Professionel dømmekraft

NICOLAJ EJLER

PROFESSIONEL

DØMMEKRAFT

Mellem faglighed

og styring

NICOLAJ EJLER

PROFESSIONEL

mellem faglighed og styring

Professionel dømmekraft. Mellem faglighed og styring

Nicolaj Ejler

© 2023 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Sidsel Fabech

Omslag: Sune Ehlers/River Design

Sats: Demuth Grafisk

Bogen er sat med: Lyon, Publico og Circular

Tryk: Livonia Print

Ikon på omslag: Shutterstock

1. udgave, 1. oplag, 2023

ISBN: 978-87-500-6314-8

akademisk.dk

Akademisk Forlag støtter børn og unge

Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

Indhold

Indledning 9

En bog til alle led i styringskæden 11

Bogen i overblik 12

Kapitel 1: Dømmekraft mellem autonomi og styring 15

Fagprofessioner og deres faglighed 16

Balance mellem autonomi og standarder 23

Aristoteles om dømmekraftens grundlag 25

Trin i fagprofessionelles beslutninger med dømmekraft 28

Typer af beslutninger med dømmekraft 33

Beslutningsrum 35

Sammenfatning og refleksion 39

Kapitel 2: Dømmekraft med inspiration fra militærets og sportens verden 41

Dømmekraft i militæret 41

Dømmekraft i sportens verden 46

Sammenfatning og refleksion 51

Case: Vuggestuen Det Engelske Pakhus i Odense 54

Kapitel 3: Dømmekraften skal stå på viden 61

To vidensregimer: evidens og praksisviden 61

Fagprofessionelles vidensoptag skal understøttes organisatorisk 65

Opsamling og refleksion 67

Case: Bakkevej bosted i Hedensted Kommune praktiserer systematisk faglig refleksion med data 69

Kapitel 4: Dømmekraft og praksiskompetence 74

De fagprofessionelles faglighed 74

Tre kilder til fagprofessionel faglighed 74

Relationskompetencen 76

Handlekompetencen 80

Behov for kompetenceudvikling 81

Fagprofessionelles meningsskabelse 84

Dømmekraften er ikke entydig 86

Tværfagligt samarbejde – en central kompetence 89

Sammenfatning og refleksion 92

Case: Ikast-Brande Kommune og Vestbyens Børnehus bruger PotentialeProfilen til at styrke fagligheden 97

Kapitel 5: Tillidsbaseret ledelse og faglig ledelse 101

Kerneopgaven kan ikke detailstyres 102 Tillidsbaseret ledelse og styring 107

mellem styring og ledelse 114 Vi skal tale om fejl og sårbarhed 117 Opsamling og refleksion 124

Case Antvorskov Skole i Slagelse og Baggesenskolen i Korsør 128

Kapitel 6 Dømmekraften og datainformeret refleksion 133

Fra synsninger til viden 133

Fra ”bløde” data til big data 134 At iagttage faglighed med progressionsmåling 135

Sammenhæng mellem nationale og lokale mål 138

Datas performative karakter 139

At praktisere en datainformeret refleksionskultur 141

Opsamling og refleksion 142

Afslutning 145

Tak 151

Stikordsregister 152

Litteraturliste 154

Indledning

I disse år er der en intens debat om faglighed og styring. Hvor mange beslutninger skal træffes af de fagprofessionelle, der arbejder med borgerne? Og hvor meget skal være styret og reguleret af politikere og embedsværk?

Politikere, embedsværk og fagprofessionelle har desværre bevæget sig væk fra hinanden snarere end tættere på hinanden. I denne bog vil jeg vise, hvordan alle led i styringskæden – politikere, ledende embedsmænd, udførende embedsværk i ministerier, styrelser, regioner og kommuner samt faglige ledere og fagprofessionelle, der udfører faglige opgaver tæt på borgere og virksomheder – kan få et mere nuanceret og konstruktivt indblik i hinandens opgaver. Det handler om at få styrings- og ledelseskæden til at hænge tættere sammen. Styring skal understøtte fagligheden fremfor at overstyre den.

Det kræver, at alle parter i styringskæden ønsker at forstå hinanden og hinandens intentioner og fagligheder. Det er svært, fordi de forskellige led i styringskæden begår sig i forskellige kontekster, langt fra hinanden og i en stadigt mere frarevet relation, hvor man ikke lytter, men taler sig væk fra hinanden.

Hvis vi vil styrke fagligheden og skabe gode styringsredskaber, der understøtter fagligheden, skal alle parter forstå, hvad fagligheden i løsning af de mange velfærdsopgaver er. Derfor dykker jeg i denne bog ned i, hvad fagprofessionel faglighed er, hvad faglig dømmekraft er, hvordan viden omsættes til praksis, og hvordan fagprofessionelle etablerer en systematisk faglig refleksion.

Jeg viser, hvordan styrings- og ledelseskæden skal være funderet i tillidsbaseret ledelse fremfor i styringsbaseret ledelse. Et skift, der kræver, at politikere og embedsværk viser større tillid til faglig ledelse på bekostning af mange styringsredskaber. Det kræver tilsvarende af fagprofessionerne, at de påtager sig et ansvar for at definere, hvad deres faglighed er, og hvordan de sikrer, at deres

faglighed udøves med høj kvalitet og systematik. Og at ledere i fagprofessionerne tager ansvar for at udøve faglig ledelse.

Fagprofessionelle praktiserer i relationer mellem mennesker, som per definition er ubestemte, altså komplekse, ikke objektivt definerbare og i konstant forandring. Det støder frontalt sammen med velfærdssamfundets krav om bureaukratiske dyder som ligebehandling, retssikkerhed, dokumentation og kontrol – altså en begrænsning af dømmekraften. Det er et dilemma for både politikere, embedsværk og professionelle, hvordan det balanceres rigtigt. Det kræver mod af politikere og embedsværk. Og det kræver mod af fagprofessionerne.

På den måde er denne bog også en anvisning til politikerne, der viser, hvordan de kan realisere den afbureaukratisering, de taler så meget om. De taler om at frigive tid til kerneopgaven, gøre ”kolde hænder” til ”varme hænder” og om, at hver gang en regel kommer til, skal en anden regel ud.

Men det er de selvsamme politikere, der har indført alle de mange regler, dokumentationskrav, målinger, overstyring, som de nu kritiserer. Vil de lave om på det styringsregime, de selv har indført? Og tør de holde fast, når enkeltsager om fejl, mangler, svigt, uensartet service i kommunerne rammer medierne?

Det kræver mod fra politikerne til ikke at ty til det, de plejer – at indføre nye regler, regulering, kontrol, tilsyn og dokumentation – når de ser, at noget ikke fungerer helt, som de havde tænkt sig, eller ikke er ens over hele landet. Det kræver mod fra embedsværket til ikke at ty til det, de plejer – at forfine regulering, kontrol, tilsyn, dokumentation og evaluering – når politikerne beder dem om at udforme nye styringsredskaber. Og det kræver mod fra fagprofessionelle til ikke at ty til at kræve frihed fra al regulering, men at medvirke til at finde den gode balance mellem fornuftig styring og fagligt medansvar for at udvikle og styrke fagligheden gennem kollektive faglige standarder.

Som samfund skal vi give mere rum til de fagprofessionelles dømmekraft og faglighed. Ikke fordi dømmekraften er lig med frihed fra krav, men fordi dømmekraften kræver autonomi til at blive udfoldet i relationen med de borgere, som de fagprofessionelle hjælper, støtter og servicerer.

Fagprofessionelle praktiserer på den måde i et paradoks. Professionerne er givet en samfundsopgave, som det kræver en vis autonomi at udøve, fordi det sker i relationer, der ikke bare kan defineres og standardiseres. Men da det er

vigtige samfundsmæssige opgaver med at udvikle børn, pleje ældre, behandle syge og hjælpe udsatte, kræver samfundet, at professionerne forpligter sig til at sikre høj kvalitet i deres faglige praksis. Med andre ord vil vi som samfund gerne have nogle kvalitetsstandarder overholdt i fagprofessionelles praksis, samtidig med at de fagprofessionelle praktiserer i relationer, der er ubestemte, i bevægelse, og som typisk er svære at styre. For at begge dele kan lykkes, skal de fagprofessionelle have autonomi til at udfolde deres faglighed og udøve deres dømmekraft.

Fagprofessionelle og faglige ledere skal derfor tage et medansvar for at formulere:

• Hvad er god kvalitet, gode kvalitetskriterier, kvalitetsstandarder og kvalitetsnormer?

• Hvordan måler og vurderer man, hvornår kvaliteten er opnået?

• Hvad skal være konsekvensen for kolleger, der ikke lever op til kvalitetsnormerne?

Det er en vanskelig opgave, som skal tages af de fagprofessionelles faglige organisationer, af de faglige ledere, der har fået tildelt og har påtaget sig en ledelsesrolle, og af de fagprofessionelle selv som praktikere. Ser man en kollega udøve dårlig praksis, er det et kollektivt professionelt ansvar at kunne tale om det, adressere det og bruge det til fælles faglig læring. For dårlig praksis går ud over de børn eller borgere, hvis liv man er givet i hænderne i det job, man bestrider.

en bog til alle led i styringskæden

Min ambition er at indsnævre afstanden i styringskæden, så alle led i kæden bringes tættere på hinanden. Bogen henvender sig derfor til alle i styringskæden:

Til de politikere, der gerne vil ændre på de seneste 40 års styringsregime, der trods gode intentioner er blevet til overstyring af fagligheden, og som derfor er blevet en hæmsko for, at fagprofessionelle kan yde den bedste service til borgerne med tid til kerneopgaven. Jeg gennemgår, hvordan de kan tage det ansvar på sig og tilgå den politiske ledelsesopgave på nye måder.

Til embedsværket i ministerier og styrelser såvel som kommuner og regioner, som skal bistå politikerne med denne store omstilling, hvor retsstatens dyder om ligebehandling og upartiskhed bibeholdes, samtidig med at der gives mere fri til, at den ”ustyrbare” faglighed kan udfoldes lokalt. Jeg viser, hvordan de kan finde nye tilgange til at skabe en bedre balance mellem faglighed og styring.

Til fagprofessionelle og deres faglige organisationer og faglige selskaber. Jeg viser, hvordan de kan tage et medansvar for at styrke fagligheden inde fra professionerne, så de bidrager til en omstilling med mere plads til den faglige dømmekraft – ikke via en tilbagegang til den privatpraktiserende praktiker, men via en kollektivt funderet professionel faglighed.

Til uddannelsesinstitutionerne og de studerende på grunduddannelser, efteruddannelser og videreuddannelser for både faglige masteruddannelser og lederuddannelser. Kun ved at forstå opgaven, fagligheden, professionsfællesskabet såvel som styringskæden og rammebetingelserne for deres professionelle virke kan faglige ledere og fagprofessionelle handle til fælles bedste, så faglighed bliver udviklet og styrket som et kollektivt projekt.

Bogen i overblik

I kapitel 1 borer jeg mig ned i fagprofessionel faglighed, og hvad dømmekraften består af. Jeg viser, hvordan fagprofessionelles opgaveudførelse sker i en balance mellem autonomi og standarder for deres praksis, der rummer det dilemma, at megen faglig praksis kun vanskeligt kan sættes på standarder, der gælder i alle situationer. Det gør det vanskeligt for administratorer og fagprofessionelle at skabe en fælles forståelse for, hvad fx beslutningsrummet er.

I kapitel 2 besøger jeg militærhistorien og sportens verden. Formålet er at få inspiration til, hvordan dømmekraften udfoldes på andre områder, hvor der også er behov for plads til delegeret ansvar og behov for dømmekraft i nuet hos dem, der står i situationen og samtidig skal tage hensyn til den overordnede strategi.

I kapitel 3 ser jeg nærmere på, hvordan professionel beslutningstagning vidensfunderes med både forskningsviden og praksisviden. Jeg undersøger i kapitlet, hvordan fagprofessionelle opsøger viden og optager viden i deres praksis, og

hvordan fagprofessionelles faglige refleksion over egen praksis understøttes på en systematisk måde, der styrker praksis.

I kapitel 4 udfolder jeg, hvad praksiskompetence består af, nemlig handlekompetence og relationskompetence, og hvordan man styrker dem.

I kapitel 5 pointerer jeg vigtigheden af tillidsbaseret ledelse for at sikre rum for dømmekraften. Jeg viser, hvordan faglig ledelse udmøntes tæt på kerneopgaven og sætter retning og guider fagligheden frem lokalt.

I kapitel 6 viser jeg, hvordan datainformeret refleksionskultur er nøglen til en stærk faglig kultur, hvor dømmekraften bliver udfoldet i en kollektiv professionel praksis. Data skal hjælpe til at skabe en bevægelse fra synsninger til viden. Det gør man ved at bruge data til at belyse de børn og borgere, man arbejder med, ligesom data skal bruges til at belyse egen praksis: Hvordan kan vi blive bedre?

I bogens afslutning samler jeg op og viser retningen for, hvad man kan gøre for at styrke dømmekraften og fagligheden i fagprofessionerne.

Mellem kapitlerne er indsat cases fra institutioner, jeg har besøgt som led i mit arbejde med bogen. Det er udførlige praksisbeskrivelser fra ambitiøse ledere og medarbejdere, der har fundet gode veje til at praktisere faglighed og faglig ledelse forankret i en stærk og veludviklet dømmekraft.

Og lad os så komme i gang!

SAMFUNDET SKAL SKABE RUM TIL DØMMEKRAFTEN

Fagprofessionelles faglighed består i høj grad i at handle ved hjælp af dømmekraft. At foretage faglige skøn og vurderinger i situationer med mennesker, hvor der ikke er oplagte, veldefinerede svar på, hvad der er den bedste handling. Dømmekraften kan styrkes med viden, træning og faglig refleksion.

Politisk og ledelsesmæssigt forsøger man typisk at styrke fagligheden i den offentlige opgaveløsning ved at skabe stærke styringsredskaber. Men skal de fungere, skal styringsredskaberne forankres i en forståelse af, hvad faglighed i løsning af velfærdsopgaver er, så styring ikke overstyrer fagligheden.

PROFESSIONEL DØMMEKRAFT belyser derfor:

■ Hvad fagprofessionel faglighed og faglig dømmekraft er

■ Hvordan dømmekraften understøttes med viden og træning

■ Hvordan fagprofessionelle i fællesskab etablerer en systematisk faglig refleksion

PROFESSIONEL DØMMEKRAFT henvender sig til politikere, embedsværk, fagprofessionelle samt undervisere og studerende på grunduddannelser, masteruddannelser og lederuddannelser.

”Nicolaj tager fagprofessioner, dømmekraft, faglig ledelse, refleksion, måling, styring, tværfaglighed og data under kærlig behandling og giver en række relevante forslag til, hvordan den offentlige sektor og dens institutioner kan blive endnu bedre. Bogen er læseværdig for alle fra kommunaldirektører til faglige ledere og andre, der interesser sig for udviklingen af den offentlige sektor.”

Eik Møller, kommunaldirektør, Ballerup Kommune