1 minute read
Læring af kriser
from Store kriser
by Alinea
på grund af deres ekstreme kompleksitet og usikkerhed, men som samtidig lægger et uvant forandringspres på vores forståelser af fremtiden. Vi anbefaler derfor SMV’erne at gøre sig klar til de næste kriser. Men det er bestemt ikke ligetil. For hvordan gør man sig parat til en fremtid, som ingen ved præcis, hvad bringer?
LÆRING AF KRISER
”Vi skal lære af både fortid og fremtid.” Sådan skriver professor Steen Hildebrandt (2011: 26). Såvel læring fra fortiden som vores forestillinger om fremtiden former vores evne til at handle i nuet – for eksempel når ekstreme og omfangsrige kriser pludselig indtræffer. Derfor vil det at blive klar og parat til store kriser kræve et nuanceret og vidtskuende udsyn over læring fra fortidens eller eksisterende kriser, som vi har gennemlevet eller gennemlever nu og her.
For selv om udfald og konsekvenser af forskellige typer af kriser naturligvis varierer, er kriser også beslægtede. Der er afgørende læring at hente fra én krise til en anden. Læring fra fortidens kriser får SMV’erne brug for, når de skal agere i og være parate til fremtidens kriser. Mest af alt er bogens formål netop derfor at konvertere læring om kriser – herunder coronakrisen – til viden, der kan guide virksomheder gennem fremtidens kriser. Men bogen har også i stor udstrækning fokus på fremsyn og dermed evnen til at fornemme og foregribe det nye fremvoksende ”normale”. Store kriser river tæppet væk under eksisterende forestillinger om fremtiden. Og virksomheder bliver udfordret til at foregribe de nye muligheder og trusler, som kriserne skaber, hvis de skal forblive eller blive konkurrencedygtige.