Økonomi uden tal

Økonomi uden tal

9788750062059_Økonomi uden tal.indd 1

29/09/23 5:07 PM

9788750062059_Økonomi uden tal.indd 2

29/09/23 5:07 PM

IDA SCHRØDER

Økonomi uden tal

Akademisk Forlag

9788750062059_Økonomi uden tal.indd 3

29/09/23 5:07 PM

Økonomi uden tal Ida Schrøder © 2023 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Helene Deden Faglig konsulent: Susanne Hornbek Omslag og illustrationer: Jakob Brandt-Pedersen Sats: Lumina Datamatics Bogen er sat med: Minion og Legacy Sans Tryk: ScandinavianBook Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfatter.

1. udgave, 1. oplag, 2023 ISBN: 978-87-500-6205-9 akademisk.dk Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 150 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

9788750062059_Økonomi uden tal.indd 4

29/09/23 5:07 PM

Indhold Forord 7 Indledning: Om at fordybe sig i det sociale arbejdes økonomi 9 1. Økonomi- og socialfaglighed

21

Livet lærer os at adskille det økonomiske og det sociale 21 Økonomi- og socialfaglighed gennem tiden 22 Organiseringen af kommunernes beslutninger om udsatte børn og unge 26 Socialrådgiveres ret til at bruge kommunens penge 30 Økonomi uden tal 33 Opsamling 38

2. Fire tænkeredskaber til en ny økonomisk tænkning 39 En ny økonomisk tænkning 41 Første teoretiske bevægelse: Om hybriditet 41 Anden teoretiske bevægelse: Om kvalkulation 44 Tredje teoretiske bevægelse: Om socio-materialitet 48 Fjerde teoretiske bevægelse: Om multiplicitet 52 Opsamling 56

3. Handleteknikker til at styre økonomi uden tal 57 Økonomifaglighed i praksis 59 En sidebemærkning om økonomi med tal 64 Værdi – som orienteringspunkt 66 Data – som supplement til anden viden 73 Tre økonomifaglige teknikker 79 Oversættelse 79 Sammenligning 88 Konkretisering 95 Opsamling 101

9788750062059_Økonomi uden tal.indd 5

29/09/23 5:07 PM

4. Øvelser og visioner for socialrådgivernes styring af økonomi uden tal 103 Bogens pointer 103 Øvelser til at udvikle økonomifaglighed 106 En vision for fremtiden: Socialrådgivere som nøgleaktører i den økonomiske styring 114

Referencer 117 Stikord 121

9788750062059_Økonomi uden tal.indd 6

29/09/23 5:07 PM

Forord Denne bog, Økonomi uden tal, handler om økonomi. Ikke om den måde, vi plejer at behandle økonomi med brug af tal og matematik. Den handler om mennesker.

Når vi har problemer med økonomien, tilkalder vi en økonom, der kan hjælpe os.

Det er en helt almindelig praksis i de fleste kommuner, også i Familieafdelingen. Ved at tilkalde en økonom til at løse de økonomiske problemer gør vi mindst én af to ting. For det første risikerer man, at det bliver økonomen eller den traditionelle tilgang til økonomistyring, der kommer til at bestemme over den faglige praksis, og på den måde lader vi økonomen overtage vigtige dele af den socialfaglige praksis. For det andet adskiller vi økonomi- og socialfaglighed og lader de to tilgange slås om at få ret, når der skal træffes beslutning om, hvordan et barn, en ung eller en familie skal hjælpes. I udgangspunktet kan man ikke bruge den traditionelle økonomis ­fokus på tal, kroner, budgetter og regnskaber til at forstå sociale behov og den socialfaglige praksis. Det er her, socialfaglighed kommer til sin ret. Ved at vurdere sociale behov, og hvilke indsatser der bedst hjælper i den konkrete situation, bliver socialfaglighed til økonomistyring uden tal.

Bogens udgangspunkt er det socialfaglige arbejde, som socialrådgivere i kommunernes myndighedsafdelinger udfører for at hjælpe udsatte børn, unge og familier.

Den viser, hvordan man som socialrådgiver kan styre økonomien uden at gå på kompromis med sine socialfaglige overvejelser. Denne tilgang til økonomi er bogens store styrke.

Ida Schrøder gør op med økonomismen i det sociale arbejde, hvor det altid er de pengemæssige rammer i form af budgetter, priser, regler osv., der i sidste ende er styrende og begrænsende for det sociale arbejde. Ida Schrøder vender tingene på ho­ vedet og viser, at den rigtige måde at starte på er med spørgsmålet om, hvad det menneskelige formål med den sociale indsats er. Ved at starte med at spørge til, hvordan indsatsen skal skabe et bedre liv for det barn eller den unge, der har brug for hjælp, rammer hun både det socialfaglige og det økonomiske på én gang.

Bogen gør økonomi til noget praktisk og gør økonomisk tænkning vedkommende og hjælpsomt for socialrådgivere, når de skal vælge de rigtige indsatser til udsatte

F orord

9788750062059_Økonomi uden tal.indd 7

7

29/09/23 5:07 PM

børn, unge og familier. Men ikke bare socialrådgivere og deres ledere kan have glæde af at læse bogen. Det kan også andre fagprofessionelle, der arbejder med mennesker, men sandelig også dem, der arbejder i økonomifunktionen. Sidstnævnte kan her læse om og lære, hvordan økonomi er meget mere end budgetter, kontonumre, regnskaber og diverse regler.

I bogen udvikler Ida Schrøder et praktisk teoriapparat, der hjælper socialrådgivere og andre fagpersoner til at forstå de grundlæggende økonomiske tænkemåder og inddrage dem i deres praksis. Som en vis bekendt engang sagde, ”så er der nu ikke noget så praktisk som en god teori”. Det er denne bog et meget tydeligt eksempel på.

Det er tydeligt, at Ida Schrøder ved meget om bogens temaer og emner. Det er en kæmpe styrke ved bogen, at den bygger på et omfattende empirisk materiale. Ida Schrøder har ud over at interviewe et stort antal socialrådgivere og økonomikonsulenter også fulgt dem i deres arbejde i månedsvis. Observeret deres praksis, spurgt til detaljer og søgt efter de nuancer og mange små handlinger, der tilsammen udgør et hele. Bogen er rig på konkrete eksempler på, hvordan socialrådgivere arbejder med økonomi i deres arbejde, og Ida Schrøder lader i lange passager socialrådgiverne selv komme til orde og beskrive deres praksis.

Når man har læst denne bog, forstår man, at økonomi er alt for vigtig til, at vi kan overlade den til økonomerne. Styring af økonomi, forstået som at bruge de knappe ressourcer til at skabe et godt liv for udsatte børn og unge, kan kun ske som en integreret del af den socialfaglige praksis, og her i bogen kan man læse om og lære hvordan.

Peter Bogh (økonom) København, august 2023

8

9788750062059_Økonomi uden tal.indd 8

Ø KO N O M I U DE N TA L

29/09/23 5:07 PM

Indledning: Om at fordybe sig i det sociale arbejdes økonomi … jeg har min fars bankbog fra tyverne og trediverne, husholdningsregnskaberne og meget andet, der i dag bevæger mit hjerte så forunderligt, fordi jeg er helt uden familie og mit liv, denne desperate forræderiske labyrinth, synes at åbne sig bag mig, og lyset falder, hvor der aldrig før har været lys (...). [Jeg beslutter mig for] at fordybe mig i disse gulnede papirer som i et digt. (Ditlevsen 2018)

Tove Ditlevsen fordyber sig i sin fars regnskaber inde i en digters verden – hun læser de gulnede papirer, som hun ville læse et digt, og det giver hende nye indsigter i sit liv. Hun finder ud af, at de har penge i banken: ”Der stod tusind kroner på den det år.

Nok til at vi alle kunne leve som grever og baroner resten af livet,” skriver hun. Alle jer, der kender Tove Ditlevsens forfatterskab, har nok svært ved at tro på det, for alt andet, Tove Ditlevsen har skrevet, handler om at være fattig. Hun holdt det hemmeligt, for hun blev til grin og fik tæsk, når hun fortalte om deres penge i banken. Desuden var pengene kun til den ”yderste nød (…) for at redde det nøgne liv” (Ditlevsen 2018: 10).

Da jeg læste Tove Ditlevsens essay ”Penge i banken” i Gyldendals lille bog Om penge fra 2018, slog det mig, at hun, ligesom jeg, har oplevet, at verden åbner sig på en helt ny måde, når man fordyber sig i økonomi indefra, fra det sted, man står. I 2011 var jeg ansat som adjunkt på socialrådgiveruddannelsen i København. Jeg fordybede mig i økonomien, som den udspillede sig, når børne- og familieafdelingernes socialrådgivere mødte økonomien i deres beslutninger om, hvordan udsatte børn og unge skulle hjælpes på vej i livet. Og jeg blev ved med at fordybe mig i økonomien inde fra socialrådgivernes arbejde i min forskning som ph.d.-studerende ved Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på Copenhagen Business School. Til trods for at jeg ikke kan finde ud af at lave en matematisk formel i et Excel-ark, har jeg nu en ph.d. i økonomistyring. Jeg skriver derfor med udgangspunkt i internationalt anerkendt ­v idenskabelig viden om, hvordan økonomi bliver styret som en praksis i det, man

I ndlednin g : O m at fordy be sig i det sociale arbejdes økonomi

9788750062059_Økonomi uden tal.indd 9

9

29/09/23 5:07 PM

kalder hybride organisationer, hvor medarbejdere skal leve op til mange, tvetydige og ofte modsatrettede mål (Schrøder et al. 2022b). Det er en noget anderledes viden om økonomi end den, der typisk bliver skrevet om i lærebøger om økonomi (Bukh & Christensen 2018; Bundesen & Hansen 2015).

Denne bog handler om styring af økonomi. Samtidig handler den ikke om styring af økonomi. For i bogen vender jeg økonomi på hovedet, så jeg kan se på det nedefra og indefra. Mere konkret kigger jeg på økonomi fra socialrådgivernes daglige arbejde med at styre den økonomi, de forvalter inden for servicelovens rammer. Derfor handler bogen ikke om matematik, budgetmetoder, formler i Excel-ark og lignende, der er vigtigt at kende til for økonomer. Derimod giver bogen viden om økonomi, som er relevant for socialrådgivere og andre, der gerne vil forstå, hvordan det kan lade sig gøre at tage hensyn til økonomi, uden at det går ud over de opgaver og mennesker, økonomien skal understøtte. Det er en vigtig pointe, at jeg ikke præsenterer bogen som en økonomi-bog for ikke-økonomer. Jeg forsøger nemlig ikke at simplificere eksisterende økonomisk teori og formidle den til en faggruppe, der allerede har et bredt teoretisk repertoire. Derimod præsenterer jeg en socialfagligt funderet forståelse af økonomi, der beskriver, hvordan socialrådgivere styrer økonomi med udgangspunkt i deres faglighed.

Mit fokus kan illustreres med denne figur:

Talbaserede beregninger

Økonomi uden tal

Social omsorg

Figur 0.1 Økonomi uden tal – mellem talbaserede beregninger og social omsorg.

Det gør jeg dels ved at stille og svare på en lang række spørgsmål, som socialrådgivere forholder sig til hver dag, fx: Hvor går grænsen for et økonomisk hensyn? Hvordan ved man, om prisen for et opholdssted er fornuftig? Og hvad vil det overhovedet sige at tage hensyn til økonomi? Er det fx ikke-økonomisk at tage hensyn til en borgers behov? Dels folder jeg en teoretisk forståelse af økonomi ud, hvor økonomi anskues som en del af hverdagsarbejdet i en organisation. Her er fokus på, hvordan det kan lade sig gøre at styre økonomi, når medarbejdernes opgaver er uklare og i konstant forandring, sådan som det er i socialt arbejde. Med dette teoretiske blik præsenterer bogen en række begreber, der gør det muligt at tale om og styre økonomi som en del af den faglige praksis. Derfor har bogen et dobbelt sigte: Med bogen

10

9788750062059_Økonomi uden tal.indd 10

Ø KO N O M I U DE N TA L

29/09/23 5:07 PM

­ nsker jeg for det første at skabe et nyt sprog for økonomi i socialt arbejde, der gør ø det nemmere at tale om og aktivere socialrådgiveres faglighed. For det andet ønsker jeg at vise, at dette ”nye sprog” baserer sig på en økonomifaglighed, der allerede eksisterer blandt socialrådgivere, der arbejder i kommunernes myndighedsforvaltninger på børne- og ungeområdet. Det vil sige, at jeg med bogen også ønsker at synliggøre en økonomifaglighed, der har udviklet sig i det sociale arbejdes praksis, men som endnu ikke er anerkendt som faglig.

På socialrådgiveruddannelsen vil bogen fungere som en grundbog, der supplerer den mere økonomistyrings-tekniske litteratur, hvor grundlæggende termer såsom ”styringskæder”, ”budgetter”, ”bevillinger” m.m. defineres (se fx Schrøder 2019e; Juul Hansen & Schrøder 2020). Bogen kan på den måde bygge bro mellem den ”klassiske” økonomistyringslitteratur (Bukh & Christensen 2018; Bundesen & Hansen 2015) og den socialfaglige litteratur (fx Schjellerup Nielsen et al. 2022), idet den udvikler et sprog og begreber for, hvordan disse to verdener spiller sammen i praksis.

Hvad er det, bogen kan?

• Du får en introduktion til, hvordan socialrådgivere styrer den økonomi, de forvalter inden for servicelovens rammer.

• Du får faglige begreber, der hjælper dig med at argumentere økonomisk uden at gå på kompromis med din socialfaglighed.

• Du får gennem empiriske eksempler indblik i, hvordan hensyn til økonomi og hensyn til udsatte børn og unges behov bliver håndteret i kommunale myndighedsforvaltninger.

• Du får et teoretisk blik på, hvordan socialrådgivere placerer deres faglige overvejelser i centrum for den økonomiske styring. Du får viden om, hvordan socialrådgivere kan tage ejerskab over den økonomiske styring frem for at se den som en organisationsstruktur, der ødelægger fagligheden.

• Forhåbentlig kan bogen på den måde bidrage til at forme den økonomiske styring indefra og ud/op.

Hvorfor er det vigtigt at vide noget om socialrådgiveres økonomifaglighed?

Der er en god sandsynlighed for, at du lige nu spørger dig selv om noget i stil med: Hvorfor skal jeg interessere mig for økonomi, når jeg skal arbejde med mennesker?

I ndlednin g : O m at fordy be sig i det sociale arbejdes økonomi

9788750062059_Økonomi uden tal.indd 11

11

29/09/23 5:07 PM

Er det ikke bare en glidebane, hvor jeg kommer til at gå økonomernes ærinde og udvander min egen socialfaglighed? Til det kan jeg svare: Økonomi handler om mennesker, og du skal bruge din socialfaglighed til at vise økonomerne hvordan. Det er det, bogen handler om.

Hvem skal læse bogen?

Bogen er skrevet til studerende på landets socialrådgiveruddannelser. Men den er relevant for alle, der arbejder med mennesker, er ved at uddanne eller videreuddanne sig til at arbejde med mennesker og for alle, der interesserer sig for, hvordan det kan lade sig gøre at styre økonomi uden at gå på kompromis med faglige overvejelser.

Hvis du ikke er socialrådgiver, kan du læse bogen som et eksempel på, hvordan økonomistyring kan være anderledes. Det er fx relevant for dig, der er træt af, at velfærden bliver forringet pga. ”økonomiske hensyn”, og som søger inspiration til, hvordan økonomiske hensyn kan blive styret af faglige hensyn og ikke omvendt.

I modsætning til din typiske økonomibog tager denne bog udgangspunkt i en faglig praksis, hvor den professionsfaglige medarbejder både har et enormt ansvar for det enkelte barns liv og for kommunens økonomi. Det er en praksis, hvor socialrådgivere hver dag træffer beslutninger om, hvordan udsatte børn og unge skal hjælpes på vej til at få et bedre liv. Når de træffer beslutninger, udøver de deres myndighedsansvar. Det betyder, at de forvalter de lovparagraffer, som kommunalbestyrelsen har bemyndiget dem til at tage ansvar for. Det er et omfattende lovkompleks, der giver dem myndighedsansvar for både børn og økonomi. En socialrådgiver i en myndighedsforvaltning har typisk ansvar for at hjælpe 15-25 børn ad gangen og bevilger foranstaltninger for omkring 5 til 20 mio. kr. om året. Over en lang karriere kan det blive til mange hundrede børn og foranstaltninger for flere hundrede millioner af kroner. Socialrådgiverne er nok den eneste fagprofession, der forvalter så mange penge uden at have en økonomifaglig uddannelse. Bogen kan derfor læses som et eksempel på, hvordan økonomifaglighed udvikler sig, når den ikke er domineret af økonomernes teknikker, teorier og metoder.

Hvorfor tage udgangspunkt i myndighedsbeslutninger om udsatte børn og unge?

Nu tænker du måske: Hvis arbejdet i en børne- og ungeforvaltning er så særligt, hvorfor så skrive en bog med dette udgangspunkt? Til det er mit svar, at det netop er på grund af denne særlighed. Med dette udgangspunkt kan jeg nemlig give adgang til viden om, hvordan det kan lade sig gøre at tage hensyn til økonomi, samtidig med at det moralske ansvar for barnets liv er enormt. Dette dobbelte hensyn gælder alle beslutninger i socialt arbejde og alle organisationer og arbejdspraksisser,

12

9788750062059_Økonomi uden tal.indd 12

Ø KO N O M I U DE N TA L

29/09/23 5:07 PM

hvor målet er at forandre menneskeliv. I mit første udkast til denne bog beskrev jeg det som en situation, hvor der ”altid er et menneskes liv på spil, og hvor der altid er begrænsede ressourcer til at hjælpe dette menneske”. Da socialrådgiver Susanne Hornbek, som er faglig konsulent på bogen, læste udkastet igennem, var hun ikke tilfreds med formuleringen og skrev i en kommentar: ”Jeg er ikke enig i, at de begrænsede ressourcer er det største dilemma. Det er spørgsmålet om, hvilken indsats der virker, om den virker, og hvad, hvis den ikke virker.” Hun har ret, og det er netop derfor, du skal læse denne bog. Når du har læst bogen, ved du, hvad jeg (og ­Susanne) mener, når jeg skriver, at begrænsningen af ressourcer ikke er et problem i økonomistyring uden tal.

Ved at tage udgangspunkt i beslutninger om udsatte børn og unge får vi adgang til alle de overvejelser, der er i spil, når standardiserede løsninger ikke kan lade sig gøre.

Denne indsigt er relevant for alle beslutninger om mennesker, hvor der er tvivl om, om hvad der er den rette løsning – fx når rådighedsbeløbet for en person med handicap er enkelte kroner under niveauet for at få hjælp. Her skal socialrådgiveren overveje, hvad konsekvensen vil være ved at give afslag på hjælp frem for blot at følge en systemberegning af fx udbetaling af sygedagpenge. Eller når en borger er hjemløs, men faktisk hellere vil hjælpes på vej i uddannelse – her skal socialrådgiveren vurdere, om borgeren vil få mere gavn af at komme i gang med en uddannelse frem for at bruge krudt på at finde en bolig. Der er, med andre ord, tvivlsspørgsmål på alle beslutningsområder i det sociale arbejde. Hvordan de kan håndteres, så økonomi og faglighed spiller sammen, kan du lære af beslutningsprocesserne om foranstaltning­ er til udsatte børn og unge.

Økonomi bliver ofte beskrevet som et pres, der ødelægger fagligheden Når medier og interesseorganisationer skriver om økonomi og udsatte børn, handler det – uden undtagelse – om, at økonomien presser kommunerne til at nedprioritere og forringe kvaliteten af deres indsats til børn og unge med særlige behov. En s­ øgning på bibliotekets søgedatabase Infomedia på ordene ”kommune”, ”budget”, ”udsatte”, ”børn” og ”unge” fik mig bl.a. frem til disse to avisoverskrifter: ”Forsidehenvisning: Kommuner vil anbringe flere børn hos deres familie for at spare penge” (Haislund 2016) og ”Byens udsatte børn bliver ramt af budgetoverskridelse” (­A hlmann-Petersen 2019). I Dansk Socialrådgiverforening spiller de med på denne dagsorden ved at lave gentagne spørgeskemaundersøgelser af forholdet mellem økonomi og faglighed i ­socialrådgivernes arbejde med udsatte børn og unge. Besvarelserne viser gang på gang, at økonomiske hensyn trumfer socialrådgivernes faglige vurderinger. Den nuværende forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening, Ditte Brøndum, kommenterer besvarelserne fra 2020 sådan her:

I ndlednin g : O m at fordy be sig i det sociale arbejdes økonomi

9788750062059_Økonomi uden tal.indd 13

13

29/09/23 5:07 PM

Det bør altid være socialrådgiverens faglige vurdering, og ikke kommunens økonomi, der afgør, hvilken hjælp udsatte børn og unge kan få. Sådan er det desværre ikke i dag, og det bliver regeringen nødt til at rette op på, hvis de vil sikre en tidlig og hurtig indsats til de udsatte børn og unge. (Frederiksen 2020)

Forklaringen om, at økonomi bliver til et hensyn, der forringer socialrådgivernes faglighed, manifesterer en årelang konflikt mellem økonomistyringens insisteren på budgetbegrænsninger og nedskæringer og de arbejdsopgaver, socialrådgivere og andre velfærdsprofessioner såsom lærere og pædagoger skal løse. Det er en konflikt, der går tilbage til doktrinen fra New Public Management i 1980’erne om, at arbejdet med at levere offentlige serviceydelser skal kontrolleres og begrænses på samme måde som i private virksomheder. Konflikten er tydelig for enhver, der arbejder i den offentlige sektor. Men frem for at dvæle ved konflikten og bruge bogen som anledning til endnu et kritisk manifest over de voldsomme konsekvenser, konflikten medfører, bruger jeg konflikten som mit startpunkt. Nemlig til at spørge: Hvordan er det overhovedet muligt at arbejde under disse vilkår? Hvordan lykkes det socialrådgivere at tage hensyn til både kommunens økonomi og børnenes behov?

Giftig gæld og udpint velfærd For at tydeliggøre mit ærinde starter jeg med at referere til en anden ny bog, der hedder Giftig gæld og udpint velfærd, som er skrevet af Susanne Ekman (2022). Hvor Ekman stiller en samfundsdiagnose af, hvad den offentlige sektor fejler, byder min bog på en kur. Ekman har taget den brede pensel frem og viser, hvad der overordnet set går galt, når regeringen styrer den offentlige sektors økonomi som et nulsumsspil, hvor udgifter og indtægter skal gå i nul, når året er omme. Min bog er skrevet med en fin pen, der viser nuancerne af en økonomifaglighed, der ikke lader sig kue af den giftige gæld. Hvor Ekman peger på, at rammerne for økonomien etableres og fæstnes i det politiske system og rejser nedad som krav, der lukker for dialog (2022: 51), viser jeg, hvordan dialogen bliver holdt åben. På den måde kan indsigterne fra nærværende bog læses som en kur mod den diagnose, Ekman stiller.

Ved at sammenligne mit ærinde med Ekmans bog håber jeg, det bliver tydeligt, at en interesse for økonomi kan være med til at styrke socialrådgivernes faglighed og bremse den økonomiske overstyring, som Ekmans bog handler om. Her er det Ekman, der skriver om de dobbeltbindinger, velfærdsarbejdere befinder sig i, når de hele tiden skal begrænse ressourceforbruget: Den gode velfærdsarbejder skal så at sige skabe de bedst mulige betingelser for, at systemet fortsat kan ignorere, hvad der reelt foregår nede på gulvplan. Som ­medarbejder

14

9788750062059_Økonomi uden tal.indd 14

Ø KO N O M I U DE N TA L

29/09/23 5:07 PM

møder man dette krav på forskellige måder. Mange forsøger fx at blive bedre til at prioritere. Men her erfarer de hurtigt, at det ofte er en pseudomulighed. For med den ene hånd beder man dem prioritere mellem et sæt opgaver, men med den anden hånd måler, evaluerer, belønner og afstraffer man dem ud fra et ideal om, at de når alle opgaverne og lidt til. Der er således tale om en regulær dobbeltbinding. En dobbeltbinding betyder, at man forventes at gøre to gensidigt udelukkende ting på én gang.

Undladelse heraf indebærer straf eller omkostninger, og man har hverken mulighed for at forlade situationen eller problematisere den (...). Når man i det daglige mødes af dobbeltbindinger, bliver det nødvendigt at prioritere mellem ting, som i princippet alle burde nås. For at kunne det må man enten bære rundt på en konstant skyld, revidere sin forestilling om faglig kvalitet radikalt eller se snyd og undladelser som en del af arbejdsvirkeligheden. (Ekman 2022: 133, forfatterens egen fremhævning)

Sådan beskriver Ekman (2022) konsekvenserne af den form for økonomisk styring, der har udviklet sig i den danske offentlige sektor gennem de seneste mange år. ­Ekman kalder det for en praksis domineret af ”giftig gæld”, hvor ”løfter, som helt åbenlyst ikke kan indfries med de tilgængelige økonomiske, materielle, sociale og menneskelige ressourcer”, konstant bliver presset ned over velfærdsmedarbejderen.

Det er en frygtelig og deprimerende virkelighed, hun skriver om. Medarbejdere er bundet på hænder og fødder og har absolut ingen handlefrihed. De er ofre for ”misforholdet mellem krav og ressourcer, [som rejser] ned gennem systemet, for når hvert led mislykkes med at protestere opadtil, kan de ikke gøre andet end at sende regningen videre nedad” (Ekman 2022: 51). Ekmans bog baserer sig på empiri fra læreres og sygeplejerskers arbejde, og den viser, at den økonomiske styring har omkostning­ er, der rækker langt ud over det, der kan måles og beregnes i kroner og øre. ­Bogen synliggør disse omkostninger. Ekman viser den offentlige sektor som en arbejdsplads, som enhver – medarbejder såvel som borger – burde holde sig langt væk fra, fordi den økonomiske styring har omkostninger, der gør dem syge.

En kur mod giftig gæld Ekman viser med stor tydelighed, at økonomi handler om langt mere end penge.

Hvis medarbejdere ikke trives, fordi de føler sig som ofre for en urealistisk styring, forringes kvaliteten af deres arbejde, og borgerne får ikke den hjælp, de har behov for og ret til. Frem for at hjælpe borgerne skabes flere problemer, som velfærdsstaten skal betale for at løse. Det vil sige, at måden, økonomi styres på, har omkostninger, der i sig selv skal tænkes med ind i den økonomiske styring. Derfor er det helt centralt, at socialrådgivere, ledere og politikere lærer at samtænke økonomiske og sociale konsekvenser. Min bog beskriver, hvordan denne form for samtænkning tager sig ud i

I ndlednin g : O m at fordy be sig i det sociale arbejdes økonomi

9788750062059_Økonomi uden tal.indd 15

15

29/09/23 5:07 PM

det daglige arbejde hos socialrådgivere, der hver dag forvalter økonomiske, faglige og sociale hensyn.

Der findes også en fremragende virkelighed uden ufravigelige krav Susanne Ekman forklarer, at hendes bog ikke handler om ”det fremragende arbejde, der udføres af samvittighedsfulde offentlige ansatte på daglig basis”, fordi hun har fokus på dysfunktionerne i systemet (2022: 67). Denne pointe er vigtig, fordi den understreger, at Ekman netop skaber én bestemt version af virkeligheden ved at tydeliggøre alt det, der er galt. Det betyder ikke, at der kun findes denne ene version af ­v irkeligheden. Men derimod at der findes flere forskellige versioner – også en, der er ”fremragende”, som hun selv kalder det. I min forskning har jeg oplevet en anden virkelighed end den, Ekman beskriver. Jeg har oplevet socialrådgivere, ledere, administrative medarbejdere og økonomikonsulenter, der på fremragende vis har manøvreret mellem en lang række af forskellige krav. Jeg har aldrig set dem give op og opføre sig som ofre, der var bundet på hænder og fødder. Jeg har hørt socialrådgivere råbe i frustration, og jeg har set økonomimedarbejdere, der var på randen til tårer.

Jeg har set sygemeldinger og tårnhøje ambitioner. Men jeg har ikke set et eneste ufravigeligt krav.

Der var altid plads til at justere lidt her, ændre lidt der og kombinere lidt anderledes end forventet. Der var konstant forandringer – bittesmå justeringer, her og nu, og ­store økonomiske investeringer i en fremtid med færre sociale problemer. Det er en arbejdspraksis, hvor krav og rammer hele tiden bliver udfordret, fordi økonomiske konsekvenser tænkes sammen med sociale konsekvenser i hver eneste beslutning. ­Susanne Ekmans skarpe vinkling på dysfunktionerne er derfor også et argument for at få den version af virkeligheden, som jeg har oplevet, frem: en virkelighed, hvor socialrådgiverne samtænker økonomiske og sociale konsekvenser, når de tager beslutninger om indsatser til familier. Hvor socialrådgiverne bidrager til, at den økonomiske styring ikke bliver til en overstyring, der overtager fagligheden og ødelægger kvaliteten.

Men hvad så, når der ikke er penge nok?

Der er udfordringer i det sociale system, som alle os med interesse for at udvikle og forbedre det sociale arbejde bliver nødt til at forholde os til. Nemlig at der er mange, der bliver stressede af at gå på arbejde, og at kvaliteten af det sociale arbejde lider under dette – ikke blot i form af mangel på dygtige medarbejdere, men også i form af mangel på ressourcer generelt. Samtidig dokumenterer helt ny statistisk forskning, at der er sammenhæng mellem budgetoverskridelser og socialrådgiveres valg af ­billigere foranstaltninger (Cavalca et al. 2022). Selvom sammenhængen er meget ­begrænset,

16

9788750062059_Økonomi uden tal.indd 16

Ø KO N O M I U DE N TA L

29/09/23 5:07 PM

er den markant nok til at træde frem i den statistiske analyse, økonomer fra Københavns Universitet har lavet af sammenhængen mellem budgetoverskridelse og bevilgede udgifter. Deres analyse viser, at det budgetmæssige råderum i højere grad bliver en begrænsning for, hvor meget socialrådgiverne må bevilge, når budgettet er blevet overskredet i løbet af året. Helt konkret viser analysen, at antallet af anbringelser falder med 1,2 % (det svarer til en til to børn i en kommune, der har 150 børn anbragt om året) i slutningen af året, når budgettet blev overskredet med 10 % i juli (Cavalca et al. 2022: 13).

At socialrådgivere finder foranstaltninger, der udgiftsmæssigt koster mindre end andre foranstaltninger, er ikke i sig selv et problem. Det er heller ikke et problem, at socialrådgiverne i perioder skal begrænse, hvor mange penge de bruger. Det bliver først et problem, hvis de ikke kan gøre undtagelser, når et barn har brug for det. Det er også et problem, hvis der bliver lavet lokale regler og standarder for, hvor meget foranstaltninger må koste. Det er fx ikke lovligt at sætte en fast økonomisk grænse for, hvor meget en anbringelse må koste, eller at begrænse målgruppen for anbringelser med udgangspunkt i en fast standard som fx alder eller geografi. I medierne har der været mange historier om denne form for økonomistyring, hvor historien typisk handler om, at det er en ulovlig praksis. Inden for organisations- og styringsteorien bliver det også betegnet som målforskydning, netop fordi målet forskyder sig fra at handle om organisationens formål – at hjælpe udsatte børn og unge bedst muligt med de ressourcer, der er til rådighed – til at handle om de økonomiske mål (­Jacobsen & Thorsvik 2008; Schrøder 2014).

I denne bog kalder jeg det for økonomisk overstyring, fordi jeg, for det første, ønsker at understrege, at det handler om økonomi. For det andet refererer overstyring til et teknisk lydproblem, der opstår, når en forstærker ikke kan følge med inputspændingen. Det giver en forvrænget lyd – men selvom lyden kan være frygtelig at lytte til, kan den stadig afspilles. Sådan er det også i velfærdsarbejdet. Økonomisk overstyring opstår, når ledere og politikere bliver så optagede af at overholde budgetter og budgetmål, at de glemmer det kredsløb, økonomien er en del af. De skruer for højt op, og ­arbejdet bliver forvrænget. For det tredje vil jeg gerne understrege, at økonomisk overstyring er noget andet end den økonomiske styring, jeg har set inde fra det sociale arbejde med udsatte børn og unge. Økonomisk overstyring er udtryk for et problem og en undtagelse fra en hverdagspraksis, hvor politikere, ledere og medarbejdere arbejder for at samtænke de økonomiske og sociale konsekvenser af deres beslutninger.

Socialrådgivere har allerede en stærk økonomifaglighed En af bogens pointer er, at socialrådgiverne får indflydelse på økonomien ved at ­involvere sig i den. Som en tidligere kollega på socialrådgiveruddannelsen engang

I ndlednin g : O m at fordy be sig i det sociale arbejdes økonomi

9788750062059_Økonomi uden tal.indd 17

17

29/09/23 5:07 PM

sagde til mig: ”Hvis de studerende synes, det er kedeligt at have undervisning om økonomi, så sig til dem, at de bliver nødt til at vide noget om økonomi, hvis de vil have indflydelse på kvaliteten af det sociale arbejde.” Det ved de socialrådgivere, der arbejder i en børne- og ungeforvaltning. Et formål med denne bog er at vise, at de arbejder med økonomi på en helt særlig måde, der gør dem i stand til at vurdere økonomisk værdi uden at bruge tal. Det er ikke magi, men næsten. Gennem mange års arbejde i velfærdsorganisationer har socialrådgivere udviklet teknikker, sprog og arbejdsformer, der gør dem i stand til at vurdere værdien af sociale indsatser (og overholde budgetter) uden at regne på de tal-økonomiske konsekvenser.

Med denne bog søger jeg at vise, hvad socialrådgivere gør, og med udgangspunkt heri at lægge kimen til et økonomisk sprog for socialrådgivere (og andre), der gør det mere oplagt at involvere sig i økonomien. Dette er vigtigt, fordi: Budgetter skal overholdes, men der er mange måder at gøre det på. Socialrådgiverne skal være med til at vise og vælge den bedste vej. Og det kræver, at socialrådgivere ved, hvad de taler om, når de taler om økonomi – uden tal.

Hvad kan bogen ikke?

I bogen stiller jeg ikke spørgsmål til, og jeg svarer ikke på, om der er penge nok til at gennemføre det sociale arbejde. Der er skrevet rigeligt med bøger og artikler, der ­dokumenterer, at det sociale arbejde – og velfærdsarbejde i det hele taget – lider under, at der ikke er penge nok. Der går stort set ikke en dag, hvor jeg ikke hører historier, ser eller læser om konsekvenserne af, at der ikke er penge nok til at udføre godt velfærdsarbejde. Sandheden i dette sætter jeg ikke spørgsmålstegn ved. Men jeg øns­ ker at bevæge mig ud af den gordiske knude, hvor jeg ikke kan se andet end pengemangel. Det er derfor, jeg vender økonomien på hovedet, kigger på den indefra og spørger: Hvordan kan det sociale arbejde lade sig gøre på trods af pengemangel?

Hvordan lykkes det socialrådgiverne at bruge nogenlunde de samme penge år efter år, til trods for at der ikke er penge nok? Hvordan lykkes det socialrådgiverne at hjælpe udsatte børn med at få det bedre, når der ikke er penge nok? Hvad er det, socialrådgiverne gør, når de tager hensyn til økonomi?

Der er en masse, jeg ikke beskæftiger mig med, når jeg stiller disse spørgsmål. Helt grundlæggende dømmer jeg ikke, om der er penge nok. Bogen er derfor ikke kritisk, sådan som artikler og bøger om økonomi i socialt arbejde, der er skrevet af socialfagligt interesserede personer, ofte er (Bømler 2003; Höjer & Forkby 2011; Munro 2004; Posborg 2013). Omvendt er bogen heller ikke en opskrift, der tilbyder en (tjek)liste af handlinger, der sikrer, at socialrådgivere har taget hensyn til økonomi. Bogen kan derfor ikke bruges som et opslagsværk, der be- eller afkræfter, om socialrådgivere

18

9788750062059_Økonomi uden tal.indd 18

Ø KO N O M I U DE N TA L

29/09/23 5:07 PM

har lært det nødvendige for at kunne tage hensyn til økonomi. Det betyder også, at bogen ikke er en ”økonomi-teknisk” lærebog, der beskriver og definerer det, som økonomer mener, det kræver at styre økonomi. Den type bøger findes der rigeligt af, og jeg kan bl.a. anbefale Bundesen og Hansen (2019) til dem, der gerne vil lære mere om fx kommunernes budgetproces eller om forskellen mellem forskellige typer af kontrakter mellem myndighed og leverandør.

Bogens fire kapitler Bogen har fire kapitler, der kan læses hver for sig, men som danner en helhed af kontekst, teori, begreber og handling, når de læses sammen. Bogens pointer illustreres og forklares gennem empiriske eksempler, jeg har samlet i løbet af de ti år, jeg har undersøgt, undervist i og skrevet om økonomi i socialt arbejde. Jeg tager især udgangspunkt i empiri og teori, som jeg arbejdede med i løbet af min ph.d.-uddannelse.

Nogle af eksemplerne har jeg brugt i andre publikationer, og når det er tilfældet, har jeg tydeligt angivet, hvilken publikation de også er brugt i. Andre eksempler bruger jeg for første gang. Det gælder bl.a. et af de første interview, jeg lavede med en socialrådgiver tilbage i 2012. Jeg bruger lange udsnit af interviewet, fordi vi i løbet af interviewet i fællesskab taler os frem til en forståelse af økonomi, der siden har fyldt i mine tanker. Interviewet bruger jeg til at forklare, hvad jeg mener med bestemte pointer. Den socialrådgiver, jeg taler med i interviewet, har godkendt alle interviewudsnit og kan således stadig stå inde for, hvad hun svarede, selvom det er mere end ti år siden.

I bogens første kapitel sætter jeg rammen for bogens præmis, som er, at det giver mening at tale om ”økonomifaglighed” i socialt arbejde. Det gør jeg ved at trække linjer tilbage i tiden, der viser, hvordan økonomiske overvejelser har forandret sig over tid, og ved at beskrive den organisatoriske kontekst for det sociale myndighedsarbejde med udsatte børn. Jeg runder kapitlet af med en beskrivelse af, hvad jeg mener med betegnelsen økonomi uden tal.

I andet kapitel præsenterer jeg den teoretiske retning inden for økonomistyringslitteraturen, som danner grundlag for min teoretiske forståelse af økonomifaglighed i socialt arbejde. Mere konkret præsenterer jeg fire begreber om økonomi, som udspringer af praksisrettet og konstruktivistisk teori om, hvordan det økonomiske og det sociale smelter sammen og udvikler sig i praksis. De fire begreber fungerer som tænkeredskaber, der hjælper dig med at bevæge dig væk fra tanker om talbaseret økonomi og over til en ny økonomisk tænkning om økonomi uden tal.

Kapitel 3 er det mest handlingsrettede kapitel. Gennem empiriske eksempler udfolder jeg tre økonomifaglige teknikker til at styre økonomi uden tal. Jeg kalder dem

I ndlednin g : O m at fordy be sig i det sociale arbejdes økonomi

9788750062059_Økonomi uden tal.indd 19

19

29/09/23 5:07 PM

for teknikker, fordi de kan bruges af socialrådgivere – og af andre professionelle og ledere, der arbejder med menneskelig forandring – til at sætte ord på og synliggøre, hvad deres økonomiske hensyn består af, når de ikke bliver formuleret i tal.

I kapitel 4 runder jeg bogen af og giver nogle anbefalinger til, hvordan økonomifaglighed i socialt arbejde med mennesker kan trænes og udvikles. Jeg giver konkrete eksempler på øvelser, der har til formål at skabe refleksioner og handlinger med relevans for det videre arbejde med økonomi uden tal, og jeg ser fremad med et bud på den rolle, økonomi uden tal kan få i den offentlige forvaltning af sociale ydelser til udsatte borgere, især til udsatte børn og unge.

20

9788750062059_Økonomi uden tal.indd 20

Ø KO N O M I U DE N TA L

29/09/23 5:07 PM