I ndledning
værende kapitalistiske samfundsversioner. En recession blev ikke betragtet som en reel mulighed, og fremgang var den eneste sandsynlige udvikling. Men ganske kort efter at den finansielle krise ramte, udtrykte nobelpristageren sin skepsis over for den eksisterende kapitalistiske markedsforståelse, som for alvor havde fået et gok i nødden: “Der vil helt sikkert komme nye ideologier til – nye drømme – og de vil opstå snarere før end senere, hvis den nuværende krise fortsætter” (Krugman 2008: 14 – vores oversættelse). Coronakrisen har for alvor sat en fed streg under, at det ”normale” nemt kan vendes på hovedet. Professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussen beskriver det sådan: Måske har de vestlige samfunds egentlige problem i tiden efter Den Kolde Krig været, at vi ikke troede på, at tingene kunne, ville eller skulle forandre sig. Hvis finanskrisen slog skår i den idé, og klimaudfordringerne udfordrede den, så sprængte coronakrisen idéen om det evigt normale i luften (2021: 183).
KRISER KAN RUMME KIMEN TIL UDVIKLING OG FORANDRING Få danskere og danske virksomheder havde sikkert ikke i deres vildeste fantasi forestillet sig, at verden og Danmark skulle rammes af en pandemi. Præcis som Søren Brostrøm troede de fleste af os, at det var noget, der ramte andre lande – ikke Danmark. Vi er godt klar over, at nye virusser opstår og kan være dødelige, som de seneste årtier har vist med SARS, Ebola og AIDS. Men alligevel synes vi at fornægte deres trussel, og langt de fleste virksomheder inkluderer ikke virus- og pandemifarer som en del af deres scenarier for fremtiden. Og fornægtelsen af en virus- og pandemifare eksisterer, på trods af at flere m edrivende 17
Store kriser.indd 17
29.04.2022 15.27
