteori ..................27 Find den videnskabsteoretiske retning . . . . . . . . . . . 28 Hermeneutik........................30 Fænomenologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Pragmatisme ........................32 Kritisk teori . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Konstruktivisme – socialkonstruktivisme..........34 Positivisme .........................35 Vælg videnskabsteoretisk retning..............36 3. Metodevalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

Etik i undersøgelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 4. Metodebeskrivelsen .....................49

Undersøgelsens troværdighed................49

Opbygning af metodebeskrivelsen . . . . . . . . . . . . . 51 Find vejen igennem metodebeskrivelsen . . . . . . . . . . 55

Metodeafsnittet er bindeled . . . . . . . . . . . . . . . . 57

FASE 2: Fra indsamling af datamateriale til analyse . . . 59 5. Forbered og gennemfør dataindsamling ...........61

Forberedelse til dataindsamling...............61 Mængden af indsamlet datamateriale............64 6. Behandling af indsamlet data . . . . . . . . . . . . . . . . 65

Bearbejdning rummer overraskelser . . . . . . . . . . . . 65

Sortering og kategorisering . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

Datamaterialets karakter ..................71 7. Analysen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73

Analysens indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73

Empirianalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74

Teoretisk analyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77

Delopsamlinger.......................78

Vægtning af empiri og teori . . . . . . . . . . . . . . . . 79

Find vej og hold fokus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79

FASE 3: Fra refleksion til konklusion . . . . . . . . . . . . 81

8. Handleforslag, vurdering, refleksion . . . . . . . . . . . . . 83

Fremstilling af handleforslag . . . . . . . . . . . . . . . . 84

Re eksion over handleforslag . . . . . . . . . . . . . . . 84

Vurdering af handleforslag . . . . . . . . . . . . . . . . . 85

9. Konklusion
. . . . . . . . . . . . . . . . . . 87
. . . . . . . . . . . . . . . . 87
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 10. Fuldend din opgave .....................91 Afslutning ............................93 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
og resumé .
Den præcise konklusion . .
Det korte resumé......................89 Emneord . .

Forord

Inspirationen til denne bog udspringer af de mange studerendes arbejde med projektopgaver, jeg har fået indblik i gennem årene –både som lektor på pædagoguddannelsen i Viborg og som faglig mentor for kandidat- og specialestuderende på Aarhus Universitet.

Der ndes mange bøger om opgaveskrivning, men fælles for dem er, at de enten bliver for omfattende og almene eller for korte og forsimplede.

Denne bog er mit bud på en overskuelig guide, der fører den pædagogstuderende igennem de trin, der er nødvendige for at gennemføre et undersøgende projekt og skrive selve projektopgaven. Ambitionen er – i en kort, konkret og anvendelsesorienteret form – at give studerende forudsætningerne for at imødekomme og indfri de krav og forventninger, som stilles til undersøgende projektopgaver på videregående uddannelsesniveau.

I tilblivelsen af bogen har de studerende på hold PV20S-SF på pædagoguddannelsen i Viborg afprøvet og givet feedback på dele af indholdet, hvilket jeg her vil takke dem for. Også en tak til de nuværende studerende og alumner, som har bidraget med deres konkrete projektopgaver til materialet på bogens hjemmeside.

For det faglige overskud og overblik samt engagementet og den konstruktive kritik omkring den kvantitative tilgang og de metoder og eksempler, som knytter sig dertil, takker jeg min mand, omas Lund Andersen, cand.scient., matematiker og statistiker.

Endelig har jeg endnu en gang glæden af at takke seniorredaktør Signe Hastrup for den vedvarende inspiration gennem skarpe og præcise blikke samt hendes varme engagement og den dybe interesse for den pædagogiske profession og pædagoguddannelsen.

Hasseris, Aalborg, december 2022, Mia Lund Andersen

Forord 7

Introduktion

Projektopgaven hører til den genre af fagtekster indenfor akademisk opgaveskrivning, som er kendetegnet ved at være selvstændigt undersøgende. Projektopgaven kaldes undertiden også en projektrapport, en selvstændig opgave, en undersøgende projektopgave og på engelsk et research paper.

Kendetegnene for en projektopgave er, at den følger en række videnskabelige kriterier og en bestemt opbygning, hvor alle elementer i projektopgaven bygger ovenpå hinanden og bliver til en sammenhængende enhed. Som studerende har du en vejleder tilknyttet, som du kan gå i dialog med om at sikre, at opbygning og de videnskabelige kriterier følges undervejs i din arbejdsproces med projektopgaven.

At projektopgaven er en selvstændig undersøgende opgave, betyder, at du indenfor et bestemt emne selv identi cerer problemstillinger og formulerer et problem, som er muligt for dig at undersøge og dermed blive klogere på. I projektopgaven udvælger du også selvstændigt pædagogfaglig og anden relevant viden, som kan hjælpe dig med at undersøge det problem, du har formuleret. Du vælger også selvstændigt en videnskabsteoretisk retning, som udgør det overordnede perspektiv i din undersøgelse, og i forlængelse heraf tilrettelægger du en velegnet fremgangsmåde til din undersøgelse. Endelig skal du på selvstændig vis behandle teori og datamateriale samt analysere, re ektere, vurdere og konkludere på det, du nder frem til i dit projekt.

Alle de nævnte elementer og trin, der skal til for at opbygge og gennemføre en projektopgave, hjælper denne bog dig med at gennemføre og forstå meningen med.

På pædagoguddannelsen arbejder du først med at forstå og anvende eksisterende viden og pædagogfaglig teori på en praksisrettet og praksisudviklende måde. Det vil sige, at du arbejder med viden for praksis i form af forskellige pædagogiske teoriers normative perspektiver på, hvordan mennesker bør handle, og hvordan mennesker kan ændre på handlinger. Til forskel herfra er projektopgaven en øvelse i

Introduktion9

at skabe viden om praksis. Her arbejder du med at undersøge, hvordan et givent fænomen, du selv har udvalgt, er, eller hvad der forårsager og ligger bag dette fænomen. Det, du nder frem til gennem din undersøgelse i en projektopgave, kan bidrage til viden for praksis, fordi en undersøgelse skaber nye forståelser og nye blikke ind i det, som sker i praksis, og desuden nuancerer den pædagogfaglige teori, som du har udvalgt og arbejdet med i projektopgaven. Du øver dig dermed i at fremstille viden for praksis i form af nye normative perspektiver, som andre aktører indenfor det pædagogiske felt kan anvende på udviklende måder. I en projektopgave er det dermed dig, som prøver kræfter med at skabe viden for praksis.

Den undersøgende tilgang er helt central i projektopgaver, hvilket indebærer, at du med ægte nysgerrighed og åbenhed undersøger et problem grundigt. Formålet med projektopgavens undersøgelse er ikke at nde løsninger på et problem, men at blive klogere på det. At gennemføre en projektopgave er således også en lille dannelsesrejse, hvor du undervejs i processen bliver klogere på noget i verden, og måske bliver du også klogere på dig selv, og hvem du er i verden.

Bogens opbygning

Bogen gennemgår i kronologisk rækkefølge tre faser, du skal igennem, når du laver en undersøgende projektopgave. Hver fase indeholder en række overordnede trin, du skal tage, og til hvert trin har bogen forskellige hjælpeværktøjer, du kan bruge, uanset om det er første gang, du skal skrive en projektopgave, eller du allerede har erfaringer med genren.

Løbende igennem bogen nder du følgende:

• OVERBLIK: Oversigter over forskellige områder,fx videnskabsteoretiske retninger, kvalitativ og kvantitativ tilgang samt konkrete fremgangsmåder, du kan følge eller bruge som inspiration til at sætte nye tanker i gang, starte op eller komme i mål med at skrive fx indledning, metodebeskrivelse, analyse mv.

Projektopgaver på pædagoguddannelsen

10

• HUSK: Huskelister og informationer, som hjælper dig til at forberede eller forudse det, du skal være opmærksom på fx vedrørende etik i undersøgelser, resuméet, npudsning af opgaven m.m.

• ORD: Beskrivelser af specielle ord, som bruges indenfor det akademiske og videnskabelige område.

• EKSTRA: Via QR-koder til bogens hjemmeside nder du diverse ekstramaterialer i form af konkrete eksempler på det, kapitlet behandler, guides til metodiske greb samt litteraturforslag til eventuel videre læsning.

Den skriftlige del af en undersøgende projektopgave skal fremstå som en lineær fremadskridende proces, men selve forløbet i den praktiske gennemførelse af projektet udspiller sig i en dynamisk, vekselvirkende og ikke-lineær proces, hvor det, der sker i en fase og på et trin, afgør, om du skal gå frem, tilbage eller hoppe videre til nogle af de næste trin. I en undersøgende projektopgave kommer du til at skabe din egen vej, og undervejs kommer du til at tage forskellige afstikkere for så at vende tilbage til det, som ender med at blive din hovedvej. Jeg håber, at bogen vil give dig en god og tryg oplevelse med at udarbejde projektopgaver samt inspirere og bistå dig undervejs, når du kommer i tvivl om, hvilken vej du skal vælge, eller når du har brug for at tjekke, om du er på din rette vej.

God fornøjelse på rejsen med din undersøgende projektopgave.

Introduktion 11
9 788750059479

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.