Psykologi og socialt arbejde 1

Ida Skytte Jakobsen, Mona Kjær Ditlevsen & Godette Walmod (red.)

Psykologi og socialt arbejde

Psykologi og socialt arbejde

Psykologi og socialt arbejde 1 2.

udgave

Psykologi og socialt arbejde 1

Ida Skytte Jakobsen, Mona Kjær Ditlevsen, Godette Walmod og bidragyderne © 2023 Akademisk Forlag, København

– et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Helene Deden

Omslag: Ulla Korgaard

Illustrationer: Jakob Brandt-Pedersen

Sats: Lumina Datamatics

Tryk: Livonia Print

Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfattere.

2. udgave, 1. oplag, 2023

ISBN: 978-87-500-6161-8 akademisk.dk

FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer frabæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder.

Akademisk Forlag støtter børn og unge

Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 150 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

Indhold

Om bogen 11

Indledning: Sociale problemer og socialt arbejdes praksis fra et psykologisk perspektiv 13

Af Ida Skytte Jakobsen, Mona Kjær Ditlevsen og Godette Walmod Hverdagsviden og fagviden 14

Et bio-psyko-socialt menneskesyn 14

Psykologi som videnskabelig disciplin 17 Viden om psykologi og socialt arbejde 18

Psykologien i det sociale arbejde 19 Litteratur 19

1. Relationer 21

Af Lisbeth Kabell Nissen

Relationer som begreb 21 Anerkendelsens betydning 22

Tillidens betydning i den sociale relation 24 Den etiske fordring 25 Tillid som samtalefænomen 26 Relationens betydning for det enkelte menneskes udvikling og selvforståelse28 Vitale relationer 29

Relationer som et aktiv i det sociale arbejde 31 Etablering af relationer som et mål i det sociale arbejde 34 Afrunding 35

Anbefalet litteratur 36 Litteratur 37

2. Tilknytning 39

Af Godette Walmod

Den historiske baggrund for tilknytningsteori 40

Tilknytningsrelationen og tilknytningsadfærd 41

Tilknytningshierarkiet 43

Indre arbejdsmodeller – organiseringen af tilknytningserfaringer 44

Tilknytningens kvalitet og tilknytningsmønstre 47

Sund og patologisk udvikling 52

Tilknytningsteori og socialt arbejde 55

Afrunding 58

Anbefalet litteratur 59 Litteratur 59

3. Mentalisering 63

Af Dorte Engelund

Hvad er mentale tilstande, og hvad er mentalisering? 64

Børns udvikling af mentalisering på forskellige alderstrin 70 Når mentalisering er udfordret 74 Hvilken relevans har mentalisering i socialt arbejde? 76

Anbefalet litteratur 81 Litteratur 82

4. Selvets udvikling 83

Af Britta Danø

Kohuts teori: Begyndelsen på selvpsykologien 84

Sterns teori: Spædbarnets interpersonelle verden 88

Fornemmelsen af kerneselv 92

Et dansk bidrag til selvpsykologien 97

Tilværelsesprojekter i praksis 99

Anbefalet litteratur 101 Litteratur 101

5. Personlighed 103

Af Jan Brødslev Olsen

Personlighed 103

Motivation 104

Andre mennesker er andre mennesker 105

At være et helt igennem unikt menneske 106 Mennesket – et væsen i konflikt med sig selv 109

Afrunding 117

Anbefalet litteratur 119 Litteratur 119

6. Hjerneprocesser 121

Af René Martens Pedersen

Hjernens opbygning 122 Et landkort over hjernen 123 Hjernens udvikling 126 Hjerneprocesser og socialt arbejde 135 Afrunding 137 Anbefalet litteratur 139 Litteratur 139

7. Kognitionspsykologi 143

Af Bo Brunsgaard

Kognitionspsykologien i socialt arbejde 144 Fælles grundtræk for kognition 144 Specifikke områder og funktioner 149 Perception og opmærksomhed 149 Hukommelse 150

Problemløsning, beslutninger og bias 152 Udvikling af beslutningsstrategier 153 Intelligens 154 Kognition og udsathed 156 Anbefalet litteratur 157 Litteratur 158

8. Kriser og sorgreaktioner 161

Af Anna Sejer Nielsen

Udviklings- og/eller livskriser 162

Den traumatiske krise 163 Sorg og sorgprocesser 168 Tosporsmodellen 170 Den patologiske eller komplicerede sorg 171

Personlig udvikling i forbindelse med den traumatiske krise 172 Det professionelle møde med et menneske i sorg og krise 174

Anbefalet litteratur 176 Litteratur 177

9. Psykisk traumatisering 179

Af Anna Sejer Nielsen

Katastrofer – natur- såvel som menneskeskabte 180

Traumer og traumatisering i et biologisk og neuropsykologisk perspektiv 181

PTSD 184

KPTSD 185

Arbejdet med traumatiserede flygtninge 187

Når børn rammes af traumer – type 1 og type 2 189

Børns almindelige reaktioner på traumer 190 Jonas på sommerferie i Frankrig 190

Reaktioner på type 2-traumer hos børn 192

Mads 14 år og på efterskole 193

Afrunding 194

Anbefalet litteratur 196 Litteratur 196

10.

Stress 199

Af Britta Danø

En organisationsteoretisk stressteori 201

En psykologisk teori om stress 203 Kronisk stress og udbrændthed 209 Stress og relevansen for socialt arbejde 210

Anbefalet litteratur 212 Litteratur 213

11. Resiliens 215

Af Ida Skytte Jakobsen Hvad er resiliens? 217

Risikovurdering og risikoformulering 219 At arbejde ud fra et resiliensperspektiv 224

Model 1: Veje til resiliens 225

Model 2: Resiliensramme 226

Afrunding 228

Anbefalet litteratur 229 Litteratur 229

12. Trivsel 231

Af Jan Brødslev Olsen

Hvad er positiv psykologi? 232

Fem elementer i trivsel 233

Positive emotioner og det nydelsesfulde liv 234 Engagement og det engagerede liv 236

Relationer og det relationelle liv 240 Mening og det meningsfulde liv 241

At lykkes: Om præstation og det præsterende liv 241

Afrunding 242 Anbefalet litteratur 243 Litteratur 243

13. Kommunikation 247

Af Mona Kjær Ditlevsen

Kommunikation i et historisk perspektiv 247

Kommunikation – relationer og sociale kontekster 249 Batesons kommunikationsteori 250 Man kan ikke ikke-kommunikere 253 Laswells kommunikationsmodel 254 Watzlawicks kommunikationsforståelse. Den menneskelige kommunikation 256 Egocentrisk og etnocentrisk udfordring i kommunikationen 259

Den svære kommunikationspraksis 260

Afrunding 261

Anbefalet litteratur 262 Litteratur 262

14. Læring 265

Af Mona Kjær Ditlevsen

Fra indlæring til læring – et historisk perspektiv 265

Det brede læringsperspektiv – et bio-psyko-socialt perspektiv268 Andre væsentlige læringsteorier 273

Barrierer mod læring 278

Afrunding 279

Anbefalet litteratur280 Litteratur 280

15. Socialisering 281

Af Jan Brødslev Olsen

Socialisering som begreb 282 Agenthed og dobbelt socialisering 282 At forstå socialiseringen udviklingsøkologisk 284

Afrunding 288 Anbefalet litteratur 289 Litteratur 289

16. Fællesskaber 291

Af Line Reimer og Karin Brantbjerg Madsen

Intet socialt arbejde uden socialpsykologi 291 The sky is the limit – trivsel og mistrivsel i det senmoderne vestlige samfund 293 Community-psykologi, livskvalitet og fællesskaber 295

Afrunding 297 Anbefalet litteratur 298 Litteratur 298

17. Mennesker og organisationer 299

Af Britta Danø

Organisationsteori300

Roller og positioner i organisationer 307 Mennesket i organisationen 311 Afrunding 312 Anbefalet litteratur 313 Litteratur 314 Bogens forfattere 315 Stikordsregister 319

Om bogen

Psykologi og socialt arbejde er en grundbog, der er tænkt som en introduktion til nogle af de væsentlige temaer og begreber fra psykologien, som har særlig betydning for det sociale arbejde. Cases, modeller og eksempler medvirker til en aktiv kobling af teori og praksis. Da ganske mange psykologiske temaer og begreber kan være relevante, har redaktionsgruppen imidlertid været nødt til at foretage en del fravalg.

Bogen er en antologi og består af selvstændige kapitler med bidrag af en lang række forfattere, hvoraf de fleste har eller har haft en tilknytning til professionsområdet eller professionshøjskolerne.

Denne nye udgave – bog 1 – er en revideret udgave, og i forlængelse af revideringen har vi valgt at udvide med en bog 2. Vi har tilført nye kapitler i bog 1, og enkelte kapitler er overført fra bog 1 til bog 2. Alle kapitler i bog 1 er reviderede,således at nye relevante opdateringer er kommet til.

Vi er glade for, at førsteudgaven er blevet brugt og er blevet taget godt imod, og vi håber derfor, at denne reviderede udgave også vil bidrage til at give studerende og udøvere af socialt arbejde lyst til at læse videre i den store mængde af psykologisk litteratur til gavn og glæde for socialt arbejdes praksis.

Vi ønsker alle en god læselyst.

Ida Skytte Jakobsen, Godette Walmod & Mona Kjær Ditlevsen

Indledning

Sociale problemer og socialt arbejdes praksis fra et psykologisk perspektiv

Af Ida Skytte Jakobsen, Mona Kjær Ditlevsen og Godette Walmod

Psyke er det græske ord for sjæl, og logos betyder læren om; disse to ord danner til sammen ordet psykologi. Psykologi betyder således læren om sjælen. I en moderne forståelse af psykologi drejer det sig om indsigt i og forståelse af menneskers udvikling, adfærd, bevæggrunde og interaktion med den fysiske og sociale omverden.

International Federation of Social Workers (IFSW) har følgende definition af socialt arbejde:

Socialt arbejde er en praksisbaseret profession og en akademisk disciplin, der fremmer social forandring og udvikling, social samhørighed og empowerment og frigørelse af mennesker. Principper om social retfærdighed, menneskerettigheder, kollektivt ansvar og respekt for forskelligheder er centrale for socialt arbejde. Understøttet af teorier om socialt arbejde, samfundsvidenskab, humanistiske fag og oprindelige folks viden inddrager socialt arbejde mennesker og strukturer for at adressere livsudfordringer og for at opnå øget trivsel. (Se www.socialraadgiverne. dk under IFSW)

Her defineres socialt arbejde som noget, man udfører med et bestemt formål, herunder at styrke menneskers muligheder for at trives i mødet med udfordringer og belastninger. Videre beskrives det vidensgrundlag, som socialt arbejde hviler på: Socialt arbejde trækker på dets eget teoretiske grundlag og forskning, som er i kontinuerlig udvikling, samt på teorier fra andre humane videnskaber, herunder, men uden

at være begrænset til, udvikling af lokalsamfund, socialpædagogik, administration, antropologi, økologi, økonomi, uddannelse, ledelse, sygepleje, psykiatri, psykologi, folkesundhed og sociologi. (Se www.socialraadgiverne.dk under IFSW)

Psykologi er således et centralt vidensgrundlag for det sociale arbejde. Psykologi handler om at forstå mennesker og kan være værdifuld for socialt arbejde. Psykologisk viden kan bidrage med svar på spørgsmål som: Hvorfor gør de sådan? Hvorfor får han ikke bare en uddannelse? Hvorfor stopper hun ikke med at drikke? Og så videre. Psykologi som fagdisciplin studerer også spørgsmål som: Hvorfor er vi blevet dem, vi er? Hvordan lærer vi? Hvordan udvikler vi os? Hvorfor er fattigdom også en psykisk belastning? Hvorfor er arbejdsløshed skadeligt? Hvad har betydning for, om børn udvikler sig og trives? Hvorfor er nogle mere psykisk sårbare end andre? Og så videre.

Hverdagsviden og fagviden

Alle mennesker har en hverdagspsykologisk viden, og den hjælper os til at forstå os selv og hinanden, hvad vi føler, hvad vi tænker, og hvordan vi handler. Men denne erfaringsbaserede viden er ikke tilstrækkelig i det professionelle arbejde. Hvis den ikke suppleres med en videnskabelig og teoretisk baseret viden, kan det sociale arbejde blive normativt baseret, hvor den enkelte socialarbejders egne erfaringer og holdninger kan blive afgørende for, hvilke vurderinger vedkommende laver, og hvilke beslutninger vedkommende træffer.

Den psykologiske videnskab er nabo til andre fagområder, f.eks. sociologi, medicin, psykiatri og antropologi, så ligesom socialt arbejde er det et vidensfelt, der kobler sig tæt til andre vidensfelter.

Et bio-psyko-socialt menneskesyn

Der findes mange forskellige psykologiske teorier og modeller, og de adskiller sig blandt andet fra hinanden ved at have forskelligt menneskesyn. Et menneskesyn sammenfatter vores basale antagelser om, hvad det vil sige at være et menneske. I denne bog ser vi på mennesker ud fra et bio-psyko-socialt menneskesyn. Denne måde at forstå mennesket på har i psykiatrien (Simonsen & Møhl 2017; Hertz 2008) længe været fremtrædende, særligt i skikkelse af den amerikanske psykiater George L. Engels biopsykosociale model (Engel 1977). Her bliver sygdom forstået gennem de tre perspektiver tilsammen. Sundhed og normaludvikling kan på den måde forstås som en dynamisk vekselvirkning mellem de tre elementer, idet det

ikke giver mening at forstå mennesket som adskilt i dele, men netop som et helt menneske, der både har en krop og et sind, og som kontekstuelt er forbundet med andre mennesker.

Psyko

Bio Social

Figur Bio-psyko-social model.

I et bio-psyko-socialt perspektiv bliver det enkelte menneske forstået ud fra sine biologiske faktorer, sin individuelle psyke og den sociale kontekst, det indgår i, samt ud fra hvordan de tre dimensioner forudsætter og påvirker hinanden i en kontinuerlig proces. For eksempel har de neurale forbindelser og processer i hjernen betydning for den menneskelige bevidstheds udvikling, og for hvordan et samspil med andre mennesker muliggøres. På samme måde spiller de sociale kontakter og de kontekstuelle livsbetingelser ind i forhold til hjernens opbygning og funktion, herunder har også de materielle betingelser en betydning. For eksempel har det betydning, om et menneske vokser op i velstand eller det modsatte, og hvordan ens omverden materielt er udviklet og indrettet; sagt på en anden måde er der forskel på, hvad et menneske samfundsmæssigt og kulturelt får stillet til rådighed. Hjernen er plastisk, og den kan derfor ændre sig (Gade 2016).

Ud over at den nyfødtes hjerne er unik og gennemgår en biologisk modning over tid (Kjærgård m.fl. 2012), ved vi også, at hjernen bliver formet af og indgår som del af den psykiske udvikling på baggrund af deltagelse i sociale fællesskaber (Gade 2016; Davidson & Begley 2012). Det betyder også, at mennesket ikke kun kan forstås som et isoleret individ, men at det enkelte menneske bliver til gennem et tæt samspil med omgivelserne. Dette er en vedvarende proces over tid. Det psykiske kan således ikke forstås isoleret fra det biologiske og sociale fundament. Mennesker har en stor betydning for hinandens gensidige udvikling. Det samfund, man vokser op i, spiller en afgørende rolle for, hvem man udvikler sig til at blive. Der er forskel på, om man

vokser op i et indisk slumkvarter eller en dansk middelklasse eller lever under demokratisk – eller autoritær samfundsstyring. Der er også forskel på, om man lever sit liv på en institution med ligestillede og med relation til lønnede socialarbejdere. Alle vil få betydning for hinanden. Socialarbejderen vil få indflydelse på gruppen af borgeres liv og udviklingsproces, ligesom borgerne vil få en betydning for socialarbejderens udvikling og selvforståelse.

Det bio-psyko-sociale perspektiv bliver i bogen både anvendt til at forstå det enkelte menneske udviklingsproces og som et analyseværktøj. Den følgende case om Per beskriver, hvordan man kan anvende perspektivet analytisk.

Per på 58 år har arbejdet som maler i 40 år. Igennem årene har den ensidige arbejdsbelastning medført nedslidning af Pers nakke, skulder og arme, hvilket har givet ham kroniske smerter. Det har også påvirket Pers humør og har gjort ham træt og irritabel. For ti år siden blev Per skilt fra sin hustru, da hun oplevede, at han blev mere og mere indadvendt og vred. Han er nu i den situation, at han ikke længere kan udføre sit sædvanlige arbejde som maler men stadig vurderes til at have en betydelig arbejdsevne. Per har igennem de sidste 8 år måttet sygemelde sig jævnligt i flere uger ad gangen. Han har nu været sygemeldt i 4 måneder, og i samarbejde med lægen er det blevet tydeligt, at Per ikke kan fortsætte sit arbejde som maler. I den forbindelse oplever Per en stor tristhed, og det går op for ham, at han mangler det fællesskab, han plejede at have med arbejdskammeraterne. Samtidig betyder det, at han er blevet økonomisk presset. Dette er blevet forværret af, at Per også er begyndt at drikke betydeligt mere alkohol, end han tidligere har gjort. I mødet med sagsbehandleren på jobcenteret oplever Per, at der bliver stillet mange krav, og at sagsbehandleren ikke forstår hans situation. Forrige gang Per var til møde på jobcenteret, var han blevet voldsomt vred, havde slået i bordet og havde kaldt sagsbehandleren ”en led skrankepave”. Per var godt klar over, at det havde været en uheldig episode, så næste gang han skulle til møde, drak han et par ekstra øl for at føle sig mere afslappet. Sagsbehandleren, der havde taget en kollega med, bemærkede til mødet, at Per lugtede af alkohol, hvilket fik Per til at føle sig ydmyget.

Hvis vi i forhold til casen om Per bruger den bio-psyko-sociale model som analyseredskab, kan vi se, hvordan såvel biologiske som psykologiske og sociale faktorer spiller sammen og påvirker Pers situation og relation til omgivelserne. Biologisk er der sket en forandring i Pers liv, da han har fået kroniske smerter og fysisk funktionsnedsættelse. Disse fysiske ændringer har påvirket Pers psyke i negativ retning. Ændringen formodes at have påvirket Pers arbejdsidentitet og selvopfattelse, hvilket

igen har påvirket Pers sociale relationer som forholdet til hans hustru, arbejdskolleger og sagsbehandler. I mødet med sagsbehandleren er det ikke alene de psykologiske og sociale aspekter af situationen, der har en betydning. Det, at Per fysisk (biologisk) markerer sin vrede ved at slå i bordet, kan også påvirke sagsbehandlerens opfattelse af tryghed og kontrol i situationen, hvilket kan være medvirkende til, at hun beder en kollega om at gå med til den næste samtale. Dette har igen betydning for Pers oplevelse af at blive ydmyget, da han pludselig sidder alene over for to professionelle.

I dette eksempel startede vi analysen med de biologiske faktorer men kunne lige så godt have startet med henholdsvis de psykologiske eller sociale faktorer. Det centrale i den bio-psyko-sociale model er at finde frem til, hvordan de tre sæt af faktorer påvirker hinanden over tid, og hvordan dette kan hjælpe os til at forstå mennesker.

Psykologi som videnskabelig disciplin

Psykologien udgøres både af humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige tilgange og forskningstraditioner. De forskellige forskningstraditioner betyder, at den psykologiske videnskab er kendetegnet ved en stor mangfoldighed af videnskabssyn. Det er derfor vanskeligt at tale om en samlet psykologisk videnskab; der er reelt mange psykologiske tilgange og aspekter, der samlet set forsøger at give et billede af mennesket.

Psykologi som videnskab blev grundlagt i 1879 af den tyske fysiolog og psykolog Wilhelm Wundt, da han oprettede det første psykologiske laboratorium. Her forsøgte han i udstrakt grad at anvende naturvidenskabelige forskningstraditioner. Dette valg skal nok primært begrundes i hans bestræbelser på at gøre psykologi til en ”rigtig videnskab” og opnå anerkendelse fra de klassiske videnskaber som biologi, fysisk og medicin. Wundts tilgang betød, at laboratorieeksperimenter var det, som blev brugt til at videnskabeliggøre den tidligste psykologi. Laboratorieeksperimenter er fortsat en meget udbredt forskningsform i dag for den videnskabelige psykologi; specielt i USA, hvor konkurrencen om forskningsmidler er meget hård, og meget af den psykologiske forskning, som publiceres, er designet som eksperimenter. Tidligt i den psykologiske videnskabs historie mødte denne stringente naturvidenskabelige forskning stor kritik, fordi laboratoriedesignet betød, at man isolerede psykologiske fænomener fra hverdagens kompleksitet. I 1960’erne kom der for alvor nye forskningsmetoder på banen. Disse retninger arbejdede ofte ud fra mere kvalitative designs, som lagde vægt på at se på fænomener i deres kontekst.

Den psykologiske videnskab har vekslet mellem skoledannelser og integrationsbestræbelser. Især det 20. århundrede var præget af dominerende skoledannelser som psykodynamiske teorier, adfærdspsykologi samt humanistisk og eksistentialistisk

psykologi. Tanken om, at en enkelt teoriretning kan rumme menneskelivets kompleksitet, er imidlertid blevet afløst af en forståelse af, at vi har brug for mange teorier og megen forskelligartet forskning for at kunne rumme denne kompleksitet. Det er samtidig nødvendigt med forklaringer på forskellige niveauer.

Fordi psykologien er præget af forskellige perspektiver og niveauer, og fordi teorierne kan være modsætningsfyldte, møder psykologer indimellem den opfattelse, at alt er lige godt og lige rigtigt inden for psykologien, og at dette kan udstrækkes til, at den enkeltes personlige ”teorier” om verden kan være lige så valide som videnskabeligt underbyggede teorier. Det er imidlertid en misforståelse. Som inden for andre videnskaber vil der i psykologien være viden, der må forkastes, fordi ny forskning afviser en tidligere teoretisk forestilling.

Vores forståelse af, hvad det vil sige at være barn, og vores syn på børns rettigheder og selvstændige udvikling har ændret sig meget igennem historien. Selve forståelsen af, at vi har en barndom, er næppe mere end 100 år gammel. Det forandrede børnesyn har efterfølgende påvirket såvel socialpolitikken som lovgivningen på området. Også på andre psykologiske felter har ny viden baseret på ny forskning afstedkommet ændringer i den samfundsmæssige praksis på området, og historisk set har psykologiens kobling til de tilgrænsende videnskaber styrket eller svækket forskellige perspektiver. Således har store landvindinger inden for den neurologiske forskning i perioder præget den psykologiske forskning og styrket perspektiver, der fokuserer på mennesket som et biologisk væsen.

I det sociale arbejde betyder de forskellige perspektiver, at det ikke giver mening at prøve at reducere socialt arbejde til f.eks. kun at omhandle bekæmpelse af fattigdom, regulering af samspil i familien eller terapeutisk behandling på individniveau. Til gengæld bliver den store opgave i ”det brogede landskab” at finde den viden blandt de mange perspektiver, der bedst kan hjælpe socialarbejderen til at forstå og arbejde med sociale problemer.

Viden om psykologi og socialt arbejde

I det sociale arbejde med at skabe forandringer for mennesker, som oplever sociale problemer, der vanskeliggør deres liv, møder socialarbejderen konkrete mennesker og familier; viden om psykologi kan bidrage til at forstå, hvad vanskelige situationer, betingelser og begivenheder kan betyde for den enkeltes mulighed for at handle og skabe forandring. At anvende viden om psykologi i socialt arbejde er at anerkende, at strukturelle problemer bæres, opleves, føles og forstås af det enkelte menneske, af den konkrete familie og af den bestemte gruppe. Høj arbejdsløshed er knyttet til samfundsmæssige strukturelle betingelser, men det er fortsat individer, som hver

især er arbejdsløse. Social ulighed er et samfundsskabt vilkår, men det opleves af den enkelte. Fattigdom kan betyde stressende livsvilkår, som den enkelte skal leve under. At arbejde med viden om psykologi er derfor ikke at individualisere problemer men at anerkende, at strukturelle betingelser er livsvilkår for den enkeltes muligheder og udvikling.

Som mennesker er vi på mange måder lig hinanden, men samtidig er vi også forskellige fra hinanden. Viden om psykologi kan hjælpe os til at forstå, være og handle i forhold til vores forskellighed.

Psykologien i det sociale arbejde

Psykologien kan anvendes i forhold til det sociale arbejde på henholdsvis videns-, færdigheds- og kompetenceniveau med henblik på såvel at forstå, reflektere over og handle i forhold til det sociale arbejdes praksis.

De psykologiske begreber, teorier og metoder kan bidrage med viden, som vil kunne omsættes til praksishandlinger og ligge til grund for socialarbejderens intervenerende handlinger. Ud fra det bio-psyko-sociale perspektiv vil analysens omdrejningspunkt vedrøre de tre perspektiver, og inden for dem kan psykologien bistå med en mangfoldighed af viden.

Litteratur

Davidson, R. & S. Begley (2012). Din hjernes følelsesmæssige liv. Hvordan hjernens unikke mønstre påvirker den måde du tænker, føler og lever – og hvordan du kan ændre dem. Borgens Forlag.

Engel, G.E. (1977). The need for a new medical model: a challenge for biomedical science. Science 196 (4286), 129-136.

Gade, A. (2016). Hjernen og dens funktioner. I: T. Koester & K. Frandsen (red.). Introduktion til psykologi. Teori, Anvendelse, Praksis. Frydenlund.

Hertz, S. (2008). Børne- og ungdomspsykiatri – nye perspektiver og uanede muligheder. Akademisk Forlag.

Kjærgård, H., B. Støvring & Aa. Tromborg (2012). Barnets lærende hjerne. Børneneuropsykologi, kognition og neuropædagogik . Frydenlund.

Simonsen, E. & B. Møhl (2017). Grundbog i psykiatri. Hans Reitzels Forlag.

Hvorfor gør hun ikke sin uddannelse færdig? Hvorfor stopper han ikke med at drikke? Hvorfor bliver han aggressiv og udadreagerende?

Alle mennesker har en hverdagspsykologisk indsigt, som hjælper os til at forstå os selv og hinanden. Men i socialt arbejde er det vigtigt, at denne indsigt suppleres med teoretisk viden om psykologi, så det ikke er den enkelte socialarbejders egne erfaringer og holdninger, der bliver afgørende for vurderinger af og beslutninger om borgerne. Psykologi og socialt arbejde 1 er en ny udgave af Psykologi og socialt arbejde. Alle kapitler er opdateret, og der er tilføjet tre nye kapitler. Ettallet er tilføjet, fordi bogen er en af to.

Bog 1 præsenterer centrale begreber, der giver et grundlag for at kunne forstå, udvikle og handle i socialt arbejde.

Bog 2 går et skridt tættere på spændingsfelterne i det daglige arbejde som socialrådgiver og giver indblik i praksisrettede psykologiske perspektiver og modeller.

Bogens emner: Relationer

Selvets udvikling