1 minute read

Jeg er stærk

Next Article
Forord

Forord

Jeg er stærk

Ethvert rekrutteringsfirma, test- og lederevalueringssystem fremhæver styrke – forstået som beslutningskyndig, ansvarsfuld og robust under pres – som en kernekvalitet for en leder.

Mange års erfaring har lært mig, at det som leder er absolut nødvendigt at turde eksekvere hurtigt, at være robust, at stå fast og være rolig i krisetider. Og det både i store udefrakommende kriser som COVID-19-perioden, og når organisationer skal igennem de mange interne kriser, der opstår som følge af nye organisationsstrukturer, opkøb, frasalg og andre små som store forandringer.

Ledere har en særlig rolle i krisesituationer, som i starten typisk kræver elementet ”styrke”: masser af ro, handlekraft og beslutsomhed. Men ifølge organisationspsykolog og ph.d. Merete Wedell-Wedellsborg ændrer det ledelsesmæssige greb sig i takt med krisen (2020). Jo dybere og længere krisen er, jo mere træder en række psykologiske karakteristika som frustration, usikkerhed og forvirring frem i organisationen. Medarbejderne har ikke ”kun” brug for den rolige, robuste ledestjerne. De har også brug for nærhed og åbenhed. En leder, der bruger sin magt og indflydelse til at tage andres liv på sig. En leder, der tør vise sine medarbejdere omsorg og hjælpe dem gennem deres usikkerhed og utryghed.

Derfor er sårbarhed et afgørende element i lederrollen.

This article is from: