S Å dan lÆses dette supplement

Måske er du allerede bekendt med Det tænkende klasserum i matematik – 14 praksisser for bedre læring, og det kan ligefrem være, at du har afprøvet flere af bogens praksisser i din undervisning. Selvom det er en fordel, at du har læst den, er det ikke en forudsætning. Du kan godt læse supplementet her som en selvstændig bog. Bogen er desuden skrevet, så du ikke behøver at læse den fra ende til anden, men kan læse det eller de kapitler, som i en given situation og til enhver tid er mest relevant for dig.

De første tre kapitler handler om, hvordan man kan bruge nogle af praksisserne fra det tænkende klasserum i situationer, hvor få elever har brug for særlig støtte, eller i en-til-en-undervisning. Det kan være med elever i matematikvanskeligheder i den konkrete undervisning eller i forhold til mere omfattende læringsvanskeligheder. Disse kapitler er derfor både relevante, hvis man allerede underviser efter principperne for det tænkende klasserum, men også for undervisnings- og læringssituationerne i de følgende kapitler. I de enkelte kapitler diskuteres kun de praksisser, der er relevante i den givne sammenhæng.

De følgende tre kapitler gennemgår de tilpasninger, som er nødvendige for at skabe tænkende klasserum, hvis man skal tage højde for særlige rammer. Eksempelvis beskæftiger kapitel 4 sig med, hvordan vi skaber tænkende klasserum med små klassestørrelser. Alle 14 tænkepraksisser er fortsat relevante, men det er nødvendigt at tilpasse tre af dem, for at de fortsat er effektive. Det gælder praksisserne for gruppedannelse, mobilisering af viden og konsolidering af læring. Derfor diskuteres disse tre praksisser og de nødvendige tilpasninger af dem i kapitlet, hvorimod der for de 10 øvrige praksissers vedkommende henvises til Det tænkende klasserum i matematik – 14 praksisser til bedre læring, hvis man ønsker dem udfoldet. På tilsvarende måde beskrives i kapitel 5 og 6 de nødvendige tilpasninger af praksisser, hvis eleverne har faste pladser eller skal holde fysisk afstand.

Kapitel 7, 8, 9 og 10 beskæftiger sig med forskellige former for virtuel undervisning, hvilket alle grundskolelærere har fået erfaringer med som følge af COVID-19-pandemien. Selvom denne situation heldigvis ikke længere er aktuel, er kapitlerne fortsat relevante for især lærerstuderende på netbaserede uddannelser og for lærere, som af den ene eller anden grund har elever, der følger undervisningen online. Endelig skal vi i kapitel 11 se på, hvordan praksisserne for det tænkende klasserum kan tilpasses, hvis man hjemmeunderviser sit barn.

Så snart du har identificeret, hvad der er mest relevant for din undervisning, kan du gå direkte i gang med det eller de kapitler. Selvom det godt kan se ud som om, der er en vis redundans mellem nogle af kapitlerne, skal du være opmærksom på, at mange af tilpasningerne kun er delvis ens og rummer forskellige aspekter. Man kan derfor ikke uden videre antage, at tilpasningerne kan overføres fra den ene undervisningsog læringssituation til den anden.

Herudover vil du se, at der i de 11 kapitler er forskelle i rækkefølgen af, hvornår de forskellige praksisser skal implementeres. Derfor afrundes hvert kapitel med en pseudosekventiel rækkefølge for implementeringen, som kaldes værktøjssæt. I nogle tilfælde resulterer denne tilpasning i flere værktøjssæt – i andre tilfælde i færre.

De ideer, som præsenteres i de 11 kapitler, kommer fra en række forskellige kilder. I nogle tilfælde er de resultatet af de 15 års klasserumsforskning, der skabte de resultater, som Det tænkende klasserum i matematik – 14 praksisser til bedre læring bygger på. I andre tilfælde beror de på resultaterne af at have testet de forskellige tilpasninger i de læringssituationer, som dette supplement handler om, og i nogle tilfælde er der tale om en kombination af disse kilder. Ideerne er dog ikke funderet i den form for langsigtede, solide empiriske forskning, som den oprindelige forskning i tænkende klasserum er baseret på. Når det er sagt, har vores tilgang været den samme her. Vi har afprøvet noget, lært noget, og vi har afprøvet noget nyt. Frem for at læse dette supplement som resultatet af en lang rejse kan det derfor læses som en rejse, der stadig er i gang, og som du selv kan deltage i. Deltag i forskningen. Afprøv nye praksisser, lær noget af det, tilpas og prøv igen. Du kan kort sagt bruge disse ideer til at begynde din egen forskning i, hvordan du kan skabe tænkende klasserum i netop din specifikke undervisningssituation.