Bastarden 9 aug 2017

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

side 1

Forord

Denne lille bog handler om skriftligt arrangement af poprock-numre for musikfaget på Aniveau. Arrangementet består af to dele: et korarrangement og en udsættelse for kernen i poprockens rytmegruppe, bas og trommer.

Korteknikkerne har rod i forskellige vokalt orienterede retninger indenfor poprock som fx 1950’ernes doo-wop og 1960’ernes Motown-vokalgrupper – og ikke mindst hele boybandgenren – men er først og fremmest udtryk for mange af de arrangementsteknikker man bruger i den rytmiske korgenre i dag. Og teknikkerne kan både bruges hvis man vil arrangere for stort kor og for solistiske stemmer i bandsammenhæng.

Arrangementsteknikkerne indenfor groove forsøger at afspejle nogle af de mange muligheder der ligger indenfor det kompleks af stilretninger og genrer der udgør den vildtvoksende poprock-musik. Således er idealet ikke nødvendigvis at imitere den gennemsnitlige mainstream, men at lære at anvende og forstå nogle af de spændende muligheder som musikformen tilbyder.

Arrangementet er på sin vis en bastard: Der findes stort set ingen ”virkelig” musik hvor der kun optræder kor, solist, bas og trommer. Men der er store fordele ved at fokusere arrangementet på få instrumenter som man går i dybden med – ikke mindst hvis man ønsker en detaljeret forståelse af de instrumenter man arrangerer for. Når og hvis man vil udføre sit arrangement i praksis, vil man også typisk tilføje et eller flere akkordiske instrumenter, såsom guitar og keyboard. Omvendt vil man også kunne skrælle bas/trommer af og i stedet sætte en vokalbas på arrangementet. Endelig vil man også kunne akkompagnere sit korarrangement med et akkordinstrument.

Det nodebundne arrangement af en rytmegruppe ligger på sin vis også langt fra poprockens sammenspilstradition – hvor hver enkelt musiker ofte vil spille med sin personlige stil og sit personlige repertoire af figurer og feelinger. Og satte man noderne til sit arrangement foran en bassist og en trommeslager, er sandsynligheden stor for at de nok ville spille noget lidt andet end det man havde skrevet. Men arbejdet med det præcist nedskrevne groove vil skærpe vores analytiske blik og forståelse for de muligheder der ligger i bandsammenspillet med bas og trommer.

Bogen gennemgår en række arrangementsteknikker som man kan tage fra en ende af – eller plukke ud fra. Det er bestemt ikke nødvendigt at have alt med i sit afsluttende arrangement.

Mange af afsnittene kan også læses i en anden rækkefølge end den her foreslåede.

En stor del af nodeeksemplerne i bogen er taget fra eksamensopgaver gennem tiden (se liste bagerst), men de er så korte at man uden problemer bør kunne anvende opgaverne i undervisningen.

En mængde supplerende stof og forslag til hvordan denne bog kan anvendes, kan findes på denne hjemmeside: www.thomashammer.dk.

En stor tak til Berit Brændsgård Madsen for sparring og kritiske gennemlæsninger. Og til mine kollegaer på Nørre G, Thomas Lynnerup Jakobsen, Lene Bredsten og Johan Damsgaard, for yderligere forbedringsforslag.

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

side 1

Første del – Kor 1 Flydekor Et flydekor er et kor der på lange toner flyder dovent fra akkord til akkord. Et flydekor har næsten ingen aktivitet og tilfører blot arrangementet et klangligt og harmonisk rum som melodien kan udfolde sig i.

Flydekorets primære opgave er altså at udtyde akkorderne i en sang. Vi laver som udgangspunkt flydekoret trestemmigt og vælger den besætning som oftest kan udføres af en musikklasse: 2 pigestemmer (sopran og alt) og en drengestemme (tenor). Melodien vil vi lade en solist synge.

Vi lægger stemmerne tæt, fx således:

! $$ ### $

! # "%%

%% %

! $ %%%

%% %% %% ## % %

% % # Alle stemmer er noteret som de klinger – også tenoren som derfor ligger nederst. Når man noterer det i tenornøglen med det transponerende 8-tal under G-nøglen, kan man se at nøglehuls-c’et på ingen måde er en dyb tone for tenorerne. Og koret kunne sagtens ligge en omvending dybere, fx således:

! $$ # ##

! # "

Som udgangspunkt lyder koret altid bedst i et midterområde hvad enten der er tale om flydekor eller andre typer kor. Et bud på yderpunkter kunne være at pigestemmerne ikke bør komme under a’et på anden hjælpelinje, og tenoren ikke over g’et på næstnederste linje.

Tenoren bør dog kun helt undtagelsesvist synge så højt.

! $$ ## #

! $$

%

! # "

%

! $$

%

%

Som solister kan stemmerne sagtens bevæge sig længere ud i yderpunkterne – hvilket igen afhænger af den konkrete solists stemme og teknik – men koret har det bedst i det neutrale midterområde.

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

side 2

# $ ! $$ ## % ! !$ # !$ % " % # $ % ! $$ ## Under flydekoret er det meningen der skal ligge en bas der sørger for en tydelig ! % !$ # !$ % grundtonefornemmelse. Derfor kan man udelade grundtonen når man laver en akkord med " % tilføjet 7’er. Hvis man har særlige grunde til det, kan man også udelade kvinten – der (så % længe den er ren) ikke har særlig stor betydning for akkordens lydlige udtryk:

$ !$ ! $$$ !$ $$ ! . 1-1

LYDEX

%# & ## %# & ##

%

$ !$ $ ! $ #$ % !& #$# $ ! .$1-2 # % & ##

%

LYDEX

%

%

Tilsvarende ved becifring med tilføjet 6’er. Men her bør man dog ikke udelade kvinten. Selvom den klanglige forskel ikke er så stor, får man derved principielt en anden becifringsakkord end den angivne. Hvilken?

$$ ! !$ ! $$ !$ ! $$ ! $$

LYDEX. 1-3

!!$$$$ # & ##### ! $$$ # ! $ & #### #

# &##### # &#### #

! $$ ## # $ ! $ ## #

LYDEX 1-4

## # ## #

Ved noneakkord er det underforstået at både 7’eren og 9’eren skal med, så her er man nødt til at udelade både grundtone og kvint i det trestemmige flydekor. Og ved 11’er-akkorden er man nødt til at udelade både grundtone, terts og kvint for at få alle udvidelserne med. En særlig grund til at udelade tertsen i denne akkord er at den dissonerer med 11’eren.

! $$ ## &# $$ ! . 1-5 & ## #

LYDEX

! $$ ## &# ! $$ ## . 1-6 & #

LYDEX

Bemærk at de tre udvidelser: 7, 9 og 11 tilsammen danner en durakkord en hel tone under bassens grundtone. Med andre ord: en C11 = Bb/C.

! $$ ! $$

LYDEX. 1-7

& ### & ###

$ !$ ! $$

LYDEX. 1-8

& ### & ###

Opsummering: – ved treklang skal som udgangspunkt alle toner med i flydekoret – ved firklang udelades grundtonen, evt. kvinten (dog ikke ved 6’er-akkord) – ved femklang udelades grundtone og kvint – ved 11’er-akkord udelades grundtone, terts og kvint.

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

side 3

! "" %% %

%% %

! "" %% %

%% %

%% %

%% %

## #

%% %

%%%

Et flydekor skal som udgangspunkt bevæge sig så dovent som muligt fra akkord til akkord:

! "" # ##

%% %

%% %

%% %

###

## #

%% %

%% %

%% %

## #

" ! " # %% %% ## Sørg for at ingen stemmer springer mere end en terts, og ofte er det muligt udelukkende at ### ## % % # lade stemmerne bevæge sig trinvist. Tilstræb at fællestoner mellem akkorder ligger i samme stemme. Det gør både flydekoret meget homogent, og først og fremmest vældig sangbart for dem der skal synge det. Her fx alten alene – der udnytter fællestonen mellem de 3 sidste ! "" # # % % # akkorder: LYDEX. 1-9

! "" # " !" #

#

% %

#

% %

# #

LYDEX. 1-10

Del gerne flydekoret op i totaktsfraser som her. En korsanger vil ofte kunne synge fire takter i en vejrtrækning i de tempoer vi typisk bevæger os i, men med to takter er der noget at give af.

Giv koret en tekstlyd at synge på – mm, uh og ah er det mest almindelige, hvor ah giver den kraftigste lyd og mm den svageste. Den traditionelle musikbetegnelse for mm er ”con bocca chiusa” som betyder ”med lukket mund”.

Hvis man konsekvent følger fællestoneprincippet, vil flydekoret nemt komme til enten at kravle lidt rigeligt opad eller nedad:

! "" ! ""

%%% $ ## #

! "" %%%

%% %

%% %

## #

%% %%% % ## ! "" $ ## # #

%% %

%% %

%% %

%% %

### ! "" $ ###

## #

%% %

%%%

## #

LYDEX. 1-11

Her kan man bruge frase- eller periodeskift til at vende tilbage til den oprindelige beliggenhed. I ovenstående eksempel kunne næste frase fx sættes an i samme beliggenhed som den første C-durakkord.

! "" # ##

###

%% %

%% %

## #

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

! "" #

#

side 4

%

%

#

! "" #

#

%

%

#

Man kan også undervejs bryde fællestoneprincippet og derved få koret tilbage i midterbeliggenheden:

" ! " %%%

%% %

%% %

%% %

%%%

###

%% %

LYDEX. 1-12

Man bør undgå forstørrede og formindskede intervaller i sin stemmeføring – da de kan være " svære at synge. I det første eksempel herunder bevæger alle stemmer sig i sekunder, men ! " # % # % sopranens sekund er forstørret. Med en anden omvending kan man enkelt løse problemet (se # eksempel 2). Endelig kan man vælge at udelade kvinten i septimakkorden hvorved man opnår en klassisk funktionsharmonisk stemmeføring hvor tertsen leder opad og septimen nedad (eksempel 3).

! "" $ ## # LYDEX. 1-13

! "" $ ## #

## #

! "" $ ###

## #

LYDEX. 1-14

## #

LYDEX. 1-15

Forstørrede sekunder opstår kun ved løse fortegn, så du kan fint nøjes med at tjekke sådanne steder. " ## %% %% %% %%% !" % % % # % % % % % %

Opsummering: – lav totaktsfraser – gå nærmeste vej, og lad stemmerne bevæge sig så lidt som muligt – udnyt fællestonerne " – justér hvis koret bliver for dybt eller højt ! " – #tjek intervallerne ved løse fortegn. %% %% ## # # # # % % # #

! "" #

! "" %%%

#

%% %

%

%% %

%% %

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

%

%%%

#

%% %

###

side 5

# ! # $&

$ '

$

$

% "# & $$ & $$ $$ ! # $& $ $ 2 Flydekor med lifts

$$ $

$ $$ $

Det er en god ide at lifte flydekoret sammen med den melodi som koret følger. Når melodien lifter 3-slaget, bør man flytte flydekorets akkordskift frem til 2og:

" ! ## $&

$&

$ ( ' % $$ (( $ (

" ! ## $& $$ &&

$ $ '

$ $

% $$ (( $ (

$& $$ &&

% $ (

$&

)

***

***

LYDEX. 2-1

Man gør det af to grunde: dels for at følge melodiens rytme, dels fordi den liftede melodi ofte repræsenterer akkordskiftet. I eksemplet herover er den eneste forskel på Gsus og G netop den tone der ligger i melodien.

Hvis melodien lifter 1-slaget, vil man tilsvarende rykke akkorden frem til 4og i den forrige takt. Her ses to måder man kan notere det på – med enkelt eller dobbelt punktering:

" ! " # # #$ #

#

! "" %%% '''

$

%

## ## # #

&

(( (

LYDEX. 2-2

! "" # # #$ " % ! ## $ "$ $ $ $ $ ! " %%% '''''' " ! ## $$$ $$$ $$$ $$$ $& $$ &&

#

#

$

% &

% $ ## $ (( # ( % $$$ $$$ $

Man behøver på ingen måde gå med på alle liftede 1-slag. Fx er det en god ide at starte hver totaktsfrase på et uliftet 1-slag som i det følgende eksempel. Derudover kan man lægge lifts ind på tomme pladser for at opnå en fast rytmisk struktur i sit flydekor, her i overgangen " #' #$ # # # # # # ) # # # # # # # # # # # + #$ # # # ! " mellem første og anden takt: * ** *

" ! "" %%% '''''' ! " # $ $% $ &

# " ! ! "#

((#'''' # # # # $%# ) # # # # #* $$ )) * ( ''

## #

%% '''' % ''

LYDEX. 2-3

!

!

$

$ ## (( # #(% $ $ $ $' $ $ $

$

$

! ! "" + ) # #$ #

$ # '' % # '' , %% '' % $ #% % $' $ $ $

# *#( ''# # # #$ $$%# (( '''' * $ $

$

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

$

+ $ ' # # # # ## #

(() ) (( # ( ( #

## %% # %

, %%% ''''''

(( (

(( ( & # ' $ $

%% %

+

) $ $ #' #$ # # # #

+ #'

side 6

! "" %% %

$$ $$ $$ $$$ $ $ $

3.1 Melodirytmefordobling

( $$ %% $ %

$' $$ ''

#

$$ $$ $$ $$ $ $ $ $

$$$

( $$ %% $ %

$$$ '''

En enkel måde at lave et fyldigt kor der understøtter melodien godt, er at lægge melodiens rytme og tekst ned i flydekoret:

! "" # ! "" #

$

$ $ $ $

%

$$ $

$$ $$ $$ $$$ $ $ $

%% %

&

$

&

$$ $

#

$ $ $ $

%

#

$$ $$ $$ $$ $ $ $ $

%% %

& &

LYDEX. 3-1-1

Flydekoret fordobler melodiens rytme, og det bevæger sig vandret nærmeste vej uafhængigt af melodiens bevægelse. Som ved flydekor skal man gå med på liftene.

I slutningen af takt 2 og 4 er der ingen melodi under becifringen, og da alle akkorder skal udtydes i denne opgave, kan man her vælge at lægge almindeligt flydekor. I denne løsning er der dog ikke megen tekstlig eller frasemæssig logik i at koret går fra ”cry” til ”uh” til ”no”:

! "" #

!""" ## !" " !" #

LYDEX. 3-1-2

$

$ $ $ $

%

$$$$ $$$ $$$ $$$ $$$$ $ $ $ $$$

%%% %

$$ $$ $$ $$ $ $ $ $

%% %

& & %% %

%% %

$

#

# $$ # $$ $$$

#

$ $ $ $

%

$$$ $

%%%%

$$$ $

$$$ $

$$$$

$$ $$ $$ $$ $ $ $ $

%%%

& & %% %

%% %

Det er en betydeligt bedre løsning at forlænge korets fraser således at akkorderne bliver naturlige forlængelser af fraserne. Her liftes også akkordskiftene – da liftene på 4og på ”cry” om man så må sige trækker de næste lifts på 2og med sig: "" #

& & ! $ $ $ $ $ % $ # $ $ $ $ %

( & !""" ## $ $ $ $ $ % $ $' $ !" $$ $$ $$ $$ $ $ '' $ %% $ $ $ $ $ $ $ % ( $ % ! "" # $$ $$ $$ $$ $$ $' $ $ $ $ $ $$ '' $$ %%

! "" #

LYDEX. 3-1-3

$

$ $ $ $

%

&

!""" # $ $ $ $ $ % ( & ! " %% $$ $$ $$ $$$ $' $$ '' $$$ %%% % Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock $ $ $ ( $ %% ! "" %% $ $ $ $$ $' $ ' $

$$ ## $$ $$ $$ $$ $$ $$ $$ $$$

$

#

#

$$ $$ $$ $$ $ $ $ $

$ $ $ $

# #$ $$ $$$ $$$ $$$ $ $ $ $ #

$$

( & $$ %% $ % ( $$$ ''' $$ %% $ %

$$$ $$%''' $ $

%

$$ $$ $$ $$

&

( & $$ %% $ % ( $$ '' $ %

$$$$ $$$%'''

side 7

! "" #

$$ $

$$ $$ $$ $$$ $ $ $

$' $$ ''

$

$ $ $ $

%

$$ $$ $$ $$$ $ $ $

$' $$ ''

( $$ %% $ %

$$ $

#

&

$

( $$ %% $ %

#

$$ $$ $$ $$ $ $ $ $

$$ ''' $

#

$ $ $ $

%

$$$

$$ $$ $$ $$ $ $ $ $

$$$ '''

( $$ %% $ %

Endelig kan man ”grounde” koret ved at lade det forudgribe den første stavelse og lægge den på 1-slaget. Dette kaldes antecipation. Omvendt kunne man skubbe koret i starten af takt 3 hen til 2-slaget hvorved det danner svar til solisten:

! "" #

! "" %% %

& ( $$ %% $ %

LYDEX. 3-1-4

3.2 Melodirytmefordobling og dissonans

"

& # $ & I nogle tilfælde vil koret komme til at danne lidt ubehagelige dissonanser i forhold til !" # $ $ $ $ $ % $ $ $ $ % melodien – det er helt overvejende små sekunder der er problematiske, hvorimod de store ' ( $ sekunder fungerer fint. Dette kan løses ved at den stemme i koret (her sopranen) der ligger ! "" #$ # #% # # # # & # # # tættest på melodien og danner dissonansen, vipper med på melodiens bevægelse og dermed " & & ophæver dissonansen: ! " # $$ $$ $$ $$ $$ %% $$ # $$ $$ $$ $$ %% $ $ % $ $ $ $ $ % $$ $ $

$ $ " $

## ## # # $&

!" "# ! #

! ! ") ## $$ && $& !

LYDEX. 3-2-1

)))

## )) # ) $ $ ' $$ $

%

( # # # # # # # ) ( # # # ## ## ## ## ## ## ## )) ## ## ## " $ $ $ $ ! ## $& ' $

$

" ! ## $& $$ &&

$$' $$ $ $

$$ $

'

$$ $

%

$$* $

$$ $

$$ $

LYDEX. 3-2-2

I det følgende eksempel skaber koret igen dissonanser i forhold til melodien. Men her er der tale om korte gennemgangs- og drejetoner, og så lyder det faktisk ok: " % $& $ ( $ $ $ $ $& ) $ (

! ## $& ' '

"# " ! ! " #(

% $& $$ && $ $$$ +((( ( $ $& $$ && # # # # # #

% $$ $# ,

(( #( # #

$ $ ! "" ( ### ### ### + ( ## ## ## ## ,, ## ## - ## # # # #, # # #

* $ + *( , $ #, #$** # # # # ** #

$ $ $ ## ,, - ## ## ## ### #, ## ,, #, # # #

$ ## )) # )

LYDEX. 3-2-3

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

!

#

#

#

#

'

side 8

! "" " " #

$ % " " " "& " " "

' $ % " "& "% "% " "% " "

For at være på den sikre side kan man stadig fjerne dissonanserne – det kan aldrig skade. !

Først på samme måde som i ovenstående eksempel ved at den stemme i koret (her tenoren) der ligger tættest på melodien og danner dissonansen, vipper med på melodiens bevægelse. " # % " # % ! " ! " & Derved dannes der variationer af becifringsakkorden på disse steder: $ $ $ $ $ $ $ $ $& $ $ $ $ $

% ! ""( # $$ $$$ $$ $$ && $$$ $$$ ! ( $ "$ "% " $ ' $ & $ % " "

' $$ ! "" # $ " " & " " " "&

% $$ $% "

$$$ $$ $$ && $$$ $$$ ' $$ % $ % $ & ' $ "$& " " " "

% % % % ( $ " "% " % ' $ % % & " "& & % ! ( " " " ) " " " " " " " " ) " % & ! $& ! ""$% "" ""$ " " " $ "" ""$"" "" && """" "" $& "" && "" $"" "" $" " $& " *** $%

! ((

(

' $$ $

LYDEX. 3-2-4

%

$$ $

$$ $

%

! (( (

' $$ $

%

$$ $

$$ $

%

Hvis man synes E7#5 er lidt for krads, kan man også vælge at forlænge den forrige akkord som så flyder hen over det lidt problematiske sted. Når melodi og kor ikke sætter dissonansen an på samme taktposition, opleves den sjældent ubehagelig. # " ! " " "

! ! "" # $ % ) $ $

! ""

$& $$ &&

$$ $

%

$& $$ &&

$$ $

%

# % $ $ $ $& $ $ $ $$ $

$$$ $$ $

$$ && $$$$$$ ' $$ $& $

) % % $& $% $ $ $ $ (( (

% % ' $$ $$ $$$ $& $$ && $ $

# $& % $$ (( $ (

LYDEX. 3-2-5

I dette eksempel forudgriber koret også frasernes første stavelser i både første og anden takt – og ”grounder” derved koret i henholdsvis 1-slag og liftet 1-slag.

* $ !

$

$

!

$

++ +

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

side 9

4.1 Taktart og betoningsmønstre Når man vil sætte mere fri tekst på sit kor – som vi skal gøre i de følgende afsnit – må man vide noget om lifts og betoningsforhold. Du har sikkert allerede en god fornemmelse af hvad et lift er, men for helt at forstå fænomenet, skal vi lige se lidt på hvad en taktart egentlig er for noget.

Langt det meste poprock-musik går i taktarten 4/4. En taktart er ikke bare defineret ved hvor mange slag der er i takten (tælleren), og hvilken nodeværdi der repræsenterer et taktslag (nævneren) – men også ved det der kaldes et betoningsmønster eller et metrum.

Et betoningsmønster er et hierarki mellem mere eller mindre betonede taktslag – for 4/4 kunne man illustrere det på denne måde hvor største bolle angiver tungeste betoning:

! """ #

!" #

#

#

#

#

#

#

#

#

#

#

#

#

#

#

Taktslagene (pulsen eller beatet) er betonede – dog er de ikke lige tunge: 1-slaget er det mest betonede, 3-slaget det næstmest betonede og dernæst 2 og 4. Endelig er og’erne (off-beatet) ubetonede.

Man vil sjældent spille en 8.-delsbaseret rytme med så stor betoningsforskel som cirklerne angiver – det er snarere en måde vi mere eller mindre ubevidst opfatter og forstår taktarten på. ! "" # # # # # # # #

En melodirytme i den klassiske europæiske musiktradition vil typisk følge taktartens # betoningsmønster, fx:

! "" #

#

#

#

#

#

#

#

' & "" # ( #) # ( #) # # # # # $

LYDEX. 4-1-1

# ( #) # ( #) # # # # # $

På samme måde som musik danner betoningsmønstre, består vores talesprog også af en vekslen mellem betonede og ubetonede stavelser. Med ganske få undtagelser er det en fast ) konvention hvor betoningen skal ligge i flerstavelsesord: "" ( ) #* # $ # # & # #

# # #

# Tegnet for betonet (trykstærk) stavelse: –

Æble Banan

Tegnet for ubetonet (tryksvag) stavelse:

– –

3-stavelsesord kan have to betonede stavelser hvor en af betoningerne kan være stærkere end den anden (her markeret med dobbeltstreg):

"

Ananas

Solsikker "" # ! # # # $ ! # # # # $ "

= –

= –

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

side 10

! "" #

#

#

#

#

#

#

#

Enstavelsesord kan både optræde som betonede og ubetonede alt efter sammenhængen. Dog ! "" # # # # # # # # vil betydningstunge ord som substantiver som regel være betonede, mens mindre betydningstunge ord som konjunktioner og artikler vil have en tendens til at være ubetonede.

Ofte vil der ske en betydningsændring alt efter hvor man lægger betoningen.

! "" #

#

#

#

#

#

#

#

Prøv fx at lægge hovedbetoningen forskellige steder i linjen ”Der er et yndigt land”.

# Hvis en sætning indgår i et digt eller en sang, vil der typisk danne sig et jævnt betoningsmønster:

! "" # #Det er i dag et vejr, et solskinsvejr # # # # # #

– – – = –

'" ( )# ( ) # # # # $ & " #

# # # #

# ( #) # ( #) # # # # # $

Som komponisten da også følger – bemærk hvordan han ret utraditionelt her har undgået 1slaget i første takt for at kunne placere frasens eneste 1-slag på den mest trykstærke stavelse i linjens vigtigste ord, nemlig ”sol-”: "

! " ' "# # ( # # ( # # # # ## $ ) ) & " # # # # # # # # & "" (

#*

) # # # # # # #

#

)

# ( #) # ( #) # # # # # $

$

#

'" # $ # ( #) # ( #) # # # $ & "" # ( #) # ( #) # # # #*# ) # # # # $ & " ( #) # # # # # #

LYDEX. 4-1-2

4.2 Lift

! ""

Når man laver et lift, flytter man en betonet stavelse fra en betonet taktposition frem til en ubetonet. I dette eksempel er det ordet ”one” der flyttes (eller liftes) fra 3-slaget frem til det ) ubetonede 2og: " #*

! "" #

#

#

#

$

& " ( #) # # # # # # ! "" # # # # $

! "" "

#

! ". 4-2-1 # !" " # LYDEX

# #

#

# #

#

# #

#

$ $

$

#

# $ ! "" #

! ""

! "" . 4-2-2 # ! "" # LYDEX

#

#

#

# #

#

#

#

#

#

$

#

#

#

#

# %

$

%

$

Som det ses i eksemplet, flyttes vægten i 3-slaget også frem til den ubetonede taktposition – som altså dermed slet ikke er ubetonet mere. Et lift vil ofte klinge ind over den efterfølgende betonede taktposition, men behøver ikke at gøre det. Begge de følgende eksempler er altså lifts:

! ""

#

#

#

#

! ""

$

#

#

#

%

LYDEX. 4-2-3

LYDEX. 4-2-4

Men hvis man satte en node med en betonet tekststavelse ind på 3-slaget, ville ”take” ophøre med at være et lift.

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

side 11

"# % ! # $ $ $ $ $ $ $ $ $

$ & ' $% $ $ $ &

$ $ $ $

Et enkelt lift vil ofte have en tendens til at trække flere med sig – således trækkes ”and” i & & & Et enkelt lift vil ofte have en tendens til at trække flere med sig – således trækkes ”and” i nedenstående eksempel frem til taktpositionen 1og og forbereder dermed liftet på 2og: "" " ## % $ % %& ' ( $ % % & % ! % % % % % % nedenstående eksempel frem til taktpositionen 1og og forbereder dermed liftet på 2og: %) & # $ & ' ! # $ $ $ $ $ $ $% $ $ $

$

$ $ ! "" # # # # % " # ( % ( $ & % ' ! "

% 4-2-5 .. 4-2-5

%

LYDEX LYDEX

% % %

$

%

% #

"# ( Og endnu mere almindeligt vil et stærkt lift på et 1-slag eller 3-slag trække en række lifts med % Og endnu mere almindeligt vil et stærkt lift på et 1-slag eller 3-slag trække en række lifts med $ $ $ % $ $ $ ( ! # $ * ) ) sig bagefter: sig bagefter: $ $ ) )

& "" $ # #$ # " * ! " %& % %& "# ! # ( $ 4-2-6 .. 4-2-6 LYDEX LYDEX

$ # # & % % $

$ # & %

' #$ #$ # # $ %& %& % % $ $ $ $

$ # ( & % + *

(

Brugen af lifts og rækker af lifts er et vigtig træk i poprockmusik, og er med til at gøre den Brugen af lifts og rækker af lifts er et vigtig træk i poprock-musik og er med til at gøre den rytmisk spændende og levende. Prøv fx at synge disse to versioner af en frase fra ”Breakup”, rytmisk spændende og levende. Prøv fx at synge disse to versioner af en frase fra ”Breakup”, og mærk forskellen. Øverst er noteret den korrekte liftede udgave, nedenunder en ”uliftet” og mærk forskellen. Øverst er noteret den korrekte liftede udgave, nedenunder en ”uliftet” konstrueret version. konstrueret version.

! ## (

$ )

% $ $

$ $ )

% $

$ $ $ ) )

*

(

LYDEX. 4-2-7

! ## (

$

$

$

$

$

$

*

(

LYDEX. 4-2-7 & 4-2-8

Et mere sjældent fænomen er et såkaldt tekstlift – hvor den betonede stavelse ligger på en Et mere sjældent fænomen er et såkaldt tekstlift – hvor den betonede stavelse ligger på en offbeat-position mens en efterfølgende ubetonet stavelse ligger på et pulsslag. Her ses et offbeat-position, mens en efterfølgende ubetonet stavelse ligger på et pulsslag. Her ses et eksempel fra slutningen af ”Chasing Comets” – hvor den betonede første stavelse af ordet eksempel fra slutningen af ”Chasing Comets” – hvor den betonede første stavelse af ordet ”comets” ligger på 4og mens den ubetonede anden stavelse ligger på 1-slaget lige bagefter: ”comets” ligger på 4og, mens den ubetonede anden stavelse ligger på 1-slaget lige bagefter:

LYDEX. 4-2-8

" % ! " ### $ % $ $ $ $ $ $ & ' ! # $ $ $ $ $ $ $ & '

LYDEX. 4-2-9

LYDEX LYDEX. 4-2-9 Denne liftform er ikke så almindelig og er ikke noget man ligefrem skal tilstræbe at anvende.

Når man arrangerer, kan man både vælge at gå med på et sådant lift eller at lade være.

Bastarden – Poprock-arrangement på stx (TH 17) Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

side 13 side 12

" &" *

$

#

+

$

(

#

#

%

#

# # #

#

#

Alle de foregående lifts er 8.-delslifts. 16.-delslifts fungerer på samme måde – så flyttes betoningen blot en 16.-del frem, her til taktpositionen 2også. Og liftet trækker igen gerne flere lifts med sig:

! "" # # # # $

! "" # # # # # $

! "" #

# # # # # # #

LYDEX. 4-2-10

LYDEX. 4-2-11

LYDEX. 4-2-12

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

*

side 13

" )" %

&

" %

& & & &

$

#

&

& & & &

(& % & & & & $ &* && $$ &* $ & * * $$ & $ && ** * * Denne teknik går ud på at lægge tekst på et flydekor og lade denne tekst forholde sig til & & & $ $ & ) " "& & & & 5 Tekst på lange toner )" $ &* &

$ &&

(

#

%

&&&

(#

melodiens tekst. Det vanskelige ved teknikken er at få lagt tekstens betoninger rigtigt. I ( ( ( " omkvædsfraserne i ”No Woman, No Cry” er der kun et flerstavelsesord, nemlig ”woman” med & &* & $ &* * ) " $ $ & & $$ & $ & * * $$ && && * & $ $$ && $$$ tryk på første stavelse, så her skal vi sørge for at taktpositionen er mere betonet på første && ** &* $ stavelse end på anden stavelse. Her er nogle eksempler:

! "" $

! "" $

! "" &

! "" &

&

! "" # $

$ $ #

&

! "" # $

#

! "" & & % #

! "" & & % #

! "" %

! "" %

$

$

$ $$$

#

#

& & %

& & %

( ! "" ' & & %

( ! "" ' & & %

Hvis et betonet slag liftes, vil liftet være lige så betonet som det slag der er liftet, og således er disse løsninger også gode:

! "" &

(

$

( ! "" & & & #

$

( ( ( ! "" & & & & & & & &

LYDEX. 5-1

LYDEX. 5-2

LYDEX. 5-3

En løsning på ”No Woman, No Cry” kunne derfor fx se således ud:

) "" %

&

) "" $$$

& & & & && ** &*

&& &

(

$ &* && **

#

&

( && $$ & $

$$$

%

& & & & &* && **

&&&

$ (

$$$

# $$ $

LYDEX. 5-4

Bemærk at koret i første frase både forudgriber og har en smule svarkarakter.

"

!" $

$

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

! "" &

&

#

side 14

# $$ $

Det er en god ide at tilstræbe at koret har samme stavelse på samme taktposition som melodien de fleste steder hvor der er sammenfald. I dette tilfælde er der tekstsammenfald to steder og tekstkonflikt et enkelt sted – det fungerer fint:

! "" # ! "" %% %

$

$ $ $ $ $$ $

$$ '' $'

(

% $' $$ ''

&

$

( $$ %% $ %

%% %

#

$ $ $ $ $' $$ ''

$$ $

% (

%% %

& %% %

% & ! $ En god ambition er at tilstræbe man ikke har mere end én tekstkonflikt per frase – selvom det også kan fungere med flere.

% !

For at opnå rigtig lækre og musikalske fraser der på en gang er gode at synge og samtidig $$ forholder sig nuanceret til melodien, er det altså nødvendigt at koret har både vandret og $ lodret logik:

" – Vandret skal der være tale om logiske fraser med sammenhængende tekst.

– Lodret skal koret forholde sig til melodiens lift og tilstræbe overvejende # tekstsammenfald, og gerne både forudgribe og danne svar.

Det kan være lidt af et puslespil at få fraserne til at fungere godt både vandret og lodret – som fx i dette eksempel:

LYDEX. 5-4

! '' ( ) * + ) ) ! '' ), )) ,,

* )) ), ) )) ,,

( * ) ) ) ), ) ) )

* )) $$ ) $

$$ $

+ ( ), * * ), )* ) ) ) ) - $$ $

)) ,, ),

)) )

*

)) )) $$ ) ) $

LYDEX. 5-5

% ! ) ) Som i de øvrige flydekorseksempler er det fornuftigt at ”grounde” koret og starte hver ) ) totaktsfrase på et 1-slag.

!

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

! '' ( ) )* ) +

( * ) ) ) ), ) ) )

side 15

),

+ ( ), * * * ) ) ) ) )

" ! "" &

6 Korsvar

&

#

! "" %

& & %

Call & response er en ældgammel korteknik – som fungerer rigtig godt når melodien har huller og dermed giver plads til svaret. Som udgangspunkt er det koret der laver svaret, men ( " principielt kan det lige så godt være omvendt: at koret har call’et og solisten svarer. ! ' & & % " !""" #& & % #

& !" $ $ $ $ $ % Den enkleste måde at lave et korsvar er at gentage solistens frase enten en hel takt, en halv eller endda to takter senere. Det mest almindelige er at gentage en takt forskudt – naturligvis tilpasset becifringerne i den nye takt: " # $ $$ %%

! " %% %% $$ $ % %

%

" )" % & & & & & $

#

) "" ! ""

&& && && && $$ & & & && $ %

LYDEX. 6-1

$$ $ $

% && $$ & #$ $ $ $ $

& % & & & & $

#

( && $$ & $

$$ $

&* && **

( I det følgende eksempel foregår gentagelsen en halv takt forskudt – og der er derfor blot ! "" # $$ $$ $$ $$ $$ $$ ''' $$ %% $ $ $ $ $( $ blevet plads til den sidste del af frasen. Bemærk at betoningsforholdet næsten er det samme i $ % " ( ( ( ( " ! "" & & & # !" & & & & & & & & svaret som i call’et: Det stærke lift på 4og er blevet til det næsten lige så stærke lift på 2og. !" & $ $

! "" # ! ""

$

%%%

$ $ $ $

%

%% %

#

& $$ $

$$ $

%% %

LYDEX. 6-2

Endelig kan man også gentage et slag forskudt, her blot ordet ”no”: " #

&

!" ! ""

$

#

! "" %% % " # !" $$$

$

$ $ %% % $$ $

$ $ $ % & $ $ $ % $$ $$ $$ $$ %% $ $ $ ($ % $$ $$ $$ $$ '' $ % $ $ $ $ ' $$ %%

LYDEX. 6-3

Man kan derimod ikke forskyde frasen et skævt antal slag eller underdelinger – uden at man " derved ødelægger betoningsforholdene. & !" # $ $ $ $ $ %

! "" %% %

%% %

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

#

$$ $$ %% $ $ %

side 16

Når man kopierer en frase, kan svaret nogle gange komme til at ligge lidt for tæt på call’ets afslutning. Følgende eksempel kan bestemt gå an, men man kan måske synes at det er lidt rodet at solisten lifter det 1-slag som korets svar starter på:

" ! " #$ #

# # # # # %

&

! "" #) ## ))

$ ## ** # *

$ ## ## # #

! "" #$ #

LYDEX. 6-4

# # # # # %

$ $ ## ## ## # # #

## #

$

'

(

** *

( #$ # # ## ## ##

'

&

(

Man kan skabe lidt afstand ved at fjerne første stavelse fra korets svar:

$

" ! ! *" " !"

#) ##$)) # #

! ***" ## )) ! ! *" #)

## ## %

' ** #* # # # ' '

$

## ** # *

( # ## &

$ $ ## ## ## # # #

## #

( # ##

$ $ ## ## ## # # #

## #

$

$ # # #

$

# # #

$ ** + ( ## ## # '* ( #$ # ## # # #

$

** *

$ + ( ## ## ## # # #

LYDEX. 6-5

! ' * * Men en bedre løsning er at dele 4.-delen på ”day” i to 8.-dele så der bliver plads til hele frasens ! ! **"" #$ # # # # # ' # & ' +( $ tekst. Derved forskydes betoningsforholdene lidt, men så længe det er enstavelsesord, er det % # # # ret uproblematisk:

$ ! ' $ $ $ $ "

! ***" ! ""

#) ## )) $ # #

## # # %

" !" " ! ! *"

#) ##$)) # #

## ## %

LYDEX. 6-6

" ! #) ! ! **" #) * #)

! !

*** *

$

#) ## )) # # #

## ## ## ## ( ## )) # # # #, #) # &

** #* # # '#

$ ## ** # *

''

' '

' *** Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock !

## #

( # # # ## ## ## ( $ # # #

** * '

( #$ # # #$ # ## ## ## ## ## &

## #

( #$ # # #$ # ## ## ## ## ##

## #

$

$

( #$ # ** # # # '* + ( #$ # ## # # #

$ ** + ( ## ## ## * # # # +

side 17

Og som en endnu bedre løsning kan man tilføje yderligere underdelinger og tekst, hvorved svaret på en gang forholder sig tydeligt til call’et, men samtidig tilføjer noget nyt. Derved er man for alvor i gang med at arrangere:

" ! " #$ #

# # # # # %

&

'

(

$ ! "" ### ###

$ ## )) # )

( #$ # # # # # # ## ## ## ## ## ## ##

)) )

( #$ # # ## ## ##

$ # # #

LYDEX. 6-7

' * !

Flydekoret er i ovenstående version også justeret lidt for at undgå dissonansen mellem solist ) og altstemme på 1-slaget i første takt. Alten tager solistens tone på 1-slaget, og derved ophæves dissonansen. ' ! ) )) Man kan også forsøge sig med mere frie ideer, som i eksemplet herunder hvor koret tilføjer både en noget anderledes rytmik og en lidt mere dyster tekstlig tone til popsangen.

! """ (#$ # #% ! " # #$ # $ # ! """ (#) $ ) ! " ## ) ### ### #####

LYDEX. 6-8

# # # # + ( $ # # $ #) # ) $ ## )+ ( # ## # ## ##

& # #, # # # $ ## ## ## ( ## )) ### ### ,, #*## ## - ### ) # #, # # #

'

$ $ #, #$ # # # $ $ ## $## $## ## $( ## ,, # - ## # ## # ## #* ### #, # # #

( $ +# # ( ## , # ## )) $ #$ #, ###,,) ### ))) ##

Afgørende for kvaliteten af sådanne mere frie korsvar er dels at de fungerer godt i sig selv, dels at de forholder sig logisk og musikalsk til originalens melodi. Det er en god ide både ' , at synge dem og analytisk tjekke at deres betoninger er ok. Bemærk her at det centrale lift af ! + ”life” på 4og er bibeholdt og dermed linker til originalens melodi.

I den gode eksamensopgave vil man ofte finde både simple ekko-korsvar, variationer og mere ' ' ! ! # frie svar. +++# # #

!

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

side 18

! "" #$ ## ## #

###

$

###

! "" ##$ ## # #

%

## #

$

## #

%

7 Treklangsmedstemmer 7.1 Den basale teknik

Treklangsmedstemmer ligner melodirytmefordobling med den forskel at det i treklangsmedstemmerne ikke kun er rytmen, men også den melodiske bevægelse der følges. I treklangsmedstemmer lader man en af korstemmerne være identisk med melodien, mens de to øvrige stemmer så vidt muligt følger melodiens bevægelser og tilsammen danner en " # # # ! & " # #' # # # # # % treklang (deraf navnet). Som oftest lader man sopranen være melodien, da den ligger øverst i # koret og derfor høres tydeligst – men det kan også være en af de andre stemmer.

& "" # ### '' ## ## # ! Grundprincippet i treklangsmedstemmer: ## ## # ## ## % ' # # ## ## – har melodien akkordtone, anvender korstemmerne også akkordtoner # # ## # # # – har melodien ikke akkordtone, behøver koret heller ikke

I nedenstående frase fra Ed Sheerans ”Thinking Out Loud” har melodien stort set kun akkordtoner. I hele første takt ligger sopranen på akkordernes kvint, derfor har alten fået tertsen og tenoren grundtonen. På 4-slaget bliver det lidt dybt, men da alten ikke er under a, er det fint. I anden takt forudgribes C-dur på 1og, mens F-duren liftes på 2og.

! & "" #

#

#

! & "" ###

###

###

#

#

# # # #

%

## #

###

## ## ### ### # #

%

LYDEX. 7-1-1

Når melodien ikke har akkordtoner, kan man lave en såkaldt vippeakkord: en akkord man kortvarigt vipper hen til for at skabe melodisk bevægelse i alle stemmer. I nedenstående eksempel er der en drejetone i melodien i første takt hvor koret vipper på en drejeakkord, og i tredje takt er der to gennemgangstoner som der vippes på med gennemgangsakkorder.

Derved kommer alle stemmer til at følge melodiens bevægelser:

! "" # " !" #

$ $ $ $ $

%

$$$ $$ $$$ $$ $$ $ $ $

$$ ''' $

& ( $$ %% $ %

#

$ $ $ $

%

$$$ #

$$ $$ $ $ $ $ $$ $$

$$ '' $'

$

& ( $$$ %%%

LYDEX. 7-1-2

! "" #

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

$

$ $ $ $

%

&

$

#

$ $ $ $

%

&

side 19

En vippeakkord skal helst ikke gøre for meget væsen af sig – den er jo en fremmed gæst i et akkordisk rum som er givet ved becifringsakkorden. Derfor skal en vippeakkord være en treklang der lyder godt i sig selv, og derfor undgår man fx formindskede vippeakkorder.

Undgå vip på formindskede treklange

Prøv at lytte til de to løsninger på starten af omkvædet til ”You’ve Got A Friend”. Den & formindskede løsning med Hdim kan bestemt gå an; men med en løsning med Dm undgår ! % ## & $ $ $ $ ' man en for kraftig funktionsharmonisk farvning:

! % ## &

LYDEX. 7-1-3

! "" #$ #

#

! "" #$ ## ## #

###

! % ## &

$ $ $$

$ $

$$$

$$$

%

#

$$$

$

$ # #

&

#

! "" ##$ ## # #

%

###

''" !'"

$

$

$

(

$)

LYDEX. 7-1-4

## #

$ $

#

%

## #

%

&

(

& Ligesom i flydekoret skal akkordernes udvidelser med i treklangsmedstemmerne. Man kan $$ $$ )) ! % ## & $$ $$$ $$$ $$$ $ dog sagtens udelade dem et øjeblik hvis man derved kan forbedre sin stemmeføring – så $ $) længe den fulde akkord i øvrigt er repræsenteret i takten. I eksemplet herunder giver det en " # # # ! & " # #' klart bedre stemmeføring hvis man udelader septimen på 3og: # # # # # % #

7.2 Treklangsmedstemmer og udvidelser

"#" !!#& "$ $# $ ###$'' $ ##$ $ $## $ # ' # # ## "# ! # $$ $$ $$ $$ $$ $$ $$$ $$ $$ $ $ $ $ $$ $ $

LYDEX. 7-2-1

"# ! # $# $ #$ $# $ #$ $ # $ $% ## # # # # ##

#

# # # #

" ! ## $$ $$ $$ $$ $$ $$ $$$ $$ $$ $ $ $ $ $$ $ $

LYDEX. 7-2-2

! & "" # # # Hvis man omvendt insisterer på at have den med, får man her både et lidt ubehageligt lille # # # # # % # sekundsammenstød mellem sopran og alt, og en ulogisk modbevægelse mellem alten og de øvrige stemmer: Når melodien bevæger sig opad fra 3og til 4-slaget, bevæger alten sig nedad.

" ! & " ### ### ## # I poprock-kor vil man som hovedregel tilstræbe medbevægelse, mens man i klassisk korsats ## ## # ## ## % # ## # # ## # # ofte vil tilstræbe det modsatte, nemlig modbevægelse mellem stemmerne (kontrapunkt). Årsagen er bl.a. at vores medstemmekor er en slags udvidelse og harmonisk forstærkning af

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

side 20

den originale melodi. Medstemmerne skal være logiske og umiddelbart sangbare varianter af melodien.

7.3 Treklangsmedstemmer og store spring Hvis melodien springer meget, kan man risikere at ens treklangsmedstemmer bliver for usangbare. Dette kan man løse på en række forskellige måder:

Man kan kortvarigt anvende en af flydekorsteknikkerne. Her flyder den forrige stavelse hen over melodiens kvartspring omkring 4-slaget. Og derved bevæger koret sig vandret mens melodien springer:

! " ## ! " ## ! " ## ! " ##

$ $ $$$ $$$

$ $ $$$ $$$

$ $ $$$ $$$

$ $ $$ $ $$ $

$ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $$$ $$ $$ $ $ $$$ $$ $$ $ $

$$ $ $$ $

$$ $ $$ $

% % % %

LYDEX. 7-3-1

Måske er det enklere og mere logisk bare at lave melodirytmefordobling hvor melodien springer:

! " ## # !" # " ! ""## # !" #

$ $

$ $

$ $

$ $ %$ $$ $$ $ %

$ $ $ $ $ $ $ $ " $ $$$ ! $$$ " $$ # $$$ # $$$ $$ $$$ $$ $ $ $ ! "" ##$ ## # #

$ $

% %

$ % % $$$ # $#$ #$ # # $$ #$ $$ $$ $ % $$$ $$ $$ $ $ $ $$ $ $ " ### ### % ! " #$ ## ### ### ## # . 7-3-2

Og endelig kan man fastholde at sopranen har melodien, mens de øvrige stemmer bevæger sig " ## $ $ $ % ! $ $ $ $ $ nærmeste vej. Derved går man i midlertidig tostemmighed. Det er en god ide at sørge for at $ # akkordens terts stadig er repræsenteret. For at det skal være tydeligt hvilken stemme der !" # $ $ $ $ $ $ $ $ $ % synger hvad, kan man indsætte en ekstra tone på den tone der skal fordobles. Her er det altså sopranen og alten der synger sammen (på ”right”): " ## $$ $$ $ ! $$ $$ % $ $ $ $ $ $

$ $$ $ $ $ $ $ $$ $ $ % ! " ## $$$ $$$ $$ $$ $ $$ $$$ $$$ $$$ $$$ $ $ " % # # # ! & " # #' # # # # # #) ) &# ' $ $ ) $ $ $ $ $ $ $ $* + !& # ( ) ) $* + ##" ' $ $ $ $ $ $) ! $ & ! " # ( ### ''' ### ### ## $ ## $ ## ## # ## ## % # # # # ## # # & # ' $) $ ) ) ) $* +

$ $ $ $ $ $ $ ! # . 7-3-3 & # ' $$) $$ $$ $$ $$ $$) $$$ $$) $$$) $$ ** + $$ $$ $$$ $$$ $$$ $$$ $$ $$$ $$$ $* ! # * Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock side 21 $ * $ $ LYDEX

LYDEX

Derudover er der tilføjet en lidt mere klassisk korarrangementsidé i optakten: starte enstemmigt, bevæge sig ud i tostemmighed og på 1-slaget folde sig ud i trestemmighed. " # $& Derved droppes medbevægelsesidealet et øjeblik. $ $ $ ! #

' $ I eksemplet her sprang melodien trods alt kun en kvart – og måske husker du at det egentlig var ok at medstemmerne også sprang en kvart i den første løsning (i afsnit 7.1). Men det kan % "# & stadig være en udmærket ide at justere stemmeføringen så stemmerne bliver lettere at synge. $ $ $$ $$ & ! # $$ & $$ $$$ Men når springene kommer op på en kvint eller sekst og opefter, er det nødvendigt at $ $ anvende de stemmeføringsforbedrende teknikker.

Teknikken med at skifte til flydekor, melodirytmefordobling eller færre stemmer kan også bruges hvis melodien kortvarigt bliver for dyb eller for høj:

"# % $ $ $ $ ! # $ $ "# ! # $$$ $$$ $$$ $$$

LYDEX. 7-3-4

"# % $ $ $ $ ! # $

%

$ $

% $$ $$ $% $ $ $ " $$ $$

"# ! # $$$ $$$ $$$ $$$ $& $$ &&

% $ $ $ % $ " $$ $$$

LYDEX. 7-3-5

7.4 Andre forhold: forudholdstoner, skjulte udvidelsestoner mm.

Ikke-akkordtoner som ligger i længere tid, kan godt skabe lidt harmonisk ravage hvis man vælger at harmonisere med vippeakkord. Her lægger koret fx en forudholdsakkord, Em, på 1slaget, hvilket sådan set er ok, men derved indtræder selve becifringsakkorden først på et ubetonet 4-slag – hvor man dårligt når at høre den:

! " ## $

%&

$ $

$&

' $ %

! " ## $

%% && %&

$$ $$ $ $

$$ && $&

' $$ %% $ %

LYDEX. 7-4-1

# !" # $

%&

$ $

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

$&

' $ %

side 22

En bedre løsning er at lade korstemmerne tage akkkordtoner og kun lade sopranen om at lave forudhold:

# !" # $

%&

$ $

$&

' $ %

! " ## $

%& %% &&

$$ $$ $ $

$$ && $&

' $$$ %%%

LYDEX. 7-4-2

$

#( # # # # # # # % # # # # #) # #) #) # !

Er der tale om knap så lange forudholdstoner, er det nok mest et spørgsmål om smag og behag hvordan man vil harmonisere:

$ ## (( " ### ! #( ! ## & '

# # ## $%## ## $ # &

" # $% ! # $$ %%

LYDEX. 7-4-3

$$ $

'

## $# $$ $

### $

## % #$ $$$

$

$ ## ##" ## * ## ## * ## # ! # ## # $% # $ # $ # & " # $% ! # $$ %%

LYDEX. 7-4-4

$$ $

'

$$ $

$ $ ## ## ## # #$ # $ $$ $

# ) ## #

$

$$ $

$ # # # ## # # # % De store spring i slutningen af takten er i øvrigt et eksempel på et sted hvor det er nødvendigt ! "" # # # # at gribe til stemmeføringsforbedrende teknikker – og her er vist to muligheder. En tredje mulighed kunne være at lade akkorden på stavelsen ”me” flyde ind over de sidste to 8.-dele.

$ # # ## # # # # # # % " Det kan også være en god ide at ”grounde” andre lidt specielle toner i becifringsakkorden. # ! " ## ### ## ## # ## ## ## ### ## ## ## Især hvis de indgår logisk som en slags ”skjult udvidelse” i forhold til denne. I det følgende eksempel er det en bedre ide at harmonisere med becifringsakkord fremfor med fx vippeakkorden Em:

$ ! "" # # # #

# # # # # # # % #

" $ ! " ## ## ### ### # #

# # # ## # # # % ## ## ## ## # ## ## ## #

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

side 23

# !" # $

$

$

$

$

%

$ $ $ $

" ## $$ $$ $ ! $$ $$ $ $$ $$ % Hvis fraser starter eller slutter på ikke-akkordtoner, kan det også være en god ide at grounde $ $ $$ $$ $ $ $$ $ $ $ dem i becifringsakkorden fremfor at anvende vippeakkord:

LYDEX. 7-4-5

&# ! # ' $(

$ $ $ $ $) $

$

) &# ) ! # ' $$$ $$$ $$$ $$$ $$$ $$$ $$ $

$$$

)

) $ $*

+

)

) $$$ $* $$ **

+

LYDEX. 7-4-6

I eksemplet kunne man sagtens harmonisere med vippeakkorder, men becifringsakkorderne ville derved komme til stå lidt mere utydeligt:

" ! ## $ %&

% % % % %' %

" # $ %' % ' %% %% %% %% %% %% % ! # % % % % %%

% %% %

'

' % %(

)

'

' %% %( % %% ((

)

LYDEX. 7-4-7

7.5 Vippeakkord ved 11’er

Som du sikkert husker, skal koret synge 7, 9 og 11 når vi har en 11’er-becifringsakkord. Som tilsammen giver durakkorden en hel tone under grundtonen. Dvs. i G11 synger koret en F-dur.

Når vi skal lave treklangsmedstemmer med 11’er-akkorder, er den oplagte vippeakkord den almindelige durakkord – eller med andre ord de tre akkordtoner som vi har udeladt:

! ""

###

###

'''

" !" #

# #

! "" ## #

$

## ## # #

$$ $

LYDEX. 7-5-1

LYDEX. 7-5-2

% ! "" &

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

# #

# # # # '

% ! "" &

# #

# # # # '

side 24

8 Korsvar og vippeakkorder I afsnittet om treklangsmedstemmer fik vi introduceret begrebet vippeakkord: en akkord man kortvarigt vipper hen til for at skabe melodisk bevægelse i alle stemmer. En vippeakkord vil ofte være en naboakkord i forhold til becifringsakkorden, og normalt vil man tilstræbe at den ikke gør så meget væsen af sig; så derfor undgår man typisk akkorder med dissonanser (dim, aug eller andet).

Vippeakkorder kan også bruges til at skabe melodisk bevægelse i korsvar. I det følgende eksempel kan koret derved både imitere melodiens rytme og melodiske bevægelse:

"" ## ! ! # "# " ! ## !

LYDEX. 8-1

% %% $ $ % %% % $ $ % $$ $$ $$ $ $ $ $&& % %% $ $%% %% %% % $ $ $$$ $$$ $$$ $$$ $$$ $$$ $$$ $ $ $

''

((

% $$% $$ $$

''

''' '

((

% $$% $$

% $$ ++ (( $$% $$$ $$ $$ $ $$ $$

$$$ $

$$$ $

))

** ,, ,,

Det rene ekko-svar kan virke lidt for simpelt og forudsigeligt, så som sædvanlig er det en god ide at variere lidt:

% %% $ $ "" ## %% %% % ! $ ! # $$ $$ $$ $ $$ $ $&& "# % % % %% $ $%% " % # ! # $% $% $ $$ $$ $ $$ ! $$$ $$$ $$$ $$ $$ $$ $

''

((

% $$% $$ $$

''

''' '

((

% $$% $$

$$$ $

$$$ $

$$$ $

)) % $$% $$

$$ $$

** $$ $$

% $$% $$

,, ,,

LYDEX. 8-2

Vippeakkorden kan både optræde som gennemgangs- og drejeakkord – og i begge tilfælde gælder:

"" ## %% – Vip kun på kort nodeværdi (max en 4.-del) % )) ** %% $%% $$ $$ '' (( $%% $$ $ ' ! $ % $ $ & ! # $ – Vip altid tilbage til becifringsakkorden før du går videre $ $ $ $ ' $ $ $ &

% %% %% %%

%% %% $ $% ' "" ## % % ( %% $ %%

! ## $% $% $ ! $$ $$ $$ $ $ $

$$$$

$$$$ $$$ $$$ '''

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

( $$ $$ $$ $$ $ $$

$$$ $

$$$ $

$$ $$

$$ $$

$$$ $

$$ $$

,, ,,

side 25

Her anvendes begge typer, og derved dannes en smuk bueformet frase:

"# % % % % % ) * ! #" # $ $ $ $ %$ %$ $& ' ( $ % $ $ ' ) * ! # $% $% $ $ $ $ $& ' ( $ $ $ ' % $ % "# % % % % $ $% ' ( % $ $ " $ ! #" # $ % $ % $ $$$ % %$$$ % %$$ $$ % '' ( $$ %% $$ $$ $$ $$ $$ $$ $$) % $$ $$$ % $$$ $$$ *'' ++ !! ## $$ % $$ %$$ $ $ $ &$$ '' ( $$ $ $$ $'$ $$ $$ $ $$ $$ $$ $$ $ '' ++ $$ $$ $$ $$ $$ $$ $ ' $$ $$ $$ $$ $$ $$ $$ $ $ $ $ $$ '' ++ $ $ $ . 8-3 % $ % "# % % % % $ $% ' ( % $

$ $ ! # $ $ $ $$$ $$$ $$ $$ '' $$ $$ $$ $$ $$ $$ $$ $$ $$ $$$ $$$ $$$ '' ++ Man kan også bruge vippeakkorderne i det mere frie korsvar. Her et lettere desillusioneret $$ $$ $$ $ $ $ $ $ '+ kor der gerne vil korrigere den sødsuppeprægede boyband-sang: LYDEX

" ! ##" # $% % $% %$ ! # $ $ $ " ! " ##" # $%% % $%% %$ !! # # $$ $ $$ $ $$ $$ $$ $$$ " . 8-4 # ! # $% $% $ $$ $$ $$

% % $ %$ $% $& $ $ $ $& % % % $$$ % %$$$ % $$%$ $$$$% $$$ $$$ $$$ &$$

( $% % $ $ ' ($ $ $ % $$ ++ $$ ''% % $'$$+ ++$$$'('' $ $ $ $+ $ ' '

% % % $$$ $$$ $$$ $$$ $$$ +++

% $$ '' $'

) )

' '

( $%% $$ '($$$ $$$ $$ $

$$ $$$ $

% $$) % $$ $$$ $$ $ $$

% $$ % $$$ $

* * $$ $$ $$$ *$$$ $$$ $$$ $ $$ $$$

'' '' '

( $% $$ $ $% $% $ $ $ $$ ''

$$ $ $$ $$ $$$ $$ $$ $$ $$ $ ' Bemærk at korsvaret stadig forholder sig tydeligt til rytmiske og melodiske elementer i LYDEX

melodien. Og tekstligt trods alt stadig bevæger sig i samme tematiske landskab som melodiens tekst.

" % % % ) * Man kan også vælge en særlig svulstig vippeakkord som i den grad gør opmærksom på sig ! ##" # $% % $% % $ $ %$ % $$ $&$ '' (( $ % $$ $ ' ) * ! # $ $ $ $ $ $ $ ' selv, nemlig molsubdominanten: &

" ! " ##" # $%% % !! ## $$ $$ $ " ! ## $% $$

% $$ % % $$ $ $$ $ $$ $ $

% % $$$ % %$$$ % % $$$$ $$$ $$$ $$

% $$ % $$$ &$

'' ''' '

% % $ $% ' $$ $$ $$$ $$$ $$ $$ '' $ $ %

( ((

% $$ %% $$$ $

$$ $$$ $

$$ $$ ,, $$) - $$$ $$$ $'$$ $$$ - $$$ $ $ $

( $% $$ $ $$ $ $$

$$ , $

$$ - $$$ $

.. * .. .

.. .

LYDEX. 8-5

Virkningen bliver endnu mere kraftig hvis man vælger molsubdominant med tilføjet sekst (og udelader kvinten der er lig med becifringsakkordens grundtone). Molsubdominant bør kun anvendes i slutninger – og hvis man ikke har sarte ører.

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

side 26

Man kan også vælge den entydigt funktionstonale løsning og lade dominanten være vippeakkord:

"# % % ! # $% $% $ $ $ $ $& ' "# % % % % $ $% ' ! # $ $ $ $$$ $$$ $$ $$ '' $$ $$ $$

LYDEX. 8-6

( $% $ $

'

( $% $$ $ $$ $ $$

% % % $$ ( $$ $$ $$ $$ ++ $ $ $ $ $ +

)

*

Her endda med 7’er hvorved vippeakkorden netop bliver en dim. Ved denne løsning kan det være en god ide at lade bassen gå med på dominantens grundtone, og dermed reelt tilføje en ny becifringsakkord – som man bør notere sammen med sangens øvrige becifringer.

Den meget funktionsharmoniske løsning med dominantseptim som vippeakkord kan dog også virke som et lidt pudsigt fremmedlegeme i en korstil der er overvejende modal. Men i en slutning kan man tillade sig lidt mere.

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

side 27

9 Oversigt over arrangementsteknikkerne indenfor kor Nedenfor ser du de seks forskellige teknikker indenfor korsats som denne bog behandler – allesammen anvendt på den samme melodistump. Bemærk at de parvis er beslægtede.

Du behøver ikke at bruge dem alle seks i dine arrangementer. I opgavebeskrivelsen til stxeksamen står der at du skal anvende medstemmer og korsvar, og derudover er det oplagt at bruge mindst en af flydekorsteknikkerne.

! "" # $ $ $ $ $ %

&

$

# $ $ $ $ %

&

! "" %%%

$$ '' $'

( ( $$ $' $ % $ $$ '' $$ %%

%%%

$' $$ ''

( $$$ $$$ '''

( $$ %% $ %

! "" %%%

$$ '' $'

( ( $$ $' $ % $ ' $ $$ ' $ %%

%%%

$' $$ ''

( $$$ $$$ '''

( $$ %% $ %

( $ ! "" # $$$ $$ $$ $$ $$$ $' $$ '' $$ %%% $ $ $

$$$ # $$$ $$$ $$$ $$$ $$$ '''

( $$ %% $ %

! "" # $$ $$ $$ $$ $ $ '' $( % $ $ $ $ $$ $$ ' $$ %%

$$ # $$ $$ $$ $ $ '' $ $ $ $ $$ $$ '

( $$$ %%%

" ! " %%%

%% %

# $$ $$ $$ $$ $$ %% $ $ $ $ $ %

%% %

) $$( $$ $ % $ $ $$ %%

! "" %% %

%% %

# $$ $$ $ $ $$ %% $ $ $$ $$ $ %

%% %

) $$( $ % $ $$$ $$ %%

* "" % * "" $

% $

&

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

side 28

10 Korteknikkerne udfoldet på et helt arrangement I opgavebeskrivelsen til stx-eksamen står der blot at du skal anvende medstemmer og korsvar, men ikke hvor, og ikke noget om hvordan du kan kombinere dem med andre teknikker. Her ses et bud på hvordan man kunne disponere sit korarrangement. Du må naturligvis gerne vælge at gøre noget andet – fx hvis der er melodistof i verset der egner sig godt til treklangsmedstemmer. I kasserne er beskrevet hvordan poprock-melodierne normalt er bygget op, men dette kan selvfølgelig også være anderledes: Lyt derfor melodien godt igennem, syng gerne med på den, og overvej hvordan du kan disponere dit arrangement før du går i gang.

En poprock-sang til stx-eksamen består af et vers og et omkvæd på tilsammen ca. 30 takter.

Ofte består verset af 2 forskellige dele.

Verset består som regel af 3-4 perioder af 4 takter, evt. tilføjet en takt eller to i overgangen til omkvæd.

Der vil ofte være plads til små svar i slutningen af 4-taktsperioderne

Flydekor i starten af verset.

Gerne suppleret af korsvar.

Skift til mere aktive Ilydeteknikker i anden del af verset, fx tekst på lange toner eller melodirytmefordobling.

Lav gerne svar i melodiens huller.

Overvejende treklangsmedstemmer i omkvædet.

Tilføj korsvar hvis der er huller til det.

Brug andre teknikker hvis melodien springer for meget.

! "" ! ! !

Her er der ofte god plads til et større korsvar

! ! !

De sidste takter vil som regel være tomme – og dermed danne endnu en mulighed for et stort korsvar

Omkvædet består også af 3-4 perioder af 4 takter, og der er ofte tilføjet et par afslutningstakter.

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

Dobbeltstregen angiver overgangen til omkvædet.

!

side 29

Anden del – Groove

Groove er et begreb man bruger til at forsøge at sætte ord på hvad det er der rytmisk foregår i et poprock-nummer. I daglig tale bruges ordet ofte om den måde musikken swinger på – den måde musikken er rytmisk til stede.

Ordet har mange betydningsnuancer: En konkret betydning er ”en rille” som kunne pege på en tvangsmæssig gentagelse – en fast vending ”to be in a groove” peger på noget nydelsesfyldt i gentagelsen.

Groove er blevet musikalsk defineret som ”a cycle in motion” som kunne oversættes til ”et repetitivt mønster i bevægelse” – ikke så mundret, men ret præcist. Således er der altid en ostinatkarakter i et godt groove, først og fremmest i den rytmiske gentagelse. Ostinatet kan naturligvis varieres, udsmykkes og udvikles – det er netop et repetitivt mønster i bevægelse – men ostinatets mønster må stadig kunne genkendes og mærkes af lytteren.

Et groove kan skabes af mange instrumenter: bas, trommer, guitar, keyboard, blæsere mm. – udover at både melodi og kor selvfølgelig også er med til at etablere de rytmiske gentagelsesmønstre. I denne sammenhæng nøjes vi med at fokusere på arrangement af bas og trommer, men går i dybden med disse instrumenter – og lader dem også spille en lidt større rolle end man normalt gør i mainstream poprock-musik.

11 Bas og gennemgang 11.1 Grundrytme Bassen har tre vigtige funktioner i poprock-musik: Den lægger groovet sammen med trommestemmen, den grounder sangens akkorder med sine dybe grundtoner, og endelig tilføjer den et dybt melodisk lag til nummerets tekstur.

En standardbas indenfor poprock betoner næsten altid de tunge taktpositioner: 1 og 3. Men vil som regel også forberede 3-slaget med en gentagelse af grundtonen på 2og. Endelig kan de sidste 8.-dele i takten også forberede næste takts 1-slag. % % !" !" !"

" & ! "" &

LYDEX. 11-1-1

&

" #$ # # # # ! "" #$ #% # # #

" #$ # & ! "" #$ #% &

&

LYDEX. 11-1-2

LYDEX. 11-1-3

Både 1-slaget og 3-slaget kan naturligvis liftes:

! " #$ "

LYDEX. 11-1-4

% # &

#$

%

# &

! "" #$

LYDEX. 11-1-5

% # #$

#

%

#$

% # &

Bassens grundrytme bør som udgangspunkt ikke varieres når den først er valgt, medmindre den skal lave oplæg eller understrege en særlig begivenhed i musikken. Bassen lægger som udgangspunkt grundtoner, og kunne principielt gøre det indenfor hele sin ambitus så længe Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

side 30

& ($ $ ! ##den holder sig under arrangementets akkordiske lag. Bassens ambitus er ganske stor: ca. to oktaver + en stor septim. $% $ $ $ $ $ % $' $ $ $ $ % $'! $"" $ $ $ $% % % &$' $ $ $ ! ($ ! "" $ %%& $ ! "" ' ' '% ' ' ' '% ' # $ ' ' ' ' '% ' ' ' % %

# "" % % % % %

LYDEX. 11-1-6

Bassen vil som hovedregel forsøge at grounde akkorderne bedst muligt, og vil derfor som udgangspunkt ligge så dybt som muligt.

En bas klinger en oktav dybere end den er noteret, og dette må man justere manuelt i nogle notationsprogrammer. Herunder ses bassens dybeste tone – først som man noterer den, og dernæst som den reelt klinger:

!

!

"

! " %) %* % % % % ) 11.2 Gennemgangsbas

"

%)

% % % %

% % % %

+ %) % % % % +) % % %% ) % %+ % % % * % Når bassen spiller grundtonerne i en akkordrundgang, vil det i sig selv danne en melodisk ) % % % % % %) % % % % + " + + bevægelse igennem springene fra grundtone til grundtone. I mange poprock-numre er det den

! ""

eneste melodik bassen har:

! ## $%

& $ "

$%

$ " '

$%

LYDEX. 11-2-1

$ " '

$%

$ $ '

$ $

Denne grundtonemelodik kan udsmykkes med trinvis gennemgang fra grundtone til ! "" %) %* % % % % ) % % % % % ) % % % % %) %+ % % % % grundtone: + +

! " %) "

* % % % % %)

LYDEX. 11-2-2

% % % % %) +

% % % % %) +

% % % % % +

Bemærk at bassen i anden takt bliver på grundtonen lidt længere fordi der kun er brug for en $ $ ! ## $% $& $ $ $ $ % $ $ enkelt gennemgangstone. Og i fjerde takt hvor der er brug for en ekstra gennemgangstone, % $ $ $ $ ' $ $ $ $% ' $ $ $ ' tilføjes blot endnu en 8.-del – dette giver også sidste takt oplægskarakter til gentagelsen af firetaktsperioden.

Man kan også bruge et andet princip: nemlig spring til akkordtone – gerne efterfulgt af gennemgang. I dette princip skal sidste tone i hver takt være nabotone til næste akkordgrundtone, og derved "pege" på denne:

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

!

"

!

side 31

% # #$ # # #

! " #$ "

# # $ ' # # #

# # # ' # #$

# # ' # # #

LYDEX. 11-2-3

Det er oplagt at kombinere disse to teknikker – hvilket også er det der sker i sidste takt hvor bassen først springer en oktav op og ned igen for derefter at lave trinvis gennemgang. Og denne større aktivitet danner igen oplæg til næste firetaktsperiode.

Selvom nogle af de følgende eksempler på basgang lyder godt – og bestemt kunne optræde i ”rigtig” musik – vil vi i denne grundlæggende basteknik altså arbejde med princippet om at den sidste tone i gennemgangen skal være nabotone til den næste becifringsgrundtone – og derved ”pege” på denne:

! "" #$ #% # # # #

! "" #$ # % # # # #

LYDEX. 11-2-4

! "" #$ #% # # # #

! " #$ #% # # # # "

LYDEX. 11-2-5

! "" #$ #% # # # #

! "" #$ #% # # # #

LYDEX. 11-2-6

Som udgangspunkt vil vi kun have spring mellem akkordtoner – hvorved bassen kommer til % # # # $ #' & at udtrykke og afspejle sangens akkorder: ! " #$ #% # # # # $ #' & ! " " " #$ # #

# #$ # & % ! " #$ #% # # # # $ ' # # # " % % # # ! " #$ " # % # ## # # % ! "" #$!#" # # . 11-2-8 % " #$ # # #$ # # " # #$ # & # #$ #% &

! "" #$ ! " #$ ! ."11-2-7

LYDEX

LYDEX

#

# & ' % # # # ##

! " #$ #% # # ! "" #$ #% # % " # #$ # &

# # #$ #% & % # # #$ # & !" ! " #$ #% # # # #$ #' & #$ # # ' " " Springene bør dog have en logisk musikalsk retning. I det første eksempel herunder springes !" $ % Spring kun til og fra akkordtoner Lad sidste tone i gennemgangen pege på næste akkordgrundtone

# ##

" der retningsløst først opad, så nedad. I det andet eksempel springes forbi måltonen – hvilket ' (# # # # & til gengæld fungerer fint da forberedelsestonerne begge peger frem mod denne.

!" $ % ! """ #$# ##'% ## ( # # # # %& # #$ # &

LYDEX. 11-2-9

! "" #$ #% # # # #$ #% & LYDEX. 11-2-10

! " #$ # # % " # # & ' (# # Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

side 32

% !!""" #$#$ ##% ## # ( # # $ %#) ' " # ( # #$ # '

! ""

11.3 Kromatisk gennemgangsbas

% #$ # # # & # #$ #% '

Den kromatiske gennemgang er en anden måde man kan lade bassen pege melodisk frem mod den næste akkordgrundtone. Her benytter man halvtonetrin, og derved kommer den sidste tone i gennemgangen til at være ledetone til næste grundtone:

# '! "" #$ #% # # & # # $ #% ' )

% #$ !!"""" $ % % # ( # #$ # ' # # # ( # # #$ # #

LYDEX. 11-3-1

LYDEX. 11-3-2

Bemærk at man bruger # ved opadgående kromatik og b ved nedadgående (tonen gis peger opad mens as peger nedad). Teknikken vil som regel blive kombineret med spring til akkordtone eller trinvis gennemgang:

% # # # ( # #$ #% # # # ( # #$ #) # # ( # # $ #% # # # & # # % #% # & # # & # #$ % #% ' ! "" % # # # ( # #$ # ' #$ # # # & # #$ #% '

. 11-3-3

. 11-3-4 % ! "" % !" #$ %# # # ( # $ #$ #% ' " #$ # # # & # #$ #% ' Og bruges alle 3 teknikker, er det oplagt at lade det være i denne rækkefølge: spring til ! "" #$ # # # ( # # # ' ) akkordtone à trinvis gennemgang à kromatisk gennemgang. Derved ”peger” bassen med ! " #$ " !" " ! "" #$#$

LYDEX

LYDEX

gradvist mindre bevægelser frem mod måltonen:

% ! ! "" #$ # # % # ( # # #$ # #(%#' #$ " #$ # #

!" # "' #$ #% # # & # #$ #% ' )

!" " #$ #% # # # ( # #$ #)! "' % ! "" % % % " #$ # # & # $ # $ #$ # ' # # ' # # # # (# # # &# !. 11-3-5 "" #$ #% # % # # ( # #$ # # % #$ # # ) # # ( # #$ # # !

" #$ #% # # (## # ( # #$ #) ' Man kan anvende flere kromatiske bevægelser efter hinanden, men man må lytte til # # &# ! "" #$ #% # % # # ( # #$ # # % sammenhængen (i forhold til kor og melodi) om det lyder godt. Nogle gange kan det få ) # # ( # #$ # # # ( # #$ # # becifringsakkorderne til at stå lidt uklart.

LYDEX

% ! # # &# ! """ #$#$ ##%% ## ( # # ( # $ #$ #)% ' # # ( # #$ # # % ! "" #$ # # ##( (## # #$ # #' # ) # # ( # #$ # # ) . 11-3-6

! "" #$ #% # # ( # # $ # ' Når man laver kromatisk gennemgang, skal man være opmærksom på om der i forvejen er en ) halv tone mellem en gennemgangstone og næste akkords grundtone. Følgende løsning er ikke LYDEX

god:

! "" #$ #% # # ( # # $ # ' )

!""" % ! % % % #$ # & # # " # & # $ #$ # '# ' #$ Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock # # # # (# LYDEX. 11-3-7

! ""

% #$ # # # & # # $ #% 'side 33

11.4 Dobbeltbevægelse

&

I den simple basgennemgang spadserer bassen nærmeste vej fra grundtone til grundtone – som det ses i det første eksempel. Det giver dog en langt mere interessant melodisk bevægelse hvis man lader bassen springe forbi måltonen (fx til nærmeste akkordtone under) og dernæst laver gennemgang i modsat retning – se eksempel 2:

! "" #$ ! "" #$

LYDEX. 11-4-1

% # #

# # #$

% # # # # #$

% # &

! "" #$

%

# &

% # #

# # #$

% # &

LYDEX. 11-4-2

I det følgende eksempel bruges dobbeltbevægelsen to gange i træk, hvilket giver solid melodisk substans til en simpel akkordrundgang:

! " #$ #% # # # # $ # # " # ' ! " #$ #% # # # # $ # #&( # ". 11-4-3 '

&

LYDEX

! " #$ #% # # # # $ # # " ' #(# #

Dobbeltbevægelsen er nok mest oplagt når grundtonebevægelsen er nedadgående, men er bestemt også god opad – se eksempel 1 herunder. I eksempel 2 demonstreres en anden mulighed ved opadgående bevægelse som kan ses som en variation af dobbeltbevægelsesideen. Bassen springer til kvinten under og tager derfra tilløb til den opadgående bevægelse:

! "" #$ #% # # # # $ # ' & ! "" . 11-4-4

LYDEX

! "" #$ #% # $ ' # # # #&

LYDEX. 11-4-5

+# + + + +#11.5 Gennemgang og udvidelsestoner , + ++ +#+ ++ ++ ++ ++# ++ + + ++ +#+ + + + + + ++ #*+ #, # + + + + + + + + + + + + + + * ) #"" # ## ## # ## # * * ### * # # # # # # # # * # # * # # # # # Som udgangspunkt fungerer en basgang bedst hvis man kun springer til treklangens toner og ikke udvidelsestoner som 7’ere, 9’ere og 11’ere. Årsagen er sandsynligvis at basstemmmer som regel tilstræber forholdsvis anonyme toner der ikke gør for meget væsen af sig. Således bør man undgå spring som i følgende eksempel:

!

!""" #$#$ #) #%# # # # # $ #- %( # # % ! + + +# , + +" +# +#+ ++ ++ ++# +#+ + #+ +#++ #$#+#+ ++ %#+ ##+ ##+# , # +# + #$+# + + #+ #+# #+ # +# + ##+$ + -# ##% # # ## ## ) # # ## # * # # # # ## # ## ** ## # # # * * * * * * * * * * * * * * * + * * * * * * * * * * * * * * ) . 11-5-1 ( " " # # # # # # ) # # # # # # # # # # ) # # ) # ## LYDEX

Når man laver gennemgang under sus-akkord, skal man indlysende holde sig fra at springe til tertsen. Men tertsen må gerne indgå i gennemgangsbevægelser. Lidt afhængig af hvordan man

% ! #$ % % # # # #$ % # # # # #$ # # # # ## # # # ' # # #$ # # # ! " # $ # ## # # $ $ ( ! " # # % # # # & Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

side 34

!" ""# # $ # # # # # ## ## $ ## ## && %% %% #

!""" #$#$ %%

# # $ %# ( %

bruger den, er heller ikke kvarten (=sus4) en god tone at springe til. Igen foretrækker bassisten de mere anonyme toner: kvinten og oktaven.

# !!"" "#$#$ #)#)# # # # # ## ##$ $ #%#% (( " LYDEX. 11-5-2

# !!""" #$#$ ##)) ## # ## **# # $ #% ( "

LYDEX. 11-5-3

Ved 11’er-akkorden gælder det samme. Her bør man ikke springe til hverken 7’eren, 9’eren eller 11’eren – og da tertsen ikke indgår i akkorden, kan man heller ikke bruge den. Men kvinten er helt fin (og anonym), selvom den ikke er med i korets udtydning af akkorden.

!! """ #$#$ ##) ## ## ## ##$ $ ##% (( '" % LYDEX. 11-5-4

!! """ #$#$ )) ## ## **## ## ##$$ #%# (( '" % ## LYDEX. 11-5-5

12.1 Trommesættet og de forskellige deles funktion

Herunder ses standardversionen af et trommesæt med i alt 8 forskellige trommer og bækkener:

Ridebækken

Lys tam

Crashbækken

Mellemtam

Hihat

Gulvtam

Lilletromme

Stortromme

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

side 35

I en standardrytme i poprock anvendes blot tre af instrumenterne, nemlig stortromme, lilletromme og hihat, der alle har forskellig funktion. Stortrommen med den dybeste tone ligger i bunden og fremhæver de tunge slag: 1 og 3. Lilletrommen med den skarpe og lidt metalliske lyd i midten af lydbilledet sørger for modrytmen med afterbeat på 2 og 4. Og hihatten i toppen sørger for underdelingen. På den måde kan standardrytmen på en gang ses som en realisering af betoningsmønsteret i en 4/4-takt – men også som en modrytme i kraft af den gennemtrængende lilletrommelyd på afterbeatet:

$ ! "" #

! "" #

LYDEX. 12-1-1

#

$

$ #

$

#

#

#

$ #

$

#

$ #

#

$

#

Den repetitive bevægelse i gentagelsen af den konstante vekslen mellem stor- og lilletrommen " # !er om noget det der definerer rockmusikkens groove. # # # # # # # "

Der findes forskellige måder at notere trommer på, og her anvendes en notation hvor metal (bækkener og hihat) noteres med krydsnode som en stemme med halsene opad, mens skind (trommerne) noteres med traditionelt nodehoved og halsene nedad. $ $ $# $ $ $ $# $

" !

Når man åbner hihatten, får den en sydende lyd, og dermed kan man nuancere det " # # underdelende lag. Den åbne hihat kan bruges på to måder: dels som markering af en taktposition, dels som forberedelse til det der kommer lige bagefter: I det første eksempel $ $ $# $ $ $ $# $ herunder forbereder den åbne hihat på 4og det næste 1-slag og markerer dermed takten som " ! et gentagent ostinat. I det andet eksempel forstærkes markeringen af 4-slaget. " # #

% & "" #' #

'

'

# # #

#

'

#

( #' #' #

#

'

)

& $ $ $ $ $ $ $# % "" $ ' $ $# $ $ $ %# ' $ ' ! "! ""* # ( # ' # , ( ' # # ## # # # ## # # %" # # + # & . 12-1-2

. 12-1-3

"" $ $ $# $ $ $ %# $ "" $ $ $# $ $ $ $# % ! ! " Også ridebækkenet kan bruges med underdelingsfunktion. I modsætning til den tørre hihat , ( ' # ## # # # # # # % " * # , # #+ klinger ridebækkenet og giver en kraftigere lyd. Derfor bruges ridebækken ofte i omkvæd # eller kontraststykker. Af og til ser man at ridebækkenet anvendes offbeat, og derfor giver $( ' $( $( ' $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ ' yderligere modrytmisk karakter til standardrockrytmen. "" # # # # ! "" '# ! # # #

LYDEX

LYDEX

*

$( ' $( $( ' $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ "" ' ' # # # # ! ! "" # # # # ' "" ' ' ' ' ( #'. 12-1-5 %. &12-1-4 #

# ' # # # % $ $ $ )$ $ $ $ ) * $ $ $ $ $ $ $ $ $ # # # # #

"" #### #### # ## # # # ! # # # # # # Selvom ridebækkenet klinger i længere tid, vil man ofte notere det med korte nodeværdier LYDEX

LYDEX

som herover – af praktiske årsager. Tilsvarende med crashbækken.

% $ $ $ $ $ side 36 $ $ * $ $ $# $ $ $ $# $ $ # # ) " # # # # !" # ## #### # # # # #

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

*

$( ' $( $( ' $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ ' # # Tammerne anvendes normalt ikke i grundrytmer, men bruges fortrinsvist til oplæg, dvs. # # ! "" '# ! "" # # # figurer der bryder grundrytmen og forbereder en ny musikalsk begivenhed, fx et nyt formled.

Oplæg er som oftest underdelende og vil som regel bevæge sig nedad over tammerne – frem mod målet: den dybe stortromme på 1-slaget. & ! "

" $%

$

$

$

$

% $ $ $ $ &$ $ $ '$ $ '$# $ '$$ $ ' $# % ' $ #' # )# '$# # *' !#"" # $%# $ #$ # # # # #$ # # # # $

. 12-1-6 ' ' ' ' ' ' $ # "" $

$ Crashbækkenet bruges til at markere særligt vigtige positioner, fx 1-slaget i et nyt formled

" # !"""

LYDEX

(som ovenfor). Vi har altså flere muligheder for at markere taktpositioner, enten en mindre markering med åben hihat eller en kraftigere med crashbækkenet. Som udgangspunkt vil stortrommen følge markeringerne:

* ( ,& ' ' ' , $ $ $ # "" $ $ $ $ $ * ( )

, I det sidste eksempel forstærkes markeringen af lilletrommen – der altså også kan bruges som " # " + $$$ * markeringsinstrument.

, En trommeslager har kun to hænder, så derfor er " # " + $$$ * denne markering med både crasbækken, lilletromme, gulvtam og stortromme ikke mulig: & (

!"

" $% $ $ , ' ' ' ' ' ' ' + ' ' '$ ' ' ' '$ , ' $ $ * 12.2 Forholdet mellem bas og trommer " # " $' ' ' ' ' '$ ' ' $$ $$$$ $ $$ $ $ $ $ $ I det meste poprock-musik vil bassen følge stortrommen tæt i betoningen af de tungeste slag: " # " $ $$ $ $ 1 og 3. Derudover vil bassen som regel have nogle forberedelsestoner der lægger op til disse tunge taktpositioner. Stortrommen kan følge nogle af disse, men som regel vil bassen fylde flere positioner ud end stortrommen:

& % $ $ $$ $ $ ' ' ' ' ' ' ' ## """ $ ' $'$ $'$ $ , $* " $ $ (

LYDEX. 12-2-1

! ""

&

$% & $ $ $ $ $% ' &' ' ( ,& # "" $, $ $ $ $ $ * ( $) )

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

!"

&

$

'$

'

,& ( $$ + ) ,& * ( ' ' ' , # "" $ $ $ $ ( $) $ $ $ *

LYDEX. 12-1-7

! """ !

- " $ %$

$

LYDEX. 12-2-2

& & + $ $ $

$

' ' ' ' ' ' $ $ $ $ +

&

side 37

"

$$

I det andet eksempel opfører bas og stortromme sig lidt mere komplementærrytmisk – men , ' ' ' ' ' ' ' + ' ' '$ ' ' ' '$ , ' $ $ * bemærk at det kun er i forberedelserne, ikke i de betonede taktpositioner. " $ $ $ $ $ #" $ $$ $$$$

$ $ $ $ Bassens og trommernes grundrytme bør ikke varieres når den først er valgt, medmindre der skal laves oplæg eller understreges en særlig begivenhed i musikken.

Når trommerne markerer særlige positioner, vil bassen naturligt følge disse – gerne så dybt som muligt: & * ! "

" $%

$ $

! - "" $ $ $ $ $

$

$

$%

''' ' '''' # "" $ $ $ $ $ * ( ,& ' ' ' , # "" $ $ $ $ ( $) $ $ $ * LYDEX. 12-2-3

$

& +

,& ( $$ + )

13 Fire typer grooves !" &

!"

&

& &

&

" $% " $% Vi vil arbejde med fire forskellige hovedtyper af grooves, nemlig beatmarkerende grooves, $ $% $ $ $ $ $ liftede grooves, halvtempo- og liftede halvtempo-grooves. Det er trommerne og basstemmen der i fællesskab skaber groovet, så begge stemmer indgår i alle eksempler. " ' ' ' ' ' ' ' '

# " $ $ $ $ $ 13.1 Beatmarkerende standardrytme

' ' ' ' ' ' ' ' # "" $ $ $ $ $

Den beatmarkerende standardrytme er den absolut mest almindelige. Langt hovedparten af alle poprock-numre benytter sig af denne type groove – endda uden at variere nævneværdigt i løbet af et nummer.

De to mest almindelige udgaver af standardrytmen ses herunder, enten med forberedelse af 3-slaget eller 4-slaget i stortrommen og bassen – og dermed med en smule forvægt eller bagvægt:

& $ $%

! "" $%

$

! "" )

&

' ' ' ' ' ' ' ' # "" $ $ $ $ $ LYDEX. 13-1-1

$ $ $ $

' ' ' ' ' ' ' ( # "" $ $ $ $ $ $

LYDEX. 13-1-2

De to rytmer har lidt forskellig karakter, men egentlig er det lidt hip som hap om man vælger & ! "" $% ! "" $ $ $ $ $ den ene eller den anden. De kan både fungere understøttende i forhold til en melodis rytme $ $ $ $ $ $ $ $ eller komplementærrytmisk – og kan være mere eller mindre udfyldt med forberedelsestoner i bassen.

' ' ' ' ' ' ' ( ' ' ' ' ' ' ( '

# "" $

$% $ $ $ $

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

# "" $

$ $ $

$ $

side 38

& $ $%

! "" $%

$

! "" )

&

' ' ' ' ' ' ' ' # "" $ $ $ $ $

$ $ $ $

' ' ' ' ' ' ' ' # "" $ $ $ $ $ $

Herunder ses et par måder man kan forøge intensiteten i standardrytmen: dels med 16.delsforberedelsesslag i lilletrommen, dels med fuld underdeling i bassen, som man kalder for en pumpebas. Derudover er der anvendt åben hihat, dels som forberedelse, dels som markering:

& $ $ $ $ $

! " $% "

!" $ $ $ $ " ! "" * ' ' '$ ' # "" $ $ (((( # "" $ $

' ' ' ' ' ' ' ( # "" $ $% $ $ $ $ LYDEX. 13-1-3

$

$' $ ( $

$ $ $ $' ' ( ' $ $ ( (( $$

LYDEX. 13-1-4

13.2 Liftet standardrytme I det mest udbredte modrytmiske groove liftes det tunge 3-slag i både stortromme og bas – som i eksemplerne herunder. Bemærk forskellen i notationen af bas og trommer: Da stortrommen ikke klinger, bindes den ikke ind over 3-slaget. En sådan rytme anvendes typisk sammen med en melodi der lifter alle (eller de fleste af) dens 3-slag, fx Stings ”Fields of Gold”.

! ""

& $ $

$%

! "" & $ $

$ $

( ( ( ( ( ( ($ ) # "" $ $ $ ' LYDEX. 13-2-1

& & $ $ $

$

( ( ( ( ( ) ( ( # "" $ $ $ $ + $ $ ,

LYDEX. 13-2-2

&

Det centrale lift af 3-slaget kan også suppleres af lift på de knap så stærke slag 2 og 4 – som det ses i det andet eksempel herover. Derved får stortrommen på 1og og 3og to forskellige funktioner, dels markerer den bassens lift, dels forbereder den de efterfølgende lilletrommeslag.

Lilletrommen kan også liftes, selvom det ikke er så almindeligt. Grooves med liftet 1-slag behandles i afsnittet om totaktsgrooves.

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

side 39

13.3 Halvtempo

I en halvtempo-rytme ligger der kun et stortromme- og lilletrommeslag i hver takt. Dette giver en fornemmelse af at tempoet kun er det halve af normaltempo-rytmen. Da bassen i forvejen kun markerer 1- og 3-slaget, kan den lave den samme grundrytme som normalt:

! ""

& $ $

$%

! ""

$$

) ) ) ) ) ) ) ) # "" $ ' $ $ ' $ ( (

LYDEX. 13-3-1

*%

$$

))))),) ) # "" $ + $ ' $ (

LYDEX. 13-3-2

! ""

& $ $%

$%

$

&

) ) ) , ) # "" $ ' $ $ + (

LYDEX. 13-3-3

Bassen kan dog også nøjes med at markere 1-slaget og derved trække yderligere energi ud af dette groove. Endelig kan man også med samme effekt fjerne eller reducere 8.delsunderdelingen i hihatten.

Halvtempo kan bruges i formled hvor man ønsker mindre aktivitetsniveau eller energi, fx ! "" ! "" & $ $ $ & $% $! $" $% $ $ $ $ kontraststykker og vers. Lyt fx til Polices ”Don’t Stand So Close To Me” hvor der i versene ! " & & ! " anvendes forskellige typer halvtempo i kontrast til omkvædets normaltempo. Man kan også & " " $% " $% $ $% $ $ *% $$ $ $ $ se den modsatte effekt: at der dykkes til halvtempo i omkvæd, fx i Cardigans ”My Favourite ) ) , ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) )$ ) Game” og i Tårns ”Du tror du ser”. Mere udbredt er det dog at numre dykker til halvtempo i et $ $ # "" $ ' $ $ # "" $ ' $ $ ) ) ) , ) af de sidste omkvæd, fx i Bruno Mars ”Locked Out Of Heaven” eller Albertes ”Tænder på et ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) $) , ) ) (# " (' "" " $ #kys” (stx-opgave 2015). Endelig findes naturligvis også en del sange som har halvtempo' # " $ + '$ " $ ' $ $ + $ $ $ ( ( ( groove i hele eller det meste af forløbet, fx Elton Johns ”Daniel” (stx-opgave 2010) og Totos ( ”Rosanna”.

Lige så almindelig som halvtempo er den grundrytme hvor man udelader det første lilletrommeslag på 2. Effekten er tæt på den samme som halvtempo – så vi kalder den kvasihalvtempo: !" !"

& $ $ $ $ ! "" & $% $ ) ) ) $ ) ) $ ) $) ) # "" $ ' $ $ ' $ ( ( ) ) ) ) ) ) ) ) $ # "" $ ' $ $ (

" ! "" # ""

" $%

LYDEX. 13-3-4

$%

$%) ) ) ' $ ) ) , # "" $ '

$ $ & $ $ & $ $ $ )$ )$ ) $) ) $( + ) ) ) )$ ) $( $ $

LYDEX. 13-3-5

Kvasi-halvtempo kan fx høres på One Directions ”Summer Love” (stx-opgave 2015).

! ""

$%

&

$ $

$ $

) ) ) ) $) ) ) ) # "" $ ' $ ' $ ( ( Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

!" " $%

& $ $

$ $

) ) ) ) ) ) $) ) # "" $ ' $ + (

side 40

$

) ) , ) ) ) )$ ) # "" $ ' $ $ $ (

) ) ) ) ) ) ) ) $ # "" $ ' $ $ ( 13.4 Liftet halvtempo

Halvtempo-rytmerne kan naturligvis også liftes. Ved almindelig halvtempo er den modrytmiske karakter ikke så kraftig, da det kun er bassen og stortrommen der lifter mens lilletrommen fortsat ligger på 3-slaget:

! ""

&

$%

$ $

$ $

) ) ) ) $) ) , ) # "" $ ' $ ' $ ( (

LYDEX. 13-4-1

! ""

& $ $

$%

$ $

) ) ) ) ) ) $) , # "" $ ' $ + (

LYDEX. 13-4-2

Bemærk at der dannes en clavesrytme når man lifter kvasi-halvtempoen – dels mellem stortromme og lilletromme, dels mellem bassens hovedmarkeringer. Liftet kvasi-halvtempo kan man fx høre i prechorus til Halberg Larsens ”Magi i luften”.

Bemærk ligeledes at mange modrytmiske trommerytmer har indbygget en rytmisk tvetydighed, dels kan man betragte og opleve stortrommen og lilletrommen som hver sin stemme (hvorved første eksempel indeholder et liftet 3-slag i stortrommen), dels kan man opleve stortrommen og lilletrommen som en enhed (hvorved stortrommen på 2og blot er en forberedelse af lilletrommens 3-slag).

14 Totaktsgrooves

De 4 forskellige groovetyper og deres variationer kan også sættes sammen til totaktsgrooves.

Der er næsten uendelig mange muligheder – men de lyder selvfølgelig ikke lige godt allesammen. Et godt princip når man sammensætter sådanne grooves, er at lægge større aktivitet i anden takt end i første takt. Derved kommer anden takt til at danne en slags oplæg til første takt – og derved understreges gentagelseskraften eller ostinatkarakteren i groovet.

Således i dette første eksempel hvor en beatmarkerende kvasi-halvtempo sættes sammen med en liftet normaltempo – med åben hihat på 4og i anden takt der lægger op til gentagelsen af totaktsstrukturen:

! "" $%

& $ $

$ $ $%

& $ $

$ $

) ) ) ) ) ) )$ ) ) ) )$ ) ) ) ) * # "" $ ' $ $ ' $ $ $ $ ( (

LYDEX. 14-1

Et eksempel på et totaktsgroove der kombinerer uliftet og liftet grundrytme kan fx høres i andet vers af Backstreet Boys’ ”Shape of my Heart” (stx-opgave 2013).

! "" + %

$ $ $%

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

& $ $ $ $ ,$

side 41

& ! "" $% & $ & $ $ $ $% $ $ $ $ ! "" $% & $ $ $ $ $ $ $ $ $% ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) * Hvis man gerne vil lifte 1-slaget i et groove, vil man som regel gøre det i midten af en # "" $) ) ') $) $) ) $) ) $) ) $) $) ') $) $) * totaktsstruktur – således at man fastholder ”groundingen” i første takts tunge 1-slag. I det "" $ $ $ ' ( $ # ' ($ $ $ $ $( følgende halvtempo-eksempel er der igen størst aktivitet i anden takt, og der er tilføjet et ( normalt afterbeat på 4-slaget i lilletrommen som oplæg til næste totaktsostinat: ! "" + % ! "" + % ) ) # "" $) ) # "" $ . 14-2

LYDEX

$ $ ) ) )$ * ) -) ) ) * ') $ ' -

$ $ ) $() $(

$% $% ) ) -) ) -

$ $ ) $) $

$% $% ) * -) * -

) ') '

& $&$ $ $ ) ) $() $$) $(

$ $ ) )

$ ,$ $ ,$

)$% ) $ ) )$

$%

I det følgende eksempel er både 1-slaget og 3-slaget liftet i anden takt – og man kunne naturligvis også lifte 3-slaget i første takt hvis man ønskede et meget modrytmisk groove:

!" ! "" $ % " $% ) ) # "" $) ) # "" $

)$ )$

$ ($ ( ) $) $

$ $

$ $ ) ) )$ $) ) ) $ $

LYDEX. 14-3

)$ )$

& $ &$ $ $ ) ) $) ') $ '

$ $ ) $() $(

$ ,$ $ ,$ ) $$ $ ) $ $$

Man kan høre eksempler på grooves der lifter i midten af totaktsstrukturen, i fx Green Days ”Basket Case” (stx-opgave 2016) og Broken Beats Breakup (stx-opgave 2016).

15.1 Forholdet mellem groove og melodi

Et groove forholder sig typisk til en melodi på disse to måder: Enten går groovet med på melodiens lift, eller også forholder groovet sig beatmarkerende til melodiens modrytmik.

Der er en stærk tendens til at modrytmiske grooves anvendes således at de understøtter melodiens lift, fx som det ses her i Stings ”Fields of Gold”. Melodien lifter konsekvent alle 3slag hvilket understreges af bassen og trommernes lift på 2og. Der hvor melodien holder pause i 4. takt (en tom plads), fastholder groovet liftet – da det jo er et ostinat. Melodiens lift på 4og i takt 3 forholder groovet sig ikke til:

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

side 42

## $ ' ' ' ' ') ' ' ' ! $ ( " ) % # # $$ + ' '' ' ' &

$$ +

0 000 000 0 / ' /' +

' ' (

' ' * ) ' ' ' ' ' '' + , ( ' '

'-

) ' .

'-

'-

) ' .

' ' '' (

0 0 0 0 0 0 0/ 0 0 0 0 0 0 0 0/ 0 0 0 0 0 0 0 /0 0 /' + ' ' / ' + ' /' +

LYDEX. 15-1-1

Hvis melodien derimod konsekvent lifter 1-slaget, kan groovet gå med på liftet. I The Broken Beats ”Breakup” danner groovet et totakts-ostinat med liftet 1-slag i midten af perioden.

Selvom melodien også lifter 1-slaget i takt 3, fastholder groovet 1-slaget og ”grounder” derved totaktsperioden. Man kan finde eksempler på at grooves lifter alle 1-slag i en firetaktsperiode, men det er vældig sjældent. ) + ''' ' ' '' . ,

! $$ ' ' ' ' ' ' ' '-

" '% !$$"" %

&## $$"" $ ! #$ " $ "" % # # $$

' '

'- ' ''. (& & & & &' & (&' '&' ' &' ( &

0 0 0' 0 0 0 &0' &0 '&)' '& &) & ' & ) ' ' ' '' ( +, , , , , , , &+ & & & & & ) & & ''' '

& $$ + LYDEX. 15-1-2

''. ( &&&& (

' %' ' (

&0 0& 0' 0&' 0& 0& 0'& 0 & 0 &)0 &0' 0 &)0 &0 & 0'& 0& &0 &0 0'& 0& &0 &0 0'& 0& ) ' ' ' ' ' '' ' ' (

' ' * ) ' ' ' ' ' '' + , ( ' '

, ,,, , , , , ,,,,,,,, ,,,,,,,, * &&& & &&& &&&&&&&& *&&&&&&& ) ) ' )- ' ' ' ' ' )' '' . ' . (

0 000 000 0 / ' /' +

0 0 0 0 0 0 0/ 0 0 0 0 0 0 0 0/ 0 0 0 0 0 0 0 /0 0 /' + ' ' / ' + ' /' +

Grooves behøver på ingen måde at være modrytmiske fordi melodien er det. Således er det mest almindeligt at have en melodi der lifter, mens groovet er beatmarkerende. Således fx i " ' ' % ' ' Beatles’ ”Things We Said Today”: !" % & ( & & & & & &

&

! $$ ' ' ' ' ' ' ' '" ''. % $$ ' ( 0 0 0 0 0 0 0 0 & $$ ' ' ' ' LYDEX. 15-1-3

&

& & &

) ' ' + ' ' ' (

''' '-

(

&

&

' ' '' . '. (

'-

, '' ' (

0 0 0' 0 0 0 0' 0 0 0 0' 0 0 0 0' 0 0 0 0' 0 0 0 0' 0 ' ' ' ' ' '

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

side 43

0( / / / / / / / 0 / / / / / / / / 0 / / / / / / / 0 / / / / / / / 0 % ## & - & & - & ) - & &' & - &. & - & & - & ) - & &' & -- &. . . . . . .

Sammenlign hvilket musikalsk udtryk den originale beatmarkerende normaltempo-version har i forhold til det næste konstruerede eksempel – hvor melodien har fået et liftet halvtempo-groove med lidt oplægsmæssigt ”pynt”:

# ! # & & & & & & & &' " $ ## & & & & & & &'

( & & )

&&& & &&& *

( & & && &

&&&

& & &'

+ && . & &,&

0 / /// / / 0 //// ///0 / / /// / / 0 ///// / ) # % & # & - & & - & ) - & & & & & - & & - & ) - & &' & & & & . . . . . .

* + & && & &

"#

( ' ' ! # ' & & & & & &) ,

Generelt kan man sige at der er en højere rytmisk spænding i det modrytmiske groove – og også en vis opbremsende effekt (her understreget af halvtempo-rytmen) – i modsætning til & .& & .& &) &) $ " ## ( ( det beatmarkerende groove der i højere grad formidler ubesværet fremdrift. Netop fordi der & & & &&&& & && , , er så stor forskel på det musikalske udtryk i de to typer grooves, er det en god ide at anvende dem begge i sit arrangement – i hvert sit formled. / / &0 / / / / / / / / / / / / / / / &0 / / / / / //// ////

# & & & % * * # & & && & & & & & &&&& Endelig kan man også føje komplementærrytmiske elementer til sit groove. Her en lidt mere avanceret version af ”Things We Said Today” – hvor der lidt frækt er lagt en 16.-delsclave i sidste del af totaktsperioden. Frækt fordi claven slet ikke er en del af den rytmik melodien arbejder med, men samtidig helt fin fordi den lægger sig komplementærrytmisk i melodiens huller:

LYDEX. 15-1-4

# && & &&& , ( ' ! # & & & & & & & &) & & * & 1 && & $ ## & & & & & & & " & &) & & & &&& & & & & & & &"& && & / / / / / / / 0 / /// / / / / 0 / / / / / / / 0 / /// / / / / 0 % ## & + & & + & * + & &) & + &2 & + & & + & * + & &) & + &2 2 2 2 2 2 2 LYDEX. 15-1-5

Før man indlægger sådanne komplementærrytmiske elementer i sit i groove, bør man dog lige tjekke at de ikke kommer for meget i konflikt med fx de korsvar man har tænkt sig at lave.

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

side 44

15.2 Mere om liftstrukturer og strukturelle lifts Vi skal se lidt nærmere på hvordan lifts i poprock-melodier optræder. I ”Fields of Gold” er der både lifts af 1-, 2- og 3-slagene. Men liftsene af 1- og 2-slagene optræder kun som enkeltstående lifts – andre steder i 4-taktsperioden liftes slagene ikke. Omvendt liftes 3-slaget i alle takter, undtagen i sidste takt hvor der er en ”tom plads”: altså mulighed for lift. Liftet af 3-slaget kan vi kalde for et strukturelt lift fordi det indgår i en fast liftstruktur.

# #""$ % % % ! ! $ " #" & & " )

' ' %& %& %&' %& % & %& %&' &%' & % &% (( ' % &% & %& &% ( % % %% ) * & & & % % & &) & &) & & & & & & & & & & & & & ' & & & & & & && & & ) )

+, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

" $ " &&&&& & & & * &&& & &&& &&&&&&&& *&&&&&&& Det er disse strukturelle lifts man kan se afspejlet i groovets lifts – fx som Stings rytmegruppe ) ) gør i ”Fields of Gold” (se nodeeksempel i afsnit 15.1).

Tilsvarende i ”Breakup” – alle fire slag er liftede, men kun et af liftene er et strukturelt lift, nemlig det liftede 1-slag:

LYDEX. 15-2-1

!"$$ % % % % % % % !" " % & & & & %. + $$ % & / / / / / / / / , $$ % % % %

LYDEX. 15-2-2

%'

& & %-

' %' % ' ) & & & % % % &

* %%% % % %% . ' % & ( & & & & ( %%- % % % %. & &

/ / /% / / / /% / / / /% / / / /% / / / /% / / / /% / % % % % % %

Sangen er også et godt eksempel på at rytmegruppen ikke nødvendigvis går med på alle strukturelle lifts. Selvom melodien også lifter 1-slaget i takt 3, fastholder groovet 1-slaget og ”grounder” derved totaktsperioden (se nodeeksempel i afsnit 15.1).

I nogle sange er der rigtig mange strukturelle lifts. I verset til ”Everything Changes But You” (stx-opgave 2011) er der strukturelt lift af både 3-slaget og hvert andet 1-slag:

'' " ( & "

) # #* #* # #* # ) * # # # #* * * #+ ( # # # #

LYDEX. 15-2-3

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

' " & '" (

) #

* * * # # # # # ) *

# # # #*

side 45

*

*

(

%

## ' ( ( (+

'( +

' ( ( (* ( ( ' ( ( ' ( + + +

- ' ( ( ( (( +

''' "" * * * * (( & & ''' """ (( )) ## ##** ##** ## ##** ## )) ** ## ## ## ##** ## #** #** #+ #+ Her er det altså muligt at lave et endda meget liftet groove der går med på alle disse & " ( ) # # # # # # ) ##* # # # # # #* #* #+ ( # # # strukturelle lifts:

" # ! "# &

' ( () () ( () ( ' ) (

( ( ( () ( ) ) (* ( (

&

* () ()( " (* ( #, ( * ()*( ( ( * () (( ( ( ( #* # ( (#* #* #+ ( # # # # * ) #* # # # # * * #+ # # # # . . . . . . . / . . .( . . . #. . . . . . . . . / #. . (. . . . . (( # , ' ' "% # + ## (# ( ( ' (+ ( ( - * ( ' (+ #(* (. # + ( (#*(# ' (+ ( ( - (* ' (+ (# # #* # # ' # * # # # # + #* # # , ' ' "" # + -# # # # # #+ . # + # # # # #+ # # # # # " # # #'# # - # # # #+ # % % % % % % % % % % % % % % % % ## . 15-2-4 " % # #% %) # %# %) # %$ %) # %# %# "" #% )% # #%# )% # $% )% # #%# #+ ! #+ # # ) #- # ) #- $ ) #- # # ## ) -# $ ) -# ! " # ) -# Omvendt er det også muligt at nøjes med at udvælge nogle af de strukturelle lifts og lade ' "$ " # & '' "" (" # & '" (

()* #( ( +

* * #(* ( #(* #(* ) # # # #

LYDEX

groovet følge dem. Således ville alle de følgende 6 trommeostinater afspejle et udvalg af de strukturelle lifts i melodien:

%%%%%%%% #% % #%# #% #% % #%# #% # ## #

% % #% % % % % $% % % #% #% % #% # # $ # # # # ##

! "" !"

%%%%%%%% !! """ #% % #%# #% $%$ % ##% #% " # # #

%% %% #%% %% %% %% %% $$ # # # ## ## ## ##

%%%%%%%% ! "" #% % %# %# %$ % %# %#

! "" ! ""

LYDEX. 15-2-5

LYDEX. 15-2-7

" !! """

%% %% %#%# %% %%$ %% #%#% %% ## ## $ ##

LYDEX. 15-2-9

%% %% %#%# %% %% %% %#%# ## ## ## ## ##

% % %# % % % %# % % % %# % % % %# # # %# % %# %# %# % %# %# %$ % #% %# %$ % #% # # # ## # $ #$

LYDEX. 15-2-6

%% %% %%# %% %%$ %% %#% # # # #

%%%%%%%% %%%%%%% !! "" %# % #%# #% #%$ % #%# #% #%$ % #%# #% $%$ % #%# ## ## " # # # #

LYDEX. 15-2-8

LYDEX. 15-2-10

Man kan ikke entydigt sige at nogle af løsningerne er bedre end andre – det er et spørgsmål om hvor liftet man vil have sit groove, og hvilke lifts i ”Everything Changes But You” man ønsker at understrege. I andre sange med knap så mange lifts, vil det måske kun være en enkelt eller et par af ovenstående løsninger der vil være gode.

Hen imod slutningen af verset i ”Everything Changes But You” optræder der en lille rytmisk afvigelse fra ovenstående liftstruktur. Denne afvigelse kunne man fx understrege i groovet som en særlig begivenhed.

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

side 46

I poprock-musik er der en generel tendens til at der er flere lifts i de højere lag end de lavere.

Vi kunne således principielt set lave et arrangement med en stærkt liftet melodi og helt beatmarkerende kor, bas og trommer – men det ville nok også blive lidt kedeligt i længden.

Man kunne på tilsvarende vis også lade bassen være mere modrytmisk end stortrommen.

Således fx det originale arrangement af ”Tænder på et kys”– hvor bassen lifter en del gennemgående 1-slag uden at stortrommen går med på disse lifts. Mens breaket på 4og i t. 15 markeres af alle instrumenter:

!" %

'&

# " & & & &(

&

) & + & & & &(

/ / /& / / / /& / & &

$

) ) ) & & '& & %

' &(

&& & & &* & & &&

& & & & &( ,

) & -

) / / /& / / / /& 0 / / /& / / / / 0 && . * . &, & & & &

&

LYDEX. 15-2-11

Endelig kan man også anvende modrytmiske grooves komplementærrytmisk. Således fx i 1 1 originalversionen af Eagles’ ”New Kid In Town” – hvor melodiens lift ignoreres mens bas og & & & & & & & & !" % & & & % trommer lægger en markant modrytmisk figur i de tomme pladser der dannes i melodiens huller: &

#

"

" ! ## '

( & & & & & &)

$ & .& $ "" ##& 1 * ! ,& &

)

'

* +

& && & &

. & ) &( & && & &( & & & && ,

,

'

) & & &. & % & ) & &( & & & & &&& &

/ / &0 / / / / / / / / / / / / / / / &0 / # & # % "# * & & & &&&& *

/ / / / //// //// & & & & &&&&

$

LYDEX. 15-2-12

Ben E. Kings klassiker ”Stand By Me” er et andet eksempel på et liftet groove der udnytter melodiens huller. Her er det 3-slaget der liftes i bassen mens vokalen overvejende holder sig ) 1 & & &) & & & & & væk fra denne position. ! #" % & & 1 & & &( % && & &&& , ' & & & & &)

!# & & & * & Det er dog ikke så ofte at poprock-melodier har huller nok til at denne ide kan gennemføres 1 konsekvent. Det skal da heller ikke forstås sådan at der slet ikke må være konflikt mellem #" liftstrukturer i melodi og groove. $# && & & & & & & & & & & " & &)

# &

&

& & & & & & &"& &

&

&& & Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock / 0& $% # / / /+ / /& / /+ 0 /* / / /+ / &)/ / & /+ 0& / / /+ / /& / /+ 0 */ / / +/ / /&) / side 47 # & &2 &2 & + 2 &2 &2 &2 &2 2 &

16 Oplæg og deres placeringer

% % % % % % % % Det mest almindelige trommeoplæg består blot af en række underdelingsfigurer ned over $ " " !$ " tammerne, fra høj til dyb tone. De tre tammer suppleres som regel af lilletrommen, enten i " starten eller i slutningen af oplægget. Man afslutter gerne på næste 1-slag med stortromme og crashbækken – den traditionelle måde trommer markerer en vigtig position. Et heltaktsoplæg som dette placeres typisk i overgangen mellem vers og omkvæd:

% % % % % % % % $ " " !$ " "

* % % % % % % % ) % % % % % % %" % % " " ( $ " " " " " (" %( % %" % % % % ! $ " % &% "% "% % % " % "% % " " " &" " " " '" " " " $ " & " ') " ) !$ """"""""""""

LYDEX. 16-1

!

"*

"* "

! """

! "" "

"

"

"

Et oplæg med lutter 16.-delsunderdelinger kan virke lidt massivt og voldsomt. Det vil som regel virke bedre at variere med andre underdelingsfigurer: " "" ! "" ! """" ! "# " ! """ ! "" "

! " ""

LYDEX. 16-2

! """"

! "# "

! ""

Et mere varieret oplæg kunne derfor se således ud – hvor rundgangen både starter og slutter *+ *+ på lilletrommen: ( & % % % * " " " " " !$ ( & " )

$ " " % % % # # # # # # ! ""! $$& " ' "& &" (

&( $) "'

' #&& )*

" %" ") & "& &*& &

"' (+ "& & && & & )&

LYDEX. 16-3

($+ # # # # # # # "" ' & & & & & & *

- * Bassen kan på forskellig vis tage del i oplægget. En bas laver oplæg ved – ganske simpelt – at % % % % % % * % % % % % % % % bryde sin grundrytme. Her ses 4 typer – som også kan kombineres på forskellig vis. ! $$ " & " " & # ", " " " " " " " " " " "" " " " " " "

'

Pumpe-oplæg – bassen pumper på 8.-dele tilføjet lidt gennemgang:

%

+ $ # # %# # # # # # # # # # # $) # & & & & & & & " ! " & & & & % ! "" & ' & ' & && & #$ # ( # # # * # # # # # # #& # &#$ # & # & # # &

% ! .""16-4 % #$ # # # # #$ # # # # # # # # # # # #

LYDEX

Walking-oplæg – bassen spadserer på 4.-delene: !" '# # #

" #$ ! "" # $

LYDEX. 16-5

! ""

#$

# # & # # & %

# # % # #

#

#

# #

%

# # # # %

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

!" " #$

#

#

#

% % # # # % %

#

#

#$

#$

% # #$ % # #$

% # # % # # % # # % # #

# # # # # # #

side 48

! ! """ ## $$

## ## &&

## ''## ##

##

##

##

#$#$

% ##% ##

## # #

Modrytmisk oplæg:

! ! "" #$ " #$

% ##% ##

LYDEX. 16-6

Break-oplæg:

$ ! ! """ ## $

LYDEX. 16-7

%% # # ## # # ##

% ##%

##

((

## ## &&

## ''##

%% #$ %% # ## ## # #$ ))

#$#$

% ##% ## ## # # % ##% ##

## # #

Særligt ved det modrytmiske oplæg bør man forsøge at integrere bas- og trommeoplægget, hvilket fx kunne se således ud – hvor bassens to lifts markeres af trommerne:

## # # #'# #' #) # #) # ( "" ( "" #' ) #) # # # #' # # # # # ## # ## # ## # # # # # # # # ($ ""$ $$ $$ $$ $$) $$ $ &$ & % &)* &#) -# # &# $ $&#'$$ $$ $$#$)$#$$ $ $ % * ! "" ! # " ##'* # *# ## ##, ## #,# #* ### #*##### ## ##*# ##+ #* #+ ### ## # ## # ## # ## # ## ## + + ) & & $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ & % * . 16-8 " # # # # # # # # # # , # * ### * + ! " # * # # # # # +

LYDEX

I periodeovergange er det en god ide at anvende mindre oplæg. Fx små oplæg der fylder ca. en 4.-del i slutningen af firetaktsperioder:

! ""

$ "$ $#$ $$ $$ $$ $#$ #$#$ $ $ $#$$ $ $ $ " $ $ $ $ $$ $$ $%# #$ #$ %& $ $ &$ $ $ $ !# " ## ## # # # ## # ## # # ! " #! ""# # # # # # ### ## # # # $ $ $# $ $ $ $# # # $ $ $# $ $ $ $# $ $ $ %# # & $ $# $ . 16-9 . 16-10 " " !" # # # # # # !" # ## # # LYDEX

LYDEX

Da en trommeslager typisk skifter mellem højre og venstre hånd når han spiller 16.-dele, skal man huske at lægge en pause ind i hihatten mens der er oplæg. $ $ $$ $$ $$ $$ $% $ % & $ $ &$ $ $ $ $ $ $# $$ $$ $# #$ %$ %& $ $# $& $ $ $ " " # # # # # # ! " Lidt større oplæg, fx halvtaktsoplæg, kan placeres i slutningen af 8-taktsperioder: !# "" ## #'# # #' # # ## # ## # # ! " #! "" ## # # # ## #### ## # # ## # #

$ $ $# $ $ $ # %# # # & $ $# $ " ! " # # #' # #

LYDEX. 16-11

! !

! !

!!

&$$ $ $ $ $ $ $ ##% " ! " # # # # ### # # #

LYDEX. 16-12

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

!!

side 49

#

# #'

#

" #

#

##

#

#

Fordelingen af oplæg i et formled kunne dermed se således ud:

!

! ! !

LYDEX. 16-13

Hvis man som i lydeksemplet her også anvender totaktsgroove, er alle perioder markeret i trommestemmen.

17 Mere bas Man kan lave rigtig gode basgange med de hidtil gennemgåede teknikker: trinvis- og kromatisk gennemgang, spring til akkordtone, dobbeltbevægelse og oplæg. Men hvis man ønsker at nuancere sin basstemme yderligere, kan man inddrage de følgende teknikker.

17.1 Kvint- og oktavveksel

Hvis man har brug for mere afveksling og aktivitet i sin basstemme, kan man bruge vekseltoner på kvinten og/eller oktaven. Igen fungerer kvinten og oktaven godt da de ikke stikker for meget ud og kan ses som neutrale udvidelser af grundtonen. Den sidste akkordtone, tertsen, benyttes derimod ikke i denne type bevægelse. Herunder ses to eksempler:

! "" #$ #% #

! "" #$ % # # # & # # $ % ( # #

LYDEX. 17-1-1

#

# $ # &# # ' (

LYDEX. 17-1-2

Hvis man ønsker yderligere aktivitet, kan man anvende 3-slaget (som normalt er forbeholdt grundtonen) til kvint- eller oktavveksel. Igen duer tertsen ikke medmindre den indgår i en tydelig gennemgangsbevægelse frem mod næste akkords grundtone.

# ( ! "" #$ #' # # & # #$ '

LYDEX. 17-1-3

# ( ! " #$ #% ' " # # & # #$

LYDEX. 17-1-4

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

! "" #$

% # #

side 50

%

%

%

#

17.2 Motown-vendingen

! (Hvis man har samme akkord i flere takter, har man brug for en melodisk vending der peger )

tilbage på den samme grundtone. Her kan man anvende den såkaldte ”Motown-vending” – som har fået sit navn efter en figur som Motown-bassisten James Jamerson ofte anvendte, fx i ”I Can’t Help Myself” og ”Ain’t Nothing Like The Real Thing”. I denne figur bruger man den mest neutrale udvidelsestone (6’eren i dur og den lille 7’er i mol) som gennemgang mellem kvint og grundtone:

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * +$ $ $ $ $$ $ $$, $ $ $$, $ $ $$, $ $ $$ & $ $ $ $ $%

! ## $%

& $ '

& ! " " # $% $& $ $% $ ' $ # " $

& & $ $$ ! * $% $ $ $ $ $% $ $ $ $ $% $ $% $ $ $

$ ( ( $ $ . 17-2-1

. 17-2-2 & & $ $ $ $ $% $ $ $ $ $% $$ $ ! + $% $ $% $ $ $ $ ) ) Figuren kan også anvendes nedad og til oktavomlægning: , , ,$ , , , $, , , , ,$ , , $, $, , , , ,$ , , , $$, , , , ,$ , -$ $ $ $ $ + $ $. . . .$ .. . . . .$ . . .$ .. . . . .$ . . .$ .. . . . .$ . . .$ / $!#$# - $&$ $ $$$ $ $$ $$% $ $&$ $ $$ $$ $ $ ,!!# #$ $ $& &- $ $$ $$ $ $ % $ &$& - $ ! $ ( $% $ ( ' ( ( $% $$ '$ ) " " " # #$%$% $ ( $ ( # #$%$% $ $$ $ LYDEX

LYDEX

LYDEX. 17-2-3

LYDEX. 17-2-4

Hvis becifringsakkorden i forvejen har en udvidelse der er i konflikt med Motown-princippet, kan det være mest oplagt at lade becifringen ”vinde” (selvom Motown-udvidelsen bestemt også ville fungere): !# & & & & ! #

# $% ! ## $%

LYDEX. 17-2-5

" " " # $% $ $ $ $ $% $ ' & ! " " ## $% $& $ $% $ ( " $ '$

$ $ $ " $ $% $ ' & & $ $ $ " $ $% $ (

LYDEX. 17-2-6

Som en lidt mere fræk version af vendingen kan man også springe direkte til udvidelsen. Men så er vendingen ikke så anonym mere og vil derfor nok fungere bedst som et bas-oplæg – fx i en afslutning:

! " " ## $% $( $ $ $ $ ) ! ## $% $& $ $ $ $ ) " $ $ $ & $ $ ! # $ ! .##17-2-7 $ $ * $ $ *

$% $ "."17-2-8 " # $% ) $ !* # # En lille tilføjelse: Det er bestemt ikke altid at ”rigtig” musik overholder princippet. Fx bruger LYDEX

LYDEX

Jamerson også af og til 6’eren på molakkorder. Og i den kendte basgang til ”Stand By Me” bruges maj7’eren ved durakkord. Men det er god ide at lære princippet før man bryder det J. , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , )

# $ $ $ $ $ $ $ $

+

# $

$)

$

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

$)

$

$)

$

$)

side 51

$$

17.3 Ostinat

Et ostinat er en melodisk og rytmisk figur som man stædigt gentager. På det rytmiske plan dyrker vi allerede den konsekvente gentagelse indenfor de enkelte formled af de rytmiske mønstre vi vælger i bas og trommer. Men også det melodiske element kan inddrages i bassen.

Herunder ses et basostinatet fra Stevie Wonders "I Wish". Bemærk hvordan alle bevægelser kan analyseres som enten spring til akkordtone, trinvis eller kromatisk gennemgang. Og at anden takt med blot lidt oktavomlægning skaber ny bevægelse i forhold til første takt.

$ $ $ $ $ $ $ $ " $ $$ " "$$ !"! # "$## $ $ $ $ " $ $ " $ " $ "$ # $ $$ $$ $$ "$$ $ $ !" # $ $ "$ $ $ $ $ "$ #

LYDEX. 17-3-1

$ $ $ $ "$

"$

En sådan ostinatbas er dog helt afhængig af en simpel akkordrundgang der gentages igen og igen. Har man en sang med lidt flere akkorder, kan man fx gribe det an som Jamerson i "It's The Same Old Song". Her flyttes et relativt enkelt ostinat rundt i forhold til de skiftende becifringer, og der hvor der kun er en halv takt til rådighed, forkortes ostinatet:

$ $$ $ $$ $$ $$ $$ ! # $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ ! # $ #$ $ $ $$$ $ $ $$$ $ $ $ $ $ ! ## $ $ $ $ $ $ $ $$$ $$ $$ $ $ $ $ $$$$ $$ $ $ $$ $ $ $ $$ $$ $ $ $ $ $ $ # . 17-3-2 $ $ $ $ $ $$$$$ $ LYDEX

De melodier som anvendes som eksamensopgaver, vil som regel have relativt mange forskellige akkorder. Alene af den grund er en rigtig ostinatbas ikke altid det mest oplagte valg, men vælger man et relativt simpelt ostinat, og er man klar til at justere en del undervejs mens man flytter det rundt, kan det fungere rigtig godt.

Et relativt enkelt ostinat kan fx være et kvintspring efterfulgt af dobbeltbevægelse og opadgående gennemgang – som i følgende eksempel:

$$

! ## $$ $ $ ! # ! ### $%$ $& $ $$ $ $$% $$

$$ $ $& $$ $$$$" $ $%$ $$& $ $ $% $& $ $ " $ $ $ $ $ $$

LYDEX. 17-3-3

Og her ses et par yderligere eksempler på enkle ostinat-ideer:

! "" # # ##### ## ####

LYDEX. 17-3-4

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

! "" # # # # LYDEX. 17-3-5

# # # # # # #

side 52

17.4 Kontrast og udvikling

De forskellige basteknikker kan nu anvendes til at skabe stor kontrast mellem formleddene i arrangementet. Her ses to forskellige grooves – som fx kunne være grundide i henholdsvis vers og omkvæd:

! "" $* $+ , + $ * $ $ $ $ + ! " $( $ , + " $( $ $ &&&& &&&& &&&& &&&' # "" $ ( $ $ $ $ ( $ $ $ )))) )))) )))) )) # "" )$ & $ $ $ )$ & $ $ ' ' LYDEX. 17-4-1

$$ ! "" $ $ $ $ $ $" $ $ % $ $ $ $ $$ $$ ! " $ $ $ $ $ $% $ $ $ $ $ $ $ $$ & & &$ & & & & '$ & & &$ & & & & & $ " # " $ $ ( $ $ $ $ $ ( $ $* ))))))) * )))))))) )$ * # "" $ )$ $ & $ $ $ $ $) $ & $ $( $ ' ' LYDEX. 17-4-2

Bemærk at næsten alle basteknikkerne er i spil i omkvædsbassen, både trinvis- og kromatisk gennemgang, spring til akkordtone, dobbeltbevægelse, Motown-vending og kvint- og oktavveksel – og at totaktsfiguren også kunne gennemføres som et ostinat.

$$ !" $ " !$ "$ $ $ $ % $ $ $ $ $$$$$ $ $ $ $ $ " $$ $$$ $ $%$ $ $

Ulempen ved at lægge så massivt ud i omkvædet er at man på en måde har opbrugt de fleste virkemidler fra start, og derved ikke har så mange muligheder tilbage for at intensivere yderligere. Det kan sagtens fungere, fx kan både breaks og melodisk stillestående steder (fx pumpebas) danne kontraster i et sådant formled. Men man kan også spare lidt på krudtet – og fx fylde komplementærrytmisk ud der hvor melodi og kor ikke er så aktivt.

$ $ ! "" $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ % $ $ $ $ $ $ $%$ $ $ $ $ $ 18 Særlige begivenheder

Man kan hævde at der er to delvist modsatrettede kræfter på spil i et groove:

1) dels groovets trang til at gentage sig selv; at være et rytmisk ostinat der kun nødigt afviger fra det et- eller totaktsostinat som giver sangen karakter 2) dels groovets lyst til at kommentere og afspejle hvad der foregår i melodien.

Det første princip er nok det stærkeste, men også det andet er vigtigt. Man kan altså udvælge et eller flere steder i melodien hvor der sker noget særligt – og dernæst understrege denne særlige begivenhed ved hjælp af markering og oplæg i bas og trommer.

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

side 53

En særlig begivenhed kunne fx være at et omkvæd begynder med liftet 1-slag i stedet for lige på 1-slaget (som er mere almindeligt). Her Bruno Mars’ ”Grenade” hvor bas og trommer i denne version markerer periode-overgangens lift:

' ( )* ) ) ) )

# !"# & $ # )+ "#

* ) ) ) ) )

)

'

) ) )

) ) -) .) ) ) ) ) ) ) ) ) ' ( * 0 0 / / / / / / / / / / / / / / / ) ) ) # ) ' ) ) ) ) ) ) ) ) )) % # ) ) ) ) ) ' ) ) ,

LYDEX. 18-1

En anden særlig begivenhed kunne være at der i en i øvrigt liftet melodi pludselig optræder en mere beatmarkerende frase, som fx i omkvædet til ”Tænder på et kys” (t. 21-24). En enkel måde at lade groovet understrege det beatmarkerende er selvfølgelig bare at spille en beatmarkerende rytme, men derudover kan man forstærke det beatmarkerende ved at markere slagene. Her har arrangøren valgt at markere med crashbækkenet, først sammen med lilletrommen, dernæst med oplæg til stortrommen:

# !"# & & & ' $ # + "# &

*& & ( ) * &+ & & & & & &

* * & & & & & &+ & & & & & &+ &* & &

& & &&

, &+

&

*

& &-& & . . .& . . . .& / . . &. . . . .& . . . .& . /& /& && / . .& . . & (& & & # % # & && & ( & & & & & & &&

LYDEX. 18-2

I begge de to ovenstående eksempler er der tale om særlige rytmiske begivenheder, men i og for sig kunne det lige så godt være en rent melodisk begivenhed som groovet vælger at gå med på – fx der hvor sangens hook fremstår tydeligst, det melodiske højdepunkt eller andet.

Lyt til melodien, og mærk efter hvad det er musikalsk logisk at fremhæve.

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

side 54

Endelig kan den særlige begivenhed også ligge i det kor man har lavet til en melodi, fx i et korsvar. I det følgende eksempel markerer bas og trommer to på hinanden følgende lifts – hvoraf det sidste kun findes i det korsvar som arrangøren har valgt at lave. Takt 23-26 i ”Chasing Comets”:

"# ! # $ $ $ $ $ $ $ $ $$ $ $ "# ! # $$$ $$$ $$$ $$$ $$$ * $$ $$ * $$$ $$ $$ $$$ $$$ $ $ $$ % $ $ $ $ $+

( " ## $+ )

% $ $ $$

## - - -$ - -& - $- - - - -$ - -& - $- $ $ $ $

&

' $%

% $$ & ' $$ $$ $$ $$ $$ $$ $$ $ $ "$ $ "$ $ $ $

' $$% $

$ & ' $% $ $ $ &

$ $$$ $ $ $ $ $ $$ $ $$ $ % - - - - - -$ $' . . -$ -$ . / $ $ $ ' , $ $ ' , $ ' $$ $$ $

LYDEX. 18-3

19 Slutninger

Som regel vil der være god plads i slutningen af eksamensopgaverne således at groovet kan bremse op med et oplæg i takten efter melodiens afslutning og endelig lægge sig til hvile på en markering omkring 1-slaget i sidste takt:

"

% ' ( !" % Fx her hvor trommerne & & & & & laver et heltaktsoplæg – og bassens oplæg er # "" *& & & & & & & & & & + pumpebas med &) & afsluttende kvintveksel.

--- - --- $ "" & & & & &

, .

- & %& & & ' && && && &) & % '

LYDEX. 19-1

! "" % # ""

&)

&

& * & &

& & & &

& &

%

&/ & & &&

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

- - - - - - - $ "" & & & & &

'

( +

.

- %& & & . % & & & & &) & & % '

side 55

De to sidste takter har som regel samme becifring – ofte er der ingen becifring i den allersidste takt, men her er det underforstået at becifringen fra næstsidste takt fortsætter i den sidste. Dette kan gøre det lidt vanskeligt at lave en melodisk interessant bas, men Motown-vendingen kan endnu en gang være en god hjælp – her laves en lang nedadgående bevægelse hvor 6’eren anvendes som gennemgang i dur; og 7’eren i mol.

### #### ! "" & ! " # # ' ( # % ' ( ( " #$ #% # # # #$ & # #$ # # # # #$ # # # ### ! "" ! ( ( "" & ## ' # ' % # # # #$ & % ) # #$ ( # # #$! ""# % . 19-2

.

19-3 # #$ % ' (

& & & & & Bemærk at det er en pentaton skala der anvendes i begge tilfælde – og Motown-vendingen er LYDEX

LYDEX

da også forankret i de pentatone skalaer. # "" * Ofte vil det virke godt at skifte bevægelsesretning i bassen – basgangen skal i modsætning til &) & & & & & && & & & & + normalt nu netop gøre opmærksom på sig selv. For at give figuren opbremsende karakter kan man også tilføje 16.-delsunderdeling henimod slutningen, og eventuelt et ritardando. # # # ! " , !."

- - - - - - -#& -# # - % '

# ' &#& &'& & & & & && " %#$ ' & " #$$ ""#% &# #& &# &#$ & # # # &) & # # # # # # ! " ! "" & % " #$ & ### ' # # ' #$ # # # # #$

LYDEX. 19-4

LYDEX. 19-5

Man kan også anvende andre rytmer med opbremsende karakter, fx trioler. I så fald er det en god ide at lade bas og trommer følges ad på de væsentligste positioner: ! " # # # %

" ! ""

# $ # # # ) # #$ & ## ' # ' ! "" % % & & # &# # & % $ #$ # ' # # # # *# && ## / & & & #" * & && " &) & & & &

! " $ "% - - -& - #$" # $ "# #& # # & & ! "" % . 19-6 # $ # # # # #$

LYDEX

(

+

-#& -# -# - %& & & . % ! ". & # &)# &' & & & "& #$% & # # # & / ! "" #$ # # '

# # # # # # ' '& # # # # # & # '

&/ & & & * + & & && & & &) / % .

- - -& - - - -& - - & & & & .& % . " $ " & & & &) & && & % ' Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock / # ""

side 56

De afsluttende tomme takter i melodierne er også et oplagt sted til korsvar. Hvis man ikke " % bruger alt for kompleks rytmik, kan man sagtens lade bas, trommer og korsvar aflevere deres % ' ( ! " afslutningsfigurer oven i hinanden: & & & & &

! "" %

&

" ! " % &&& #" " &*

,,, $ "" & &

! "" & & # "" && &&& & $ "" & &

%

&& && ( && && &&& && & & & & & & & + & & & & &&& &* && %& & && & && && )) && & & & &+ & ) * /+ . . . . &. . , / ' & & & & % && && & & & & && &* && && & && & , * -) +& & & , , , ,& , , & %& & & ' & && && && &* & % '

&

&& % && ' & & & & & && &&

)) ) ) /

(

LYDEX. 19-7

Man kan også justere sammenhængen ! "" % && && &% & "" % mellem fx basfigurens toner og korsvaret; ! her ved at justere placeringen af korsvarets & & & & & vippeakkord – det har dog ikke nødvendigvis # "" + den store betydning: &* & &

! "" % &&&

&& & && & && &

&&& %

&& &&& '&

&& % &

& & & &&& . 19-8 &&& &&&

LYDEX

&&& (

&& && & &

& & & & &&& )))

)) ) )

Endelig kan man justere den rytmiske forbindelse, fx ved at lade groovet gå med på lifts i & & & # "" korsvar og melodi. Her opstår der en slags dobbeltoplæg – altså oplæg til det afsluttende + &&& ) oplæg: &* & & & & & &

" %, , , , , , , , , % % ' ' ! $ "" & && & && & & & &* && & & & & & & & & ! "" % # ""

&& &

&& & +&

&& &&& &

&

& &&

&&& &

&&& &&& &&& &

)))

&&& ) %* /+ / , /+ ' . . . . . . && &&&& && $ "" & & & &* & & & & & ( ,* &*

& &

&&& &&&

- ( & % '

LYDEX. 19-9

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

side 57

20 Groove i et helt nummer I en stx-opgave bør man udnytte muligheden for at give verset og omkvædet hvert sit groovemæssige udtryk. Denne kontrast kan skabes på mange forskellige måder. Herunder ses et udvalg af de virkemidler man kan bruge. Man behøver på ingen måde at bruge dem allesammen, og man kunne også finde på andre:

Hihat i vers – ridebækken i omkvæd Kantslag i vers – normalt lilletrommeslag i omkvæd Liftet groove i vers – beatmarkerende i omkvæd (eller omvendt) Totaktsgroove i vers – entaktsgroove i omkvæd (eller omvendt) Halvtempo i vers – normaltempo i omkvæd (eller omvendt)

Det er en god ide at bruge de kontrasterende grooves til en intensitetsmæssig opbygning i løbet af arrangementet – dvs. gradvist større aktivitet. Herunder ses et forslag til disponeringen af groovet i et helt nummer:

En poprock-sang til stx-eksamen består af et vers og et omkvæd på tilsammen ca. 30 takter.

Typisk inddelt i et antal 4-taktsperioder.

Læg gerne ud med et enkelt groove uden for megen aktivitet.

Lad gerne groovet udvikle sig lidt i anden del af verset.

Læg gerne små periodeoplæg i slutningen af hver 4-taktsperiode

! "" ! ! !

Her bør der ligge et større oplæg

!

Lav et nyt kontrasterende groove i omkvædet.

!

Lav også periode-oplæg i omkvædet, gerne lidt større eller hyppigere

!

Understreg derudover med groovet en eller to særlige begivenheder i løbet af sangen.

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

Her skal der være en slutning Dobbeltstregen angiver overgangen til omkvædet.

side 58

Oversigt over sange brugt som arrangementseksempler

Breakup (The Broken Beats) Chasing Comets (Tim Christensen & Mads Langer) Everything Changes But You (Take That) Fields Of Gold (Sting) Grenade (Bruno Mars) New Kid In Town (Eagles) No Woman, No Cry (Bob Marley) One Day In My Life (Anastacia) Rearview (Anastacia) Shape Of My Heart (Backstreet Boys) Summer Love (One Direction) Things We Said Today (Beatles) Thinking Out Loud (Ed Sheeran) Time After Time (Cindy Lauper) Tænder på et kys (Alberte) You’ve Got a Friend (Carole King)

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

Afsnit 7.5, 15.1, 15.2 Afsnit 18 Afsnit 7.2, 15.2 Afsnit 15.1, 15.2 Afsnit 18 Afsnit 15.2 Afsnit 3.1, 5, 6, 7.1, 9 Afsnit 2, 3.2, 5, 6, 7.4 Afsnit 7.4 Afsnit 2, 3.2, 7.3, 7.4 Afsnit 8 Afsnit 15.1 Afsnit 7.1, 7.3 Afsnit 19 Afsnit 15.2, 18 Afsnit 7.1

stx-opgave 2016 stx-opgave 2015 stx-opgave 2011

stx-opgave 2013 stx-opgave 2006

stx-opgave 2012 stx-opgave 2014 stx-opgave 2013 stx-opgave 2016

stx-opgave 2015

side 59

Bastarden Arrangementsteknikker til poprock Thomas Hammer

©2017 Lindhardt & Ringhof Uddannelse, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont.

Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler.

1 udgave 1. oplag 2017 ISBN 978 87 70 668 262

Bastarden – Arrangementsteknikker til poprock

side 60