Vi Læser #8 by Alinea

Vi læser Magasinet om bøger, børn og læsning

2020 #8

Læsning og lyd At læse med ørerne giver en anden læseoplevelse end tekst på papir, og måske kan lydbøger endda få børn til at læse mere. →6 Hvad synes de unge? De bevæger sig hjemmevant rundt mellem bøger, lydbøger og podcasts. Glæd dig til at møde Selma, Jonathan og Dina. → 12 Lydbogen er gammeldags Med Noget om Emma har Sigurd Hartkorn Plaetner forvandlet sin debutroman til en podcast. → 34

Indholdsfortegnelse Stemmen er godt selskab At læse med ørerne giver en anden oplevelse end tekst på papir, og ifølge lektor Birgitte Stougaard Pedersen kan lydbøger måske endda få børn til at læse mere. →6

Litteraturens lyd Bogens personer og stemning skal tegnes op med stemmen, men den må ikke dramatiseres så meget, at det overtager fortællingen, siger Githa Lehrmann, som har sat lyd på litteratur i mere end 40 år. → 10

Unge læser med både øjne og ører Mange unge bevæger sig hjemmevant rundt mellem bøger, lydbøger, e-bøger og podcasts. Men hvad er egentlig forskellen? Her fortæller Selma, Jonathan og Dina om deres digitale (læse)liv. → 12

For fornøjelsens skyld

VI LÆSER ALINEA 2020 ©

LÆSE- OG LYTTENYHEDER SIDE 42 med bl.a. nyheden Farfar Flottenhejmer sætter fut i fejemøget

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Stine Honoré REDAKTION Andreas Munk Scheller, Trine Risom-Andersen og Stine Honoré SKRIBENTER Hanne Korvig, Annette Haugaard, Michael Kirkeby, Stine Honoré FOTO Martin Stampe og Hans Christian Jacobsen Büro Jantzen Lasse Kofod Nana Reimers Ritzau Scanpix DESIGN & ILLUSTRATION Signe Funch Boye TRYK Livonia Print 2020

ALINEA STØTTER BØRN OG UNGE Alinea er en del af Egmont, som er Danmarks største mediekoncern. Egmont har fortalt historier i over 100 år, laver film i Oscarklasse og fortæller historier gennem nyheder, bøger og magasiner. Egmont er en dansk fond, som hvert år giver næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

ISSN: 24446-2896 ISBN: 9788723551535 Der tages forbehold for trykfejl.

Har kritisk analyse og pensumkrav fortrængt basal læselyst i de ældste klasser? Måske skal vi undervise mere i, hvordan man læser med lysten i behold? Interview med læseforsker Gitte Balling. → 26

Digitale fortællinger fanger Digitale fortællinger åbner og forstørrer vores sanser – og får os til bedre at forstå og huske det, vi læser. Læs om et fortælleformat, der integrerer tekst, billeder, lyd, grafik og levende billeder. → 30

Ny genre udfordrer lydbogen Med podcasten Noget om Emma forvandler forfatter Sigurd Hartkorn Plaetner sin debutroman til et hidtil uhørt lydunivers. For han vil gerne gøre litteratur mere aktuel og mener, at den traditionelle lydbog er for gammeldags til unge. → 34

Noget om Emma Podcasten Noget om Emma er for de ældste i udskolingen. Her får du en vejledning til, hvordan du bruger den i danskundervisningen. → 37

Farlige og forførende fortællinger Om alt fra popstjerner og fodboldhelte til brudte venskaber, drømme og drengestreger. Vi har et væld af spændende titler til alle klassetrin. Gå på opdagelse → 44

" Materialitet betyder altid noget, når vi læser. Med en bog i hænderne kan vi bladre og mærke sidernes struktur og tyngde, vi kan måske lugte papiret, og vi danner os et taktilt og visuelt overblik over, hvor i bogen vi er nået til. Lydbogen giver noget andet, og det skaber to forskellige sansemæssige oplevelser. LEKTOR BIRGITTE STOUGAARD PEDERSEN

Velkommen til Vi læser Velkommen til et nyt nummer af Alineas læsemagasin Vi læser, som er til dig, der er vild med at få børn og unge til at læse mere, læse bedre og læse med stor læseglæde. Denne gang handler det om læsning og lyd. Kan børn få gode litterære oplevelser uden en bog i hænderne? Kan de blive gode læsere ved at høre lydbøger? Og giver lydbogen overhovedet det samme udbytte, som den trykte bog?  Det er nogle af de spørgsmål, vi dykker ned i denne gang. At læse en bog er ikke længere lig med papir mellem fingrene, for vi hører lydbøger som aldrig før. Og mange unge bevæger sig hjemmevant rundt mellem bøger, lydbøger, e-bøger og podcasts. Selvom fortællingen går ind gennem ørerne, så læser vi altså stadig lydbøger, siger lektor Birgitte Stougaard Pedersen. Men at læse med ørerne giver en anden oplevelse end tekst på papir, for vi bruger ofte kroppen imens, og stemmen vi hører, har en klang og en rytme, der taler til vores følelser. Men er det fedest at læse med øjnene eller ørerne? Og hvad er egentlig forskellen? Glæd dig til at møde Selma, Jonathan og Dina, som fortæller os om deres digitale (læse)liv. Vi skal også møde forfatter Sigurd Hartkorn Plaetner, der med sin podcast Noget om Emma har forvandlet sin debutroman til et lydunivers, fordi han mener, at den traditionelle lydbog er for gammeldags til de unge. Som altid præsenterer vi sidst i magasinet et udvalg af vores spændende nye titler. Rigtig god læselyst! Redaktionen Trine Risom-Andersen Andreas Scheller Stine Honoré

VELKOMMEN

Stemmen er godt selskab TEKST ANNETTE HAUGAARD

At læse med ørerne giver en anden oplevelse end tekst på papir, for man bruger ofte kroppen imens, og stemmers klang og rytme taler til følelserne. Ifølge lektor Birgitte Stougaard Pedersen kan lydbøger måske endda få flere børn til at læse mere, hvis de lærer at koncentrere sig om det nye medie.

At læse en bog behøver ikke længere være forbeholdt pauser på sofaen med tid til indbundet papir i hænderne, for vi hører lydbøger som aldrig før. Eller læser lydbøger, som lektor Birgitte Stougaard Pedersen insisterer på at kalde det. Ifølge ordbogen kan begrebet ’at læse’ nemlig bl.a. forklares som ’at genskabe betydningsindhold ved hjælp af indre billeder’, og det gør man også, når litteratur fortæres med ørerne frem for øjnene, understreger hun. Birgitte Stougaard Pedersen er ansat ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet og forsker blandt andet i, hvilke oplevelser lydbogen giver. De er hverken finere eller ringere end papirbogens, blot anderledes. ”Det særlige ved lydbøger er, at de egner sig vældig godt til at indgå i hverdagens mellemrum, for vi laver typisk noget andet imens. Vi cykler, går, gør rent, ordner have eller laver mad, og det har fået nogen til at kalde det en form for doven andenrangs-læsning, der skyder genvej og får litteratur til at glide lidt for let ned. Jeg vil snarere sige, at det blot er en anden læseoplevelse, hvor det kropslige tilføjes og åbner for andre sanseindtryk, som kan have den effekt, at det giver flere børn og voksne mulighed for at tilegne sig langt mere litteratur. På den måde har lydbøger potentiale til at demokratisere læsning.”

Lydbogens genkomst Det er ikke nyt, at litteratur udkommer på lyd. Grammofonens opfindelse i slutningen af 1800-tallet blev startskuddet til at indlæse blandt andet børnerim og digte, der var korte nok til at kunne være på den sorte skive. Siden fulgte hele bøger på grammofonplader, spolebånd, kassettebånd og cd’er, og da ny 6

Alinea · Vi læser #8

STEMMEN ER GODT SELSKAB

BIRGITTE STOUGAARD PEDERSEN har en baggrund som sanger og er ud-

dannet cand.mag. i litteraturhistorie, æstetik og kultur. Hun har skrevet ph.d.-afhandling om forbindelser mellem musik og litteratur og er i dag ansat som lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i lyds potentiale til at opleve og erfare verden. For øjeblikket leder Birgitte Stougaard Pedersen forskningsprojektet Læsning mellem medier, der undersøger didaktiske fordele ved elevers forskellige læseoplevelser på henholdsvis papir, via lyd og via apps, og hvordan det påvirker deres læselyst, engagement i læsningen og faglige selvtillid. Hun er desuden forfatter til bøgerne: Lyd, litteratur og musik – Gestus i kunstoplevelsen og Rytme som interdisciplinært koncept.

Fremkalder stemninger og følelser Birgitte Stougaard Pedersen er humanist og foretager ikke scanninger af, hvilke processer der sker i hjernen, når man læser på henholdsvis papir og via lyd. Hun taler derimod med folk om deres lydbogsoplevelser, og de fortæller, at noget af det særlige ved lyd er, at det sætter stærke stemningsaftryk. ”Der sker et samspil mellem sted, krop og det, man lytter til, akkurat som vi kender fra musik. Mange kan tydeligt huske, hvor de var, da de lyttede til noget bestemt, og det, tror jeg, skyldes den kropslige dimension ved lydbøger. Vi er ikke længere vant til at lytte, uden at

Alinea · Vi læser #8

kroppen er optaget af noget andet, og det er en af lydbogens styrker, at blikket og kroppen frisættes imens.” Birgitte Stougaard Pedersen refererer til, at man inden for lydforskning taler om, at lyd rammer mennesket på et før-sprogligt niveau, og en stemme har som lyd blandt andet en klang, en tone og en rytme, der gør, at man reagerer umiddelbart og følelsesmæssigt på, om man kan lide den eller ej. ”Stemmen er jo basalt set det, der adskiller lydbogen mest fra papirbogen, og stemmer tilhører som regel en person. Måske er det derfor, at lydbogslæsere peger på, at de oplever stemmen som godt selskab. Lyd og stemmer sætter en stemning, ligesom vi kender det fra reklamer og film, der bevidst bruger den slags til at fremkalde bestemte budskaber, behov og følelser, men stemmen kan også stå i vejen for, at man overhovedet kan læse og forstå en lydbogs indhold.”

Lydbade giver bedre læsere Der er forsket meget lidt både herhjemme og internationalt i brugen af lydbøger i skolesammenhænge. Birgitte Skougaard Pedersen og forskere fra VIA er i øjeblikket i gang med at undersøge det i en jysk kommune, så hun kan endnu ikke løfte sløret for resultatet. Hun har dog en antagelse om, at lydbøger kan øge elevers læselyst og styrke deres læseevner, blandt andet fordi det var konklusionen i en australsk ph.d.-afhandling. ”Den viser, at i forvejen stærke læsere bliver bedre til at skrive og får større ordforråd af at læse lydbøger. Den logiske forklaring er, at det skyldes, at de simpelthen læser mere ved at blive badet i lyd,” siger Birgitte Stougaard Pedersen.

Lydbøger er en tilvænningssag Det kræver dog tilvænning at læse lydbøger, understreger Birgitte Stougaard Pedersen. For koncentrationen kan hurtigt forsvinde, netop fordi lydbøger kalder på, at kroppen gør noget andet imens. ”Det kan være svært for elever at sidde ret op og ned på en stol uden at vide, hvad de skal gøre ved deres hænder og øjne, imens de lytter. Børn og unge er meget optagede af det sociale spil i klassen, og hvad sidemanden gør, så derfor er lydbogen i et almindeligt klasserum ikke helt så nem. Man skal lære at koncentrere sig om den, og det gør man bedst ved simpelthen at blive øvet i at lytte.” Hun kunne forestille sig, at eleverne går en tur og lytter til den samme lydbog i hovedtelefoner, at de tegner, imens de lytter, eller at skoler indretter særlige rum til lyttelæsning, så eleverne både kan ligge eller sidde mere henslængt. ”Man ville også kunne lade eleverne læse både på papir og via lyd og bagefter tale med dem om, hvad forskellen på de to læseoplevelser er, sådan som børn med læsevanskeligheder allerede gør, når de læser lydbøger fra NOTA.” En anden hurdle ved lydbøger kan være, at nogle oplever, at de indskrænker deres fortolkningsrum. ”I lydbogen er der en, som foretager en sproglig fortolkning, man ellers selv er fuldt ud herre over i papirbogen. Man afgiver så at sige noget kontrol, og det kan nogle bogmennesker have svært ved. Jeg er ikke fortaler for, at man skal holde op med at læse papirbøger, men måske snarere, at man udvider og varierer forståelsen af det at læse, fordi lydbogen også kan give interessante, spændende og valide litterære oplevelser.” ◗

FOTO MARTIN STAMPE

teknologi gjorde det muligt at komprimere lyd til mp3-format, og smartphones flyttede ind i lommerne, fik lydbogen en renæssance. ”Det er teknologien, der har gjort, at lydbogen er blevet udbredt til alle og ikke længere primært henvender sig til mennesker med læsevanskeligheder eller dårligt syn. Men al ny teknologi afføder skepsis – det skete også, da papirbogen opstod. Den har bare været allemandseje så længe, at den er blevet naturliggjort, og mange har fået en forståelse af, at litteratur selvfølgelig bor på papir. Men den kan jo også bo andre steder,” siger Birgitte Stougaard Pedersen. Det har dog en betydning for læseoplevelsen, om den består af ord på papir eller lydfrekvenser i ørerne. ”Materialitet betyder altid noget, når vi læser. Med en bog i hænderne kan vi bladre og mærke sidernes struktur og tyngde, vi kan måske lugte papiret, og vi danner os et taktilt og visuelt overblik over, hvor i bogen vi er nået til. Lydbogen giver noget andet, og det skaber to forskellige sansemæssige oplevelser.”

Hun tror, at lydbøger derfor kan være med til at få flere børn og unge hooked på litteratur. ”Dem, der i forvejen er stærke læsere, kunne få en anden opmærksomhed på sprogets lydlige dimension ved for eksempel at lytte til forskellige måder at lægge tryk eller holde pauser på. Mindre vante læsere, der ikke kan sidde stille og læse Karen Blixen, kunne pludselig også få mulighed for at være med i diskussionerne, få en bredere litterær viden og referenceramme og formodentlig også komme igennem flere bøger, fordi oplæsningstempoet i lydbøger er højere end det, de måske selv formår at læse i. Lydbøger kunne være med til at gøre noget ved hierarkierne i et klasserum.”

STEMMEN ER GODT SELSKAB

Litteraturens lyd FOTO BRIAN KARMARK/RITZAU SCANPIX

Bogens personer og stemning skal tegnes op med stemmen, men den må ikke dramatiseres så meget, at det overtager fortællingen, siger Githa Lehrmann. Hun har sat lyd på litteratur i mere end 40 år og er flere forfatteres yndlingsindlæser.

TEKST ANNETTE HAUGAARD

Lydrejsen begyndte for Githa Lehrmann ved et tilfælde, da en lærer kontaktede hende for mere end 40 år siden. Læreren arbejdede for et forlag, der udgav lydbøger til børn med læsevanskeligheder.

De færreste kender hendes ansigt, selvom hun som skuespiller har stået på scenen i flere årtier, men den bløde, dybe kvindestemme er yderst velkendt. Den sætter blandt andet lyd på krimier fra Jussi Adler Olsen, Anna Grue og Sara Blædel og også en del bøger til børn og unge som eksempelvis Peter Pedal, Kim Fupz Aakesons Drengen der talte alting og Zakiya Ajmis Glimt fra et pigeliv. Githa Lehrmann er en af landets populære indlæsere af lydbøger, og hun ser det som sin fornemste opgave at være loyal over for forfatteren. ”Jeg er et instrument, der skal slå en stemning an og give bogens personer et udtryk, men det gælder om at finde en balance, så man ikke overdramatiserer eller tillægger teksten noget, som forfatteren ikke har ønsket. Det er mit indtryk, at det også er sådan, lytterne foretrækker det ud fra den feedback, de giver.”

Dig, mig og mikrofonen Lydrejsen begyndte for Githa Lehrmann ved et tilfælde, da en lærer kontaktede hende for mere end 40 år siden, mens hun som ung spillede med i en børneteaterforestilling. Læreren arbejdede for et forlag, der udgav lydbøger 10

Alinea · Vi Læser #8

til børn med læsevanskeligheder, og hjemme i hans baghave blev hun minutiøst lært op til jobbet, der siden kom til at supplere SU’en på Skuespillerskolen og et hav af roller på især Odense Teater. ”Læreren var utrolig god til at formidle, hvad han ville have, og kørte mig i en stram snor. Jeg skulle læse langsomt, så børnene kunne følge med ord for ord, men teksten skulle også være flydende og meningsfuld. Den træning har betydet utrolig meget for mig.” I dag arbejder Githa Lehrmann fra et professionelt studie, hvor hun sidder alene over for mikrofonen med sit kommenterede manuskript, vand, kaffe og vindruer til at tage den værste sult i de højst fire timer, hun kan indlæse om dagen. ”Mikrofonen står ti centimeter fra min mund, så det er en meget intim oplevelse, og det er det jo også for lytteren. Man er meget tæt på folk inde i deres ører, og det er vigtigt, at stemmen ikke bliver for voldsom. Min stemme har forandret sig gennem årene og er blevet dybere og har fået lidt mere luft, men den har altid ligget i et leje, mange finder ro ved at lytte til.”

Kroppen former figurerne

Holder teksten frem

Arbejdet med at indlæse en bog begynder med, at Githa Lehrmann skimmer hele teksten og danner sig et indtryk af dens handling, sprog og personer. På et papir noterer hun, hvad der kendetegner hoved- og bifigurerne: Er det en mand eller kvinde, ung eller gammel, et lille forsagt myr eller en overvægtig brovtende vognmand? ”Det er ikke min opgave at tillægge personerne egenskaber, som forfatteren ikke direkte eller indirekte har skrevet frem. Jeg kan have en fornemmelse af, om de taler højt eller lavt, men jeg ville aldrig for eksempel snøvle, medmindre det fremgår af manuskriptet. Jeg arbejder meget intuitivt, og i kraft af min erfaring har jeg en fornemmelse af, om min stemme bliver for meget, og i så fald laver jeg den om.” Hvis man kiggede ind ad vinduet til lydstudiet, ville man undervejs i indlæsningen kunne se, at Githa Lehrmanns krop minutiøst skifter stilling, for sådan formgiver hun sine persontegninger. ”Jeg kommer for eksempel nok til at runde ryggen og blive lidt mere duknakket, hvis det er en ældre kvinde. Det forandrer min stemme akkurat nok til, at udtrykket ikke bliver overgjort.”

Stemningen i et tekstafsnit har også stor betydning for Githa Lehrmann. Formuleringer som ”Vandet var blåt, solen skinnede, og børnene legede på stranden” skal eksempelvis læses på en særlig måde, hvis den efterfølgende sætning er ”Midt i sandet lå et opløst lig”. ”Jeg er nødt til at være på forkant med indholdet, så jeg er altid to linjer længere fremme end det, der kommer ud af min mund. Det duer jo heller ikke, at jeg med høj, lys stemme læser en replik, hvis det viser sig, at den bliver sagt af en kraftig lastbilchauffør!” Githa Lehrmann er ikke blot en populær indlæser hos lytterne, men også hos forfattere som Anna Grue og Sara Blædel, som ligefrem kalder hende ’deres stemme’. Selv tilskriver hun det sin loyalitet over for teksten. ”Jeg holder teksten frem for lytterne, for de danner stadig selv deres indtryk, selvom de ikke læser på egen hånd, og derfor skal jeg hverken være en usynlig, tør og kedelig stemme eller voldtage læseoplevelsen. Bogen skal leve sit eget liv.” ●

STEMMEN ER GODT SELSKAB

FOTO MARTIN STAMPE

Unge læser med både øjne og ører Mange unge bevæger sig hjemmevant rundt mellem bøger, lydbøger, e-bøger og podcasts. Men er det fedest at læse med øjnene eller ørerne? Og hvad er egentlig forskellen? Her fortæller Selma, Jonathan og Dina om deres digitale (læse)liv. TEKST HANNE KORVIG

UNGE LÆSER MED BÅDE ØJNE OG ØRER 13

Selma Møller Mejer, 13 år, 7. klasse:

" Lydbøger driver mig til vanvid Selma er vild med at læse bøger. Det startede med Harry Potter i 2. klasse. Siden har hun læst bunker af bøger. Mest fantasy og dystopia (dystre fremtidsbøger) og altid helst på tryk. ”Når jeg har fat i en e-bog, er det mest, fordi jeg ikke kan få bogen på biblioteket, og fordi jeg ikke har råd til at købe alle de bøger, jeg gerne vil læse,” fortæller hun.

Hvad med lydbøger? ”Jeg læser ikke lydbøger, de driver mig til vanvid. Det der med at skulle forholde mig til en anden stemme, der ikke er min egen. Nej tak,” siger hun. Hun har dog prøvet. Den første lydbog, hun gav sig i kast med, var The Selection. Mest fordi hendes storesøster havde læst den som lydbog, men det var ikke nogen succes. Og det var lydbøgerne om den dansk-indiske københavnerdreng Iqbal Farooq, som de skulle læse i klassen, heller ikke. ”Det var frustrerende, men jeg klarede mig igennem, fordi jeg skulle,” griner hun.

Bøger kan læses med næsen

Alinea · Vi læser #8

FOTO HANS CHRISTIAN JACOBSEN

Det er ikke, fordi Selma ikke ’er digital’. På en skala fra 1 til 10 vurderer hun, at hun ligger på en 7’er. Hun lytter til musik og podcasts på Spotify. Hun er på TikTok, lidt på Insta, lidt på Snapchat og meget lidt på Facebook. Hvordan kan det være, du foretrækker trykte bøger, når du skal læse? UNGE LÆSER MED BÅDE ØJNE OG ØRER 15

”Nu er hele verden jo blevet så digital, og man bruger sin skærm hele tiden til alt muligt, så jeg synes, det er enormt rart at kunne trække mig væk fra den verden med en bog i hånden.” Selma er klar over, at der er nogle, der godt kan lide lydbøger, fordi de kan lave andre ting imens, men sådan fungerer det ikke for hende, fortæller hun. Hun har nemlig både tid og lyst til at sidde stille, når hun læser – og det skal foregå i hendes seng. Og helt klart helst med en trykt bog i hånden. ”Jeg kan meget bedre leve mig ind i historien, når det foregår på papir. Jeg kan selvfølgelig også godt mærke historien, når jeg læser en e-bog, men det er aldrig lige så intenst,” siger hun. Og så er der også en anden ting. Bøger læses mest med øjnene, men Selma ”læser” faktisk også med næsen. ”Jeg kan rigtig godt lide duften af friske bøger,” griner hun. ”Det er sådan en mærkelig ting, jeg har. Duften af papir … Ja, jeg ved ikke helt, hvad det er, men det føles godt.” Hvad så, når du sidder med ”gennemgramsede” bøger fra biblioteket? ”Det er fint nok, he, he. Så længe det er papir. Trykte bøger giver mig en følelse af, at jeg laver noget vigtigt; at jeg lærer noget. Og så gør bogen, at jeg bedre kan mærke, at der er en forfatter bag historien. En, der har lagt rigtig meget arbejde ind i det her.”

" Jeg kan rigtig godt lide duften af friske bøger.

FOTO HANS CHRISTIAN JACOBSEN

" Det der med at skulle forholde mig til en anden stemme, der ikke er min egen. Nej tak.

SELMA ANBEFALER De gode stemmer Når Selma læser bøger, er hendes hjerne i fuld gang med at danne billeder. Det er som en lille film, der kører i hovedet, fortæller hun. ”Og det er min egen stemme, der danner billederne.” Men hvad er en god fortællerstemme for dig – altså ud over din egen? Selma griner. ”En god fortællerstemme for mig er, hvis jeg kan mærke, at fortælleren lever sig ind i historien. Stemmen skal være livlig,” siger hun. Og livlig er stemmerne tit i de podcasts, som Selma med stor fornøjelse lytter til. ”Det er personer, der snakker og snakker og debatterer og diskuterer. Og fortæller historier og sjove anekdoter fra det virkelige liv. De går virkelig meget op i det, de laver. Det er meget nemt at lytte til. Til podcasts kan jeg godt gå rundt og gøre andre ting imens, selvom jeg mest lytter til dem på lange køreture.” Tror du nogensinde, du kommer til at droppe bøgerne og gå all in på digital læsning? ”Ikke hvis jeg har et valg. Man kan jo ikke spå om fremtiden, men hvis jeg har muligheden for at vælge en bog, så vil jeg altid gøre det.” Tror du, bogen vil overleve i den digitale verden? ”Det håber jeg. Selvom det bliver normalt – også i skolen – at lærerne bruger internettet i stedet for rigtige bøger. Jeg tror, at bogen bliver holdt i live, men at den bliver svækket af alle de her e- og lydbøger.” ◗

→ 3 GODE E-BØGER THE SELECTION af Kiera Cass DIVERGENT af Veronica Roth THE DARKEST MINDS af Alexandra Bracken Kan findes på eReolen Global (e-bøger og lydbøger på engelsk).

→ YNDLINGSPODCASTS FANTASTIC GEEKS (AND WHERE TO FIND THEM) – nørdet snak om forskellige TVshows, bøger, film, animation og popkultur SHOWMANCE (GLEE) – om en amerikansktv-serie → PÅ TIKTOK BOOKTOK OG COSPLAY → PÅ INSTAGRAM BOOKSTAGRAM (Instagram for læseheste)

UNGE LÆSER MED BÅDE ØJNE OG ØRER 17

Jonathan Ohayon, 13 år, 7. klasse:

" Jeg kan bedre fokusere på historien,

når jeg læser en rigtig bog Når det gælder favoritbogen, er Jonathan ikke anderledes end de fleste andre børn og unge: Harry. Potter. Er. Det. Største. Hit. I begyndelsen læste hans mor dem højt for ham. Men hun læste ikke længe nok. Jonathan ville have mere. Derfor kastede han sig over lydbogsuniverset, hvor han kunne læse Harry Potter i ét væk. Hans storebror havde allerede læst Harry Potter-bøgerne og lydbøgerne utallige gange. ”Han kan dem faktisk udenad,” griner Jonathan. Jonathan er i det hele taget glad for fantasy. Og helst fantasy, der er bygget op omkring græske eller nordiske mytologier og uden alt for mange klicheer. Og sådan er Harry Potter slet ikke? ”Okay. Harry Potter er faktisk ret klichéfyldt, men det er ok,” griner han. Karaktererne er ikke så klichéagtige, de har mere dybde, og så er de bare godt skrevet.”

Efter Harry Potter læste Jonathan mange flere lydbøger. Mest fantasybøger som fx Den uendelige historie og Narnia. Har du så helt sluppet den trykte bog nu? ”Nej, lige nu læser jeg faktisk mest rigtige bøger. Jeg har lige været på sommerlejr, hvor 18

Alinea · Vi læser #8

STAM PE FOTO MARTIN

Dejligt at have en bog i hånden

JONATHAN ANBEFALER → 3 GODE LYDBØGER HARRY POTTER af J.K. Rowling DEN UENDELIGE HISTORIE af Michael Ende NARNIA af C.S. Lewis

→ 3 YNDLINGSPODCAST THE SPAWN CHUNKS – nørdet podcast om Minecraft POTTERLESS – podcasten følger værten Mike Schubert, mens han læser Harry Potter-serien for første gang WELCOME TO NIGHT VALE – handler om den fiktive by Night Vale og underlige ting, der sker i den underlige ting, der sker i den.

" Jeg tror ikke, at vi kommer til at gå i kirke og tage iPad’en op af lommen.

man ikke måtte bruge sin telefon så meget, så jeg havde en bog med af forfatteren John Kenn Mortensen, der hedder De utilpassede. Den læste jeg sindssygt meget i. Der var ufattelig mange vampyrer med i den bog,” siger han og griner. Men hvordan kan det være, at du efter en periode på 2-3 år med lydbøger har kastet dig over bogen igen? ”Jeg ved det faktisk ikke. Kun, at det er dejligt at have en bog i hånden, og at jeg godt kan lide, at jeg kan se, hvor langt jeg er kommet.” Det er ikke, fordi det er hyggeligere at sidde med en bog, for Jonathan hygger sig lige så meget, når han læser lydbøger, fortæller han. Og der er heller ikke forskel på, hvordan eller hvor mange billeder han danner sig i hovedet. Til gengæld får koncentrationen et nøk opad, når han har en bog i hånden, fortæller han. ”Jeg kan bedre fokusere på historien, når jeg læser en rigtig bog. Når jeg læser lydbøger, kommer jeg hele tiden til at lave noget andet samtidig: tegne eller se på billeder …” Hvad med fortællerstemmen? Har den nogen betydning for dig? ”Ja. Den må ikke være skinger! Eller mærkelig. Stemmen skal lyde normal, og så skal fortælleren være god til at ændre stemmen, så man kan høre, at det er forskellige karakterer.”

Øjnene må skærmes

FOTO MARTIN STAMPE

Der er ingen fortællerstemmer, når man læser e-bøger, men Jonathan er ikke interesseret i e-bøger.

”Jeg ved ikke rigtig, hvorfor jeg ikke læser e-bøger, måske fordi det jo er lidt dårligt for øjnene med al den skærm. Det tænker jeg en smule over. Selvom det er svært,” smiler han. Hvor digital er du på en skala fra 1 til 10? ”Hmm, 6,5 vil jeg tro. Jeg er på WhatsApp, Insta, YouTube, Minecraft, og så hører jeg en del podcasts. Podcasts er faktisk det, jeg foretrækker. Det er koncentreret snak om det, jeg interesserer mig allermest for, som fx Minecraft og Harry Potter,” siger han. Tror du, du vender tilbage til lydbøger? ”Jeg tror, der er en chance.” Hvad med den trykte bog; vil den overleve i den digitale verden? ”Jeg tror, at skærme kommer til at blive mere og mere vigtige. Og de vil også blive bedre og sundere at kigge på, så bogen kunne godt gå hen og dø, siger han og tilføjer: ”Men jeg tror, Bibelen kommer til at overleve. Bibelen og andre vigtige, religiøse bøger. Jeg tror simpelthen ikke på, at vi kommer til at gå i kirke og tage iPad’en op af lommen,” siger han og griner ved tanken. Og bliver forresten ikke ærgerlig over, at interviewet er slut. Det er ”perfekt timing”, som han siger. For nu har han skærmtid efter aftale med sine forældre. 1 time og ti minutter. Det har han hver eftermiddag. Og så tyve minutter om morgenen. Og lidt mere skærmtid i weekenderne. Er du tilfreds med den aftale? ”Jo, det er jeg vel,” siger Jonathan. ◗

" Skærme bliver bedre og sundere at se på, så bogen kunne godt gå hen og dø.

UNGE LÆSER MED BÅDE ØJNE OG ØRER 21

Dina Ea Miljkovic, 14 år, 9. klasse:

FOTO HANS CHRISTIAN JACOBSEN

" Lydbøger har gjort mig bedre til at overskue de ting, der sker i mit liv Dina har aldrig frivilligt kastet sig over en bog. Og det er ikke, fordi hun ikke er vild med bøger. Men hun bliver træt. Hun begynder at gabe, og hun får tårer i øjnene, når hun læser. Det var først, da Dina kom i sjette klasse, at hun fandt ud, hvad der var galt. Hun var ordblind. ”Det har ikke været traumatisk for mig at være ordblind. Jeg har altid fået ekstra læsehjælp på min skole, og når jeg læser bøger i skolen, har jeg historierne kørende på lydbog samtidig med. Jeg har egentlig klaret mig meget godt,” fortæller Dina og tilføjer: ”Det er jo ikke sådan, at man ikke kan læse som ordblind, man læser bare på en anden måde.” Dinas mor er også ordblind, og hun læser rigtig mange bøger. Og det gør Dina også nu. Eller hun lytter til ekstremt mange bøger. For da Dina fandt ud af, at hun var ordblind, introducerede moderen hende for lydbøger.

Lyd er intens afslapning Selvom Dina ikke foretrækker bøger på tryk, kan hun godt klemme en positiv bemærkning ud om dem. UNGE LÆSER MED BÅDE ØJNE OG ØRER 23

DINA ANBEFALER → 3 GODE LYDBØGER DEN GRØNNE Ø (om vikinger og nordiske guder) af Mette Finderup SKYGGENS LÆRLING af John Flanagan DET GYLDNE KOMPAS af Philip Pullman

”Det føles rart at have en bog i hånden, fordi man altid kan gå tilbage i den. Finde et navn eller noget, man har brug for lige at læse igen. Men det er ikke så vigtigt, at jeg foretrækker den frem for lydbogen.” Hvad giver dig den mest intense oplevelse af historien? Er det gennem bog eller lydbog? ”Jeg føler, at historien kommer meget tættere på, når jeg får den gennem ørerne. Jeg kan bedre forestille mig det, der foregår. Se scenerne for mig.” Dina har heller ingen problemer med at koncentrere sig, når hun kan flytte rundt på sig selv, mens hun hører historier. ”Jeg kan virkelig godt lide at have mine historier på telefonen, så jeg kan gå rundt og lave andre ting imens. Jeg tegner eller rydder op på mit værelse eller vasker køkkenting af. På den måde føler jeg, at jeg slapper af – både i mig selv og i forhold til historien,” siger Dina.

→ YNDLINGSPODCAST

En ”hardcore” 7’er HAPPY FACE – om en grusom familiefar, der er seriemorder. Anbefaler den, men IKKE til sarte sjæle THE SCHOOL OF LIFE og PSYCH2GO – om de store spørgsmål i livet.

24 Alinea · Vi læser #8

E-bøger er ikke noget, Dina udforsker. Dels fordi hun ikke læser særligt hurtigt og også bliver alt for træt. Særligt hvis hun skal læse på skærm. Hvor digital er du på en skala fra 1 til 10? ”Jeg vil mene, at jeg ligger på en 7’er. Men det er mest på grund af Netflix, hvor jeg ser en del komedier og anime. Og så fordi jeg er meget på YouTube, hvor jeg ser ”fakta-videoer”. ”Jeg er meget glad for en kanal, der hedder The School of Life og en, der hedder Psych2Go. De handler begge to om de store spørgsmål i livet. Mentale og psykiske emner. Uden dem ville jeg ligge på en 3’er. Jeg bruger ikke de sociale medier så meget.” Dina hører lydbøger. Cirka en time eller to om dagen. Eller otte timer i træk, hvis hun er ude at køre langt. Og som mange jævnald-

FOTO HANS CHRISTIAN JACOBSEN

" Jeg føler, at historien kommer meget tættere på, når jeg får den gennem ørerne.

rende foretrækker Dina fantasygenren. Bøger med vikinger er hun særligt fan af. Og hovedpersonerne skal helst være drenge! ”Jeg gider ikke pigede universer med magtesløse piger, der skal have en eller anden mand til at hjælpe sig,” siger Dina og griner. ”De skal være hardcore.” Er du selv det? ”Ja. Der er mange, der siger, at jeg er vild,” griner hun. ”Jeg skider lidt på reglerne nogle gange, men der er aldrig nogen, der opdager det.” Fordi du er snu og hardcore? ”Ja, fordi jeg er snu og hardcore,” griner hun.

En god fortællerstemme Når man læser mange lydbøger, hører man mange forskellige fortællerstemmer. Hvad betyder fortællerstemmen i lydbøger for dig? ”En god fortællerstemme betyder alt! Der er stor forskel på, hvor gode de er til at læse replikker for eksempel. Jeg kan bedst lide mande-stemmer. De er mere rolige. Tonen er blødere og dybere end de lyse kvindestemmer,” siger Dina og tilføjer:

”Man bliver vant til stemmen, den bliver ligesom en del af en og en del af den her bog, man læser. Det er sværest, hvis jeg lige er færdig med en bog og går i gang med den næste i serien, og den så har fået en ny fortæller. Så er det virkelig svært at komme i gang igen.” Dina er også glad for podcasts. Gerne nogle, der er lidt hardcore. Kriminalhistorier med grusomme mord. Og podcasts om samfundsemner, fx fra det journalistiske medie Zetland. Det lyder, som om du mener, at dit liv er blevet bedre, større og mere fantastisk af digitale fortællinger? ”Helt klart, helt klart. Lydbøger har gjort mig meget bedre til at overskue mit liv. Altså, jeg kan bedre træde et skridt tilbage og se på det udefra; sige hey, hvad er det, der foregår her? Det har helt sikkert hjulpet mig at høre så mange historier om, hvordan andre klarer ting, der sker i deres liv,” siger Dina og holder en tænkepause. ”Og så er der sket en anden god ting, og det er, at jeg kan mærke, at jeg hviler meget mere i det at være ordblind, fordi jeg har lydbøgerne.” ● UNGE LÆSER MED BÅDE ØJNE OG ØRER 25

FOTO MARTIN STAMPE

For fornøjelsens skyld De unge slipper skønlitteraturen tidligere end før. Har kritisk analyse og pensumkrav fortrængt basal læselyst i de ældste klasser? Måske skal vi undervise mere i, hvordan man læser med lysten i behold – for fornøjelsens skyld?

TEKST MICHAEL KIRKEBY

Der er ikke udsigt til, at døgnet får flere timer, og som bekendt bliver mængden af underholdningstilbud, ikke mindst målrettet børn og unge, ved med at vokse i uoverskuelige mængder. Konkurrencen skærpes konstant – hver gang der vælges til, bliver der endnu mere, der vælges fra. I den daglige kamp om børn og unges opmærksomhed er det som regel de skærmbårne, hurtige og adrenalinfremkaldende elektroniske tilbud, der vinder – mens de analoge, langsomme og skønlitterære papirbøger i stigende grad efterlades på hylderne. Slaget virker tabt på forhånd, og de fleste, i hvert fald de voksne, er enige om at begræde udviklingen. Evnen til at læse og forstå skønlitteratur handler om så meget mere end bare underholdning. Det handler om at mestre en kulturbærende kompetence, der er med til at forme os som mennesker – om klassisk dannelse ganske enkelt. Men er det rigtigt, at udviklingen er uafvendelig, og hvad siger børnene egentlig selv? Vi har bedt Gitte Balling om at nuancere forståelsen og problematiseringen af børn og unges læsning eller mangel på samme.

Alle læser mindre, også de voksne Børn og unge læser mindre og mindre, hører vi ofte. Hvor galt står det egentlig til? ”Det er en sandhed med vældigt mange modifikationer, og det kommer ikke mindst an på, hvordan vi definerer læsning. Ifølge undersøgelsen Børns læsevaner 2017, der er udgivet af tænketanken Fremtidens Biblioteker og bygger på svar fra næsten 9.000 folkeskoleelever, er antallet af børn, der læser flere gange om ugen, generelt faldende. Men det dækker over store forskelle. På nogle områder læser børn og unge mere end nogensinde tidligere, og det 26 Alinea · Vi Læser #8

handler selvfølgelig om tekster på de forskellige digitale platforme, de anvender og befinder sig på – deres telefon, sociale medier, computerspil, YouTube-videoer osv.” ”På andre områder, og især når det gælder skønlitteratur, læser de mindre end tidligere. Men det er vigtigt at slå fast, at det ikke kun gælder for børn og unge. Det gælder bestemt også for voksne. Vi læser alle sammen mindre skønlitteratur end før. Selv de mest læsende læsere, der skal findes i gruppen af kvinder mellem 35-70, som jeg selv tilhører – vi læser også mindre end før.” ”I sidste ende er spørgsmålet derfor selvfølgelig, om vi kan forlange af børn og unge, at de skal læse mere skønlitteratur, når vi voksne ikke selv gør det. Flere undersøgelser peger på, at forældre og voksnes læsekultur spiller en kæmpe rolle for børns motivation til at læse. Så er vi gode nok som rollemodeller? De fleste af os kunne godt blive bedre, tænker jeg!”

Fordybelse er en nødvendig kompetence Hvad betyder det i et læringsperspektiv, at børn og unge læser mindre skønlitteratur? Har det nogle konsekvenser? ”Ja. Det er oplagt, at når det for eksempel gælder udvikling af sproglige kompetencer, så er det ikke ved at sende sms’er eller snaps, at du for alvor udvider dit vokabular og dine generelle skriftsproglige kompetencer. Men i det mindste læser de og er aktive brugere af skriftsprog.” ”Jeg er nok mere bekymret for, hvad mindre skønlitterær læsning på sigt kan betyde for børn og unges evne til at koncentrere og fordybe sig. Det er en nødvendig kompetence, hvis man for alvor skal dykke ned i et stofområde og tilegne sig viden. Skønlitterær læsning

GITTE BALLING BLÅ BOG Gitte Balling er lektor på Institut for Kommunikation ved Københavns Universitet. Hun er oprindeligt uddannet i litteraturvidenskab og moderne kultur og har tidligere undervist på Danmarks Biblioteksskole. Gitte Balling forsker primært i læseoplevelse, digital læsning og kulturformidling og har gennem årene udgivet eller bidraget til en række publikationer.

FOR FORNØJELSENS SKYLD 27

er en effektiv træning i evnen til at fastholde fokus på en enkelt aktivitet over længere tid. Du kan simpelthen ikke læse en roman, hvis du hele tiden tjekker din mobil, som mange jo gør i dag, når de fx ser en film på tv.” Hvis fx Instagram eller Counter-Strike i stigende grad vælges på bekostning af en time i lænestolen med Bjarne Reuter, er det så, fordi de skønlitterære tilbud til børn og unge ikke er tidssvarende nok, for kedelige ligefrem? ”Nej, det vil jeg ikke sige. Der findes masser af god litteratur til børn og unge, både historisk og helt nutidig. Men alle kan jo se, hvordan konkurrencen tager til, og her er det ofte de nemmeste valgmuligheder, der foretrækkes.”

Litteratur kræver en anden slags opmærksomhed ”Mange digitale tilbud appellerer til en særlig dynamisk form for opmærksomhed. På Instagram eller andre former for sociale medier læser vi ikke kronologisk fremadrettet, men springer rundt, frem og tilbage, og holder øje med, om der er sket noget nyt. Og det gælder endnu mere, når drengene kommer hjem fra skole og begynder at spille Counter-Strike på deres PlayStation. Hvis du dvæler over noget her, dør du lynhurtigt. Så er fordybelse jo nærmest en livsfarlig kvalitet. Og grundlæggende er der tale om en form for opmærksomhed, som er væsensforskellig fra den, du skal bruge til at læse skønlitteratur.” Behøver det at forhindre, at man tager en bog frem bagefter? ”Nej, men problemet er, at det ikke er så let at skifte fra en meget dynamisk form for opmærksomhed til en anden og langsommere

KORT OM ‘UNGES LÆSNING I EN DIGITAL TIDSALDER’ I undersøgelsen Unges læsning i en digital tidsalder har Gitte Balling interviewet en gruppe 13-14-årige danske skoleelever om deres holdning til og erfaring med at læse digitalt. De fleste foretrækker papirbøger, når de skal læse skønlitteratur, da de forbinder det med hygge og afslapning. Nogle forklarer, at de længere skønlitterære tekster er vanskelige at overskue på skærm. Undersøgelsen viser endvidere, at motivation og valg af genre generelt har stor indflydelse på de unges læselyst.

28 Alinea · Vi læser #8

slags, hvor du ikke får det hele serveret i samme grad. Når du læser en roman, er du jo din egen billedproducent, og det kræver simpelthen en større kognitiv indsats.” Børn og unge har ofte et presset skema med både skole, fritidsaktiviteter og måske også eftermiddagsjob, der skal passes. Måske har de ikke tid? ”Det er ikke rigtigt, at de ikke har tid. Mange børn, og voksne med for den sags skyld, peger på manglende tid som den vigtigste faktor, der afholder dem fra at læse mere. Men hvis du går ind og tjekker deres mobiler, iPads mv. og ser, hvor lang tid de har brugt på Netflix og sociale medier, så har de jo tid. De har bare fravalgt bogen. Men det er meget muligt, at de ikke synes, de har roen til at sætte sig med en bog.”

Behov for endnu større fokus på læsning i skolen Kan vi overhovedet gøre noget for at vende udviklingen eller i det mindste bremse den? Det virker som en kamp mod vindmøller. ”Ja, det mener jeg faktisk godt, vi kan. Vi kan selvfølgelig ikke spole tiden tilbage til de gamle dage, hvor alting var analogt, og hvor der ikke var konkurrence fra alle de digitale tilbud. Jeg mener jo heller ikke, at de nødvendigvis er dårlige.” ”Men hvis vi mener det alvorligt, at vi gerne vil styrke børn og unges forbrug af skønlitteratur, så bliver vi nødt til at gøre indsatsen endnu mere målrettet. Så kan vi ikke bare fortsætte som nu.”

Allerede i dag arbejdes der på at gøre børn til gode og rutinerede læsere allerede fra de mindste klasser med læsebånd osv. Hvad skal være anderledes? ”Det handler snarere om at gøre indsatsen endnu mere fokuseret. Der gøres et stort arbejde i indskolingen og på mellemtrinnet for at sætte læsningen på skinner. Men når børn når op i 8. eller 9. klasse, mister for mange alligevel interessen. Der har altid været et knæk i interessen, men den kommer tidligere end før, og her kunne man fx sætte ind med noget så banalt som at træne evnen til at slukke for de digitale tilbud.” ”Det er lettere sagt end gjort, men det er en helt central udfordring. Jeg har selv set på problemstillingen i min undersøgelse Unges læsning i en digital tidsalder, hvor det er en gennemgående erfaring hos børn på 13-14 år, at når skønlitteratur vælges fra, så skyldes det ofte, at det simpelthen er meget nemmere at se den næste video på YouTube osv.” ”Det karakteristiske ved digitalt medieforbrug er nemlig, at man ofte kan fortsætte i en uendelighed. Der er altid et afsnit mere på Netflix, et nyt opslag på Instagram osv. Vi kender det alle sammen. Hvis vi ikke skulle spise eller sove, kunne vi nogle gange fortsætte, til vi blev til støv.” ”Denne kompetence – som handler om at skabe bedre plads til læsning, om at kunne sige stop og slukke den digitale støj, om selvkontrol – det er ikke noget, der traditionelt undervises meget i i dansktimerne. Men det burde det måske være.”

Lysten er den vigtigste drivkraft

Det virker mere hyggeligt (at læse trykte bøger, red.), fordi iPad’en er mere kunstig. Ellen, 14 år Jeg har meget nemmere ved at forstå, hvad jeg læser, når jeg læser en bog. Jeg synes, det er nemmere at læse en side og tænke igennem, hvad man læser og forstå det, end hvis man læser på iPad’en. Jeg ved ikke, hvad det er, men det er lidt, som om man har nemmere ved bare at lade være med at læse nogle ord eller ikke forstå det eller (…) På en eller anden måde gør det én lidt forvirret at læse på en skærm. Clara, 14 år Jeg gør det mest (læser, red.) for at blive bedre til at læse, men derfor synes jeg ikke, det giver mening at tage en bog, som man ikke kan lide, for så fordyber man sig ikke i den, og så kan man ikke rigtig koncentrere sig om at blive ved. Jacob, 15 år

Den klassiske papirbog har været spået en snarlig død flere gange over årene – er der også noget ved selve dette fysiske format, der ikke passer til børn og unge i en digital tidsalder? ”Nej det er, mener jeg, en myte. Min egen undersøgelse konkluderer entydigt, at de fleste børn, som voksne, faktisk foretrækker den analoge bog som medie for læsning af skønlitteratur. Det er noget andet med faglitteratur, som vi hellere læser på iPads, Kindle osv. I papirbogen kan man ikke klikke på links, tjekke mails og lade sig distrahere. På den måde passer formatet perfekt til formålet.” ”I det hele taget udspiller kampen om børns læsefærdigheder sig måske mindre mellem skærm og papir end mellem pligt og lyst. I Børns læsevaner 2017 forklarer en elev om sine læsevaner uden for skolen på en ganske rammende måde: Når jeg kommer hjem, så har jeg enten ikke lyst (til at læse, red.), fordi jeg bare har lyst til at slappe af, ellers så har jeg

OM DE TO UNDERSØGELSER De to undersøgelser, som Gitte Balling refererer til, kan læses på: laeremiddel.dk BØRNS LÆSEVANER 2017 UNGES LÆSNING I EN DIGITAL TIDSALDER

ikke rigtig tid, på grund af at jeg skal alt muligt derhjemme. Det vidner om, at hvis man ikke allerede er en etableret og rutineret bruger af skønlitteratur, så er læsning ganske enkelt ikke noget, der kobles med at slappe af.” Så det opleves i højere grad som en pligt frem for noget lystfyldt? ”Ja. På den ene side har vi de digitale tilbud, der på mange måder opleves som noget levende og lystfyldt, frivilligt og sjovt måske – og som foregår efter skoletid. På den anden side har vi litteraturlæsningen, som i de ældste klasser optræder som en kompetence, man direkte skal eksamineres i og måles på, og det er jo ikke netop definitionen på noget lystfyldt.” ”Selvfølgelig er det nødvendigt at lære de unge at blive gode til at analysere og læse kritisk. Vi skal bare være bevidste om, at det ikke er specielt lystfyldt, og at det kan gå ud over læselysten. Når vi selv ligger på stranden om sommeren med en god bog, analyserer vi den jo heller ikke direkte. Så læser vi for den gode histories skyld, for indlevelsens eller spændingens skyld. For vores fornøjelses skyld simpelthen.” Der står ikke meget om ’fornøjelse’ i pensum for 9. klasse? ”Nej, men måske burde vi supplere den analytiske og kritiske litteraturlæsning med en læsekompetence, der i højere grad fokuserer på at styrke litteraturoplevelsen hos den enkelte. Jeg har ikke den præcise opskrift, men jeg tror, der er behov for det, hvis det skal lykkes at uddanne flere unge mennesker til at blive gode og rutinerede læsere. Hvad ellers, kunne man spørge?” ● FOR FORNØJELSENS SKYLD 29

Digitale fortællinger fanger

STINNE ANDREASEN, DIGITAL REDAKTIONSCHEF PÅ KRISTELIGT DAGBLAD. · Digital redaktør på avisen fra 2012-2020. · Uddannet ved Journalisthøjskolen i Aarhus samt UTS i Sydney. · Tidligere journalist på Berlingske samt redaktør for Fri.dk.

STINNE ANDREASENS ANBEFALINGER TIL DIGITALE FORTÆLLINGER TIL BØRN OG UNGE: · Ville du vælge et barn med Downs syndrom til eller fra? · En fars brev til den datter, der aldrig skulle have været født · Teenageliv: Julie er online hele dagen lang · Her er de 10 bedste danske malerier nogensinde · Bibelen fra begyndelsen til enden på 36 minutter · Gør oprør! En slagsang til blomsterbørns børnebørn · Jeg vil gerne prøve at måle mig selv i andet end kalorier · Verden set gennem Murakamis øjne

Digitale fortællinger åbner og forstørrer vores sanser – og får os til bedre at forstå og huske det, vi læser. Det ved de to journalister Stinne Andreasen og Kim Schou, som for små ti år siden slog døren ind til et nyt fortælleformat, der integrerer tekst, billeder, lyd, grafik og levende billeder. Og som rykkede grænserne for, hvordan historier kan fortælles.

TEKST HANNE KORVIG

30 Alinea · Vi læser #8

Syriens fordrevne blev en af avisens mest læste artikler. Og Stinne Andreasen og Kim Schou har siden udviklet hundredvis af digitale fortællinger og vundet flere danske og internationale priser.

KIM SCHOUS ANBEFALINGER TIL DIGITALE FORTÆLLINGER FOR BØRN OG UNGE:

Historien bestemmer alt I dag er Kim Schou rykket videre til Danmarks Radio som redaktør for digitale fortællinger, hvor alle fortælletricks tages i brug; fra video og lyd til interaktive grafikker og fotos. Og som stor animationsfan og tidligere tegneserieredaktør nyder Kim Schou at trække fortællingerne i en audiovisuel retning. For de to tidligere kolleger gælder den altoverskyggende regel dog stadig: ”Historien bestemmer alt. Det er den, der afgør, om den overhovedet skal fortælles – og hvis: i hvilken form,” siger Kim Schou. Eller sagt med andre ord: ”Hvis historien stinker, er alle dine imponerende design- og kode-kræfter spildte.” Det sidste er fra Kim Schou og Stinne Andreasens Ti bud for digitale longreads, som er blevet skriften på væggen for journalistiske, digitale fortællinger. ”Hvornår stinker en historie set med digitale øjne?” ”En digital historie stinker, hvis den ikke har et indhold, som kan overraske, ikke har dybde, så man kan gå på opdagelse i den, eller ikke har et visuelt potentiale,” siger Kim Schou. ”Mangler det, så skal historien bare fortælles som ren tekst – og det gælder både fakta- og følelsesbårne historier.”

FOTO MARTIN STAMPE

Det var imod alle odds, at borgerkrigen i Syrien blev Stinne Andreasen og Kim Schous digitale gennembrud på avisen Kristeligt Dagblad. Stinne Andreasen var nyansat redaktør. Kim Schou digital journalist. Som hos andre dagblade skrev de den ene nyhedshistorie efter den anden om krigen, der tog til i styrke, og som inden længe ville sende millioner af syrere på flugt. Alle vidste, at de massive flygtningestrømme ville få katastrofale følger, men ingen lod til at tage notits af det. Heller ikke Kristeligt Dagblads læsere. De to journalister var frustrerede. ”Vi stod virkelig i et dilemma,” fortæller Stinne Andreasen. ”Altså, skulle vi blive ved med at skrive om den her krig, når ingen gad læse om den?” Samtidig med at Stinne Andreasen og Kim Schous frustration voksede, stod de på sidelinjen og så på, hvordan blandt andre New York Times og den norske netavis Verdens Gang havde stor succes med deres fængende, digitale fortællinger. Om krigen i Syrien, men også om andre emner. Historier, der var så flot fortalt, at de to danske journalister var blæst bagover. Kunne de gøre deres udenlandske kolleger kunsten efter uden erfaring med den digitale fortællings virkemidler? Stinne Andreasen og Kim Schou besluttede sig for at prøve, og inden længe publicerede de sammen deres første digitale longread, hvor de havde fjernet alle reklamer og links, lagt billeder på i et revolutionerende bredformat, der fyldte hele skærmen ud, og tilføjet en video, et landkort og en graf.

KIM SCHOU, REDAKTØR FOR DIGITALE FORTÆLLINGER PÅ DR.DK. · Tidligere ansat på Egmont Serieforlaget og på Kristeligt Dagblad fra 2009-2018. · Kandidat i Film- og medievidenskab.

NORSKE LONGREADS: · Fem fot under Om en lavineulykke i Norge, hvor 23-årige Adina bliver begravet i sneen. Bergens Tidende. · Tindersvindleren Om en mand, der charmerer unge kvinder og snyder dem for hundredtusindvis af kroner. Af norske VG.

· Maja Lunas hemmeligheder og død på Instagram: Det hemmelige netværk for Danmarks skrøbeligste unge piger. · Emma Damgaard er afhængig af Snapchat: Nu skal hun på afvænning i en skov. · Børnene på Sjælsmark: Skal vi bo her altid? · Danskeren der forandrede verdenskortet. En animeret fortælling om marineofficeren Vitus Berings dramatiske rejse. · Niklas’ sidste chance. Om Niklas, der er narkoman og bor hos sine bedsteforældre. Tager han stoffer, ryger han ud. · Derfor er det så svært for dig at finde et sted at bo i København. · Klimaet lige nu: Kloden bliver varmere, havene stiger, isen smelter.

DIGITALE FORTÆLLINGER FANGER 31

Stinne Andreasen er enig: ”Hvis der ikke er en stærk fortælling, så afviser jeg den blankt som et digitalt longread.” En stærk fortælling er særlig vigtig, når det gælder menneskelige historier, som er populære,” fortæller hun og uddyber med et smil: ”På Kristeligt Dagblad skriver vi jo ret meget om død. Om dødshjælp, sygdom, folk, der mister en ægtefælle, drabssager. Det er dramatiske skæbnefortællinger, hvor der skal ske en udvikling, og hvor der skal være en spændingskurve. Ender han med at dø? Vælger hun en abort?” Hvorfor er de historier så populære? ”Fordi de handler om os selv og om grundfølelser, vi alle sammen bærer rundt på og møder i vores liv. Jalousi, sorg, ensomhed. Vi kommer til at holde af og holde med de personer, vi møder i historien. Vi er spændte på, om de klarer den,” siger Stinne Andreasen.

Vi gjorde os umage med at fortælle den sobert og uden at gå for meget i detaljer. Vi brugte enkle billeder, enkel grafik og satte pigernes chatsamtaler ind i fortællingen,” siger Kim Schou. Ikke alle digitale fortællinger skal vække store følelser. Nogle skal også ’bare’ orientere læserne om verdens tilstand og give os ny og overraskende viden og vinkling på tingene, mener de to journalister. Som når Stinne Andreasen og hendes team laver top ti lister over bedste danske digte, film eller romaner i fx dagbogsform. Eller når Kim Schou fortæller om Klimaet lige nu med livetal på CO2-udledning og skovrydninger. Ligegyldigt om det er fakta eller følelser, der er i fokus, så er der grund til at heppe på digitale fortællinger. For som Stinne Andreasen slår fast: ”Digitale fortællinger er bare en større oplevelse end almindelige artikler. Man husker simpelthen historierne bedre, fordi man har fået en ny, anderledes og ofte interaktiv oplevelse.”

" Et digitalt longread er en dybdegående historie på nettet, der integrerer tekst, billede, lyd, grafik og video.

Digitale fortællinger giver større oplevelser Er historien stærk nok og egner sig til at blive fortalt digitalt, er det næste skridt at undgå at ’overpynte juletræet’. Devisen er, at hvis en video, en grafik, en animation, et foto af et brev, en GIF, en sms-korrespondance eller et lydklip ikke giver noget ekstra til historien, så skal det ikke med. ”Et godt eksempel på en fortælling, hvor form og indhold spiller perfekt sammen, er historien Maja Lunas hemmeligheder og død på Instagram om et hemmeligt netværk for skrøbelige piger, der skader sig selv, og hvor nogle af dem ender med at begå selvmord.

32 Alinea · Vi Læser #8

Formidling på de unges præmisser Det digitale fortælleunivers lyder som noget, der i den grad kan appellere til de erfarne digitale børn og unge. Hvor meget tænker I den unge målgruppe ind i jeres historiefortælling? ”Overordnet er Kristeligt Dagblads målgruppe de ældre, men vi har også mange skoleelever, som bruger vores baggrundsartikler, der omhandler etik, religion og filosofi,” siger Stinne Andreasen og tilføjer: ”Derudover så eksperi-

FOTO MARTIN STAMPE

" Digitale fortællinger er bare en større oplevelse end almindelige artikler.

Stinne Andreasen og Kim Schou har udviklet hundredvis af digitale fortællinger og vundet flere danske og internationale priser.

menterer vi også med skoleformidling. Vi har fx lavet Bibelen fra begyndelsen til enden på 36 minutter, hvor vi fortæller om Bibelens vigtigste begivenheder i en kronologisk tidslinje med små ikoner, der bevæger sig i samspil med små tekststykker.” Populære top ti-lister er også toprelevante i skoleregi, understreger Stinne Andreasen. Og flere longreads handler netop om unge med problematikker som fx anoreksi og online afhængighed. På Kim Schous redaktion hos DR har de også fokus på de unge. ”Vi ved, at noget af det, den helt unge målgruppe søger, er det, vi kalder ’nu-heder’. De gider nemlig ikke læse ’Ny rapport siger, at … ’. De unge vil hellere have historien bag nyheden, en historie med perspektiv. Og man må meget gerne fortælle det nørdet og gå i dybden. Man skal bestemt ikke være overfladisk til børn og unge,” siger Kim Schou.

Digital litteratur på den lange bane? Stinne Andreasen og Kim Schou er journalister. Men de bruger ofte dramaturgisk opbygning og værktøjer fra filmens og litteraturens verden. Om vi omvendt kommer til at se de digitale virkemidler gribe ind i litteraturens verden, vil de to journalister gerne tro på, men de har deres tvivl. ”Lige siden cd-rommen har der været spændende forsøg på at bruge digitale virkemidler i litteratur, men jeg har endnu ikke set noget slå rigtigt igennem. Men måske kommer vi til at se det i e-bøger? siger Kim Schou. Stinne Andreasen tror også på, at særligt e-bøger kommer til at bruge grafik, video og links i fremtiden. Og så fremhæver hun ’Choose your own adventure’. ”Det er en genre, hvor læseren selv afgør slutningen på historien. Man skal træffe en række valg gennem teksten, og alt efter hvad man vælger, ender historien på en bestemt måde,” fortæller Stinne Andreasen. ”Formatet er oplagt til unge, der i dag er vant til, at man kan interagere med historier via fx computerspil,” siger Stinne Andreasen. Der er ingen tvivl: Digitale fortællinger åbner op for en verden af nye muligheder. ●

" Vi ved, at noget af det, den helt unge målgruppe søger, er det, vi kalder ’nu-heder’. De gider nemlig ikke læse ’Ny rapport siger, at … ’. De unge vil hellere have historien bag nyheden, en historie med perspektiv. Og man må meget gerne fortælle det nørdet og gå i dybden.

DIGITALE FORTÆLLINGER FANGER 33

Ny genre udfordrer lydbogen

Med afsæt i romanen Noget om Vitus flytter forfatter Sigurd Hartkorn Plaetner bogens historie ud i et sommerhus, hvor han udstyret med en lydoptager går lange ture med sin barndomsven, der er skuespiller. Sammen taler de om, hvad der egentlig skete, dengang vennen mødte Emma og fik vendt op og ned på tilværelsen.

Med podcasten Noget om Emma forvandler forfatter Sigurd Hartkorn Plaetner sin debutroman til et hidtil uhørt lydunivers. For han vil gerne gøre litteratur mere aktuel og mener, at den traditionelle lydbog er for gammeldags til unge, der vil have historier opdelt i afsnit med stærke spændingskurver og hurtig payoff.

TEKST ANETTE HAUGAARD

34 Alinea · Vi læser #8

En kunstnerisk øvelse Sigurd Hartkorn Plaetners debutroman blev til at begynde med indtalt som lydbog, men han syntes ikke rigtig, det fungerede. Han ville noget andet. Det tog dog flere måneders frustrerende eksperimenter at finde den helt rigtige måde at gøre det på. ”Traditionelle lydbøger er oplæsning af det skrevne sprog, som slet ikke forholder sig til, at en auditiv oplevelse er en anden genre. På film skiftes skuespillere jo heller ikke til bare at læse op af bogen. Fortællingen fortolkes til et filmisk formsprog, og på samme måde har det været en kunstnerisk øvelse at oversætte skriften til talte ord.” Sigurd Hartkorn Plaetner lagde sig tidligt fast på en dokumentarisk tilgang til podcasten, fordi det matcher bogens indhold. Han forsøgte så at overføre handlingen 1:1 ved at interviewe sin skuespillerven, som om han var bogens hoved-karakter Vitus, men det blev ”for retningsløst og bla-bla-agtigt”. Dernæst omformede han handlingen til noget, han selv kunne have fortalt andre, hvis begivenhederne var sket for ham, men det virkede stadig unaturligt med et manuskript. Vendepunktet kom, da Sigurd Hartkorn Plaetner lavede nogle få, enkle rammer og lod skuespilleren fylde dem ud selv.

NOGET OM EMMA Podcasten handler om den unge Vitus, der har følelsesmæssige ar efter sin mors selvmord, og som ikke kan overskue ansvaret, da han pludselig skal have et barn med en ung kvinde, han ikke er forelsket i. Vitus forlader forholdet og møder Emma til en fest, men han holder sit kommende faderskab hemmeligt. Efterhånden opdager han, at Emma også gemmer på en hemmelighed, og da den senere bliver afsløret, opstår der en afstand imellem de to kærester, som først forsvinder, da Vitus og hans far får talt om, hvad der egentlig skete før moderens selvmord.

FOTO LASSE KOFOD

Cirka 130.000 afspilninger vidner om, at forfatter Sigurd Hartkorn Plaetner med sin podcast Noget om Emma har udviklet en helt ny måde at fortælle lydhistorier på. Med afsæt i personer og plot fra sin debutroman, Noget om Vitus, flytter Sigurd Hartkorn Plaetner bogens historie ud i et sommerhus, hvor han udstyret med en lydoptager går lange ture med sin barndomsven, der er skuespiller. Sammen taler de om, hvad der egentlig skete, dengang vennen mødte Emma og fik vendt op og ned på tilværelsen. Og selvom samtalen undervejs ledsages af klip med blandt andet gregoriansk korsang, lyden af en telefonsvarer og et oplæst brev, føles det, som om man går sammen med to venner og lytter til virkeligheden frem for til en iscenesat fortælling. ”Jeg har forsøgt at oversætte autenticiteten i min roman til en lydbåret oplevelse med nye virkemidler, for kontrakten med en lytter er markant anderledes end med en læser. Når man åbner en bog, kan man godt acceptere, at der går 65 sider, før historien rigtig kommer i gang, og at der er længere passager med beskrivelser af noget trivielt. Som lytter – og især som ung lytter – vil man have payoff inden for 30 sekunder,” siger Sigurd Hartkorn Plaetner.

FORLØB

FOTO BÜRO JANTZEN

→ Podcasten, der er baseret på romanen Noget om Vitus, kan hentes gratis på nogetomemma.dk eller i iTunes ved at søge på Noget om Emma. → Den er lavet af Sigurd Hartkorn Plaetner og blevet til i samarbejde med kulturlaboratoriet Prxjects by Mercedes-Benz. Hovedpersonen i podcasten er forfatteren Adam Ild Rohweder. → Noget om Emma kommer også som tvserie på DR i midten af oktober 2020.

”Jeg sagde: Nu vil jeg gerne have en scene om det her, jeg spørger dig til de og de ting, du skal starte med at fortælle præcis det her og slutte scenen med en åbning, der kan fungere som cliffhanger. Det kunne fungere, fordi skuespilleren er min barndomsven, så vi har en god relation, der gjorde det nemt med et setup, hvor han fortæller historien til mig som sig selv i noget, der opleves som en afslappet og naturlig samtale.”

Sigurd Hartkorn Plaetner, født 1989, er en alsidig historiefortæller, der både bevæger sig i fiktion og nonfiktion, på skrift, lyd og i levende billeder.

Brug podcasten Noget om Emma i din undervisning

Med appel til generation Netflix Da grebet om produktionen først var på plads, optog de hele podcasten på fire intense dage og brugte sommerhusets omgivelser bevidst. ”Vi gik ud i regnvejr for at optage sjove og muntre scener og på stranden i høj sol for at tale om det mest triste, fordi det skaber en subtil spænding. Man kan også høre, når der er fugle, bål, eller når vi er i et forladt drivhus.” Sigurd Hartkorn Plaetner har med Noget om Emma været inspireret af serie-formatet, som vi kender det fra tv og streamingtjenesterne. På samme måde som vi ser det i dem, så er fortællingen bygget op omkring berettermodellen, som netop spiller på en velovervejet spændingskurve. Sigurd Hartkorn Plaetner mener, at det var et spændende ben-spænd. ”Jeg vil gerne gøre litteratur mere aktuel, og Noget om Emma er derfor en podcast og ikke længere en roman. Den består af fem dele på mellem 15 og 30 minutter, der hver rummer en stærk ’suspense’. Unge – mig selv inklusive – har et utroligt lille opmærksomhedsvindue, og mit eksperiment bestod i at sætte en relativ dyb historie, om hvordan liv og død nogle gange går hånd i hånd, ind i en ramme, der passede til det opmærksomhedsvindue.” Et særligt virkemiddel i Noget om Emma er også, at Sigurd Hartkorn Plaetner selv medvirker. Både som lyttende ven, og som den, der læser sin vens brev til Emma op. 36 Alinea · Vi læser #8

”Brevet er konstrueret som en motor, der driver handlingen frem, for man kan ikke på samme måde som i en bog tage afstikkere til lange sidehistorier, for så falder lytteren nemt fra.”

En gryende tendens Sigurd Hartkorn Plaetner er langt fra færdig med at eksperimentere med sit auditive udtryk. Hans seneste bog, Munken fra Nordhavn, er udgivet både som bog og podcast. Han er desuden lige nu i gang med at samle lyde til en ny fakta-udgivelse, og han er netop blevet ansat af forlaget Peoples’ Press til at arbejde med deres bøger og forfattere. ”Der er ingen tvivl om, at mange for øjeblikket er nysgerrige efter at finde nye formsprog og veje til litterære oplevelser. Jeg har ikke opfundet den dybe tallerken, men jeg kombinerer eksisterende ting på nye måder, som tilsyneladende får et nyt publikum i tale.” Han ser selv podcasten Noget om Emma som et oplagt undervisningsmateriale. ”Jeg får mails og beskeder på Facebook fra elever, der har fået den som opgave. Man kan for eksempel tale om historiens virkemidler, og i gymnasiet kan man lave komparative analyser af papirbogen over for podcasten.” ◗

Podcasten Noget om Emma er en fortælling, som adskiller sig fra en tekst eller et billede. Ofte er litteraturen en fiktionalisering af virkeligheden, men Noget om Emma gør det modsatte: Den fortæller dokumentarisk ud fra en fiktiv historie. Noget om Emma er baseret på Sigurd Hartkorn Plaetners roman Noget om Vitus og er en samtale mellem to gode venner om et kompliceret kærlighedsforhold, om døden, ansvar og at være et ungt menneske. Med lyd i ørerne bliver det en fortrolig og intim oplevelse, hvor billederne bliver skabt hos lytteren, og hvor oplevelsen forstærkes af både musik og et fint lydbillede. Noget om Emma er et forsøg på at give et nyt bud på, hvordan en lydbog kan være. Om det forklarer Sigurd Hartkorn: "Jeg har det svært med lydbøger, fordi det talte sprog er så anderledes end det skrevne – det kommer let til at virke opstyltet,

distanceret og alt andet end ærligt, når man læser op af en bog. Jeg ville derfor forsøge at oversætte tekstens umiddelbarhed til en ærlig fortællerstemme og valgte at afprøve interviewformatet mellem to venner. Derudover ville jeg prøve at tilpasse det nutiden ved at afsnitsopdele historien og gøre den tilgængelig på podcast-platforme, så vejen til ’lydbogen’ pludselig blev meget kortere. Om det er bedre, ved jeg ikke, men det er i hvert fald et andet bud på, hvordan man kan gøre det.” Noget om Emma er for de ældste i udskolingen. Her får du en vejledning til, hvordan du bruger den i danskundervisningen. Du finder alle afsnit frit tilgængelige her: nogetomemma.dk

Forløbet er lavet Mikkel Aslak Koudal Andersen, lærer på Marienhoffskolen og pædagogisk konsulent for IT og medier ved VIA Center for Undervisningsmidler i Aarhus. → Twitter: @MikkelAslak → Instagram: @SkoleTech Mikkel Aslak Koudal Andersen er på vej med en bog om podcast i skolen. Bogen udkommer i starten af 2021 og udgives af Akademisk Forlag.

FORLØB: NOGET OM EMMA 37

FORLØB Her er forslag til spørgsmål, som eleverne kan komme ind på i deres analyse:

LYT TIL NOGET OM EMMA En podcast giver nye muligheder i undervisningen. Noget om Emma er i fem afsnit, og det kan du som underviser benytte dig af ved at variere måden, eleverne lytter på. Her får du mine forslag til, hvordan I griber det an:

AFSNIT 1 Gå en tur – oplevelseslytning

AFSNIT 4 & 5 Lektielytning

Lad eleverne lytte uden særligt fokus. De skal bare lytte. Det kan fx være ved at lade eleverne finde en rute, som tager ca. 15 min. Så kan de med telefon og hovedtelefoner gå en tur, imens de lytter. Tilbage i klassen samler I op på, hvad afsnittet handler om.

Lad eleverne selv bestemme, hvordan de lytter til de to sidste afsnit. Foreslå dem at lytte på cyklen til og fra skole, på løbeturen, alene på værelset eller måske nogle stykker sammen.

Dyk ned i fortællingen AFSNIT 2 Lyttebiograf Lav klassen, PLC eller et andet passende rum om til en lyttebiograf. Dæmpet belysning, stearinlys (kunstige), puder, lyskæder, og hvad I ellers kan finde på. Spil afsnittet højt for eleverne.

AFSNIT 3 Fælles noter Her er I i klassen og arbejder i dybden med opbygning og virkemidler. Brug gerne et ensartet noteark til alle elever, og skriv selv på tavlen undervejs. Så kan alle være med, når der skal analyseres lyd for måske første gang. Et noteark kunne se sådan her ud – se illustration ↓ Her er der fokus på opbygning og virkemidler, og du kan introducere begreber som clean-sound, reallyd og lydeffekter. Dette arbejde er ikke mindst vigtigt, når eleverne selv skal producere.

Her starter det mere klassiske analysearbejde, som vi også kender fra fx novelle- og kortfilmsanalyse. Dog med det aspekt, at eleverne hele tiden også skal forholde sig til formatet og lydsiden. Her kommer notatarket ind i billedet, hvor virkemidlerne skal tages med i betragtningen. Der skal naturligvis samles op på fortællingen, så alle får styr på handlingsforløbet. Med fokus på mundtlighed kunne det gøres, ved at eleverne i små grupper sammen genfortæller historien med alle de detaljer, de kan huske. Saml op i klassen, hvor alle delene stykkes sammen, evt. med dig ved tavlen. Her kan jeres analyse og fortolkning af motiver og tema foldes ud i mere klassisk forstand. Der er masser at tage fat på: Vitus’ dannelsesrejse, døden, at tage ansvar for sit liv og meget mere.

Et noteark kunne se sådan her ud ↓

TITEL PÅ PODCAST:

→ Hvordan bruges musikken, og hvad gør den ved din oplevelse? Lærernote Der er klassisk korsang, som bruges i forskellige sekvenser. Altid i introen efter lidt snak og indimellem undervejs, når der er et skifte eller overgang fra fx fortæller til samtale.

→ Der er forskellige typer clean-sounds og reallyde med i podcasten. Hvilke forskellige miljøer bevæger de to venner sig i? Hvad gør det for din oplevelse, at det ikke er optaget i et lydtæt studie? Lærernote Der optages både ved strand, i regnvejr, i et drivhus og i en skov (eller er det lagt på som lydeffekter?). Det er med til at skabe billeder hos lytteren og gøre oplevelsen mere intim og virkelighedsnær, så man i højere grad kommer med på rejsen.

→ Fortællingen Noget om Emma er fiktiv, men i podcasten formår forfatteren at gøre den meget virkelighedsnær. Hvilke elementer bruger forfatteren for at frembringe følelsen af, at det er en virkelig historie? Lærernote Der er meget ”uvedkommende” snak om fx at kaste sten i vandet, tisse på et æbletræ m.m. Derudover er der det fiktive forhold mellem den ægte Sigurd Hartkorn Plaetner og den fiktive Vitus.

Forståelse gennem egen produktion Den dybe indsigt i lydfortællingens muligheder opnås ved selv at lave en podcast – eller i hvert fald noget, der ligner en podcast. Ikke mindst er det en fantastisk mulighed for at arbejde konkret med elevernes mundtlighed. Tag udgangspunkt i personlig beretning som genre. Det kan de fleste forholde sig til. Her er tre forskellige forslag:

Tid Virkemidler Virkning

1 Lav din egen personlige beretning om en oplevelse, du har haft. 2 Gå sammen to og to, og byg podcasten op som Noget om Emma. Fortæl enten om en fælles oplevelse, I har haft, eller interview hinanden om en oplevelse. 3 Vælg en historie, du kender godt, og lav samme trick, som Sigurd Hartkorn Plaetner gør i Noget og Emma. Du tager en karakter ud af en historie og optager en samtale med karakteren. Det kunne fx være en samtale mellem Malthe fra 8. klasse og Jægeren fra Snehvide. Få det til at virke så autentisk som muligt. 38 Alinea · Vi læser #8

Når I har besluttet jer for, hvad jeres podcast skal handle om, skal I forberede optagelsen. Det gør I ved at skrive et manuskript i stikordsform. Her kan eleverne være hjulpet godt på vej af en simpel struktur for selve processen og nogle få fokusområder. → Byg podcasten op i tre faser: 1 Intro med jingle, velkomst og kort forvent ningsafstemning. 2 Fortællingen/samtalen. 3 Outro med opsamling, evt. ”Hvad kan man lære?” og afsked. → Skriv noter/manuskript i talesprog. → Accepter små fejl, og dyrk den afslappede stemning i fortællingen. → Planlæg evt. fortællingen, så der kan fortælles i forskellige scenarier ligesom i Noget om Emma. Det kunne fx være, at en del af fortællingen optages på stedet, hvor det skete – eller man kan med lydeffekter få det til at lyde, som om der optages et specifikt sted.

Teknik Hvis det er første gang, eleverne skal redigere lyd, er det en god idé at starte med nogle små øvelser, hvor der leges med at sætte forskellige lyde sammen. Hvilket program, man skal vælge, kommer både an på ambitionsniveau, og hvad der er til rådighed i klassen. Her får I hjælp til at vælge det rette redigeringsværktøj. Det mest brugte program i skolesammenhæng er WeVideo gennem SkoleTube. Det har flere fordele; du kan bl.a. finde tekniske vejledninger til hele produktionsprocessen på skoletubeguide.dk. En god tommelfingerregel er, at der skal bruges mikrofoner til optagelser. Har skolen ikke nogen til rådighed, kan man bruge de mikrofoner, de fleste elever har i deres høretelefoner.

Udgivelse Når eleverne skal aflevere og evt. udgive, kan det gøres på flere niveauer, alt efter hvor stort et publikum I går efter. Skolen kan vælge at gøre som Marienhoffskolen og oprette en konto hos en udbyder, som fx Anchor. På den måde kan det blive en rigtig podcast. Mange vil gerne have styr på, hvem som lytter. Her kan I lave jeres egen lille udgivelse med fx Padlet, som der findes vejledning til på skoletubeguide.dk. Rigtig god fornøjelse med podcast-arbejdet.

FORLØB: NOGET OM EMMA 39

FORLØB MODEL AF Mikkel Aslak Koudal Andersen

WeVideo

Soundation

Simpelt

Flere muligheder

Skal det være så simpelt som muligt, eller med flere lydtekniske muligheder?

GarageBand/ Audacity

Nej

Audacity

Nej

Har eleverne adgang til SkoleTube?

Har eleverne adgang til SkoleTube? MacBook

↑ HVILKEN TYPE DEVICE HAR ELEVERNE TIL RÅDIGHED? ↓

Chromebook

Har eleverne adgang til SkoleTube?

Nej

AudioStudio (Chrome Extension)

Eleverne har forskellige devices, hvilket betyder, at de skal vælge forskellige veje i dette diagram. Held og lykke.

Skal det være så simpelt som muligt, eller med flere lydtekniske muligheder? Simpelt

WeVideo

ILLUSTRATIONER NOGET OM EMMA

40 Alinea · Vi Læser #8

BYOD

iPad

Skal det være så simpelt som muligt, eller med flere lydtekniske muligheder?

Flere muligheder

GarageBand

Simpelt

iMovie

Flere muligheder

Soundation

FORLØB: NOGET OM EMMA 41

Hitman – nu også som værkforløb EN HÆBLÆSENDE HISTORIE: Vidste du, at bog 1 i den populære og prisvindende serie Hitman, nu også findes som værkforløb i Alineas danskportal? Eleverne skal læse første bog i historien om Andreas, der kommer i sit livs dilemma, da han får en noget anderledes konfirmationsgave af sine forældre. Undervejs skal eleverne diskutere moralske dilemmaer.

– til både dig og dine elever

→ Forløbet er målrettet udskolingen og varer ca. 15 lektioner. Kræver abonnement til Alineas danskportal.

Højt begavede elever i klassen? PODCAST: Har du også dygtige elever i din klasse? Og kunne du bruge nogle råd til, hvordan du stimulerer deres udvikling og trivsel? Lyt til forsker Kirsten Baltzers podcast Med højt begavede elever i klassen, som fortæller om kendetegnene ved de højt begavede elever og giver råd til, hvordan man skaber skoletrivsel for dem – uden at flytte opmærksomhed væk fra klassen som helhed. → Videnomlaesning.dk

På Bornholm må man græde overalt

Fut i fejemøget

Podcast for børn

UNGDOMSBOG: Nu kan dine store elever arbejde med kortromanen På Bornholm må man græde overalt. Forløbet har fokus på analyse og kortroman-genren, og eleverne skal diskutere emner som tab, sorg og venskab.

Børn skal have gode litteraturoplevelser, og det får de uden tvivl med Cato Thau-Jensens Farfar Flottenhejmer sætter fut i fejemøget, som nu ligger som værkforløb i Alineas danskportal. Læs den gribende og humoristiske historie højt for dine elever, og nyd de skønne illustrationer sammen. Bogen handler om pigen Vigga og hendes farfar, der mødes i barnlig glæde over små ting, mens Viggas mor og far har travlt på deres danseskole. Der følger masser af gode opgaver og øvelser med. Og det anbefales, at I har et sæt af den fysiske bog til rådighed i klassen.

LYT OG LÆR: Der kommer flere og flere podcast til børn. Nogle af dem finder du hos Talk Town, hvor børnene fx kan lytte til Sebastian Klein, der fortæller om de sejeste dyr, eller hvad med Jorden kalder Radionauterne – en podcast, der fortæller om klimaforandringer i børnehøjde.

Og så bliver de kloge på forfatteren Martha Flyvholm Tode, der har boet på Nørrebrogade det meste af sin barndom og kun var 23 år, da hun udgav bogen. → Forløbet er målrettet 8. og 9. klasse og varer ca. 13 lektioner. Kræver abonnement til Alineas danskportal.

→ Forløbet, der er gratis hele skoleåret, er til 2.-3. klasse og varer ca. 15 lektioner. Find den i Alineas danskportal.

→ talk-town.dk

Harry Pottcast MAGISK OG MEDRIVENDE: Denne podcast er for dem, der bevæger sig hjemmevant rundt i Diagonalstræde og Hogsmeade og har mod på sammen med de to unge værter Nanna og Amalie at dykke ned i de mange karakterer og det Harry Potterske univers. Har du elever i klassen, som er vaskeægte Harry Potter-fans, så er denne podcast nærmest pensum.

Stemmer fra skolen – en podcast om livet i folkeskolen Har du lyst til at høre forskellige stemmer fortælle om livet i folkeskolen, så er podcasten Stemmer fra skolen et godt bud. Her kan du fx høre om alt fra ny forskning, skældud og pædagogiske redskaber, til hvordan du får en god start som nyudklækket lærer. → stemmerfraskolen.podbean.com

→ Fri adgang med Unilogin. harrypottcast.podbean.com 42 Alinea · Vi læser #8

LÆSE OG LYTTENYHEDER 43

Altid masser af lydrette bøger til elevernes allerførste læsning Med gode historier og fine, farverige illustrationer, der sikrer en god læseoplevelse LÆS LYDRET Læs Lydret er Alineas serie til de mange begynderlæsere, der har brug for lydrette bøger og en rigtig god læseoplevelse.

Alineas frilæsnings- bøger

Bøgerne er opdelt i fire trin, så du altid finder en bog, der passer til elevens læseniveau. GRØN: Trin 0 indeholder kun lydrette ord og enstavelsesord på 1-2 bogtaver. BLÅ: Trin 1 indeholder kun lydrette ord og enstavelsesord på 1-3 bogstaver. RØD: Trin 2 indeholder kun lydrette ord med 1-2 stavelser og 1-5 bogstaver. SORT: Trin 3 indeholder kun lydrette ord med 1-3 stavelser og 1-6 bogstaver. → Download opgaver på læslydret.alinea.dk

Kæmpe udvalg og god kvalitet

No er rå ISBN 9788723542168 No på is ISBN 9788723546944

Fascinerende, farlige og forførende fortællinger Om alt fra popstjerner og fodboldhelte til brudte venskaber, drømme og drengestreger. Vi har et væld af spændende titler, der støtter børnenes læseudvikling, deres læseglæde og giver dem masser af gode læseoplevelser. Og der er noget for elever på alle klassetrin. Med vores mange serier tilbyder vi både lydrette bøger, fagbøger og skønlitterære bøger. Gå på opdagelse på de næste sider, hvor vi har håndplukket de mest spændende nyheder.

→ Find det hele på alinea.dk

No så et fæ ISBN 9788723542151

GRØN LÆS LYDRET TRIN 0 indeholder kun lydrette ord og enstavelsesord på 1-2 bogtaver.

Gy i tv ISBN 9788723542021 Gy på wc ISBN 9788723542144

44 Alinea · Vi Læser #8

En, to … is! ISBN 9788723549150 Gy i en kø ISBN 9788723546913

LETLÆSNINGSBØGER LÆS LYDRET 45

BLÅ LÆS LYDRET

RØD LÆS LYDRET

TRIN 1 indeholder kun lydrette ord og enstavelsesord på 1-3 bogstaver

TRIN 2 indeholder kun lydrette ord med 1-2 stavelser og 1-5 bogstaver

Dy er væk i sit tv ISBN 9788723546920

Saga får en butik ISBN 9788723542915

Kis er væk ISBN 9788723543431

Saga får en guppy ISBN 9788723542922

Sam, pas på ISBN 9788723548115

Saga må sys ISBN 9788723546968

Dy får en BMX ISBN 9788723542663 Dy ser en kær lus ISBN 9788723542670

Odin får en lama ISBN 9788723542946 Lav en film, Odin ISBN 9788723546975 Odin ser en dæmon ISBN 9788723542939

SORT LÆS LYDRET TRIN 3 indeholder kun lydrette ord med 1-3 stavelser og 1-6 bogstaver.

Mo har en GPS ISBN 9788723542649 Mo får en bas ISBN 9788723542656 Mo i et reb ISBN 9788723548757 Mo må med 1-1-2 ISBN 9788723546951

Romeo er blæst væk ISBN 9788723544414 Romeo til MGP ISBN 9788723544407 Romeo til rodeo ISBN 9788723548719

Asta er firs år ISBN 9788723545343 Asta ser en syl – hyl! ISBN 9788723548733 Asta får et stort dyr ISBN 9788723545350

46 Alinea · Vi læser #8

LETLÆSNINGSBØGER LÆS LYDRET 47

FC KVIK Ny fodboldserie fra Alinea Af Nils Finderup & Christian Guldager

BERSÆRK

FC Kvik-serien er en skøn serie i fem bind, der vil fange enhver – pige som dreng på mellemtrinnet – der elsker fodbold. Serien sætter fokus på venskab, konkurrencegen og konflikter, sammenhold og samarbejde. Og med en god portion humor oveni. I kan hente gratis læseforståelsesopgaver til hver bog i FC Kvik-serien, download på læseklub.alinea.dk.

Ny stærk serie af Josefine Ottesen

BØGER I SERIEN: FC Kvik 1 - sjov eller alvor? Noah og Emil er bedste venner og stjernerne på FC Kviks hold i Ligaen. Fodbold fylder alt i deres liv, både i klubben, i skolen og i fritiden. Men det er hårdt at spille på et højt plan, hvor en drøm om landsholdet slet ikke er umuligt. → ISBN: 9788723543226

FC Kvik 2 - Venner eller fjender? Noah og Emil er bedste venner og spiller fodbold i FC Kvik. Men Noah har droppet liga-holdet og træneren Gorm for at spille på klubbens nye hold. Her kan man nemlig nøjes med at spille for sjov. Emil gør alt for at få Noah tilbage, så de begge kan komme på landsholdet. Da deres to hold mødes i en kamp, står der meget på spil. Ikke mindst, fordi Emil skal dække Noah! → ISBN: 9788723546012

FC Kvik 3 - Turen til Barcelona De to venner Emil og Noah er klar til den nye sæson i FC Kvik, hvor de stadig spiller på hvert sit hold. Emil er udtaget til landsholdet, mens Noah fortsat må vente, så længe han ikke vil spille på klubbens liga-hold. De savner at spille sammen, men en dag får de en uventet chance ved et stævne i Barcelona. → ISBN: 9788723548528

ELSKER DINE ELEVER OGSÅ DRAGEHERREN? SÅ ER DER GODT NYT. Josefine Ottesen har nemlig skrevet den splinternye letlæst serie Bersærk om den seje pige Tora. Gennem seks bind følger vi Toras eventyr og kampen for at skabe retfærdighed og klarhed over sit liv. Bersærk er levende illustreret af dygtige Angelica Inigo. Serien er rigtig god til de letøvede læsere i indskolingen og på mellemtrinnet – for hvem elsker ikke en god serie med spænding og flotte illustrationer? Glæd jer!

→ Bersærk er del af Alineas Blå Læseklub, der er til de letøvede læsere i indskolingen og på mellemtrinnet. Teksterne er læsepædagogisk bearbejdet og har lixtal på 11 og 12. → I kan hente gratis læseforståelsesopgaver til bøgerne på læseklub.alinea.dk

FC Kvik 4 - En ny chance Det går hver sin vej for Noah og Emil i FC Kvik. Emils hold i Ligaen taber og taber, mens Noahs hold vinder det hele i Mesterrækken. De to venner får en ny chance for at spille sammen i Skolepokalen og griber den. Snart er de kun én kamp fra at komme i finalen i Parken. Kan de gå hele vejen? → ISBN: 9788723548535

FC Kvik 5 - Retur til Ligaen FC Kviks hold i Ligaen ligger helt i bunden. Emil kan ikke score, og den første træning med U13- landsholdet går heller ikke så godt. Noah bliver til gengæld opdaget af landsholdets træner, der gerne vil have ham til at spille i Ligaen. Noah siger dog nej, så længe Gorm og Malte stadig er på holdet – men måske er der håb på vej. → ISBN: 9788723548856 48 Alinea · Vi Læser #8

NYHEDER TIL FRILÆSNINGEN 49

Én chance

Dansk rap

af Kit A. Rasmussen

I dag ligger rap helt i toppen af listerne over de mest streamede musiknumre i Danmark. Dansk rap fornyer hele tiden sig selv, og med jævne mellemrum kommer nye spændende rapnavne frem. I denne bog skal du med på en rejse i dansk rap fra midten af 1980'erne og frem til i dag.

I Én chance vågner en flok unge op på en p-plads. De har været forsvundet i 33 timer, og ingen ved, hvor de har været. De kan heller ikke selv huske det. Oskar har det, som om han har brugt al sin energi. Men til hvad? Og hvorfor husker han ingenting? Indtørret blod i hovedbunden og blå mærker på kroppen, fortæller Oskar, at der er sket noget mystisk.

→ ISBN: 9788723548177

Én chance er en stærk ungdomsbog om en lille by med hemmeligheder, der gemmer sig dybt nede under jorden og rækker langt tilbage i tiden.

Kan du mærke, at musik gør dig glad? Og drømmer du om at spille fed musik foran et publikum? Så skal du måske være DJ. Måske drømmer du om en fremtid, hvor du spiller musik i radioen eller spiller på natklubber og festivaler verden over. Eller måske har du bare lyst til at fyre op under den næste skolefest med din yndlingsmusik. Alt det og meget mere kan du læse om i DJ.

→ SBN: 9788723551221

Kampen mod racisme En chance mere af Kit A. Rasmussen

Den 25. maj 2020 blev afroamerikaneren George Floyd dræbt af en politimand i USA under en voldsom anholdelse. Kort efter eksploderede racismedebatten på de sociale medier, og en indædt kamp mod racisme tog sin begyndelse.

NYHED

→ ISBN: 9788723550163 Oskars nabo er blevet dræbt under mystiske omstændigheder. Og selvom Oskar og hans forældre kun lige er flyttet ind i den nye lejlighed, retter politiet hurtigt blikket mod dem. Der er tidligere sket forbrydelser i nærheden af dem, men det betyder jo ikke, at de har noget med naboens død at gøre. Vel?

Stand-up Vi har hver især vores helt egne favoritter bland stand-up-komikere. I denne bog kan du læse om nogle af dem der startede det hele og blive klogere på nogle af de begreber, man arbejder med inden for stand-up: punchline, proportioner, timing, Callback. Bagerst i bogen kan du selv give dig i kast med at bygge en bit op.

En chance mere følger op på begivenhederne i Én chance og tager læseren med ind i et univers fuld af ubesvarede spørgsmål, blodige mordvåben og hemmeligheder, der rækker langt tilbage i tiden.

Sort Læseklub Én chance og En chance mere henvender sig til de trænede læsere i udskolingen. Bøgerne er læsepædagogisk bearbejdet, har et lix på 18 og er en del af Sort Læseklub. → Find gratis læseforståelsesopgaver til bøgerne – download på læseklub.alinea.dk

50 Alinea · Vi Læser #8

→ ISBN: 9788723542205

Hiphop

→ Alle bøger i Alineas Sort Fagklub og Rød Fagklub kan bruges som et supplement til undervisningen og er oplagt til de elever, som elsker faglitteratur. Bøgerne retter sig til læsere på mellemtrin og i udskolingen og er bygget op som eksemplariske fagbøger med indholdsfortegnelse, overblik og stikordsregister. → Find gratis læseforståelsesopgaver til bøgerne – download på fagklub.alinea.dk

I Hiphop får læseren en detaljeret gennemgang af hiphop og rap, og hvordan kulturen og musikken opstod blandt fattige, sorte amerikanere i New Yorks kriminelle miljø. Bogen indeholder også beskrivelser af mange kendte danske rappere og hiphop-grupper, og hvad deres særlige stil er. Hiphop vil fange udskolingseleverne fra første side.

→ ISBN: 9788723551429

NYHEDER TIL FRILÆSNINGEN 51

Bøger på abonnement

FEM NYHEDER TO GANGE OM ÅRET

til en fast, lav pris BOGPAKKEN EFTERÅR 2020

Marie Duedahl Romeo til Rodeo Jørn Jensen Simon får en skade Maja Plesner Cup-cakes Jørn Jensen Sporløs Hanne Korvig DJ Tegn abonnement på Alineas bogpakker og få 10 frilæsningsbøger om året til en fast, lav pris: 375 kr. Bogpakkerne indeholder altid kun nyheder og sendes direkte til skolen to gange om året: 1. maj og 1. november.

→ Bestil på alinea.dk/bogpakker

9 788723 551535

alinea.dk