Under samme himmel 1, Lærervejledning

Under samme himmel1

Kristendom og andre religioner

Lærervejledning

Rebekka Bærnholdt

Mette Hansen

Catharine Linke

Anne Rosenskjold Nordvig

Under samme himmel 1, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning

Samhørende: Under samme himmel 1, Kristendom og andre religioner, Emnebog

Forfattere: Rebekka Bærnholdt, Mette Hansen, Catharine Linke og Anne Rosenskjold Nordvig

© 2015 Alinea – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont – og forfatterne

Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler.

I det omfang, der på enkelte sider er givet tilladelse til kopiering, gælder denne kopierings- og brugsret kun for den skole/institution, der har købt dette materiale.

Forlagsredaktion: Anne Lisbeth Olsen

Grafisk tilrettelægning: SøstreneSandhed/Susan Meling Tang og Janne Rose

Repro: Highlight AS

Tryk: EuroGraphic

1. udgave, 5. oplag, 2021

ISBN 978-87-7066-184-3

ISBN overnummer 978-87-2352-441-6

www.alinea.dk

Hvorfor Under samme himmel 1?

Under samme himmel 1 er første bog i bogsystemet, der dækker hele skoleforløbet og skal lede frem til afgangsprøven efter 9. klasse. Titlen Under samme himmel afspejler, at der er kulturelle, religiøse og traditionelle ligheder og forskelle mennesker imellem, og at vi i stigende grad dagligt konfronteres med disse. Behovet for eksakt og nøgtern viden er derfor mere aktuelt og presserende end nogensinde før i fagets historie.

Undervisningsmaterialet Under samme himmel 1-9 arbejder primært med de fem store verdensreligioner: kristendom, islam, jødedom, buddhisme og hinduisme. Kristendommen har en central betydning i dansk skolesammenhæng og danner som sådan udgangspunkt for en beskrivelse af de andre religioner, særligt i de yngre klasser.

Hele materialet Under samme himmel er tilrettelagt i tre løkker: 1.-3. klasse, 4.-6. klasse og 7.-9. klasse.

Ideen er, at gennemgået stof i første løkke skal genoptages i anden og tredje løkke. Herved arbejdes der videre med allerede indlært stof, og materialet sikrer en rød tråd gennem hele undervisningen. Under samme himmel 1-9 tager dermed udgangspunkt i gentagelse og evaluering gennem arbejdet med fortællinger, filosofiske samtaler og religionshistorisk stof.

Progressionen i faget er først og fremmest, hvad man kunne kalde bibelsk: Undervisningen indledes med Adam og Eva og så fremdeles, nøjagtigt som Det gamle Testamente er opbygget. Dernæst indeholder faget på de yngste klassetrin Jesu fødsel, dåb etc., nøjagtigt som evangelierne i Det nye Testamente er opbygget, og endelig kristendommens udbredelse med religionens møde med den nordiske gudekult – en udbredelseshistorie, som indledes i Bibelen med beskrivelserne i Apostlenes Gerninger. På den måde er der tale om en form for bibel- og kristendomshistorisk progression i faget; men derudover er progressionen mere metodisk end indholdsmæssig.

De begreber og problemstillinger, man beskæftiger sig med i første klasse, er de samme begreber og problemstillinger, man beskæftiger sig med i niende klasse: Gud, kærlighed, død, etiske krav til mennesker, mening med livet, undere etc.

Der er naturligvis afgørende forskel på, hvordan disse emner behandles. På de yngste klassetrin er fortælling, undren og refleksion i centrum, mens argumentation og kvalificerede begrundelser kræves på de ældre klassetrin.

Til dette arbejde bruges og genbruges bl.a. de bibelske fortællinger, som de præsenteres allerede på første klassetrin. Historien om Adam og Eva bruges her til at behandle fristelse og ulydighed, mens den samme historie på senere klassetrin kan anvendes til at behandle f.eks. grundlæggende menneskesyn, natursyn, gudsforestillinger og verdensbillede.

Det velkendte stof kan således anvendes flere gange i løbet af skoleforløbet, fordi progressionen ikke ligger i stoffet, men i anvendelsen og metoderne.

Rigtig god fornøjelse!

Under samme himmel 1, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning

Fagets formål

Faget er kendetegnet ved at være et kundskabsfag, som samtidig er et kulturbærende fag.

Det centrale formål er, at eleverne lærer at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Faget skal derudover give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen. Som det formuleres i fagets bestemmelser:

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at:

• uddybe deres erfaringer og oplevelser i mødet med det faglige stof

• forholde sig til den religiøse dimension i tilværelsen og dens betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske, for mellemmenneskelige relationer og for forskellige samfund

• styrke deres indsigt i kristendommen samt andre religioner og livsopfattelser, som de kommer til udtryk i Danmark og resten af verden

• forholde sig til grundlæggende livsspørgsmål og etiske problemstillinger samt handle i overensstemmelse hermed.

De mål, der arbejdes med i hvert af Emnebogens kapitler, er i Lærervejledningen refereret og forklaret under Læringsmål.

Fagformål

Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre.

Stk. 2. Eleverne skal tilegne sig viden om kristendom i historisk og nutidig sammenhæng samt om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå viden om andre religioner og livsopfattelser.

Stk. 3. Eleverne skal kunne bruge deres faglige kompetencer i forbindelse med personlig stillingtagen, medansvar og handling i et demokratisk samfund.

Under samme himmel 1, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning 5

Kompetencemål for faget

kristendomskundskab

Fælles Mål omfatter fire kompetenceområder:

• Livsfilosofi og etik

• Bibelske fortællinger

• Kristendom

• Ikke-kristne religioner

De fire kompetenceområder giver i samspil med hinanden eleverne færdigheder og viden, så de kan forstå og forholde sig til den religiøse dimension i tilværelsen. Det er et princip for undervisningen, at grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som udgør indholdet i faget, belyses gennem inddragelse af stof fra flere af fagets kompetenceområder i hvert undervisningsforløb.

De almenmenneskelige tilværelsesspørgsmål vil med afsæt i elevernes forudsætninger og interesser oftest falde inden for kompetenceområdet livsfilosofi og etik, hvorfra der naturligt kobles til mere konkrete stofområder inden for fagets øvrige kompetenceområder. På den måde kommer stof fra de forskellige kompetenceområder løbende til at komplementere hinanden op gennem skoleforløbet.

Til hvert af fagets kompetenceområder hører to hovedspørgsmål, som giver arbejdet med kompetenceområdet retning.

De tidligere kundskabs- og færdighedsmål er nu erstattet af kompetenceområder og kompetencemål.

De overordnede områder er bygget op af færdigheds- og vidensmål inden for den enkelte fase. Kompetenceområderne består af konkrete mål, der beskriver de færdigheder og den viden, eleverne skal tilegne sig. Læseplanen for 1. Klasse indeholder 3 kompetenceområder. Områderne bliver båret af to hovedspørgsmål.

Livsfilosofi og etik

• Hvad vil det sige at være menneske?

• Hvordan lever man bedst sit liv?

Bibelske fortællinger

• Hvad er det for almenmenneskelige tilværelsesspørgsmål, fortællingerne handler om?

• Hvorledes illustrerer de bibelske fortællinger den kristne grundfortællings treklang?

Kristendom

• Hvad er kristendom?

• Hvad er kristendommens betydning for individ og samfund før og nu?

Under samme himmel 1, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning

I Fælles Forenklede Mål fra 2014 lægges der vægt på den læringsmålstyrede undervisning. Det, som er centrum for undervisningen, er elevens læring. Udgangspunktet for undervisningen er lærerens beslutning om, hvad læringsmålet er. Herefter tilrettelægges, gennemføres og evalueres undervisningen ud fra dette udgangspunkt. LÆRINGSMÅL

Til hvert af Emnebogens kapitler oplistes i lærervejledningen de kompetenceområder, vidensog læringsmål, der arbejdes med i kapitlet. For at støtte progressionen og sikre tydelige delmål er der til hvert kapitel tilført delmål i form af taksonomier. Alle elever opnår ikke ens viden, men ved niveaudelte mål sikrer vi, at alle opnår minimum af et mål. Til hvert kapitel er der etableret en taksonomi-raket i form af et kopi-ark. Arket kan hænges op i klassen og uddeles til hver enkelt elev. Raketten skal støtte og guide eleven i lærings-processen.

Didaktisk position i materialet

I Under samme himmel udgør Kristendom det grundlæggende stof. Som en konsekvent tråd i materialet sammenlignes der i næsten samtlige kapitler til det tredje kundskabsområde, Ikkekristne religioner og andre livsopfattelser, for herved at give eleverne et godt indblik i flere religioner og tankegange og for at sikre, at eleverne forstår kristendommens indflydelse på den danske kultur. Med globaliseringen er der opstået behov for at lære eleverne at kunne leve i en flerreligiøs virkelighed. Her bliver det afgørende, at eleverne lærer at se på deres egen religion i lyset af andre religioner og livsanskuelser.

Emnebogens indledende kapitel tager udgangspunkt i kompetenceområdet Livsfilosofi og etik med spørgsmål vedrørende tro og tanker, hvorved eleverne spores ind på det forestående indhold og samtalestof. De fleste kapitler i bogen indeholder filosofiske og etiske spørgsmål og problemstillinger, som eleverne kan arbejde med. Desuden indgår der billeder og spørgsmål i materialet, som lægger op til filosofiske overvejelser og refleksioner.

Under samme himmel 1, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning 7

TEGN PÅ LÆRING

Undervejs i Emnebogen opstår der naturligt forskellige former for livsspørgsmål. Der stilles spørgsmål som: Hvad er godt og ondt? Hvordan skal mennesker leve sammen? Hvem er jeg? Spørgsmålene giver den enkelte elev mulighed for at danne et grundlæggende menneskesyn og udvikle sin egen religiøse identitet og for at tage stilling til grundlæggende etiske problemstillinger i forholdet til andre mennesker.

Under samme himmel giver således eleverne en grundlæggende viden om religioner og giver den enkelte elev redskaber til at forholde sig til spørgsmål af etisk og filosofisk karakter. Arbejdet med faget giver derudover eleverne en lang række kompetencer, som ligger ud over det rent religionsfaglige. De får fx sprogligt udbytte af at arbejde med materialet, de kan blive nysgerrige, lære at stille spørgsmål – både til stoffet og til sig selv, deres identitet bliver udfordret, og de arbejder med værdikritik og empati. Sammen med det religionsfaglige stof som fx bøn, offer, ritualer, mytologi giver det eleverne et grundlag for personlig stillingtagen og refleksion.

Disse religiøse fænomener vil være kendt stof for elever, som er vokset op i en bestemt trosretning, men for flertallet af eleverne gælder det, at de er vokset op i sekulære miljøer og således ikke fortrolige med indholdet og betydningen af religiøse fænomener. For disse elever er den religiøse verden en spændende verden med forunderlige ritualer og betydninger. At indføre religionsfremmede elever i den religiøse verden kræver takt og omhu.

I arbejdet med Under samme himmel 1 vil eleverne lære at tilegne sig viden, lære at reflektere og lære at forholde sig. Dette vil de lære ved at lytte, undres, reflektere, se, samtale, fortælle, forholde sig og erfare

Under samme himmel 1, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning

Metodiske muligheder

Hvordan skal man tilrettelægge en undervisning i første klasse, som tager hensyn til de forskellige kompetencemål?

Kompetencemålene inden for hvert kompetenceområde skal omsættes til konkrete mål for, hvad eleverne skal lære og har lært efter hvert enkelt undervisningsforløb. På den måde skal færdighedsog vidensmålene sikre en systematik mellem det, eleven skal kunne og undervisningens indhold. Til hvert af Emnebogens kapitler oplistes i lærervejledningen de kompetenceområder, vidensog læringsmål, der arbejdes med i kapitlet. For at støtte progressionen og sikre tydelige delmål er der til hvert kapitel tilført delmål i form af taksonomier. Alle elever opnår ikke ens viden, men ved niveaudelte mål sikrer vi, at alle opnår minimum af et mål. Til hvert kapitel er der etableret en taksonomi-raket i form af et kopi-ark. Arket kan hænges op i klassen og uddeles til hver enkelt elev. Raketten skal støtte og guide eleven i lærings-processen.

Undervisning i tre faser

Under samme himmel forsøger at skabe en undervisning baseret på dialog. Faget skal som udgangspunkt tænkes ind i en undersøgende og fortolkende sammenhæng. For at dette kan ske, skal eleven først have en forforståelse. Dette sker ved fortælling, billediagttagelse samt læsning. Eleven kan efterfølgende undersøge og udforske det religiøse materiale/stof, sætte det ind i en kendt og fortrolig sammenhæng for endelig at reflektere/evaluere. På denne måde formes en tre-faset undervisning: Forforståelse, undersøgelse og refleksion.

Forforståelse

Eleverne kan få en grundlæggende forforståelse, når der arbejdes målrettet med fortællinger. I den første fase sætter man en aktiv indre proces i gang hos eleverne via lærerens genfortælling eller oplæsning. De bliver også klædt på til at kunne forstå den efterfølgende billediagttagelse og læsning i Emnebogen.

Undersøgelse

I anden fase følger elevernes eget arbejde med tekst og billeder, hvor de undersøger og udforsker stoffet, som de kombinerer med deres allerede tilegnede viden. De har nu en forståelse for, hvad de har hørt, set og/eller læst, og ofte vil eleverne i den her fase stille opklarende spørgsmål til indholdet.

Refleksion

I den sidste fase arbejder eleverne med konkrete opgaver, der understøtter processen fra de første faser. De opnår herved refleksion gennem den bearbejdning og de overvejelser, de gør sig undervejs i arbejdet.

Taksonomi-målsætning

For at understøtte en 3-faset undervisning er der etableret en mål-raket. Ved at bevidstgøre eleverne om, hvad de skal arbejde med, hvad de skal lære, hvad de har arbejdet med og hvad de har lært skabes et fokus og en motivation.

Under samme himmel 1, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning 9

Ved at arbejde med taksonomier sikrer man at alle når et mål, at alle har et ansvar og at alle tilegner sig viden på deres niveau. Til hvert kapitel i Emnebogen er der etableret taksonomier. De findes til hvert kapitel i lærervejledningen under afsnittet læringsmål samt under kopiark.

Metoden i praksis

En del af bogen bygger på de gammeltestamentlige fortællinger. Undervisning i de tre faser kan se sådan ud i praksis:

1. fase – Forforståelse

Læreren genfortæller eller læser fortællingerne for eleverne.

2. fase – Undersøgelse

Eleverne arbejder med siderne i Emnebogen, og nu er det deres tur til at tilegne sig og bearbejde fortællingen gennem billeder og ord.

3. fase – Refleksion

Taksonomiraketten (stillede mål) præsenteres og afrundes til hvert forløb.

Eleverne arbejder med opgaverne fra Lærervejledningens Arbejdsforslag, og via fordybelsen i samtaler på klassen, konkrete spørgsmål, arbejdsopgaver og kopiark reflekterer/evaluerer de indtrykkene.

Metoden giver mulighed for, at fagets kundskabs- og dannelsesside spiller sammen til gavn for eleven.

Emnebogen

Under samme himmel 1 tager udgangspunkt i de grundlæggende elementer i de enkelte religioner: tro og tanke, guder, hellige bøger, myter, højtider, troens huse, ritualer og traditioner.

Alle sideopslag har nederst en frise, hvori der enten er placeret en tidslinje, billeder, faktabokse eller arbejdsspørgsmål, som understøtter det viste og skrevne på siden. Ud over billeder og tegninger møder eleverne følgende symboler i frisen:

Bibelen

Her er der henvisninger til de steder i Bibelen, der er aktuelle i kapitlet.

Blyant

Blyanten viser, at der er tegneopgaver til siden.

Elpære

En faktaboks med forklaringer til ord, begreber og symboler.

Taleboble

Taleboblerne indeholder arbejdsspørgsmål.

Tidslinje

Tidslinjen er opdelt i mindre fragmenter, der passer til det pågældende indhold.

Billederne, faktaboksene, og arbejdsspørgsmålene i frisen skal hjælpe eleven til at kunne reflektere og udbygge sin viden. Tidslinjen er både af historisk og mytologisk karakter, og den skal hjælpe eleverne med at danne sig et overblik over kristendommens historie.

Under samme himmel 1, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning

Lærervejledningen

Emnebøgerne Under samme himmel 1-6 opererer primært med de fem verdensreligioner: kristendom, islam, jødedom, buddhisme og hinduisme.

Lærervejledningen til samtlige bøger indeholder en synoptisk religionsoversigt, der knytter an til de emner, der behandles i Emnebogen, hvorved læreren hurtigt kan danne sig et overblik.

Lærervejledningen følger Emnebogen kronologisk.

Formen i vejledningen benytter samme skabelon til hvert kapitel: Faglige formål

Læringsmål

Uddybende oplysninger

Arbejdsforslag

Kopiark

Enkelte steder er endnu et punkt tilføjet: Net

Under afsnittet Net er der brugbare links, som læreren kan inddrage i undervisningen eller bruge til egen inspiration.

Faglige formål

Til hvert afsnit i Emnebogen introduceres læreren for formålet med det enkelte kapitel/afsnit.

Læringsmål

Til hvert afsnit i Emnebogen er der i lærervejledningen oplyst, hvilke kompetenceområder og hvilke færdigheds- og vidensmål der tilgodeses gennem arbejdet med afsnittet. Oversigten indeholder også taksonomier(mål for eleven) for det enkelte afsnit. For hvert afsnit i Emnebogen introduceres læreren for formålet med det enkelte kapitel/afsnit.

Uddybende oplysninger

I disse afsnit finder læreren sit baggrundsstof til Emnebogens faglige indhold. Dele af stoffet er beskrevet ud fra en bredere perspektivering end den, der optræder i Emnebogen. Andre oplysninger er knyttet direkte til teksten i Emnebogen, fx introduktioner til billeder, tidslinje m.m. Flere steder er der indsat overskrifter, så læreren hurtigt kan skabe sig et overblik over indholdet.

Uddybende oplysninger er skrevet til læreren, så denne kan føle sig godt forberedt til selve undervisningen og dermed kan videregive sin viden til eleverne.

Arbejdsforslag

Her kan læreren finde oplæg til filosofiske og etiske samtaler og praktisk-musiske aktiviteter. Oplæggene og omfanget varierer fra kapitel til kapitel.

Arbejdsbeskrivelserne er kategoriseret i følgende punkter: Spørgsmål til klassen, Samtal med eleverne om …, Opgaver til klassen og Fortælling.

Opgaver til klassen er oplæg til opgaver af mere praktisk karakter, og Fortælling henviser til, at læreren læser eller fortæller eleverne de bibelske fortællinger, myter eller legender, der er relevante i sammenhængen.

De forskellige arbejdsforslag sigter på at styrke faget, motivere eleven og at medvirke til at danne et videns- og fortolkningsgrundlag hos den enkelte.

Under samme himmel 1, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning 11

Kopiark

Her er der en kort beskrivelse til læreren om, hvad opgaven går ud på. Efterfølgende kan eleverne arbejde selvstændigt og i grupper.

Til hvert kapitel er der skabt en taksonomi-raket A1-12. Raketten bruges under hele forløbet til hvert kapitel- før (forforståelse)-under(undersøgelse)-efter(refleksion/evaluering).

Raketten hænges op i klassen og danner udgangspunkt for det forestående forløb. Man kan også give taksonomiraketten til hvert enkelt barn med markering og guidning på, hvilket mål eleven skal opnå. Raketten kommer til at fungere som en ”vejviser” på: Hvad arbejder vi med?, hvad ved jeg nu?, hvorfor er det sådan ?

Kopiarkene 1-17 fungerer som evalueringsredskab. Kopiark 18 et ’tegneserieark’, som kan tages i brug, når eleverne ønsker at illustrere og fastholde et forløb eller en handling, fx i en af de bibelske fortællinger.

Det anbefales, at elevernes produkter til de forskellige emner får plads i klassen eller på skolen.

Undervejs i Lærervejledningen er der henvisninger til Bibelen. Følgende eksempler viser, hvordan henvisningerne læses:

5 Mos 5,6-21 betyder 5. Mosebog, kapitel 5, vers 6-21.

Matt 1,1-2 betyder Matthæusevangeliet, kapitel 1, vers 1-2.

Lukas 1-2 betyder Lukasevangeliet, kapitel 1 og 2.

Under samme himmel 1, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning

Religionsoversigt

Hinduisme

Opstod i Indien. Er verdens ældste kendte religion. Er en verdensreligion med størst udbredelse i Indien. Her er ca. 80 % af befolkningen hinduer, dvs. lidt under en milliard mennesker. I Danmark er der ca. 7500 hinduer.

Hinduismen er en pluralistisk religion bestående af et væld af forskellige guddomme. Hinduismen har indoptaget guder, ideer og filosofiske tanker fra mange sider gennem århundreder, og hinduismen udgør derfor en blanding af lokale og regionale traditioner. ”Gud er overalt”

Buddhisme

Opstod i det nordlige Indien ca. 500 f.Kr. Er en verdensreligion med størst udbredelse i Østen med ca. 500 millioner buddhister. I Danmark er der ca. 20.000 buddhister.

Jødedom

Mellemøstlig oprindelse. Er nu en verdensreligion med ca. 14 millioner jøder spredt ud over verden, primært i USA og Israel. I Danmark er der mellem 5000 og 7000 jøder.

Eftersom Buddha ikke er en gud, kan man hævde, at buddhismen ikke er en religion. Ikke desto mindre betragtes Buddha i dele af den buddhistiske verden som guddommelig. Fx er Dalai Lama en inkarnation af en bodhisattva (den, hvis væsen er fuldkomment eller stræber mod at blive det). I buddhismen optræder også mange guder, som betragtes som åndelige væsner af en helt anden karakter end mennesker og dyr. Det kan dreje sig om halvguder, dæmoner og ånder. ”Gud er i dig selv”

Guden kaldes Jahve. Jahve er det udvalgte jødiske folks gud. Jahve har indgået en pagt med mennesker om, at hvis de adlyder ham, så vil han give dem Det Forjættede Land. Der kan foregå kommunikation mellem det enkelte menneske og Jahve; og Jahve griber aktivt ind i historien for at straffe eller belønne sit folk. Der må ikke laves billeder af Jahve, og navnet må ikke afbildes, og hans navn ikke udtales. Ved højtlæsning erstattes hellignavnet JHVH med adonai (Herren) eller hashem (Navnet). ”Gud er hellig”

Islam

Mellemøstlig oprindelse, opstod omkring år 600 e.Kr. i Mekka. Er nu en verdensreligion med ca. 1.8 milliarder muslimer spredt ud over hele verden, med størst udbredelse i Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Indonesien. I Danmark er der ca. 200.000 muslimer.

Guden kaldes Allah. Gud er verdens skaber og opretholder. Gud er evig og uden for denne verden, men alligevel også denne verdens Herre. Gud taler ikke direkte til mennesket, men via fx engle eller profeter. Der må ikke laves billeder af Allah. ”Gud er almægtig, nådig og barmhjertig”

Kristendom

Mellemøstlige oprindelse, udsprang af jødedommen for ca. 2000 år siden. Er nu en verdensreligion med ca. 2 milliarder kristne. I Danmark er ca. 79 % af befolkningen kristne, dvs. de er medlemmer af den evangeliske lutherske kirke.

Oprindelse og udbredelse

Guden kaldes Gud, fader og Herre. Gud er verdens skaber og opretholder. Gud er både i verden og uden for verden. Gud er både i tiden og uden for tiden, evig. Gud har manifesteret sig i tid og rum i sin søn, Jesus fra Nazaret, og derfor har mennesket fået kendskab til Gud.

Guds- opfattelser

Derudover viser Gud og Kristus sig i Helligånden. Kristendommen opererer derfor med begrebet treenighed, hvor Faderen (Gud), Sønnen og

Helligånden tilsammen udgør ét væsen.

Faderen

Sønnen

Helligånden

”Gud er kærlighed”

Hinduisme

Mange guder i hinduismen betragtes som inkarnationer af overordnede guder/guddommelige principper. Shiva er af nogle hinduer betragtet som den øverste guddom. Han er både skaber, ødelægger og opretholder af verden; og er derfor afbilledet med tre ansigter. Desuden er han sammen med forskellige kvindelige guddomme symbol på det maskuline i en verden, hvor det maskuline og feminine tilsammen udgør en enhed; og derfor ses han også afbilledet med to ansigter.

Veda er betegnelsen for hinduismens hellige skrifter. Veda betyder sandhed. Vedaerne er skrevet på indernes hellige skriftsprog sanskrit. Vedaerne ledsages af en rig kommentarlitteratur; derudover findes en lang række myter og fortællinger, som er samlet i skrifter, der anvendes som udgangspunkt for hinduistiske, liv og lære. Det drejer sig fx om Bhagavadgita, der indeholder Krishnas lære.

Buddhisme

Buddhismen er opkaldt efter den historiske person Siddharta Gautama, der i det 5. årh. f.Kr. opnåede oplysning. Han søgte svaret på spørgsmålet om meningen med livet og problemet om, hvorfor der findes lidelse i verden. Da han gennem meditation og koncentration fandt svar på disse spørgsmål, blev han oplyst, en Buddha.

Buddhismens skrifter er ikke samlet i én bog, men udgøres af samlinger af skrifter, som forskellige retninger inden for buddhismen betragter som autoritative. Samlingerne kaldes Tripitaka, som betyder ’Tre Kurve’. Indholdet i de tre kurve er 1. Buddhas lære, prædikener

Jødedom

Moses er en central figur i jødedommen. Moses samler det israelitiske folk, modtager De ti Bud fra Gud og indgår en pagt mellem Jahve og Det udvalgte Folk. Jødedommen opererer med en frelserskikkelse, en Messias. I jødedommen venter man stadig på Messias’ komme. Abraham anses for jødernes stamfader, og den som modtog lovningen på det hellige land fra Gud.

Islam

Profeten Muhammed er den mest centrale figur i islam. Islam anerkender en lang række profeter, heriblandt også Ibrahim/Abraham og Jesus, men anser Muhammed som den sidste profet, hvorfor han kaldes profeternes segl. Ibrahim er udover profet også Hanif, en Guds mand. Han regnes for den første muslim. Islam kaldes også Ibrahims religion.

Kristendom

Jesus fra Nazaret er den mest centrale figur i kristendommen. Der fortælles om ham og hans liv i Det nye Testamente. Jesus Kristus er både gud og menneske. Han er Guds søn og den ’nye Adam’, som genopretter forholdet mellem mennesker og Gud. Han er den Messias, som omtales i Det gamle Testamente, og som jøderne stadig venter på. Da kristendommen tager udgangspunkt i Det gamle Testamente regnes Abraham for de kristnes stamfader.

Centrale personer

2. Fortolkninger 3. Vejledning for munkelivet

Centralt i jødedommen står de hellige skrifter Tenach og Talmud. Tenach er den jødiske bibel og udgøres af Mosebøgerne (Toraen), profeterne og skrifterne. Talmud er en samling fortolkninger af mosebøgerne.

Koranen er islams hellige skrift. Koranen er Guds ord, som de blev åbenbaret for Muhammed gennem ærkeenglen Gabriel. Ifølge islam er den sande Koran at finde i himlen skrevet på klassisk arabisk. Da der ikke må ændres i Guds ord, opfattes oversættelser og fortolkninger af nogle muslimer som helligbrøde. Derudover findes en lang række beskrivelser af, hvordan profeten Muhammed levede og handlede. Med en fællesbetegnelse kaldes disse Haditherne.

Kristendommens væsentligste skrifter er samlet i Bibelen.

Skrifter

Bibelen består af Det gamle

Testamente, som oprindeligt var et hebraisk skrift, og Det nye Testamente, som kun kan forstås i lyset af Det gamle

Testemente som en opfyldelse af profetierne fra dette skrift. I

Under samme himmel 1, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning

protestantisk kristendom er

Luthers katekismus et centralt skrift, der indeholder en beskrivelse af, hvad kristen tro og moral er.

Hinduisme

Alt i universet er principielt helligt. Gud(er) kan bo, vise sig og påkaldes overalt. Både bjerge, floder, templer og billeder kan således gøres hellige ved gudens nærvær.

I hinduismen er alt vand helligt. I særlig grad er floder hellige, fx navngivne floder, Ganges, Yamuna m.fl. Derudover betragtes koen som et helligt dyr. Den er symbol på selve livet og har forbindelse med templerne, hvor mælken, gødningen og smørret fra koen anvendes i forbindelse med offerhandlinger. Derudover kan man i Indien finde hellige steder/byer, træer, sten osv., som bruges i forbindelse med ofringer og bøn til guderne.

Buddhisme

I buddhismen kan mennesker være hellige. Når et menneske når frem til oplysning, betragtes det som helligt. Aske fra disse hellige opbevares som relikvier i templer osv. og gør disse steder hellige.

Bodh Gaya er stedet, hvor Siddartha Gautama (Buddha) siddende under et træ nåede frem til indsigt. Dette sted har derfor afgørende betydning for buddhister. Ligeledes er Benares, det nuværende Varanassi, hvor Buddha holdt sine første prædikener, en hellig by.

Jødedom

Det er Jahve, der gør menne sker og steder hellige. ”I skal være hellige, for jeg, Herren jeres Gud, er hellig!”

3 Mos 19,2

Rester af en støttemur til det store tempelkompleks, der blev ødelagt i år 70 og i næsten 2000 år ikke var tilgængelig for det jødiske folk. Efter staten Israels oprettelse i 1948 fik det jødiske folk adgang til landet, men ikke Jerusalem, som var under arabisk herredømme. Israelerne erobrede ved krigen i 1967 Jerusalem og fik dermed adgang til tempelmuren, som er blevet det vigtigste helligsted for jøderne. Muren kaldes Vest muren eller Grædemuren, og jøder fra hele verden valfarter til stedet. I jødedom er der tale om en enhed af land, folk og gud; Det hellige Land tilhører Det udvalgte Folk og er givet dem af Jahve. Dermed er både landet og folket gjort helligt af Jahve.

Islam

Et af Allahs 99 smukke navne er ’Den Hellige’. Hellig er således en egenskab ved Gud.

Det helligste sted for muslimer er Mekka, som rummer den hellige bygning, Kabaen. Kaba betyder terning. Det er muslimsk pligt, som en af de fem søjler, at enhver rettroende muslim en gang i løbet af sit liv skal tage på hadj, valfart, til Mekka, hvor der udføres en lang række rituelle handlinger og ofre. Kabaen i Mekka er ikke en moske, men en bygning, der rummer en hellig sten, som traditionen foreskriver stammer fra Paradis.

Kristendom

Det er Helligånden, som gør mennesker og steder hellige. ”I blev hellige … ved Guds Ånd.”

Det hellige

1 Kor 6,11

Hellig betyder ’ren og pletfri’. Det er det ’helt anderledes’ og det modsatte af profant.

I kristendommen er en lang række steder, der er mål for pilgrimsrejser, helligsteder. Det gælder fx Gravkirken i Jerusalem, stedet for Jesu korsfæstelse, gravlæggelse og opstandelse samt Fødeselskirken i Betlehem.

Helligesteder

Et helligt sted er et sted, der er mål for valfart eller pilgrims færd.

I Danmark betragtede man fx Skt. Knuds Kirke i Odense som et helligt sted, da det var hjemsted for Kong Knud den Helliges relikvier.

Under samme himmel 1, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning

Hinduisme

Daglige ofringer af fødevarer til en gud er en central del af hinduistisk liv. Det kan foregå i hjemmet eller i et tempel og udføres ved at kaste fx noget korn ind i ilden. Offeret skal dels påvirke guderne til at give tilbage, og derudover har guderne brug for offeret for at kunne opretholde verdensordenen. Derudover bringes ofre ved vigtige begivenheder i tilværelsen, fx fødsler, ægteskab, såning, bygning af hus osv.

Hinduistiske templer har som centrum i bygningen en figur af den guddom, som templet er indviet til. Rundt om figuren er der plads til at gå rundt i cirkler for at få andel i gudens egenskaber. Guden er nærværende i figuren, og derfor forplejes guden dagligt ved rituelle afvaskninger og madofre.

Buddhisme

Det er almindeligt at ofre fx blomster, vand, lys og røgelse (jord, vand, luft og ild) ved en statue af Buddha enten i et tempel eller i hjemmet. Derudover foregår der hyppigt ofringer til forfædrene.

Jødedom

I Templet i Jerusalem var ofringer af dyr og afgrøder en central del af tempeltjenesten. Der var primært tale om son-ofre for at sone forskellige former for overtrædelser af buddene. I forbindelse med den årlige Yom Kippur, forsoningsfesten, blev to syndebukke ofret. Den ene som brændoffer i Templet, og den anden blev kastet ud fra en klippe og sendt ud i ødemarken. Efter Templets ødelæggelse ophørte ofringerne og blev erstattet af bøn.

Buddhistiske templer er rammen om korte besøg, ofringer, bøn og meditation. Der er ofte statuer og relikvieskrin med aske eller beklædningsstykker fra hellige mænd. Disse relikvier er hellige.

Synagoge betyder forsamlingshus og er rammen for jødisk gudstjeneste, vielser, studier osv. De betragtes alle som erstatning for Templet i Jerusalem.

Islam

I forbindelse med den årlige hadj, valfart til Mekka, ofres et sundt og fejlfrit dyr ved Id al-Adhâ. Offeret i forbindelse med Adhafesten er et minde om Ibrahims ofring af en vædder som erstatning for sønnen Ismael. Kødet fra dyret spises af de ofrende og deles ud til fattige. Der kan ofres når som helst, man ønsker at komme nær Gud, og i forbindelse med fødsler forventes det, at der bringes et takoffer.

Moskeer nævnes i Koranen som ”huse, som Gud har givet tilladelse til at opføre og til, at Hans navn bliver nævnt deri”. Sura 24,36. Nogle moskeer har en særlig betydning. Det drejer sig om moskeen i Medina, hvor Profeten Muhammed blev begravet. Derudover er Klippemoskeen og Al-Aqsa moskeen i Jerusalem hellige steder for alle muslimer.

Kristendom

Det ultimative offer i kristendommen er Guds ofring af sin egen søn, Jesus. Det er dette offer, der symbolsk gentages ved hver eneste nadver i den kristne kirke. Der er forskellige forståelser af nadveren i de forskellige kristne retninger. I den katolske kirke er nadveren en ’gentagelse’ af offeret, mens den protestantiske kirke udfører nadveren for at ’ihukomme’ det ultimative offer.

I kristen teologi forstås Abrahams ofring af Isak som en forgribelse af det offer, som Gud gennemfører med sin søn Jesus.

Ligeledes forstås Abrahams villighed til at ofre sin søn som et underkastelsesoffer, der symboliserer hans tro på den ene Gud.

Almindeligvis er kirkebygninger ikke i sig selv hellige, og det er menigheden, der betragtes som hellig, jf. Trosbekendelsen: ”En hellig almindelig kirke”, som betyder menigheden. Alligevel er der kristne kirker, som har en særlig betydning for kristne. Det kan fx være Peterskirken i Rom, som er centrum for den katolske kirke og hjemsted for kirkens overhoved, paven.

Ofring

At ofre betyder at etablere en forbindelse mellem menneske og gud. Ofringen kan have forskellige hensigter, fx underkastelse, taknemlighed eller forventningen om at få igen.

Troens huse

Under samme himmel 1, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning

Hinduisme

I hinduismen udføres daglig puja i hjemmet eller i templet. Derudover er bhakti en metode til at opnå kontakt med det guddommelige. Bhakti udtrykker kærlighed, tilbedelse og respekt for det guddommelige, og gennem bhakti bliver man en del af den guddommelige kærlighed. Bhakti kan bestå i flere forskellige typer handlinger. Det kan være blot at se på et billede af guden eller at uddele maden, som er blevet ofret til guden i templet og dermed rummer gudernes velvilje, og som man ved indtagelse af maden får del i.

Når et barn bliver født, bliver der efter et par uger –tidspunktet bliver fastlagt af astrologen –udført et ritual, der hedder Namkaran. Nam betyder navn, og Karan betyder ’træde i kraft’. Ved den lejlighed får barnet sine navne. Vedaerne foreskriver, at barnet skal have fire navne. Det første navn gives efter det tidspunkt, barnet er født på, altså et astrologisk navn. Hver måned har navn efter bestemte guder, og barnet får et af de navne, altså et gudenavn. En familie har hyppigt knyttet sig til en bestemt gud, som det er tradition, at familien tilbeder, og dette navn beskytter barnet mod ondt. Det fjerde navn er det navn, som barnet vil blive kaldt.

Buddhisme

Puja betyder respekt, ærbødighed, tilbedelse. Det er en handling, hvor der ofte forekommer et blomsteroffer. I tilbedelsen og ofringen forsoner guden sig med den, der udfører puja. Meditation er en central del af bud dhistisk praksis. Det består i en træning af sindet for dels at finde ro og dels for at opnå klarhed og se verden uden illusioner. Der er meditation, hvor fokusering på billeder, fx en mandala, spiller en central rolle, og der er meditation, hvor træningen går ud på at fokusere sindet for at opnå tomhed.

Der findes ikke vidnesbyrd om, at Buddha gav forskrifter for, hvordan ritualer skulle udføres. Derfor er der stor variation i de traditioner og ritualer, der gælder fx navngivning. Det er dog almindeligt, at faderen til det nyfødte barn enten bringer det til templet eller inviterer munke til huset for at velsigne barnet. Der reciteres i den forbindelse udvalgte sutraer, dvs. tekststykker, som passer til lejligheden, og som indeholder formularer, der skal beskytte barnet og give det et godt liv. Det er muligt, at barnet ved den lejlighed udover sit eget kaldeog familienavn får sit religiøse navn, dharma-navnet. Dharma betyder både den orden og de love, der hersker i universet, og derudover er det betegnelsen for Buddhas lære.

Jødedom

For jøder er pagten med Jahve central, og menneskers andel i opretholdelsen af pagten er at overholde buddene. For nogle betyder det en fundamental overholdelse af alle 613 forskrifter i Torah, og for andre betyder det overholdelse af det overordnede bud: ”Det, som du ikke vil have andre gør mod dig, skal du ikke gøre mod andre.”

Som udgangspunkt er et barn jødisk, hvis det fødes af en jødisk kvinde. Jødiske børns navne bliver registreret hos den lokale rabbiner.

Drenge bliver på ottende dagen efter fødslen omskåret af en uddannet mohel. Hvis det er den første søn i familien, er det almindeligt at betale et beløb for at ’frikøbe’ sin førstefødte. Det er almindelig praksis at kalde faderen til en nyfødt pige op ved Torah-læsningen i synagogen for at markere pigens fødsel og navngivning.

Islam

I islam er de fem søjler hellige handlinger, som muslimer har pligt til at leve efter. Det drejer sig om shahada/trosbekendelse, salat/bøn, zakat/ almisse, hadj/valfart og sawm/ faste. Alle fem handlinger er nævnt i Koranen, og i en hadith fortælles, at det var Muhammed, som oplistede de fem handlinger som svar på, hvad en muslims pligter var.

Ved fødslen hviskes trosbekendelsen i barnets øre, og dermed er barnet muslim. Barnet kan få sit navn ved fødslen eller aqiqa, som er en fest, hvor man barberer barnets hår af og giver vægten af håret i guld eller sølv som almisse.

Traditionen betragtes som gammeldags af moderne muslimer, men det praktiseres stadig. Desuden ofres en vædder. Navnet aqiqa henviser til dette offerdyr. På arabisk hedder festen usbua, som betyder ’uge’.

Derudover kan omskæring af drenge finde sted. Nogle steder sker det i forbindelse med aqiqa og andre steder, først når barnet er 5-7 år eller ældre. Omskæring er ikke påbudt i Koranen, men er almindelig praksis for muslimske drenge.

Kristendom

Sakramenterne er hellige handlinger. De defineres som synlige udtryk for en usynlig nåde.

Hellige handlinger

I fx dåbshandlingen er selve dåben det synlige, mens den usynlige effekt kan beskrives som, at synderne vaskes væk, at man dør sammen med Kristus og genfødes ved Helligånden. I den protestantiske kirke har man to sakramenter, dåb og nadver, mens man i den katolske kirke har syv sakramenter; dåb, nadver, ægteskab, præstevielse, firmelse (konfirmation), syges salvelse, skrifte.

En hellig handling sætter mennesker i forbindelse med Gud. Dertil knyttes en række rituelle handlinger.

Dåben er et overgangsritual, hvor dåbsbarnet optages i den kristne menighed. Derudover er det almindeligt, at barnet får sit navn i forbindelse med dåben. Den kristne dåb har dels rod i den jødiske omvendelsesdåb og dels i Johannes Døberens dåbspraksis, hvor den døbte får vasket sine synder væk.

Overgangs- ritualer

Et overgangsritual markerer en ændring i status fx fra barn til voksen, fra ugift til gift, fra levende til død.

Derudover kan der være tale om, at man i dåben dør med Kristus (Romerbrevet 6,4), og at man genfødes (Johannes 3,22). Endelig kan dåben betyde, at man får Helligåndens gave (1 Kor 12,13).

I Den danske Folkekirke opfattes dåben som et ritual, hvor Gud træder ind i barnets liv som en Himmelsk Fader, og den døbte dermed bliver Guds barn.