AUTISMEVENLIGE SAMTALER
AUTISMEVENLIGE SAMTALER
CHARLOTTE RYHL
AUTISMEVENLIGE SAMTALER
AUTISMEVENLIGE SAMTALER
Charlotte Ryhl
© 2023 Akademisk Forlag, København
– et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.
Forlagsredaktion: Mette Schilling
Omslag: Henriette Mørk
Sats: Demuth Grafisk
Bogen er sat med: Charter ITC og Katarine
Tryk: ScandinavianBook
1. udgave, 1. oplag, 2023
ISBN: 978-87-500-6301-8
akademisk.dk
Akademisk Forlag støtter børn og unge
Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 150 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.
Indhold
Indledning 11
Relevans og formål 11
Målgruppe 12
Professionelles samtaler 13
Bogens vidensgrundlag 14
Afgrænsning 14
Bogens opbygning 15
Tak 17
1. Kort og godt om autisme 21
Hvor mange har autisme? 21
Hvor gammel er man, når man får autisme? 22
Kan man være godt begavet og have autisme samtidig? 22
Hvad betyder det, at man er ”på spektret”? 22
19
Kan man udvikle autisme på baggrund af et uhensigtsmæssigt opvækstmiljø? 23
Har flere drenge end piger autisme? 23
Har man autisme, hvis man er indadvendt? 24
Er det almindeligt at have flere samtidige sygdomme, når man har autisme? 24
Hvilke udviklingsmuligheder er der ved autisme? 24
2. Autisme – mellem ressourcesyn og samfundsvilkår 27
Autismefeltet legitimeres og redefineres 27
DEL 1: DEN GODE SAMTALE – MELLEM SAMFUND OG MENNESKERVelfærdssamfundet 29
Konkurrence og krav om dokumentation 29
New Public Governance: Hvem tager ansvaret? 29
Mødet med systemet er en risikofaktor 31
Ressourcesynet må ikke blænde 31
Dobbeltblikket skaber tillid 32
Stress skal ikke individualiseres 33
Robusthed og skrøbelighed 34
Den store skoledyst 35
Hvordan vendes skuden? 36
3. Samtaler med mennesker med autisme 39
Hvornår er samtalen relevant? 40
Totrinsraketten 41
Mentalisering hos den professionelle 42
En god hjælper ifølge Prizant 42
Kendetegn ved den gode terapeut ifølge Starks gruppe 44
4. Samtalen som en mellemmenneskelig aktivitet 47
Hvad ved vi fra terapien? 47
Fælleskompetencer 47
Medmenneskelighed 51
Asymmetri 51
Identitetsdannende samtaler 52
Samtalerummet som kulturformidler og øvelsesbane 52
Fortrolighed og håb 53
Godhed 54
DEL 2: KLINISKE PROBLEMSTILLINGER I ARBEJDET MED AUTISME 55
Introduktion 57
Flere problemer på en gang 57
Hvad ved vi om psykologisk behandling ved autisme? 57
Ting tager ofte tid 59
Psykiatrien halter på autismeområdet 59
Hvem gør hvad? 60
Struktur 60
5. Autisme og selvforståelse 61
Introduktion 62
Centrale begreber i de diagnostiske kriterier 62
Centrale begreber ved psykologiske forklaringer 64
Når krav overstiger evnen til at indfri dem 66
Kend til kendetegnene 67
6. Autisme og lavt selvværd 69
Introduktion 70
Hvad er selvværd? 70
Hvorfra stammer et dårligt selvværd? 71
Hvordan bearbejdes et dårligt selvværd? 71
7. Autisme og stress 77
Introduktion 78
Hvad er stress? 78
Hvad er det særlige ved stress og autisme? 78
Identifikation af stress 79
Beskyttelsesstrategier 86
Genetablér dagligdags rutiner 88
Metoder til at huske strategierne 89
8. Autisme og udmattelse 93
Introduktion 94
Udbredelse 95
Fakta om senfølger efter virussygdomme 95
Hvad ved man allerede om udmattelse efter virussygdom? 96
Forskelle og ligheder mellem autisme og udmattelse efter virussygdomme 97
Autisme og/eller senfølger? 101
Hvad gør professionelle ved udmattelse? 102
9. Autisme og uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet 105
Introduktion 106
Hyperaktivitet, uopmærksomhed og impulsivitet 106
Udbredelse af hyperaktivitet, uopmærksomhed og impulsivitet ved
autisme 107
Hvilke udfordringer giver det? 108
Intervention i forhold til hyperaktivitet, uopmærksomhed og
impulsivitet ved autisme 110
Metoder 111
Konstruktive samtaler – hvordan? 112
10. Autisme og aggression 115
Introduktion 116
Aggression og autisme 116
Aggression kan igangsætte voldsomme følelser hos
omsorgspersonerne 116
Hvordan håndteres aggression i situationen? 117
Nødudgange 119
Hvordan forebygges aggression? 119
At neutralisere stærke negative følelser 119
Følelsesmæssig kontrol 121
11. Autisme og overgreb 123
Introduktion 124
Overgreb som et traume 124
Diagnoser og traumer 125
Undgåelse, genoplevelse og forhøjet alarmberedskab 126
Sammenhæng mellem traumer og psykisk sygdom 126
Forskelle og ligheder mellem traumer og autisme 127
Det særlige ved autisme og traumer 128
Risikofaktorer i forhold til overgreb 130
Traumebehandling ved autisme 130
Børnehuse i Danmark 131
Tavshedspligt og underretningspligt 131
12. Autisme og debuterende skizofreni 133
Introduktion 134
Skizofreni – hvad er det? 134
Debuterende skizofreni – hvordan er det? 134
Autisme og skizofreni kan ligne hinanden 136
Hvordan adskilles autisme og skizofreni? 137
Hvilke spørgsmål kan stilles ved mistanke om skizofreni? 139
Hvad skal professionelle gøre, når mistanken om debuterende skizofreni er vakt? 141
Efter diagnosen er stillet 142
13. Autisme og selvskade 143
Introduktion 144
Hvad er selvskade? 144
Hvordan håndteres selvskade? 145
Hvordan er selvskade særligt ved autisme? 145
Hvordan håndteres selvskade ved autisme? 146
Strategier til håndtering af selvskade ved autisme 147
14. Autisme og selvmord 153
Introduktion 154
Definitioner vedrørende selvmord 155
Selvmordsrisikovurdering 155
Risiko- og beskyttende faktorer 155
Det særlige ved selvmord og autisme 157
Hvordan håndteres selvmordstanker og selvmordsplaner af ikkespecialister? 158
Krisekort 159
Teknikker til at tale om selvmord 160
DEL 3: AUTISMEVENLIGE SAMTALER I PRAKSIS – TIPS OG TRICKS 163
15. Opstart af et samtaleforløb 165
Introduktion 165
Introduktionsbrev 165
Kontrakter 166
Brug en spørgeguide 167
Hvordan foregår den første samtale? 168
Problemstillinger identificeres, afgrænses og indkredses 169
16. Visuel støtte 171
Introduktion 171
Visuelt materiale 171
Samtalen som relationsstyret og tilpasset her-og-nu-situationen 173
Samtalen er en miniudgave af livet 174
17. Tips og tricks til den gode samtale 175
Introduktion 175
Behov for støtte og påmindelser? 175
Løsning af konkrete problemer 176
Specificér og præcisér forståelsen 176
Er der brug for en pause? 177
Skaf adgang til opmærksomhed 178
Identificér og eliminér støj i bred forstand 178
Opmærksomhed på det ekspressive selv 178
Virtuelle samtaler 179
At inddrage hjælpere 180
Ordforklaring 183
Oversigt over bogens figurer 185
Appendiks: Attwood og Grays Aspie-kriterier 187
Litteratur 189
Stikordsregister 195
Indledning
Velkommen til en brugsbog om samtaler vedrørende autisme. Sidder du med bogen i skødet, arbejder du formentlig allerede med et eller flere mennesker med autisme. Eller du skal til det.
At arbejde med mennesker med autisme kræver noget særligt. For professionelle, der arbejder med autisme, er der er stort behov for viden, da autisme er en kvalitativt anderledes og unik måde at være menneske på (Bøttcher & Dammeyer 2020; Peeters 2007; Prizant 2016). Har du allerede erfaring med at tale med mennesker med autisme, har du formentlig på et eller flere tidspunkter oplevet, at arbejdet ikke førte nogen vegne, og du har sikkert til tider tvivlet på, hvilken vej du skulle gå. At arbejde med mennesker med autisme medfører ikke sjældent overvejelser om egen formåen, hvilket også gælder for professionelle med megen erfaring. Omvendt har du måske også haft fornøjelsen af skønne og indsigtsgivende samtaler, hvor du efterfølgende har ønsket at indkredse årsagen til succesen.
Relevans og formål
Bogen er blevet til, ved at jeg har sat luppen på min egen praksis som psykoterapeut og som undervisende psykolog ud fra spørgsmål som: ”Hvilken rolle spiller samfundsmæssige forhold for frustration og lidelse hos mennesker med autisme?”, ”Hvad kendetager vellykkede samtaler med mennesker med autisme?”, ”Hvordan kan professionelle tage ansvaret?” og ”Hvordan afhjælpes frustrationer og lidelse?” Håbet er, at resultatet af disse overvejelser vil gavne andre i deres arbejde med autisme.
Der er flere formål med bogen. For det første argumenterer jeg for, at samfundsmæssige tendenser har en uhensigtsmæssig indflydelse på mennesker med autisme. For det andet ønsker jeg at give professionelle indblik i forskellige problemstillinger, der for mange er koblet til og afledt af autismen. For det tredje er hensigten at gøre professionelle i stand til at håndtere og/eller at afhjælpe disse problemstillinger gennem samtaler. Bogens overordnede mål er at klæde professionelle på, således at mennesker med autisme føler sig både forstået og hjulpet i mødet med dem.
Målgruppe
Bogen er et vidensgrundlag og en praktisk guide til studerende og fagfolk, og den henvender sig til en bred skare inden for uddannelses- og social- og sundhedssektoren:
• Pædagoger, lærere, vejledere og ledere på bosteder og i folkeskolen, på ungdoms- og voksenuddannelser møder børn, unge og voksne med autisme, mens de uddanner sig.
• Aflastnings- og plejefamilier, mentorer, familiebehandlere, familievejledere og socialrådgivere har kontakt til mennesker med autisme, når der er behov for ekstra støtte i dagligdagen. Der kan være problemer i forhold til beslutninger om skolevalg, skolevægring, arbejdsprøvning, afklaringsforløb eller i sager, hvor der søges om handicaptillæg. Jurister møder mennesker med autisme, når de skal i retten eller for en dommer, og børnesagkyndige, når de skal rådgive dommerne.
• Sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, ergo- og fysioterapeuter møder mennesker med autisme i privat praksis, i offentligt regi eller i psykiatrien, både under ambulante forløb og ved længerevarende indlæggelser.
• Desuden henvender bogen sig til terapeuter, der arbejder med autisme, deriblandt psykologer, der fx er ansat i PPR, i sundhedsvæsnet eller i privat praksis. Psykologer er uddannet til og trænet i at tale med mennesker, dog mange uden specifik viden om autisme.
• Endelig er bogen henvendt til mennesker med autisme, der ønsker at opnå mere ro og glæde, ligesom den er henvendt til pårørende, familie og venner, der ønsker viden om, hvordan de kan hjælpe.
Bogen er således rettet mod både studerende og fagfolk, der kortere eller længerevarende møder mennesker med autisme, samt til mennesker, der er direkte berørt af autisme.
Professionelles samtaler
Bogen beskriver, hvordan man som professionel samtaler med mennesker med autisme. Hvad er så bogens genstandsområde? Til at besvare det spørgsmål bruges psykologen Esben Hougaard, der skelner mellem psykoterapi og rådgivning (2019). Han skriver, at der er flydende overgange mellem de to discipliner; hvor psykoterapi er rettet mod en dyberegående ændring af personligheden hos personer med dybere psykopatologi, kendetegnes personlig rådgivning ved arbejde med klienter med en mindre grad af forstyrrelse, ved kortere forløb, ved direkte rådgivning til klienten og ved en begrænset målsætning relateret til konkrete problemer (2019).
Ud fra denne skelnen har bogen således ikke terapi som sit egentlige omdrejningspunkt, for den beskriver hverken en dyberegående ændring af personligheden eller nødvendigvis længerevarende forløb. Samtidig er en af bogens pointer dog, at fokuseret målsætning i forhold til konkrete problemer er helt centralt i arbejdet med autisme, ligesom autismeforstyrrelsen kan være ganske indgribende i livet og derved betegnet som dybere psykopatologi. Derfor kan bogens indhold heller ikke siges udelukkende at vedrøre rådgivning i henhold til Hougaards definition.
Det er formentlig knap så relevant at skelne entydigt mellem terapi og rådgivning, dels fordi der er glidende overgange mellem de to, og dels fordi meget arbejde med autisme vil være i grænsefeltet mellem dem. Bogen kan derfor både anvendes i forhold til terapi og rådgivning.
Bogens vidensgrundlag
Bogen tager udgangspunkt i psykologisk teori og hviler på psykologfaglig viden og forforståelse. Det er forfatterens erfaring og interesse for terapi med mennesker med autisme, der ligger til grund for at beskrive, hvordan professionelle, også andre end terapeuter, kan tilgå problemstillinger i samtaler.
Inspirationen stammer fra flere forskellige teoretiske skoler. Kognitiv adfærdsterapi fylder meget i dansk litteratur om autisme og skal naturligvis have plads her. Desuden bruges tekster inden for sociologi, antropologi og samfundsvidenskab særligt i starten af bogen, hvor en kritisk vinkel på vores samfund og velfærdsstat præsenteres. Ydermere belyses omgivelsernes betydning qua en dialektisk forståelse, ligesom psykologer og filosoffer, der har rødder i eksistentialismen, bruges til at beskrive kvaliteter ved mellemmenneskelige møder. Endelig inddrages en mere dynamisk tilgang med henblik på at anvende og udvikle kreative metoder i arbejdet med autisme.
Ønsket med bogen er at udvide mulighedsrummet i samtaler, og ud over den udbredte kognitive tilgang beskrives dynamiske, relationelle, eksistentielle, samfundsmæssige, kulturelle, sociologiske og antropologiske strømninger.
Afgrænsning
Bogen er ikke en grundbog om autisme, omend bogens første kapitel er en kortfattet indføring og besvarelse af hyppigt stillede spørgsmål vedrørende autisme. For en egentlig introduktion til feltet findes andre bøger, fx Tony Attwood (2017), Uta Frith (2005); (2010), Chalotte Ryhl (2012) og Barry Prizant (2016).
Den omhandler ikke diagnostiske kategorier ved autisme. Særligt interesserede anbefales at læse WHO (1995), APA (2013) og Lord (2018). Bogen omhandler heller ikke direkte ko-morbide lidelser som angst og depression, der er beskrevet andetsteds (Lugo-Marína 2019; Ryhl 2012).
Omdrejningspunktet er ikke diagnoser, men derimod afledte problemstillinger, som den professionelle møder i arbejdet med autisme.
Bogen beskæftiger sig ikke målrettet med terapi med mennesker med autisme, og den beskriver ikke terapeutiske forløb, eller hvordan terapeutiske processer igangsættes og udføres på tværs af diagnoser og problemstillinger. Ønskes læsning om terapi i sig selv, kan inspiration fx findes i Rosenberg, Mørch og Arendt (2012; Arendt & Rosenberg 2021; Fog 2014; Jørgensen & Schlander 2018; Jørgensen 2018; Hougaard 2019; Yalom 2018, 2019; Simonsen & Møhl 2017).
Bogen beskæftiger sig med arbejdet med mennesker med autisme, der kommunikerer verbalt og flydende. Ønskes viden om kommunikation med mennesker med autisme uden sprog, grundet lav alder eller et nedsat funktionsniveau, henvises til Elvén (2012), Greene (2013), Peeters (2007) og Winner (2016).
Bogen beskæftiger sig hovedsageligt med professionelles arbejde med skolebørn, unge og voksne, og fokus er ikke på små og mindre børn, da samtalen her sjældent vil være den bedste og foretrukne interaktionsform.
Der er flere måder at igangsætte udvikling og positive forandringer på.
Personaleundervisning og psykoedukation i grupper, udredninger i psykiatrien, netværksmøder, skriftlige anbefalinger, mundtlige tilbagemeldinger på baggrund af relevante akter og undersøgelser er, ligesom gruppesupervision og kursusdage, alle indirekte metoder til at intervenere på. Imidlertid afgrænses der fra disse i denne bog, hvor samtalen er omdrejningspunktet.
Bogens opbygning
Strukturen i bogen kan sammenlignes med en tragt, hvor der først diskuteres og kritiseres en række samfundsforhold, hvorefter der mere snævert fokuseres på, hvordan professionelle forstår og håndterer forskellige problemstillinger. Bogen afsluttes med konkrete forslag og tips og tricks før, under og efter samtalerne.
Del 1: Efter indledningen er kapitel 1 en introduktion og et rids over autisme. Kapitel 2 indeholder en kritisk stillingtagen til velfærdsstaten, blandt andet om mødet med systemet som en risikofaktor. Derpå beskrives
samfundsbetinget stress og deraf affødt robusthed og skrøbelighed. Herpå argumenteres blandt andet for, hvordan konkurrence i præstationssamfundet er blevet en usund hverdagskost med udbredt mistrivsel som følge. Derpå peges på alternative samværsformer og værdier. Kapitel 3 beskriver, hvad der specifikt kendetegner samtaler med mennesker med autisme, og positive erfaringer fra førstepersonsperspektiver præsenteres. Kapitel 4 beskriver ”god latin” for den professionelle samtale, ligesom det beskriver samtalen som en mellemmenneskelig aktivitet, hvorigennem fortrolighed og håb kan vokse.
Del 2 indledes med en kort introduktion, hvorpå den rummer ti kapitler, der hver især beskriver en problemstilling samt giver forslag til, hvorledes disse kan forstås og i nogle tilfælde håndteres. Kapitlerne indledes med en opdigtet case, ligesom adskillige eksempler illustrerer problemstillinger og pointer.
I denne del præsenteres endvidere forskellige visuelle teknikker, hvormed den professionelle kan blive klogere på problemstillingerne. Tanken er, at læseren frit kan anvende teknikkerne i forhold til problemstillingerne. Flere illustrationer kan således bruges til samme temaer, fx kan teknikkerne Batteriet og Vægtskålene også anvendes i forhold til at arbejde med Stress, ligesom teknikken Relations-cirklen både kan anvendes i forhold til arbejde med Selvindsigt og Lavt selvværd. Teknikkerne hører ikke nødvendigvis udelukkende til den problemstilling, de præsenteres i forhold til.
Kapitel 5 omhandler selvforståelse og det at lære autisme at kende. Kapitel 6 beskriver professionelles arbejde med lavt selvværd hos mennesker med autisme. Kapitel 7 beskæftiger sig med stress og stresshåndtering. Kapitel 8 omhandler sammenhængen mellem senfølger efter virussygdomme og udmattelse på grund af belastning med afsæt i autisme. Kapitel 9 beskriver uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet hos mennesker med autisme. Kapitel 10 beskæftiger sig med sammenhængen mellem aggression og autisme, og kapitel 11 sammenhængen mellem overgreb og autisme. Kapitel 12 beskriver, hvordan professionelle kan skelne mellem og forholde sig til debuterende skizofreni ved autisme. Kapitel 13 beskæf-
tiger sig med selvskade i forhold til autisme. Kapitel 14 beskriver selvmord og autisme, og blandt andet redegøres der for risikofaktorer og selvmordsvurderinger.
Bogens tredje og praksisnære del indeholder kapitel 15, der beskriver forhold vedrørende opstart af samtaleforløb, hvorpå kapitel 16 diskuterer anvendelsen af visuelle teknikker i samtalerne. Bogen sidste kapitel, kapitel 17, består af en række praktiske tips og tricks til den gode samtale.
Tak
Jeg er benovet og taknemmelig over den massive indsats, mine klienter og supervisander dagligt yder; I er de sande læremestre!
Specialcenter Autisme, Region Midt, takkes for en indsigtsgivende samtale vedrørende autisme og traumer, psykolog Dorte Bek-Pedersen, Center for Autisme, takkes for fin faglig sparring og supervision, og Grethe Bruun, min supervisor gennem 15 år, takkes for at være en stor inspirationskilde i sin måde at arbejde på.
Redaktør Mette Schilling takkes for enestående sparring og for sprogligt arbejde med bogen, og redaktionen på Akademisk Forlag for at tage godt imod mig og manuskriptet.
Jeg takker også Grethe Aaholm, Kirsten og Finn Heldbjerg Drabe samt Psykologgruppen i Næstved for at stille skriverefugier til min rådighed.
Endelig takker jeg min mor, Gunver Ryhl, for at være min første læser med sproget for øje, og min far, Stig Ryhl, takkes for teknisk assistance undervejs, og begge for de mange spændende samtaler på Møn undervejs og for at have overleveret interessen for dialogen og specialområdet til mig. Min egen familie takker jeg for kærlig opbakning til endnu et bogprojekt og for accepten af at undvære mig, når jeg er gået i skrive-hi.
AUTISMEVENLIGE SAMTALER er en guide til professionelle, der arbejder med autisme. Det kan være vanskeligt at tale med et menneske med autisme, som typisk har en anden måde at kommunikere på. Risikoen for misforståelser og sansemæssig overbelastning er stor.
Forfatteren beskriver, hvordan man møder sin samtalepartner og skaber bedre trivsel. I bogens tre dele guider hun den professionelle til at forbedre, gennemføre og evaluere samtalen.
• Del 1: Den gode samtale – mellem samfund og mennesker beskriver et nyt ressourcesyn, der bedre kan adressere en række aktuelle samfundsrelaterede udfordringer særligt i skole- og uddannelsessystemet, men også i social- og sundhedssystemet.
• Del 2: Kliniske problemstillinger i arbejdet med autisme beskriver en række vanskeligheder som stress, aggressiv adfærd, overgreb og selvskade i kombination med autisme. Gennem ni cases anvises praktiske metoder til at afdække og håndtere vanskelighederne.
• Del 3: Autismevenlige samtaler i praksis – tips og tricks tager læseren med ind i samtalerummet og beskriver den autismevenlige samtale helt praksisnært.
Bogen henvender sig til studerende i psykologi, pædagogik og medicin samt til professionelle, der arbejder med personer med autisme.