Forord

Christian Bason, CEO, Dansk Design Center

For et par år siden udforskede vi i Dansk Design Center designerens rolle i fremtiden. Vi samlede en gruppe af eksperter og repræsentanter for designbranchen og præsenterede dem for radikalt forskellige bud på, hvordan fremtiden kunne blive i år 2050. Kommer vi til at leve i en verden præget af højteknologi og vild markedsøkonomi? Eller kommer vi til at leve i en verden, hvor miljømæssige, sociale og menneskelige værdier kommer først, og hvor vi dyrker nærmiljøet og naturen i små fællesskaber?

I alt udforskede vi fire markante bud på fremtider, som kunne blive til virkelighed. Dernæst spurgte vi: Hvad bliver designerens rolle? Hvordan kommer mennesker til at arbejde med skabelsen af nye produkter, tjenester, forretningsmodeller og systemer? Der kom mange forskellige svar, alt efter hvilket fremtidsscenarie der var tale om. Designere kunne indtage mange forskellige positioner, roller og skikkelser – afhængig af konteksten.

Men en enkelt ting gik igen, uanset scenarie: designeren som etikkens håndhæver. Ligegyldigt, hvilken verden vi ville komme til at leve i, vurderede gruppen af eksperter og beslutningstagere, at etik ville blive et ufravigeligt omdrejningspunkt for fremtidens skabende og kreative professionelle.

Det er derfor, den bog du nu holder i hånden – eller lytter til – er så vigtig. For det er umuligt at forestille sig en fremtid, hvor evnen til at forstå og håndtere etiske dilemmaer ikke bliver endnu vigtigere end i dag. Det

gælder designere, men det gælder også teknologer, ingeniører, innovatører og de beslutningstagere i virksomheder og i den offentlige sektor, som afgør, hvilke produkter og tjenester der skal udvikles – og hvilke der ikke skal. Netop derfor har vi brug for at blive klogere på etik. Vi har brug for at blive klogere på, hvordan det er muligt at handle ansvarligt i en verden, som bliver mindre og mindre gennemsigtig ikke alene for almindelige mennesker, men også for dem hvis beslutninger har stor rækkevidde og betydning for andre.

Etik handler nemlig om de valg, vi træffer. Om at gøre noget ikke blot fordi man kan, men fordi man bevidst og reflekteret siger, ”dette er det rigtige at gøre”. Men hvordan kan vi sikre, at ledere, udviklingsfolk og designere gør ”det rigtige”? Ud fra hvilke standarder og værdier skal det opgøres?

I en tid præget af hastig teknologisk udvikling bliver vi som mennesker, som forbrugere og som borgere i stigende grad stillet over for muligheder, vi ikke kan gennemskue konsekvenserne af. Kunstig intelligens og maskinlæring er efterhånden en integreret del af de apps, vi bruger, og de produkter, vi køber – højttalere, fjernsyn, digitale assistenter som SIRI, Google og Alexa, osv. Hvis jeg er forbruger og anvender denne app, hvem får så adgang til mine data? Hvis jeg er læge og et stykke software giver mig forslag til beslutninger for mine patienter, hvordan genereres de forslag så? Hvis jeg er leder og skal markedsføre et intelligent produkt, hvorfra ved jeg så, at det ikke gør mere skade end gavn for de kunder, som anvender det?

Samtidig er der stigende fokus på bæredygtighed – miljømæssigt, socialt, økonomisk, menneskeligt. Bæredygtighed er dybest set en etisk fordring. For det forudsætter handlinger, der sætter et positivt aftryk for mennesker, samfundet og planeten. Men bæredygtig handling er også fuld af dilemmaer og modsætninger, som man må navigere i. Skal man køre i en elbil, selv om batteriet er fremstillet under kritisable forhold for arbejdstagerne? Skal man deltage i et møde om klimapolitik, selv om det kræver at man flyver dertil? Skal man tage toget i stedet, men så miste to ekstra dages samvær med sin familie?

Hvad der er rigtigt og forkert kommer til at handle om værdier – personlige værdier, ja, men også organisationers værdier, og måske endda

samfundets værdier. Det betyder at dem, der skaber de nye løsninger – alle dem, der engagerer sig i designprocesser – skal være i stand til at reflektere og bedømme rækkevidden og konsekvenserne af deres beslutninger på langt flere parametre end tidligere. Fra en verden, hvor det kun var teknologisk formåen og økonomiske parametre, der satte begrænsningerne, bliver vi nu nødt til at opstille andre rammer. Vi bliver nødt til at bringe vores værdier i spil og favne tvivl, usikkerhed og sårbarhed. Kun derved kan vi stille de vanskelige spørgsmål, som er forudsætningen for mere etisk handling. Man kan kun gøre det rigtige, hvis man samtidig ved, hvad der ville være forkert.

Regeringer og erhvervsledere verden over har erkendt, at bæredygtighed – og dens nære kusine, ansvarlighed – er kommet for at blive. Nye reguleringer, rapporteringskrav og mærkningsordninger er blevet dagens orden, ikke alene inden for miljø og klima, men også inden for sociale forhold. CSR – virksomhedens sociale ansvar – er i mange virksomheder gået fra at være et vedhæng til forretningen til en afgørende strategisk ressource. ESG (Environmental, Social, Governance) er blevet en forståelsesramme – ikke kun for ansvarlige investeringer, men for den måde, en virksomhed i det hele taget skal opføre sig på. Impact – eller på dansk aftryk – er et begreb, som rækker endnu videre og rejser spørgsmålet: Giver denne virksomhed mere til verden, end den tager?

Endemålet må nødvendigvis være, at private virksomheders grundformål ikke længere alene er at tjene penge, men at skabe positiv værdi for mennesker, samfund og natur – og derigennem skabe en rentabel forretning. Som ex-Unilever CEO Paul Polman skriver i bogen Net Positive (2021) bliver en virksomheds økonomi et resultat af dens adfærd – ikke målet i sig selv. I min egen nye bog, Expand: Stretching the Future by Design (2022), skriver jeg sammen med Jens Martin Skibsted, at etisk handling er at tilføre værdi til verden. Mere etisk handling er at skabe mere værdi – og det gælder ikke kun individer, men også virksomheder og organisationer.

Med det udgangspunkt virker det klart, at fremtidens økonomi må blive etisk. Det må blive en økonomi, hvor forretningsmæssige resultater drives af det aftryk, man sætter på verden – af etisk handling. Det vil være en øko-

nomi, hvor etik er blevet et afgørende konkurrenceparameter. Givet de accelererende klimamæssige og sociale udfordringer, vi står over for, er omstillingen til en sådan etisk økonomi noget, der i den grad haster. Samtidig er der et potentiale for en lille åben økonomi som Danmark, hvor vi gennem mere end et halvt århundrede har vist, at vi kan skabe forretning på en måde, der balancerer med menneskers velfærd og samfundets behov. Tiden er kommet til at tage den model et skridt videre.

Hvordan omsætter man fine etiske principper til konkrete handlinger? Sammen med denne bogs forfatter tog vi for nylig den udfordring op i Dansk Design Center og gennemførte i samarbejde med Industriens Fond projektet Det Digitale Etikkompas. Tankegangen var som følger: Kan etik, særligt i skabelsen af digitale produkter, blive et konkurrenceparameter for danske virksomheder?

Vi involverede en håndfuld designbureauer og virksomheder – fra store koncerner som Danske Bank og Roche til startups som Corti og Holo – sammen med førende eksperter inden for etik, teknologi, kunstig intelligens, design og produktudvikling. Over et års tid byggede vi en helt ny ressource, Det Digitale Etikkompas, som er et værktøj, der kan bruges af designere, udviklere og beslutningstagere til at afgøre, om en digital løsning er etisk: Sætter løsningen reelt mennesker i centrum, eller bliver mennesket styret af teknologien? Manipulerer produktet brugeren til at gøre noget, der ikke er i vedkommendes interesse? Bliver kundens data misbrugt? Er det gennemskueligt, hvordan teknologien påvirker os? Eller skaber løsningen utilsigtet ulighed i vores samfund?

Vi lærte meget af projektet. Det viste blandt andet, at de færreste virksomheder har et fælles sprog for etik. Vi kunne også konstatere, at budskabet om etiske digitale produkter ikke nødvendigvis kun er positivt. At fortælle, at man nu arbejder med etik, kan svare til at indrømme, at man som virksomhed har et problem på området. Kunderne kunne med rimelighed spørge: Har I da ikke altid ageret etisk? Vi så også, at digital etik ofte reduceres til et spørgsmål om for eksempel GDPR-efterlevelse. Men digital etik er meget mere end det – temaerne omfatter algoritmer, automatisering, gennemskuelighed, manipulation af brugerne, adfærdsdesign osv.

Hvad der også stod klart efter projektet var, at der tegner sig et globalt marked for mere etiske digitale produkter og tjenester – og at det er et marked, vi i Danmark har forudsætningerne for at være med til at forme. Det velfærdssamfund, vi har skabt, bygger nemlig på et design-DNA, som gennemsyrer både private og offentlige løsninger. Vi har en tradition for at tænke socialt, ansvarligt og menneskeligt i den måde, vi designer på. Det har ikke kun givet sig udtryk i de møbelklassikere af høj æstetisk og håndværksmæssig kvalitet, som i dag er allemandseje blandt danskerne, fordi designerne insisterede på at de skulle kunne produceres til en pris, almindelige mennesker kunne betale. Det har også givet sig udtryk i den omhu, hvormed vi har skabt for eksempel smukke og funktionelle bygninger og rum, der danner rammerne for vores skoler, vores hospitaler og offentlige bygninger. Det er det design-DNA, vi nu skal opdatere til en digital virkelighed, hvor vores maskiner i stigende grad kan tænke selv, og hvor metaverset venter rundt om hjørnet.

Vi skal gøre etik til et designmateriale på linje med bæredygtige materialer i den fysiske verden og brugervenlighed i den digitale.

Jeg håber, at denne bog vil fremme mere etisk digitalisering. Vi har et fælles ansvar for, at det er os mennesker, der styrer teknologien og ikke omvendt. Med digital etik kan vi forme en verden, vi også ønsker at leve i – langt ind i fremtiden.