Tvivlen meldte sig

folk, som har kørt skadefrit hele deres liv – også selvom biluheldet måske var helt uforskyldt.

Der er med andre ord brug for mere retfærdighed inden for bilforsikringer, og hvad kan være mere retfærdigt end at opkræve højere bilforsikringer af dokumenterbart dårlige bilister og give rabatter til de gode? Vores idé var et perfekt match mellem startuppens teknologiske evner og forsikringsbranchens behov, og så var den ovenikøbet mere retfærdig end gamle primitive bilforsikringer.

Eller var den? Et eller andet sted dybt nede i et støvet og ubrugt område af min hjerne var der en lille alarmklokke, der begyndte at ringe. Den var ikke nem at høre, og det var svært at sætte præcise ord på, hvorfor den ringede, men af min hjernes mørke dyb flød et begreb op til overfladen: det kategoriske imperativ. Begrebet stammede fra et for længst glemt kursus i etik og filosofi, som jeg havde fulgt på overbygningen af min uddannelse i statskundskab. Det var på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg endnu ikke havde hørt om internettet.

Det kategoriske imperativ stammer fra den tyske filosof Immanuel Kant og er med moderne ord en guideline for, hvordan man som menneske bør agere. I al sin enkelhed siger det, at man altid bør handle sådan, at ens handlinger kan gøres til universelle regler. Med andre ord: Hver gang vi handler i verden, bør vi tænke lidt ud i fremtiden og forestille os en verden, hvor alle handler på samme måde. Er det en god verden? Hvis svaret er nej, er det nok ikke den rette handling.1

TVIVLEN MELDTE SIG

Da jeg på ny kiggede på usage based insurance, nu med Kants øjne, begyndte tvivlen at melde sig. Det lød jo meget fint, at dygtige bilister fik billigere bilforsikringer, men hvad med de dårlige bilister? De ville jo få dyrere forsikringer, og nogle bilister ville måske være så dårlige, at de helt ville blive afvist af forsikringsselskaberne. Ville det være retfærdigt? Ville det være en god verden? Og så begyndte mine tanker at løbe endnu længere ud i fremtiden. Hvad nu hvis alle forsikringer fungerede på denne måde? Hvad nu hvis forsikringsselskaber overvågede alle vores handlinger og kunne udvik-

le præcise personaliserede forsikringer, hvor højrisikoborgere betalte skyhøje præmier, og regelrette bedsteborgere betalte bittesmå præmier? Ville det være retfærdigt? Ville det faktisk ikke ødelægge hele konceptet i forsikring, hvor det er den kollektive aggregering af risiko, som beskytter den enkelte? Og hvad med alle de data, som forsikringsselskaberne ville være nødt til at indsamle? Ville vi kunne stole på, at de kun blev brugt til kundernes bedste? Og endelig var der naturligvis spørgsmålet om, hvorvidt den snedige algoritme overhovedet var så snedig. Hvor ofte tog den fejl? Hvor ofte ville superdygtige bilister blive kategoriseret som dårlige bilister? Og havde vi overhovedet nogen garanti for, at der var en sammenhæng mellem de køreegenskaber, vi kunne tracke, og risikoen for fremtidige skader?

Det kategoriske imperativ åbnede et kaninhul af etiske overvejelser, som trak mig ned i en kæde af tanker. I sidste ende resulterede de i, at vi ikke gik videre med projektet. I stedet begyndte jeg at interessere mig for de etiske konsekvenser af digitalt design, hvilket er årsagen til, at du lige nu sidder med denne bog i hånden.

Jeg opdagede nemlig, at jeg på trods af 20 års erfaring simpelthen ikke havde et sprog og et begrebsapparat for at tænke over, om mine digitale design og koncepter gjorde skade eller gavn i verden. Jeg var virkelig god til at lave brugervenlige digitale løsninger, men det var begyndt at gå op for mig, at digitale løsninger sagtens kan være brugervenlige og samtidig gøre skade på de selvsamme brugere, deres familier, deres venner eller på mennesker, der slet ikke bruger løsningen, eller endda på samfundets institutioner i bred forstand.

Men ikke alene manglede jeg et sprog. Jeg manglede også steder at gå hen med min tvivl og mine overvejelser. Jurister og læger har faglige organisationer med etiske organer og retningslinjer, men vi, der arbejder med digitalt design, digital kommunikation og digital produktudvikling, har ikke faglige organisationer eller etiske kodekser, vi kan anvende, når vi står over for etiske dilemmaer i vores daglige arbejde.

Denne bog er et forsøg på at give os, der arbejder med digitalt design, et sprog og nogle retningslinjer for, hvordan man agerer ansvarligt og etisk i en mere og mere kompleks teknologisk verden.

At arbejde med digitalt design skal her forstås meget bredt og inklude-