Fokus 2, lærervejledning by Alinea

Dansk for fortsættere

9788763606691_omslag.indd 1

LÆRERV EJ

NING LED

Fokus

FANNY SLOTORUB OG NEEL JERSILD MOREIRA

23/07/2018 12.17

FANNY SLOTORUB OG NEEL JERSILD MOREIRA

Dansk for fortsættere

ING DN

Fokus

RERVEJLE Æ L

ALFABETA

9788763606691_indhold.indd 1

25/07/2018 11.44

Lærervejledning til Fokus 2 Fanny Slotorub og Neel Moreira ©Alfabeta, København 2018 Et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler. Kopisider er undtaget herfra. Forlagsredaktion: Helle Lehrmann Madsen Billedredaktion: Anne Dalsgaard Justesen og Mathilde Fogh Frimand Nielsen Grafisk tilrettelægning af omslag og indhold: Anne-Mette Thomsen, Grafiliokus Trykkeri: Akaprint 1. udgave, 1. oplag 2018 ISBN: 978-87-636-0669-1 Fotos: Forside: © GettyImages, Sam Edwards S. 70: Billede 1, 2, 3, 4 © GettyImages S. 71: Billede 1, 2, 3, 4 © GettyImages S. 72: Række 1: Billede 1 © GettyImages, billede 2 Fakta, billede 3 © Colourbox Række 2: Billede 1, 2 Fakta, billede 3 © Colourbox Række 3: Billede 1 © Colourbox, billede 2 Fakta S. 73: Række 1: Billede 1 © GettyImages, billede 2 Fakta, billede 3 © Colourbox Række 2: Billede 1, 2 Fakta, billede 3 © Colourbox Række 3: Billede 1 © Colourbox, billede 2 Fakta S. 74: Række 1: Billede 1, 2 © GettyImages, billede 3 © Colourbox Række 2: Billede 1, 2, 3 © GettyImages Række 3: Billede 1, 3 © GettyImages, billede 2 © Colourbox Række 4: Billede 1 © Colourbox, billede 2, 3 © GettyImages S. 75: Række 1: Billede 1, 2, 3 © GettyImages Række 2: Billede 1, 2, 3 © GettyImages Række 3: Billede 1, 3 © GettyImages, billede 2 © Colourbox Række 4: Billede 1, 2, 3 © GettyImages S. 90: billede 1,2,3 og 4: © GettyImages S. 100: 1, 2, 3, 4, 5, 6: © GettyImages, 7 og 8: © Colourbox S. 106 og 107: © GettyImages S. 131: © GettyImages

www.alfabetaforlag.dk

9788763606691_indhold.indd 2

25/07/2018 11.44

Indhold Materialets pædagogiske ide og metode

Websitet

Bogens indhold og opbygning

Temaforløb med overordnede faser

Løsninger og kommentarer til de enkelte opgaver

Grammatik

Kapitel 1

Udtale

Kapitel 2

Kapitel 3

Kapitel 4

De fire færdigheder

Tale

Sproghjælp

Kopiark

Lytte

Kapitel 1

Læse

Test 1

Skrive

Kapitel 2

Test 2

100

Aktivitetstyper

Kapitel 3

106

Brainstorm, matching, kategorisering og quiz

Test 3

114

Interview, spørgeskemaer og holdundersøgelser

Kapitel 4

119

Informationskløft

127

Diktat

Test 4

Dictogloss

Rollelæsning

Find én der

Flaschcard-spil

Quiz & byt

Find en partner / Matching

Test

Al lyd til bogen findes på www.alfabetadigital.dk/fokus2

9788763606691_indhold.indd 3

25/07/2018 11.44

Materialets pædagogiske ide og metode

at kommunikere med et formål – ikke bare at lave

Fokus 2 er et kommunikativt undervisningsmate-

Fokus-serien er udformet sådan, at kursisterne lø-

riale beregnet til undervisningen i dansk som andet-

bende bliver sat i situationer, hvor de bliver nødt

sprog for voksne på modul 2 på Danskuddannelse

til at snakke sammen, fordi de skal løse en opgave

2. Fokus 2 er en del af Fokus-serien, der p.t. består

og nå frem til et resultat. Fx i en holdundersøgel-

af Fokus 1, Fokus 2 og Fokus 3.

se, hvor kursisterne skal gå rundt og spørge hin-

øvelser med henblik på fremtidig kommunikation.

anden om deres transportvaner, fordi de efterfølFokus 2 består af en grundbog, et website med et

gende skal bruge disse informationer til at svare

væld af ekstraopgaver til hvert kapitel samt denne

på spørgsmål om holdet. Kursisterne spørger altså

lærervejledning med en introduktion til materialet

hinanden, fordi de har brug for at få et svar, dvs. at

og kommentarer, løsninger og kopiark til bogens

der opstår et reelt kommunikativt behov. Dette be-

opgaver.

hov gør kommunikationen meningsfuld og autentisk, for når vi kommunikerer i virkelighedens ver-

Det overordnede mål med materialet er, at kursis-

den (men langtfra altid i klasseværelset!), gør vi

terne opbygger grundlæggende mundtlige såvel

det altid med et formål.

som skriftlige færdigheder, samtidig med at de udvikler så bred en kommunikativ kompetence som

Ved at blive tvunget til at skulle forstå hvad an-

muligt.

dre siger og ved selv at skulle formulere et forståeligt indhold får kursisterne trænet mange for-

Herudover har materialet det formål at styrke kur-

skellige komponenter i den kommunikative kom-

sisternes sociokulturelle kompetence, så de får vi-

petence, og derved opnår de optimale betingelser

den om og begyndende indsigt i arbejdsmæssige,

for at lære det nye sprog.

samfundsmæssige og kulturelle forhold i Danmark. Når kursisterne eksperimenterer med sproget, får Der er lagt vægt på at målrette undervisningen mod

de samtidig åbnet deres øjne for egne ”sproglige

de kommunikative behov, kursisterne møder på

huller”, og det øger deres motivation for at arbejde

arbejdsmarkedet, samtidig med at kursisterne får

med sprogets form. Men det fører ikke nødvendig-

det nødvendige sproglige fundament, så de kan

vis til en videreudvikling af sproget. For at sikre at

klare sig i hverdagslivet.

kursisternes sprog ikke bliver ”flydende forkert”, er det også nødvendigt med aktiviteter, som fokuserer

Materialet hviler på et kommunikativt, funktionelt

på sprogets form og korrekthed.

sprogsyn, hvor fokus er på sproget som middel til kommunikation frem for et system af strukturer.

Derfor veksles der i Fokus-serien mellem en lang

Det bygger på den antagelse, at sprogtilegnelse er

række forskellige aktivitetstyper: Nogle fremmer

socialt motiveret og foregår gennem hypotesedan-

en aktiv og kreativ anvendelse af sproget, nogle

nelse og -afprøvning.

fremmer den nødvendige automatisering, mens andre aktiviteter søger at bevidstgøre om sprogets

Derfor er det afgørende, at et undervisningssy-

struktur, så kursisterne opnår et så flydende, kor-

stem som Fokus-serien formår at skabe en ramme

rekt og nuanceret sprog som muligt.

for meningsfuld kommunikation, hvor kursisterne kan bruge sproget aktivt i interaktion med andre. Med andre ord: at kursisterne får rig mulighed for

FOKUS 2 • LÆRERVEJLEDNING

9788763606691_indhold.indd 4

25/07/2018 11.44

Bogens indhold og opbygning

• en sprogfokusfase med ét specifikt grammatisk fokus, der afslutter hvert emne. Her får kursis-

Fokus 2 består af 4 kapitler med hvert sit tema:

terne mulighed for at gå i dybden med et gram-

Mad og indkøb, Transport og rejser, Arbejde samt

matisk fænomen i en relevant kontekst. Hensig-

Medier. Temaerne vægter det personlige og kon-

ten er at fremhæve specifikke sproglige træk

krete og sætter kursisterne i centrum ved at tage

gennem aktiviteter, der gør kursisten bevidst om

udgangspunkt i deres egne erfaringer og forhånds-

sprogets struktur på baggrund af det indhold,

viden ud fra devisen: jo mere kursisternes person-

der arbejdes med. Sprogfokusfasen består af

lige ressourcer inddrages i undervisningen, desto

en analysefase og en øvelsesfase. I analysefasen

bedre og hurtigere vil sprogtilegnelsen forløbe.

arbejder kursisterne induktivt, idet de identifice rer og undersøger specifikke sproglige træk for

Temaforløb med overordnede faser Kapitlerne er ikke opbygget efter den samme skabelon med identiske opgavetyper. Hvert kapitel og dermed temaforløb består dog af følgende overordnede faser: • en førfase, som både er en indholdsmæssig og en sproglig forberedelsesfase. Her introduceres kursisterne til emnet, og deres forhåndsviden aktiveres gennem aktiviteter som fx brainstor ming, matching og kategoriseringsøvelser. Disse aktiviteter har til formål at mobilisere kursisternes interesse og vidensmæssige og sproglige ressourcer, samtidig med at de intro duceres for nye relevante ord og udtryk.

selv at udlede reglen. I øvelsesfasen zoomer en

• en underfase med mulighed for reel kommu-

Grammatik Ud over at hvert kapitel afsluttes med en sprogfokusdel med et overordnet grammatisk fokus, er der sideløbende fokus på grammatik – enten integreret i de enkelte opgaver eller som deciderede grammatikopgaver, der samtidig fungerer som en repetition af relevant ordforråd. På denne måde foregår grammatikundervisningen – ligesom udtaleundervisningen – ikke løsrevet, men bliver en integreret del af den daglige undervisning.

nikation og aktiv brug af sproget. Her arbejder kursisterne med emnet på forskellig vis i en eller flere hovedtasks, dvs. lidt større opgaver, der skal løses enten parvis eller i grupper, fx inter views og holdundersøgelser. Læreren træder i baggrunden, men cirkulerer rundt blandt kur sisterne som sproglig konsulent. Når opgaven er løst, fremlægger kursisterne deres resultat for holdet. Der er altid en hensigt med frem-

række sproglige øvelser ind på samme sproglige træk. Opgaverne søger at udfordre kursisterne sprog ligt og få dem til at tænke kreativt, ikke blot repetere og producere udvalgte dele af sproget. • en repetitionsfase, som er den sidste side i hvert kapitel. Siden indeholder forskellige aktiviteter til repetition af kapitlet, bl.a. CL-strukturer og en evaluerende test. Testen består af opgaver, der repeterer kapitlets ordforråd og vigtigste grammatiske fokusområder, og kursisterne bedømmes ved hjælp af et scoreark med point.

læggelsen, så kursisterne ved, hvad de skal bruge hinandens informationer til, og de er

Kursisterne arbejder induktivt og udleder selv ud

nødt til at lytte til hinanden.

fra en række eksempler de grammatiske regler. Her er forhandling og interaktion altså også et vigtigt

• en efterfase, hvor stoffet repeteres og bearbej-

element. For der er langt større sandsynlighed for,

des, og opmærksomheden er på form. Denne

at der finder en tilegnelse sted, hvis kursisterne

fase efterfølges af en ny før-, under- og efterfase

først snakker om og reflekterer over sproget, end

og så fremdeles.

hvis læreren bare forklarer en grammatisk regel.

FOKUS 2 • LÆRERVEJLEDNING

9788763606691_indhold.indd 5

25/07/2018 11.44

Bagerst i bogen kan kursisterne så få af- eller bekræftet deres hypoteser ved at læse om en given grammatisk regel. Her er der nemlig et grammatikkapitel med skemaer og forklaringer på den grammatik, der arbejdes med i bogen. I de enkelte opgaver er der henvisninger til disse sider, og de er tænkt som opslagssider, kursisterne løbende kan

De fire færdigheder Tale Samtalen er grundlæggende for sprogtilegnelsen, og Fokus 2 gør brug af en lang række forskellige aktivitetstyper og samarbejdsformer, som lægger op til samtale, og som fremmer talesproget.

vende tilbage til. De kan ligeledes benyttes i en fælles gennemgang eller til repetition, når der er be-

En stor del af opgaverne er baseret på par- eller

hov for det.

gruppearbejde, der er en optimal arbejdsform, når man tilegner sig et nyt sprog. Kursisterne får tid til

Udtale Det er vigtigt at have løbende fokus på udtale, så det bliver en nærværende og integreret del af den daglige undervisning. Derfor sætter hvert kapitel fokus på forskellige aspekter af udtale. Udtaleopgaverne fungerer samtidig som repetition af det ordforråd, der er blevet arbejdet med i de foregående opgaver, og introducerer aldrig nyt ordforråd.

at tale, og for mange er det meget lettere at eksperimentere med sproget to og to eller i små grupper end i plenum. Ud over at kursisterne får rig mulighed for at indgå i samtale på dansk, arbejder de også med relevante sproghandlinger som at undskylde, at aftale/ bede om noget, at spørge om vej osv. Desuden vænnes de til at lave kortere individuelle fremlæggel-

Bagerst i bogen er der et udtalekapitel, som inde-

ser. Fx når kursisterne skal lave et minioplæg om

holder alle de udtalefænomener, der arbejdes med.

deres arbejde, referere pointer fra par- eller grup-

I de enkelte opgaver er der henvisninger til disse

pearbejdet for holdet eller præsentere en tekst, de

sider. De er tænkt som opslagssider, der kan be-

har læst.

nyttes i en fælles gennemgang på holdet, og som kursisterne løbende kan vende tilbage til, når der er behov for det.

Sproghjælp Det kræver et vist beredskab at være med i en samtale; man skal fx have automatiseret sprog til rådighed, dvs. udtryk som man umiddelbart kan bruge. I boksene med sproghjælp finder kursisterne udtryk, som de har brug for, når de skal kommunikere med hinanden. Hensigten med sproghjælpen er at skabe gode rammer for automatisering, så sproget bliver korrekt og løbende bliver mere og mere flydende. Sproghjælpen skulle gerne fungere som ”sproglige øer”, kursisterne kan hvile på og bruge som udgangspunkt for en friere kommunikation. Dermed bliver der frigivet opmærksomhed til, hvad kursisterne skal kommunikere frem for hvordan. Der lægges op til et grundigt forarbejde med sproghjælpen, inden kursisterne skal kommunikere med hinanden (med lukket bog). Det er meningen, at

FOKUS 2 • LÆRERVEJLEDNING

9788763606691_indhold.indd 6

25/07/2018 11.44

udtalen skal øves, hver gang kursisterne arbejder med sproghjælpen. Det er fx en god ide først at øve udtrykkene ved korlæsning og gennemgå dem på tavlen, så man kan arbejde med de relevante udtaleaspekter, fx tryk og rytme, assimilation, reduktion m.v. Derved øges sandsynligheden for, at kursisterne fastholder den korrekte udtale i kom-

Læse Læseteksterne i Fokus 2 er meget varierede; fra interviews, dialoger og kortere læsetekster til annoncer, tabeller og grafer, ligesom der er faktuelle tekster om Danmark. Derudover er der opgaver med fokus på emojis, apps og informationssøgning på nettet.

munikationen med hinanden. Kursisterne vænnes til at anvende mange forskel-

Lytte Lytning er en vigtig forudsætning for at kunne indgå i mundtlig kommunikation, og materialet benytter forskellige lyttestrategier.

lige læseteknikker såsom skanning, skimming, punktlæsning, ekstensiv læsning og intensiv læsning, hvilket er en god forberedelse til modultesten såvel som til det skrevne sprog, man støder på i hverdagen generelt.

I selve lytteøvelserne stilles kursisterne en opgave, før de lytter, så de lytter med et specifikt formål.

Alle tekster er indlæst på www.alfabetadigital.dk/

Lytningen er indholdsfokuseret, og kursisterne skal

fokus2, så kursisterne kan høre dem, mens de

altid lytte flere gange. Hver gang er der et nyt for-

læser, hvilket både kan styrke deres lytteforståelse

mål. Først skal de lytte ekstensivt og danne sig

og udtale.

et overblik over, hvad der overhovedet tales om. Bagefter skal de lytte intensivt, men selektivt, flere gange med forskellige formål, fx ved at skulle identificere bestemte ord og angive, hvor mange gange disse forekommer, eller for at få fat i en bestemt

Skrive Skrivning er ligeledes et fokusområde, ofte som en integreret del af opgaverne, fx som en repetition af og en støtte til indlæringen af det mundtlige sprog.

information. Men der er også deciderede skriveopgaver i hvert Der forekommer derudover en del lytning i forbin-

kapitel, bl.a. i form af diktater, dictoglosser, cloze-

delse med opgavetyper som fx quizzer, hvor resul-

øvelser, beskeder og e-mails, hvor der arbejdes med

tatet er indtalt, og kursisterne selv skal tjekke, om

de udtryk, man har brug for, når man skal skrive

opgaven er løst korrekt.

kortere uformelle såvel som formelle tekster.

Kursisterne træner også lytning i diktat og dicto-

Kursisterne trænes desuden i notetagning og ud-

gloss (se under aktivitetstyper), og der er masser

fyldning af blanketter.

af lyttearbejde i den mundtlige kommunikation under løsningen af opgaverne. Det gælder i høj grad i fremlæggelserne, hvor der altid er et formål med at lytte, fordi de informationer, der fremlægges, skal bruges til noget bagefter. Aktiv lytning er således konstant en del af undervisningen og er medvirkende til at skabe en aktiv kursistrolle. Al lyd er indtalt på www.alfabetadigital.dk/ fokus2, så kursisterne også kan arbejde derhjemme og bruge den tid, de behøver. Kursisterne kan overføre lydfilerne fra hjemmesiden til deres mp3afspillere, iPads eller mobiltelefoner. FOKUS 2 • LÆRERVEJLEDNING

9788763606691_indhold.indd 7

25/07/2018 11.44

Aktivitetstyper

Når kursisterne skal cirkulere rundt imellem hinanden for at udfylde et spørgeskema, får det klassen

Aktivitetstyperne er meget varierede, og der er lagt

til at summe af aktivitet, men det er også en akti-

stor vægt på at tilgodese alle fire færdigheder, så-

vitet, der kan forekomme lettere kaotisk og møde

ledes at næsten alle aktivitetstyper involverer såvel

nogen modstand de første par gange. Det kan især

tale-, lytte-, læse- som skriveaktiviteter.

for de mere tilbageholdende kursister være grænseoverskridende at skulle rejse sig op og gå rundt

Derudover er der en række modultestlignende op-

og snakke med alle.

gaver, så kursisterne bliver vant til disse opgavetyper, herunder mundtlig præsentation af et emne

Derfor er det vigtigt først at forklare kursisterne

og samtale om et foto.

formålet med denne opgavetype, nemlig at få brugt sproget og få automatiseret og justeret det, bl.a.

Materialet inddrager desuden nogle af Spencer

ved at man skal spørge om og svare på de samme

Kagans Cooperative Learning-strukturer (også

spørgsmål gentagne gange. Samtidig bliver alle

kaldet CL-strukturer) til at organisere kursisternes

nødt til at lytte aktivt, forstå hinanden og notere i

interaktion med hinanden. Strukturerne sikrer, at

skemaet – ellers kan de ikke løse opgaven.

alle kursister er aktive på samme tid. Det er altafgørende, at kursisterne først får øvet I det følgende beskrives nogle af materialets akti-

sproget i sproghjælpen (fx ved korlæsning, parlæs-

vitetstyper og de udvalgte CL-strukturer. Nogle af

ning og gennemgang af tryk/prosodi), så de bag-

aktiviteterne beskrives også nærmere under de en-

efter kan spørge hinanden uden at læse spørgsmå-

kelte kapitler.

lene op.

Brainstorm, matching, kategorisering og quiz Disse aktiviteter indleder ofte et kapitel og har fokus på ordforrådstilegnelse. De er specielt velegnede til at aktivere kursisternes forhåndsviden om emnet, til at introducere dem for nyt relevant ordforråd og ny viden om emnet samt til at udvide og repetere det præsenterede ordforråd.

Informationskløft Informationskløft kræver ligesom interview og holdundersøgelser, at kursisterne udveksler informationer for at nå til en fælles løsning af opgaven. Kursisterne arbejder sammen parvis. Den ene kursist, A, får et stykke papir (fx med et skema eller en tekst), hvor der mangler nogle informationer, som den anden kursist, B, har. B får samme skema eller tekst, hvor der mangler nogle informationer, som A har. Kursisterne placeres over for hinanden, så de ikke kan se hinandens papirer. Derpå skal de formulere spørgsmål til hinanden, så de kan udveksle informationer.

Interview, spørgeskemaer og holdundersøgelser Disse opgavetyper kræver interaktion og samarbejde og er en central opgavetype i materialet, fordi de giver kursisterne de bedste muligheder for at indgå i meningsfuld kommunikation, samtidig med at alle deltager aktivt på samme tid. Interviewene og spørgeskemaerne skal altid bruges til noget. De er som regel en del af de såkaldte holdundersøgelser, hvor kursisterne skal finde frem til nogle bestemte oplysninger om holdet.

Denne opgavetype kan være lidt omstændelig de første par gange. Det er derfor vigtigt at forklare kursisterne formålet, nemlig at de skal kommunikere med hinanden. Og at de ikke må se hinandens papirer, fordi de dermed tvinges til både at tale, lytte og forstå hinanden, ellers kan de ikke løse opgaven.

FOKUS 2 • LÆRERVEJLEDNING

9788763606691_indhold.indd 8

25/07/2018 11.44

Diktat Der er i materialet både diktater og dictoglosser. Diktater er især velegnede til at fremhæve forskellen mellem skrift og lyd. Man kan arbejde med diktater på følgende måde: • Kursisterne skriver diktaten. Når de er færdige, bytter de diktat med en anden kursist, så de kan rette hinandens tekster.

For at få det fulde udbytte af opgaven anbefales følgende procedure: • Kursisterne inddeles i små grupper. Først lytter de én gang til hele teksten uden at skrive noget ned, så der er fokus på forståelse af teksten (helhedslytning). • Så lytter de igen, mens de skriver stikord. Nor malt har hver kursist kun et mindre antal ord,

• Inden kursisterne begynder at rette hinandens

som tilsammen udgør en mere eller mindre

diktater, giver læreren en grundig instruktion i,

usammenhængende, ramponeret tekst.

hvordan der skal rettes. Lav et eksempel på tavlen og illustrer, at et V betyder, at et ord

• Derpå snakker grupperne sammen om deres

mangler (mangler der flere ord, sættes der flere

stikord. Bed dem om at sige hele sætninger.

V ’er), og at en streg betyder, at der er en stave fejl. De skal altså ikke rette fejlene, men blot

• Bagefter lytter de igen, og noterer de informa-

markere dem.

tioner, som de mangler.

• Teksten vises på tavlen, og kursisterne mar-

• Hver gruppe vælger en sekretær, der skriver de

kerer fejl i deres klassekammerats diktat.

sætninger ned, som gruppen sammen konstru-

Læreren går rundt og sikrer sig, at alle har for-

erer ved hjælp af deres stikord. Det vigtigste

stået instruksen.

indhold i teksten skal gengives, og kursisterne bør opfordres til at være opmærksomme på logisk

• Diktaterne returneres til kursisterne, som der-

sammenhæng og sproglig korrekthed. Der arbej-

efter retter egne fejl.

des med skriveprocessens delelementer, hvor indhold og ordforråd først er i fokus, mens der

Fremgangsmåden sikrer, at man får øget sin sprog-

til sidst er fokus på korrekthed. Hver gruppe skal

lige opmærksomhed, fordi man reflekterer over

kun aflevere én tekst, og det er vigtigt, at kursis-

andres såvel som egne fejl.

terne opfordres til sammen at gennemarbejde teksten, inden den afleveres.

Dictogloss I modsætning til diktat er dictogloss en kommunikativ opgavetype, hvor alle fire færdigheder er integreret, og dictogloss kræver såvel interaktion som en høj grad af sproglig opmærksomhed. Dictogloss bruges i dette materiale typisk som en efterbearbejdningsaktivitet, hvor ordforrådet gennemarbejdes og repeteres.

• Læreren markerer fejl i teksten, og kursisterne diskuterer i gruppen, hvad der er forkert, og prøver i fællesskab at rette deres fejl. Kursisterne lærer meget af at rette sammen, og der er mange ting, de kan forklare hinanden eller ræsonnere sig frem til i fællesskab. • Til sidst læses alle versioner, som sammenlignes

I modsætning til diktat, hvor fokus er på stavning

med hinanden og med originalversionen.

og forskellen mellem skrift og lyd, er der i en dictogloss fokus på at lytte og forstå, på at tage noter,

Dictogloss er en aktiv skriveøvelse, hvor kursister-

på interaktion (at tale og samarbejde) og på at sta-

ne får mulighed for at danne hypoteser, afprøve

ve, tænke grammatisk og skabe sammenhæng i en

dem i indbyrdes forhandling og til sidst i forhold til

tekst.

lærerens feedback. Samtidig er det en trinvis indFOKUS 2 • LÆRERVEJLEDNING

9788763606691_indhold.indd 9

25/07/2018 11.44

føring i den flerfasede skriveproces: Kursisterne

Det er en pointe, at kursisterne selv skal formulere

lærer at tage noter, at strukturere noterne til en

ja/nej-spørgsmål. Målet er at samle en masse under-

tekst og i sidste fase at forholde sig kritisk til kor-

skrifter fra forskellige kursister (de må kun samle

rektheden i deres produkt.

én underskrift pr. kursist og kun én underskrift pr.

Hele processen er meget krævende, men fordi kur-

spørgsmål). Kursisterne fortsætter med at finde

sisterne ledes igennem trin for trin, ender den of-

partnere, indtil arket er fyldt ud med de andre kursi-

test som en succesoplevelse.

sters navne, eller indtil læreren stopper aktiviteten.

Rollelæsning © Rollelæsning er en CL-struktur, som er velegnet til fælleslæsning af en tekst. Kursisterne inddeles i grupper på tre personer, som får tildelt forskellige funktioner eller roller, som de skiftes til at have under arbejdet med teksten: A, en oplæser, som læser et afsnit af teksten højt, B, en spørger, som stiller spørgsmål om indholdet i afsnittet, og C, en referent, som opsummerer afsnittets vigtigste pointer. Bagefter roterer rollerne, så A bliver B, B bliver C og C bliver A, så alle får mulighed for at prøve de forskellige funktioner.

Inden kursisterne går i gang, er det en god ide, at læreren sammen med en kursist demonstrerer, hvordan aktiviteten foregår, og samtidig repeterer, hvordan man laver ja/nej-spørgsmål.

Flashcard-spil © Flashcard-spil er en CL-struktur og også en mulighed for at repetere bogens kapitler på en sjov måde. Kursisterne går sammen i par og får udleveret en bunke kort med spørgsmål og svar. A og B deler kortene, så de får halvdelen hver. A læser et af sine spørgsmål højt, og hvis B kan svare, vinder B kor-

Brugen af strukturen er et godt alternativ til den

tet, og A roser, gerne overdrevent. Hvis B ikke kan

traditionelle klasseoplæsning, fordi den sikrer, at

svare, giver A svaret, og kortet lægges bag i bunken,

man afsnit for afsnit får læst og forstået teksten,

så B får det samme spørgsmål igen (og igen!), indtil

samtidig med at der er tid til, at alle får læst op –

vedkommende kan huske svaret. Bagefter bytter A

endda flere gange.

og B roller. Parrene fortsætter, til begge har vundet alle deres kort.

Find én der © Denne aktivitet, som også er en CL-struktur, er velegnet til repetition af ordforråd og ja/nej-spørgsmål. Kursisterne får hver en kopi af et ark med en række udsagn, fx om madvaner som ”spiser rugbrød til frokost”, ”kan lide lakrids” osv. Kursisterne skal så cirkulere rundt imellem hinanden og finde en partner. A laver udsagnet om til et spørgsmål, fx ”Spiser du rugbrød til frokost?” B svarer med et ja/nej,

Inden spillet begynder, er det en god ide at øve forskellige måder at rose på, når der svares rigtigt, fx ”flot”, ”det er (helt) rigtigt” osv.

Quiz & Byt © Quiz og byt er en CL-struktur, hvor kursisterne går rundt imellem hinanden og stiller og svarer på spørgsmål med forskellige partnere. Strukturen er velegnet til repetition af personlige spørgsmål og svar.

men også gerne med yderligere information. Hvis

B svarer ja, skriver B sit navn på A’s ark. Hvis B sva-

Hver kursist får et kort med et spørgsmål. Kursis-

rer nej, prøver A med et andet spørgsmål fra arket.

terne går rundt imellem hinanden og finder en vil-

Partnerne bytter roller, så B stiller et spørgsmål fra

kårlig partner. De stiller hinanden deres spørgsmål,

sit ark til A, som svarer og skriver sit navn. Partner-

svarer og bytter derpå kort, så alle får et nyt spørgs-

ne takker, siger farvel, rækker hånden i vejret, og

mål, som de skal stille en af de andre. Alle går igen

alle finder en ny partner.

rundt og finder en ny partner at spørge. Bed gerne

FOKUS 2 • LÆRERVEJLEDNING

9788763606691_indhold.indd 10

25/07/2018 11.44

kursisterne om at række hånden i vejret, når de er ledige og søger en partner. Det er vigtigt, at kursi-

Websitet

sterne ikke læser hinandens kort, så det både bli-

Websitet til Fokus 2 indeholder supplerende op-

ver en træning i at udtale spørgsmålene korrekt og

gaver, der giver kursisterne masser af ekstra input.

i at lytte og forstå. Fortsæt indtil alle har prøvet at

Der henvises løbende gennem hele bogen til

stille alle/de fleste spørgsmål. Hvis der er flere kort

disse netopgaver, så kursisterne selv kan arbejde

end kursister, kan man undervejs udskifte nogle af

videre med noget af det, de er blevet introduceret

spørgsmålene.

til og har arbejdet med på holdet.

Det er en god ide at indlægge kommunikative fær-

I hvert kapitel er der således henvisninger til en

digheder som at hilse på og takke hinanden.

lang række opgaver på websitet: • Ordforrådsøvelser, hvor kursisterne arbejder

Find en partner / Matching Hver kursist får udleveret et kort. Kortene passer sammen to og to. Kursisterne cirkulerer rundt i lokalet blandt hinanden og siger deres ord højt, mens de leder efter den, der har det kort, som matcher deres. Kursisterne må selvfølgelig ikke se hinandens kort. Til sidst fortæller alle parrene, hvordan deres kort passer sammen.

videre med indlæring af ordforråd knyttet til emnet, herunder relevante sproghandlinger. • Udvalgte sproglige øvelser til træning af lytning, læsning og skrivning. • Grammatikøvelser, hvor kursisterne arbejder med de grammatiske områder, der er relevante for dagens arbejde, eller de områder, de har

Alternativt kan kursisterne arbejde sammen par-

svært ved. Der er bl.a. opgaver til træning af

vis eller i små grupper. Hvert par/hver gruppe får

ordstilling, spørgsmål, substantiver, verber og

så udleveret alle kortene, som de i fællesskab skal

tempus.

matche, og de konkurrerer om hurtigst at finde de kort, som passer sammen.

• Udtaleøvelser, hvor kursisterne kan arbejde videre med udtale af problemlyde, bl.a. voka-

Test I slutningen af hvert kapitel findes en test. Testen består af opgaver, herunder modultestlignende opgaver, der repeterer kapitlets ordforråd og vigtigste grammatiske fokusområder. Der bedømmes ved hjælp af et scoreark med point. Testen er en god anledning for læreren til at få indblik i kursistens standpunkt og i, om der evt. er behov for yderligere repetition.

lerne. Øvelserne på websitet er primært tænkt som hjemmearbejde, men man kan selvfølgelig vælge at lave nogle af øvelserne på holdet, fx hvis der er behov for en fælles gennemgang af stoffet. Websitet kan også bruges til mere fleksible undervisningstilbud som blended learning, hvor klasseundervisningen kombineres med selvstudium på nettet. Fordelene ved at kursisterne har adgang til et website er mange. For det første kan den direkte respons, som kursisterne får efter at have løst en opgave, øge motivationen til at lave hjemmearbejde, ligesom det, for det andet, virker motiverende med et flow af små succesoplevelser.

FOKUS 2 • LÆRERVEJLEDNING

9788763606691_indhold.indd 11

25/07/2018 11.44

For undervisningen betyder det, at kursisterne løser og får rettet opgaver individuelt derhjemme, at der ikke skal bruges lang tid på gennemgang af hjemmearbejdet, så der på holdet bliver mere tid til en kommunikativ undervisning. Samtidig øges muligheden for en mere fleksibel sprogundervisning med mulighed for bl.a. undervisningsdifferentiering og blended learning. Websitet indeholder så meget stof, at der er udfordringer til alle kursister, både til den kursist, der arbejder langsomt og den, der arbejder hurtigt. Samtidig med at kursistens individuelle tempo og indlæringshastighed tilgodeses, er der også mulighed for i de enkelte opgaver både at ”dykke” og at ”skøjte”, dvs. at fordybe sig i et område eller hurtigt at gå videre til det område, kursisten har behov for at træne. Læreren kan selvfølgelig også henvise til specifikke øvelser, kursisten har brug for at repetere. Der introduceres ikke nye grammatiske strukturer eller udtaleregler på websitet – der er udelukkende tale om repetition. Websitet er i det hele taget kun et supplement. Det direkte møde mellem lærer og kursist er stadig det vigtigste element i sprogundervisningen.

FOKUS 2 • LÆRERVEJLEDNING

9788763606691_indhold.indd 12

25/07/2018 11.44

LØSNINGER OG KOMMENTARER TIL DE ENKELTE OPGAVER

FOKUS 2 • LÆRERVEJLEDNING

9788763606691_indhold.indd 13

25/07/2018 11.44

Mad og indkøb OPGAVE 1

Brainstorm og kategorisering: Mad og drikke

Skemaet til opgaven findes side 68 her i lærervej-

kategori. Her kan man så tælle, hvilken grup-

ledningen til kopiering til kursisterne.

pe der har skrevet flest ord for at få et konkurrenceelement ind i opgaven.

Brainstorming laves individuelt, hvor hver kursist

Når grupperne har kategoriseret deres ord, kan de

skriver de ord for mad og drikkevarer, som de

skrive ordene på tavlen (evt. være ansvarlige for en

kender, på et stykke papir. Derefter arbejder kur-

kategori hver, hvor de andre grupper så supplerer

sisterne sammen i mindre grupper. Først læser

til sidst).

kursisterne deres ord fra brainstormen højt for

Det er vigtigt, at opgaven laves med lukkede bøger,

hinanden. Så udleveres skemaet, og kursisterne

så kursisterne får aktiveret deres forhåndsviden /

skriver alle deres ord i skemaet under den rigtige

ordforråd.

OPGAVE 2

Matching og kategorisering: Mad og drikke

1. en torsk

14. salat

27. en småkage

2. laks

15. en gulerod

28. en flødekage

3. en reje

16. en agurk

29. en slikkepind

4. en kalkun

17. et hvidløg

30. en lakrids

5. hakket oksekød

18. en peberfrugt

31. en is

6. en pølse

19. yoghurt

32. chokolade

7. en kylling

20. mælk

33. et bolsje

8. en citron

21. smør

34. saftevand

9. et æble

22. fløde

35. te

10. et jordbær

23. en ost

36. kaffe

11. en ananas

24. en bolle

37. vin

12. en appelsin

25. et rugbrød

38. øl

13. en kartoffel

26. et franskbrød

I anden del af opgaven lægges der op til, at kursi-

meget i dybden med det her, da der senere i kapitlet

sterne skal reflektere over, hvilke substantiver der

sættes fokus på dette aspekt.

er tællelige/utællelige. Man behøver dog ikke gå så

FOKUS 2 • LÆRERVEJLEDNING

9788763606691_indhold.indd 14

25/07/2018 11.44

OPGAVE 3

Udtale: Stavelser og tryk Tryk på første stavelse

Tryk på sidste stavelse

gulerod appel sin

pølse sa lat

rugbrød a gurk

fløde ci tron

letmælk la krids

oksekød me lon

hvidløg to mat

kylling kal kun

Gør kursisterne opmærksomme på, at der normalt er tryk på første stavelse i enkeltord.

OPGAVE 4

Odd-one-out: Streg det forkerte ord ud, og skriv kategorien

1. agurk – gulerod – løg:

grøntsager

2. jordbær – appelsin – æble:

frugt

3. juice – cola – saftevand:

drikkevarer

4. torsk – laks – tun:

fisk

5. rugbrød – franskbrød – bolle: brød 6. letmælk – yoghurt – smør:

mælkeprodukter

7. chokolade – lakrids – bolsje: slik 8. kalkun – oksekød – pølse:

kød

I forbindelse med opgaven kan man lave 4 af en

De 9 kategorier er: frugt, grøntsager, drikkevarer,

slags. Kortene på side 69 kopieres og klippes ud.

kød, kage, slik, fisk, brød og mælkeprodukter.

Kursisterne arbejder sammen i små grupper. Hver gruppe får en bunke blandede kort (enten alle 36 kort eller fx 28 kort). De skal så samle de 9 (eller 7) sæt. Den gruppe, der først bliver færdig, har vundet.

FOKUS 2 • LÆRERVEJLEDNING

9788763606691_indhold.indd 15

25/07/2018 11.44

OPGAVE 5

Lytteforståelse: Hvad spiser Adam? altid

XXX

tit XXX

altid et stort morgenmåltid 6 stk. smørrebrød varm mad

nogle gange XXXX

tit havregrød frugt stærk thaimad

aldrig XX

nogle gange yoghurt kød med kartofler fisk frikadeller

aldrig kage burgere

Jeg er murer og arbejder mest udenfor. Mit arbejde er fysisk hårdt, så jeg spiser meget hver dag. Jeg står tidligt op hver morgen, omkring klokken fem, og så spiser jeg altid et stort morgenmåltid (1), inden jeg tager på arbejde. Jeg laver tit en stor portion havregrød (2), for det elsker jeg. Men nogle gange, hvis jeg har travlt, spiser jeg yoghurt (3). Jeg spiser en stor portion med masser af mysli. Til frokost spiser jeg altid en stor madpakke med 6 stykker smørrebrød (4), fx med laks, æg og tomat. Om eftermiddagen spiser jeg tit noget frugt (5), måske et æble og en banan eller en appelsin. Jeg spiser aldrig kage (6) eller slik, for jeg kan ikke lide søde sager. Om aftenen spiser jeg altid varm mad (7). Nogle gange laver jeg kød med kartofler (8), måske kogte kartofler eller flødekartofler. Og nogle gange laver jeg fisk (9). Jeg elsker fisk. Men jeg hader fastfood, især burgere (10), så det spiser jeg aldrig. En gang om ugen går jeg ud og spiser. Jeg spiser tit på en thairestaurant, hvor de laver dejlig stærk thaimad (11). Nogle gange tager jeg hjem til mine forældre, og så laver min mor frikadeller (12), for det elsker jeg.

OPGAVE 6

Informationskløft: Spørg om personernes madvaner

A- og B-opgaverne findes til kopiering til kursister-

madvaner: hvad de spiser til morgenmad / frokost/

ne på side 70-71 her i lærervejledningen.

aftensmad samt hvor tit. B får et kopiark med disse informationer.

Kopier A-opgaven til den ene halvdel af holdet, og

Til gengæld mangler der på B’s ark nogle informati-

B-opgaven til den anden halvdel af holdet. Kursi-

oner, som A har. Nemlig informationer om 2 andre

sterne arbejder parvis (A+B) og placeres over for

personer (Michel og Bindu) og deres madvaner.

hinanden, så de ikke kan se hinandens papirer.

Derpå skal kursisterne formulere spørgsmål og

A får et kopiark, hvor der mangler nogle informa-

svar til hinanden (uden at kigge i bogen), så de kan

tioner, som B har. I dette tilfælde mangler der infor-

udveksle disse informationer med korrekt placeret

mationer om 2 personer (Olga og Ahmed) og deres

adverbium.

FOKUS 2 • LÆRERVEJLEDNING

9788763606691_indhold.indd 16

25/07/2018 11.44

Det er vigtigt, at kursisterne først får øvet sproget

skynde dem til også at spørge ”hvordan staver du

i sproghjælpen (fx ved korlæsning og gennemgang

det?”

af tryk/prosodi), så de bagefter kan spørge hinan-

Opgaven skal løses, uden at kursisterne kigger i

den uden at kigge i bogen/læse op.

hinandens papirer. Derfor er det en god ide at pla-

Pointér også, at de skal svare med hele sætninger,

cere dem over for hinanden. På denne måde sikrer

altså huske både subjekt og verbum. Da de skal

man, at der er tale om en reel udveksling af infor-

skrive svarene på deres eget kopiark, kan man til-

mationer.

OPGAVE 7

Holdundersøgelse: Madvaner

I denne holdundersøgelse skal kursisten først sætte

Kursisterne er nødt til at lytte opmærksomt, så de

kryds i spørgeskemaet for sig selv og dernæst for-

får udfyldt spørgeskemaet korrekt. Oplysningerne

tælle om sine madvaner til resten af holdet. Det er

i skemaet skal bruges efterfølgende, nemlig til at

vigtigt, at sproghjælpen øves grundigt inden frem-

besvare de seks spørgsmål. Er holdet meget stort,

læggelserne (fx ved korlæsning, parlæsning og

kan man dele det op i to eller tre mindre grupper,

gennemgang af tryk / prosodi), så sproget bliver så

der vælger en sekretær som opsummerer gruppens

korrekt og flydende som muligt.

resultater, fx ”tre drikker altid kaffe om morge-

Der er i opgaven fokus på korrekt placering af ad-

nen, og to drikker aldrig kaffe om morgenen”, osv.

verbier samt på udtalen af disse, da der især kan

Resten af holdet krydser af i skemaet, så kursister-

være problemer med udtalen af de to a’er i ”al-

ne til sidst kan svare på spørgsmålene.

tid” og ”aldrig”. Mens en kursist fortæller om sine madvaner, sætter resten af holdet kryds i skemaet.

OPGAVE 8

Lytteforståelse: Lyt, og skriv de ord, der mangler

James: Hvad skal vi bestille? Lily:

Skal vi ikke bestille en stor pizza? Jeg er meget sulten.

James: Det kan vi godt. Kan du lide skinke? Lily:

Ja, jeg kan godt lide skinke, men jeg kan ikke lide det på pizza.

James: Hvad så med oksekød og løg? Lily:

Jeg hader løg. Hvad med nummer 37? Den er med tun, champignon og oliven.

James: Uhm, jeg elsker oliven. Skal vi bestille den? Lily:

Ja, det synes jeg. Ringer du?

James: Ja, okay.

FOKUS 2 • LÆRERVEJLEDNING

9788763606691_indhold.indd 17

25/07/2018 11.44

OPGAVE 9

Udtale: Reduktion

hvad ikke det kan lide godt med også synes vil 1. Han kan |ikke lide |grøntsager.

4. Hun spiser |rugbrød |hver |morgen.

2. Jeg kan |godt lide |kager.

5. |Hvad vil du |gerne |have?

3. Jeg kan |også lide la|krids.

6. |Tak skal du |have.

OPGAVE 10

Holdundersøgelse: Præferencer

Læs evt. mere om holdundersøgelser på side 8 her i lærervejledningen.

OPGAVE 11

Læseforståelse: Madtraditioner i andre lande

De fire lande er: 1. Mexico

OPGAVE 13

2. Kina

3. Marokko

4. Danmark

Internetopgave: Hvad er sundest?

1. rød peberfrugt

5. broccoli

2. grønne bønner

6. gulerod

3. skummetmælk

7. fuldkornshvede

4. sild

8. lever

OPGAVE 14

9. æg 10. kartofler

Læseforståelse: Kendte kokke

Rigtigt

Forkert

1. Claus Meyer arbejder på restaurant Noma nu.

✘

2. Han har åbnet et diskotek i New York.

✘

3. Han elsker nordiske råvarer. ✘ 4. Mette Blomsterberg er kok.

✘

5. Hun er kendt for sine gode pizzaer.

✘

6. Hun har en café i Lyngby. ✘ 7. Wassim Hallal er født i Libanon. ✘ 8. Han har arbejdet på mange shawarma-restauranter.

✘

9. Hans restaurant har fået en Michelin-stjerne. ✘ 10. Ida Davidsen er kendt for sit smørrebrød. ✘

11. Hendes familie har solgt vin og mad siden 1988.

✘

12. Hun er gået på pension nu.

✘

FOKUS 2 • LÆRERVEJLEDNING

9788763606691_indhold.indd 18

25/07/2018 11.44

OPGAVE 15

Lytteforståelse: Find 6 fejl

Menu ✺

Kære alle gode iterer derfor familie og Jeg fylder 40 år og inv . 00 18. d. 28. maj, klokken venner til fest lørdag Jeg holder festen på:

Forret Hummersuppe

✺

Restaurant Carlton Sankt Knuds Alle 48 Jeg glæder mig til at Kærlig hilsen

Hovedret Oksesteg med rød vinssauce og flødestegte kartof ler

se jer.

✺

Dessert Chokoladekage me d is

Peter

✺

S.u. senest den 1/5.

1. Hvem holder fest?

5. Hvor ligger restauranten?

2. Hvor gammel bliver han?

6. Hvornår skal man senest svare på invitationen?

3. Hvem inviterer han med til festen?

7. Hvad skal de have til hovedret?

4. Hvornår starter festen?

8. Hvad skal de have til dessert?

OPGAVE 17

Matching: Mængder

1. en bakke æg

5. et bæger creme fraiche

2. en dåse kokosmælk

3. et glas oliven

4. en flaske vin

6. en pakke smør

7. en pose kaffe

8. en liter mælk

1. en dåse tun

5. et glas marme lade

2. en bakke jordbær

6. en pose sukker

10. en pose mel

3. en pakke gær

7. en flaske olie

11. et bæger creme fraiche

4. en flaske rødvin

8. en pose kar’ tofler

12. en liter juice

OPGAVE 19

9. en liter yoghurt |

Dialog: På indkøb

Ekspedient: Hvis tur er det? Jamal:

Det er min tur, tror jeg.

Ekspedient: Hvad skulle det være? Jamal:

Jeg vil gerne bede om et rugbrød med kerner.

Ekspedient: Værsgo. Ellers andet? Jamal:

Ja, jeg skal også have en bakke æg.

Ekspedient: Hvor mange æg skal du have? Jamal:

Lad mig bare få 12.

Ekspedient: Ellers andet? FOKUS 2 • LÆRERVEJLEDNING

9788763606691_indhold.indd 19

25/07/2018 11.44

Jamal:

Nej tak, det var det hele … åh nej, jeg skal også have en pose kaffe.

Ekspedient: En stor eller lille pose? Jamal:

Bare en lille. Hvad bliver det?

Ekspedient: 145 kr. Betaler du kontant eller med dankort? Jamal:

Dankort. Kan jeg få 100 kr. oveni?

Ekspedient: Nej, desværre. Kun på beløbet. Jamal: Okay. Ekspedient: Vil du have bonen med? Jamal:

Ja tak. Farvel.

Ekspedient. Farvel. Hav en god dag.

OPGAVE 20

Informationskløft: Spørg om priser

A- og B-opgaverne findes til kopiering til kursister-

svar til hinanden (uden at kigge i bogen), så de kan

ne på side 72-73 her i lærervejledningen.

udveksle disse informationer. De får dermed både trænet tal og priser samt madgloser og mængdeord

Kopier A-opgaven til den ene halvdel af holdet, og

som pose, liter og bakke.

B-opgaven til den anden halvdel af holdet. Kursi-

Inden kursisterne går i gang med opgaven, er det

sterne arbejder parvis (A+B) og placeres over for

vigtigt, at de først får øvet sproget i sproghjælpen

hinanden, så de ikke kan se hinandens papirer.

(fx ved korlæsning, parlæsning og gennemgang af

A får et kopiark, hvor der mangler nogle informa-

tryk/prosodi), så de bagefter kan spørge hinanden

tioner, som B har. I dette tilfælde mangler der infor-

uden at kigge i bogen / læse op.

mationer om, hvad de forskellige madvarer koster.

Det er ligeledes vigtigt, at kursisterne ikke kigger i

B får et kopiark med disse informationer.

hinandens papirer. Derfor er det en god ide at pla-

Til gengæld mangler der på B’s ark nogle informa-

cere dem over for hinanden. På denne måde sikrer

tioner, som A har. Her mangler der ligeledes infor-

man, at der er tale om en reel udveksling af infor-

mationer om priser på madvarerne.

mationer.

Derpå skal kursisterne formulere spørgsmål og OPGAVE 21

Sproghandlinger: Hvad siger man?

Kursisterne skal først parvis snakke om, hvilke mu-

at der kan være flere muligheder. Når kursisterne

ligheder der er. Dette er for at få dem til at reflekte-

har lyttet, kan man arbejde med udtale af fraserne,

re og hypotesedanne, inden de lytter. Vælg de bed-

herunder tryk og reduktion.

ste forslag, og skriv dem op på tavlen. Understreg, 1. Hej, jeg vil gerne bede om en stor caffe latte. |

2. Hvad koster gulerodskagen? |

3. Undskyld, må jeg bede om regningen? |

4. Må jeg bede om saltet? |

5. Vil du sige det i gen? |

6. Nej tak, jeg kigger bare. |

7. Kan jeg få 100 kroner oveni? |

FOKUS 2 • LÆRERVEJLEDNING

9788763606691_indhold.indd 20

25/07/2018 11.44

OPGAVE 22

Sproghandlinger: Lyt og skriv de ord, der mangler

Nå kursisterne har lavet hele opgaven, kan man evt.

grundigt, fx ved korlæsning. Til sidst kan man fjer-

vise en eller flere af dialogerne på tavlen med tryk

ne stavelser, ord eller hele fraser, som kursisterne

og reduktion som nedenfor. Herefter øves udtalen

så skal huske, når de øver dialogerne parvis.

HOS GRØNTHANDLEREN Ekspedient: Hvad skulle det være? |

Kunde:

Jeg skal have 200 g fetaost. |

Ekspedient: Ellers andet? |

Kunde:

Nej ’tak.

VED BORDET A: Må jeg bede om saltet? |

B: Ja selv følgelig, værsgo. |

A: Må jeg også ’bede om brødet? |

B: Ja, værsgo. |

A: Mange tak. |

I KANTINEN A: Vil du have en kop kaffe? |

B: Ja tak. |

A: Bruger du mælk og sukker? |

B: Nej tak, jeg drikker den sort. |

OPGAVE 23

Lytteforståelse: En opskrift

CAFE KARMAS ÆBLEKAGE 2 æg 200 g sukker 100 g smør 200 g mel 1 tsk. bagepulver 10-12 mandler 2-3 æbler 2 spsk. kanelsukker ca. 2 dl fløde

FOKUS 2 • LÆRERVEJLEDNING

9788763606691_indhold.indd 21

25/07/2018 11.44

1. Pisk æg og sukker med en elpisker. 2. Smelt smørret. Når smørret er koldt, skal det i æggemassen. 3. Rør mel og bagepulver i dejen. 4. Hak mandlerne. Mandlerne skal i dejen. 5. Hæld dejen i en smurt form. 6. Skær æblerne i både. Æblerne lægges oven på dejen. 7. Drys kanelsukker over kagen. 8. Bag kagen i ovnen ved 180° i ca. 35 minutter. 9. Spis kagen med flødeskum til.

OPGAVE 26

Skriv substantivernes endelser ental bestemt

flertal ubestemt

flertal bestemt

-en

Kylling en er dyr.

Han køber 10 appelsiner.

Agurkerne er billige.

-erne

Isene er gode.

-ene

Brødet er gammelt.

Hun elsker stærke oste.

Mælken er sur.

-er

-et -e -en

7. De spiser mange pizzaer.

-er

8. Han køber to oksestege.

-e

9. Hun steger kødet. 10. De vasker frugterne.

OPGAVE 27

-et -erne

Diktat: Johan på indkøb

1. Han køber 2 kyllinger. 2. Han køber en god ost. 3. Der er nødder i osten. 4. Han køber også 10 pølser. 5. Pølserne er med hvidløg. 6. Han køber 3 boller og en kage. 7. Bollerne er med rosiner. 8. Der er mange frugter i kagen. 9. Han køber grøntsager og et æble. 10. Æblet spiser han i bussen. 22

FOKUS 2 • LÆRERVEJLEDNING

9788763606691_indhold.indd 22

25/07/2018 11.44

OPGAVE 28

Bøj substantiver i flertal ental (singularis)

flertal (pluralis)

en citron

citroner

en pølse

pølser

en kylling

kyllinger

en bolle

boller

en banan

bananer

en ost

oste

en slikkepind

slikkepinde

en oksesteg

oksestege

et løg

løg

et brød

brød

en is

et hindbær

hindbær

et æg

æg

en gulerod

gulerødder

OPGAVE 29

flertalsendelse

+r + er

ny vokal

Informationskløft: Find 10 forskelle på billederne

Kopiark til kopiering til kursisterne findes på side

at spørge hinanden som i sproghjælpen og derved

74-75 her i lærervejledningen.

udveksle informationer uden at se hinandens pa-

I denne opgave er der fokus på substantivernes bøj-

pirer. Før kursisterne skal udveksle informationer,

ning i flertal, så det kan være en god ide først at

bør man understrege vigtigheden af, at substanti-

repetere skemaet ovenfor.

vernes endelser i flertal udtales tydeligt.

Kursisterne skal finde 10 forskelle på antallet af

Læs evt. mere om informationskløft på side 8.

ting på de 2 ark og notere antallet. Det gør de ved

OPGAVE 30

Kategorisering: Mange eller meget?

Mange kager kalkuner ærter kartofler løg

jordbær

Meget juice mel

vand

sukker fløde

rødvin

FOKUS 2 • LÆRERVEJLEDNING

9788763606691_indhold.indd 23

25/07/2018 11.44

OPGAVE 31

Hvor mange eller hvor meget?

1. Hvor mange æg skal man bruge?

2 æg

2. Hvor meget sukker skal man bruge?

200 g sukker

3. Hvor meget smør skal man bruge?

100 g smør

4. Hvor meget mel skal man bruge?

200 g mel

5. Hvor meget bagepulver skal man bruge?

1 tsk. bagepulver

6. Hvor mange mandler skal man bruge?

10-12 mandler

7. Hvor mange æbler skal man bruge?

2-3 æbler

8. Hvor meget kanelsukker skal man bruge? 2 spsk. kanelsukker 9. Hvor meget fløde skal man bruge? 10. Hvor mange minutter skal kagen bage?

OPGAVE 32

ca. 2 dl fløde ca. 35 minutter

Informationskløft: Familien Jacobsen på indkøb

Kopiark findes på side 76-77 til kopiering til kur-

først arbejder sammen parvis med at skrive de 6

sisterne.

spørgsmål. Gå rundt og tjek, at spørgsmålene er korrekte, inden kursisterne sætter sig sammen i

Kopier A-opgaven til den ene halvdel af holdet, og

A/B-par.

B-opgaven til den anden.

Læs evt. mere om informationskløft på side 8.

Det er en god ide, at kursister med samme opgave A-løsning 1. Hvor meget smør køber familien? 2. Hvor mange (forskellige) oste køber de? 3. Hvor meget æblejuice køber de? 4. Hvor mange kartofler køber de? 5. Hvor meget slik køber de? 6. Hvor meget rødvin køber de? B-løsning 1. Hvor mange æg køber familien? 2. Hvor meget sukker køber de? 3. Hvor meget hakket svinekød køber de? 4. Hvor mange bananer køber de? 5. Hvor meget sparer man (på rødvin)? 6. Hvor meget betaler de (i alt)?

Der kan selvfølgelig være flere løsninger end de viste.

FOKUS 2 • LÆRERVEJLEDNING

9788763606691_indhold.indd 24

25/07/2018 11.44

REPETITION (side 33) Hvert kapitel afsluttes med en repetitionsside be-

stående af flere forskellige aktiviteter, som man kan

Kursisterne får hver en kopi af arket med 12 udsagn

vælge blandt.

vedrørende deres madvaner og præferencer. Kursisterne skal så cirkulere rundt imellem hinan-

1. Spørg om billederne Man kan arbejde med denne opgave på flere måder. Eksempelvis ved at kursisterne arbejder sammen parvis og laver spørgsmål til billederne. De skal formulere både ja/nej-spørgsmål og hv-spørgsmål (fx 6 af hver slags). Bagefter stiller kursisterne deres spørgsmål til læreren, som svarer og samtidig på tavlen markerer, om det er et ja/nej eller et hv-spørgsmål. Er det et ja/nej-spørgsmål noteres verbet. På denne måde kommer der fokus på, om der er variation i verberne, eller om kursisterne fx kun formulerer ja/nej-spørgsmål med ”er”. Ved hvspørgsmål noteres hv-ordet, så man kan se, hvor mange forskellige hv-ord, kursisterne bruger. Alternativt kan man forberede kursisterne til modultestens mundtlige del ved at anvende nedenstående to cases. Vis kursisterne stikordene, og bed dem om at formulere passende spørgsmål. Spørgsmålene øves først på holdet og til sidst parvis.

den og finde en partner. A laver et af udsagnene på arket om til et spørgsmål, fx ”Kan du lide lakrids?” B svarer (med et ja/nej, men også gerne med yderligere fraser som fx ”Ja, jeg elsker lakrids”), og hvis B svarer ja, skriver vedkommende sit navn på A’s ark. Arket har plads til underskrift eller initialer. Hvis B svarer nej, prøver A med et andet spørgsmål fra arket. Bagefter bytter partnerne roller, så B stiller et spørgsmål fra sit ark til A, som svarer og skriver sit navn. Partnerne takker, siger farvel, rækker hånden i vejret og finder en ny partner. Målet er at samle en masse underskrifter fra forskellige kursister (de må kun samle én underskrift pr. kursist og kun én pr. spørgsmål). Kursisterne fortsætter med at finde partnere, indtil arket er fyldt ud med de andre kursisters navne, eller indtil læreren stopper aktiviteten. Som opsamling kan læreren stille spørgsmål til udsagn på arket, fx ”Hvem kan lide lakrids?”

BILLEDE 1:

BILLEDE 2:

Navn: Ahmed

Navn: Silja

Alder: 29 år

Alder: 25 år

Job: ekspedient i en bagerbutik

Job: køkkenassistent i en kantine

Land: Tyrkiet

Land: Finland

Tid i Danmark: 15 år

Tid i Danmark: 3 år

Familie: kone, et barn på 2 år

Familie: ikke gift, men har en dansk kæreste

Arbejdssted: en bager i Odense

Arbejdssted: en kantine i et it-firma i Taastrup

Arbejdstid: på fuldtid, skiftende arbejdstider,

Arbejdstid: klokken 6-14

både hverdage og weekend. Nogle gange fra

Arbejdsopgaver: laver frokost til 200 personer

klokken 6-12, nogle gange fra klokken 12-20.

hver dag, laver salater og lette retter

Arbejdsopgaver: sælger brød og kager, smører

Tilfredshed med arbejdet: ikke så glad, møder

sandwich, rydder op, fejer gulv, gør rent efter

for tidligt, har lang transport til arbejde, har

lukketid.

for travlt

Tilfredshed med arbejdet: glad, gode kollegaer, gratis brød og kager

FOKUS 2 • LÆRERVEJLEDNING

9788763606691_indhold.indd 25

25/07/2018 11.44

Inden kursisterne går i gang, er det nok nødvendigt

Testen er en individuel test og en god måde at repe-

først at gennemgå kopiarket (vær obs på placerin-

tere stoffet på. Da den består af flere modultestlig-

gen af ”tit”) og tjekke at alle forstår udsagnene.

nende opgaver, kan den samtidig også fungere som

Det er også en god ide, at læreren sammen med en

en forberedelse til modultesten.

kursist demonstrerer, hvordan proceduren foregår.

Testen kan også være velegnet som udgangspunkt for en samtale med den enkelte kursist om ved-

3. Find en partner Kortene findes på side 79 her i lærervejledningen til kopiering til kursisterne. Kortene klippes ud, og hver kursist får udleveret et

kommendes progression. Testen kan enten laves hjemme eller på holdet – helst med lukkede bøger og uden brug af ordbog/ mobiltelefoner.

kort med et spørgsmål eller et svar, som repeterer

Løsningen findes på side 27-28 her i lærervejled-

kapitlets sproghandlinger fx ”Hvor meget bliver

ningen.

det?” Kortene passer sammen to og to så en anden kursist har et kort med ”145 kroner”. Kursisterne cirkulerer rundt i lokalet blandt hinanden og siger deres spørgsmål/svar, mens de leder efter den, der har det kort, som matcher deres. Kursisterne må selvfølgelig ikke se hinandens kort. Til sidst fortæller alle parrene, hvordan deres kort passer sammen. Alternativt kan kursisterne arbejde sammen parvis eller i små grupper. Hvert par/hver gruppe får så udleveret alle kortene, der blandes, og som de i fællesskab skal matche. De konkurrerer så om hurtigst

Modultestemne Hvert kapitel afsluttes med et eller flere forslag til et emne, som kan bruges til modultest, fremlæggelser i grupper eller til en evaluering i klassen, hvor de andre kursister og læreren giver feedback. På denne måde repeteres kapitlets ordforråd, samtidig med at kursisterne får forberedt og fremlagt et oplæg. Det er vigtigt at understrege, at kursisterne skal skrive nøgleord som forberedelse til deres oplæg – ikke en tekst som de læser op.

at finde de kort, der passer sammen.

4. Madspillet Spillepladen findes på side 80 her i lærervejledningen til kopiering til kursisterne. Kursisterne spiller sammen i mindre grupper. Gennemgå først spørgsmålene og instrukserne på spillepladen. Hver gruppe skal have en spilleplade (evt. opfotograferet i A3-format), en form for brik hver (evt. en mønt) og en terning. Kursisterne skiftes til at slå og rykker derefter deres brikker det antal øjne, terningen viser. Den kursist, der kommer først i mål, har vundet spillet. Formålet med spillet er at få repeteret kapitlets ordforråd på en sjov og afvekslende måde.

5. Test 1 Testen findes på side 81-84 her i lærervejledningen til kopiering til kursisterne.

FOKUS 2 • LÆRERVEJLEDNING

9788763606691_indhold.indd 26

25/07/2018 11.44

TEST 1 – Løsning OPGAVE 1

Odd-one-out

1. pølse – frikadeller – oksekød Kategori: kød 2. laks – tun – sild Kategori: fisk 3. kartoffel – agurk – gulerod Kategori: grøntsager 4. melon – pære – ananas

Kategori: frugt

5. rugbrød – franskbrød – bolle Kategori: brød 6. sodavand – øl – vin

OPGAVE 2

Kategori: drikkevarer

Hvad passer sammen?

1. pære melon æble appelsin 2. kaffe vin saftevand te 3. pose dåse bæger bakke 4. pisk

OPGAVE 3

skræl bag hak

Skriv sætningerne med adverbiet

1. Jeg spiser altid suppe til frokost.

6. Han elsker også stærk mad.

2. Han drikker aldrig kaffe om morgenen.

7. Hun koger tit kartofler.

3. Hun laver ikke mad i dag.

8. Jeg bager altid boller i weekenden.

4. De kan godt lide lakrids.

9. De køber kun ost i Føtex.

5. Vi går tit på restaurant.

OPGAVE 4

Indsæt ordene fra boksen

1. De spiser en pose chips.

4. Jeg henter en pakke smør.

2. Han drikker et glas vin.

5. Jeg har en dåse tun.

3. Hun køber en bakke jordbær.

6. De køber en flaske olie.

OPGAVE 5

Skriv mange eller meget foran substantiverne

mange kartofler

mange pølser

meget kaffe

meget sukker

meget smør

meget salt

FOKUS 2 • LÆRERVEJLEDNING

9788763606691_indhold.indd 27

25/07/2018 11.44

Fokus 2 er et grundbogsmateriale til kursister på Danskuddannelse 2, modul 2. Formålet med Fokus 2 er, at kursisterne opbygger en så bred kommunikativ kompetence som muligt, samtidig med at de opnår en større viden om danske kultur- og samfundsforhold.

Fokus 2

� vægter alle fire færdigheder (tale-, lytte-, læse- og skrivefærdighederne) og har

sideløbende fokus på grammatik og udtale som en altid integreret del af de emner, der arbejdes med

� styrker automatiseringen af sproget, samtidig med at kursisterne får rig mulighed

for selv at komme på banen og eksperimentere med sproget

� skaber en ramme for meningsfuld kommunikation og erfaringsudvekslinger – med

bl.a. interview, holdundersøgelser, informationskløft og tværkulturelle sammenligninger

� veksler mellem en lang række forskellige, sjove og udfordrende opgavetyper, blandt

andet strukturer fra Cooperative Learning, der tilgodeser kursisternes forskellige læringsstrategier og varierer samarbejdsformerne på holdet

� samler op og tematiserer forskellige grammatiske aspekter i det sprogfokus, som findes

sidst i alle kapitler

� har repetitionssider efter hvert kapitel med blandt andet CL-strukturer, underholdende

spil og test.

Til materialet er der udviklet et opgavesite, som giver kursisterne masser af ekstra input. Her kan de arbejde selvstændigt og i eget tempo. Opgavesitet understøtter arbejdet med grundbogen i klassen og giver mulighed for differentiering og en mere fleksibel sprogundervisning.

Lærervejledningen til Fokus 2 indeholder:

Fokus 2 består af

• En kort introduktion til tankerne bag Fokus 2

• Grundbog

• En gennemgang af de forskellige opgavetyper

• Lærervejledning med overvejelserne bag materialet, med løs-

• Kommentarer og fif til de enkelte opgaver

ninger og kommentarer til de enkelte opgaver, kopisider til kur-

• Ekstra opgaveark og kopisider til kursisterne

sisterne, ekstra opgaveark, 4 test samt udskrifter af alle lydfiler.

samt sjove spil

• Lydfiler til læreren og kursisterne lagt ud til fri download på

• Test til hvert kapitel i grundbogen

www.alfabetadigital.dk/fokus2

• Udskrifter af lyttetekster

• Opgavesite med selvrettende opgaver på

• Løsninger til opgaver

www.alfabetadigital.dk/fokus2 • I-bog, I-bog, som er en digital udgave af den trykte bog.

Fokus 2 er en del af Fokus-serien, som indtil videre består af Fokus 1, 2 og 3 til henholdsvis modul 1, 2 og 3 på Danskuddannelse 2.

ISBN: 978-87-636-0669-1

9788763606691_omslag.indd 2

23/07/2018 12.17