Kriser kan rumme kimen til udvikling og forandring

værende kapitalistiske samfundsversioner. En recession blev ikke betragtet som en reel mulighed, og fremgang var den eneste sandsynlige udvikling. Men ganske kort efter at den finansielle krise ramte, udtrykte nobelpristageren sin skepsis over for den eksisterende kapitalistiske markedsforståelse, som for alvor havde fået et gok i nødden: “Der vil helt sikkert komme nye ideologier til – nye drømme – og de vil opstå snarere før end senere, hvis den nuværende krise fortsætter” (Krugman 2008: 14 – vores oversættelse).

Coronakrisen har for alvor sat en fed streg under, at det ”normale” nemt kan vendes på hovedet. Professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussen beskriver det sådan:

Måske har de vestlige samfunds egentlige problem i tiden efter Den Kolde Krig været, at vi ikke troede på, at tingene kunne, ville eller skulle forandre sig. Hvis finanskrisen slog skår i den idé, og klimaudfordringerne udfordrede den, så sprængte coronakrisen idéen om det evigt normale i luften (2021: 183).

KRISER KAN RUMME KIMEN TIL UDVIKLING OG FORANDRING

Få danskere og danske virksomheder havde sikkert ikke i deres vildeste fantasi forestillet sig, at verden og Danmark skulle rammes af en pandemi. Præcis som Søren Brostrøm troede de fleste af os, at det var noget, der ramte andre lande – ikke Danmark. Vi er godt klar over, at nye virusser opstår og kan være dødelige, som de seneste årtier har vist med SARS, Ebola og AIDS. Men alligevel synes vi at fornægte deres trussel, og langt de fleste virksomheder inkluderer ikke virus- og pandemifarer som en del af deres scenarier for fremtiden. Og fornægtelsen af en virus- og pandemifare eksisterer, på trods af at flere medrivende

Hollywood-film om emnet har vundet stor udbredelse og popularitet gennem årene. Outbreak (1995), Contagion (2011) og World War Z (2013) er blot nogle få eksempler. Det måske mest skræmmende eksempel finder man i litteraturen i den skønlitterære forfatter Hanne-Vibeke Holsts bog Som Pesten (2017), som i fiktion nærmest beskriver tiden med coronapandemiens hærgen.

Et af vores vigtigste budskaber i bogen er imidlertid, at kriser ikke alene er farer. De er også bannerfører for nye brydninger, gen- og nytænkning og dermed også muligheder for en bedre fremtid. I det hele taget kræver vækst og udvikling på markeder og i samfundet forandring. Kriser sparker netop forandring og udvikling i gang. De er det modsatte af stilstand, og vi har brug for dem for at kunne udvikle os.

Til trods for at kriser kan danne kimen til udvikling og forandring, er den dominerende krisediskurs i medier og samfund under kriser typisk rettet mod krisens farer. Den er dyster. Under coronakrisen signalerede mediediskursen for eksempel, at langt flere SMV’er havde fået en alvorlig mavepuster og var kriseramte, end det rent faktisk var tilfældet (vi uddyber i kapitel 3).

Selv om krisediskurser typisk maler et sort billede op, er det afgørende under kriser at holde fast i det centrale spørgsmål, hvordan man som mindre virksomhed udnytter krisens muligheder og er med til at skabe den nye – og forhåbentligt bedre – fremtid. For selv ud af den mest fortvivlende situation kan nye muligheder gro frem. Som den tragiske morgen den 11. september 2001 på Lower Manhattan, hvor tusinder af mennesker pludselig stod midt i helvede. Hvad de troede skulle være en almindelig arbejdsdag med møder og travlhed i World Trade Centers karakteristiske tvillingetårne, blev til kaos, fortvivlelse og kamp for overlevelse i nuet.

Tvillingetårnenes fald kom til at signalere en brydningstid og en fremadrettet ny verdensorden, sagde mange. Men hvor tragisk det end var, gav det også nogle virksomheder nye muligheder. I sit kølvand skabte krisen for eksempel et større fokus på sikkerhed, som igen smittede af på omkostninger i forhold til import i nogle brancher.

Eksemplet understreger vigtigheden af under kriser at forsøge at foregribe, hvad der kunne blive nye kritiske trusler og muligheder. Evnen til at foregribe kan rumme koden til noget helt afgørende for SMV’erne. Meget mere om det senere i bogen.

Vi ønsker med bogen at rykke ved opfattelsen af, at kriser er noget, der kun gør ondt. Kriser kan også gøre godt, både for individer, organisationer og samfund. Store dele af innovations- og entreprenørlitteraturen bygger på præmisser om, at store forandringer i omgivelserne rykker os gevaldigt, udvikler os – at de er avantgardister for de store ryk. Det er vigtigt for os at formidle det potentiale, der er forbundet med kriser: potentialet for, at noget nyt og bedre nu får plads til at gro – især nu hvor vi som verdenssamfund kan forvente at møde mange flere af dem.

At kriser indeholder potentialet til udvikling og forandring, betyder imidlertid ikke, at man skal underkende eller negligere alvoren af kriser. Man skal være dybt engageret i at forberede sig til fremtidens kriser, og man skal vide, hvad man skal gøre for at gennemleve dem på bedst mulig vis, når de rammer. SMV’er er ingen undtagelse. SMV’er skal tænke i sårbarhed og modstandsdygtighed over for det ukendte samt opruste deres evne til at reagere, absorbere krisens muligheder, tilpasse sig og elastisk justere under kriser.