Cooperative learning auf deutsch II, Læseprøve by Alinea

auf Deutsch

Jacob Ragnvid Chammon

Cooperative Learning

Gespräch und Präsentation

Alinea om_9788723037008.indd 1

18/11/10 16.20

auf Deutsch

Cooperative Learning

Gespräch und Präsentation

Jacob Ragnvid Chammon

Alinea

01-90_9788723037008.indd 1

18/11/10 14.07

01-90_9788723037008.indd 2

18/11/10 14.07

Indhold

Hvad er Cooperative Learning?

Strukturerne

Redewendungen

Rosekort

kap 1 Willkommen an Bord

om ferie og rejser

kap 2 Meine Stadt

om det sted, hvor du bor

kap 3 1989

om optakten til murens fald og Tysklands genforening

kap 4 Kummerkasten

om pinligheder og unges problemer

kap 5 Das muss ich haben

om penge, reklamer og forbrug

kap 6 Das macht mir SpaĂ&#x;

om fritidsinteresser og hobbyer

Cooperative Learning

01-90_9788723037008.indd 3

18/11/10 14.07

indledning

Hvad er Cooperative Learning? Indledning Dette er den anden bog i serien om Cooperative Learning auf Deutsch. Det er en fortsættelse af etteren, men med fokus på løbende at træne elevernes færdigheder i samtale og præsentation inden den mundtlige prøve i tysk. 4 nye strukturer er udvalgt for netop at træne dette, og emnerne relaterer sig til emner, der ofte arbejdes med i 9. klasse.

Hvad er Cooperative Learning? Cooperative Learning er blevet meget populært blandt lærere i Danmark. Mange er – som jeg – blevet inspirerede af de mange muligheder, samarbejdsmønstrene eller strukturerne giver os i undervisningen. Men hvad dækker begrebet egentlig over? Cooperative Learning (CL) beskrives af Jette Stenlev i bogen Cooperative Learning – Undervisning med samarbejdsstrukturer som en overordnet betegnelse for undervisning, hvor eleverne samarbejder efter bestemte principper med henblik på læring. I 1980erne udvikledes den strukturelle tilgang til CL af blandt andre amerikaneren Spencer Kagan, og det er fem af de strukturer, som Kagan og hans medarbejdere udviklede, der ligger til grund for denne bog. Det er et udtrykt mål i CL, at det er elevernes aktive læringsarbejde, der udgør læreprocesserne. Alle elever uden undtagelse skal inddrages i disse læreprocesser. På den måde kan man sige, at man arbejder for at samle de elever op, der ofte tilbringer skoledagen i passivitet, men der er også store ambitioner på de aktive elevers vegne. Ofte sidder de nemlig inde med ressourcer og potentialer, der aldrig bliver mobiliseret. Læringssynet indenfor CL er socialkonstruktivistisk og baserer sig bl.a. på Lev Vygotskys ideer om læring som en social proces, der finder sted i interaktion med andre. Indenfor CL arbejder man ikke kun med træning af faglig viden og færdigheder, men også med udvikling af sociale kompetencer betegnet som Classbuilding og Teambuilding. Det primære formål med en struktur kan være at styrke henholdsvis klassefællesskabet og evnen til at arbejde i teams. Det betyder at eleverne også, fx et par gange om ugen, skal arbejde med strukturer med et enkelt fagligt indhold, blot med det fokus at more sig sammen. På

denne måde opbygges et trygt læringsmiljø, hvor eleverne tør deltage aktivt uden at være bange for at blive til grin. Kan eleverne grine sammen, kan de ofte også arbejde sammen.

CL i sprogundervisningen Jeg tror, alle sproglærere forsøger at tilrettelægge aktiviteter i undervisningen, der giver eleverne mulighed for at tale så meget som muligt, så de lærer at kommunikere på tysk. Men ofte står vi overfor problemet, at der kun er én elev, der taler ad gangen, mens de andre sidder og lytter. Og det er netop her, CL kan bruges. Målet for undervisningen bliver med CL, at alle elever er engagerede i en proces, hvor de i dialog får sparring og feedback og dermed formulerer sig frem til en forståelse af stoffet. Det faktum, at alle elever skal være i dialog samtidigt, kan have andre positive effekter i klasseværelset. De fleste elever har en umiddelbar lyst til at tale med hinanden – de søger hele tiden kontakt. Bliver disse sociale behov ikke tilgodeset i undervisningen, skal eleverne nok selv sørge for at få deres behov opfyldt, og det medfører ofte uro og snak i timerne. Med CL kan vi som lærere drage nytte af dette behov, da indbyrdes kommunikation netop er en vigtig drivkraft i læreprocesserne. Kommunikation hænger igen sammen med motivation. I arbejdet med CL er det ikke kun emnet eller indholdet i undervisningen, der skal kunne vække elevernes motivation til at gå i gang med arbejdet. Det følelsesmæssige engagement opstår også på grund af samspilsprocesserne i strukturerne. Det er stimulerende, at man som elev konstant har mulighed for at være på, blive hørt og få feedback og anerkendelse. Til slut vil jeg nævne, at man i arbejdet med CL på fineste vis på den ene side kombinerer en elevcentreret undervisning med et meget højt

4 Cooperative Learning

01-90_9788723037008.indd 4

18/11/10 14.07

indledning

elevaktivitetsniveau og store udfoldelsesmuligheder for den enkelte elev; på den anden side er det bundet sammen af en god del lærerstyring, der sikrer det størst mulige udbytte af undervisningen.

Strukturer I det ovenstående har jeg flere gange nævnt begrebet “struktur”. I CL er strukturer interaktionsmønstre – dvs. måder at organisere undervisningen på. Hver struktur består af flere trin, der hver definerer, hvordan eleverne skal arbejde med stoffet. En struktur bliver dog først til undervisning, når der lægges indhold i den, og det er målet med denne bog.

SPIL-principperne Strukturerne i CL er sammensat efter fire principper. Principperne sikrer, at flest mulige er aktive samtidigt, at eleverne arbejder sammen, at de hver især tager ansvar på sig, og at de bidrager lige meget til arbejdet. Man kalder de fire principper, der indbyrdes er forbundet, SPIL-principperne:

Samtidig interaktion forekommer, når alle klassens teams eller par skal løse en opgave på samme tid. Det vil sige, at op til 50 % af eleverne kommunikerer på tysk på samme tid.

Positiv indbyrdes afhængighed er til stede, når ingen opgaver løses alene. Man har brug for andre, og de andre har brug for én.

Individuel ansvarlighed kommer til udtryk, når eleverne redegør for egen læring over for andre.

Lige deltagelse er til stede, når alle elever bidrager lige meget og er lige involveret i arbejdsprocesserne, da de på forskellig måde skiftes til at bidrage til løsningen af en opgave. Her spiller tidsfaktoren en stor rolle.

Når alle disse principper er i spil, kan CL give tyskundervisningen et løft, da strukturerne er med til at øge elevernes aktivitetsniveau, samtidig med at de tvinges til at bruge hinanden i arbejdsprocesserne.

Samtidig interaktion Positiv indbyrdes afhængighed Individuel ansvarlighed Lige deltagelse Hvis man ønsker en mere dybdegående introduktion til tænkningen bag CL, henviser jeg til den førnævnte bog af Jette Stenlev og Spencer Kagan: Cooperative Learning – Undervisning med samarbejdsstrukturer fra forlaget Alinea. I ovennævnte bog er der udviklet 46 CLstrukturer, der kan bruges i alle fag, og når man læser dem igennem, åbner der sig et utal af muligheder for konkrete undervisningsforløb. Men hvor tit får man rent faktisk produceret disse materialer? Det tager tid, og de gode ideer til øvelser drukner nogle gange i andre opgaver. Intentionen med denne bog er derfor at gøre CL tilgængelig for tysklærerne. Øvelserne – og dermed også undervisningen – er grydeklare og direkte til at lægge i kopimaskinen.

Spencer Kagan & Jette Stenlev: Cooperative Learning

Bogens indhold Målet med denne anden bog om CL og tysk er at træne elevernes mundtlige færdigheder i samtale og præsentation som løbende forberedelse til den mundtlige afgangsprøve i 9. klasse. Men der indgår også skriftligt arbejde, når det er oplagt. Kapitlernes tematiske indhold ligger tæt op ad de emner, der ofte bliver arbejdet med i 9. klasse samt det, der opgives til FSA, og strukturerne vil træne eleverne i samtale om og præsentation af disse emner. I denne bog vil eleverne også få mulighed for at fordybe sig mere i og arbejde mere grundigt med et emne, og der vil være et eksemplarisk forløb der viser, hvordan man kan bruge CL i forbindelse med tekstarbejde. Mere om dette senere. Cooperative Learning

01-90_9788723037008.indd 5

18/11/10 14.07

indledning

Kapitlerne er: • • •

Willkommen an Bord – ab in die Ferien om ferie og rejser Meine Stadt om det sted, hvor du bor 1989 om optakten til murens fald og Tysklands genforening • Kummerkasten om pinligheder og unges problemer • Das muss ich haben om penge, reklamer og forbrug • Das macht mir Spaß om fritidsinteresser og hobbyer

Bogens opbygning Hvert kapitel består af fem øvelser, der knytter sig til en CL-struktur. De fem strukturer er: • • • • •

Findet jemanden, der … Experten-Puzzle Team-Interview Resumé-Pass Quiz und tausch

Disse strukturer er valgt, fordi de er særligt velegnede til at træne samtale og præsentation. Strukturernes opbygning er beskrevet på side 8-12. Det kan være en god ide at lave plakater med strukturernes trin og hænge dem op i klassen, så eleverne altid kan få hjælp, hvis de bliver i tvivl om næste skridt. På dette niveau forudsætter arbejdet med kapitlerne, at eleverne har et vist ordforråd om emnerne, og her i bogen bliver der ikke arbejdet decideret med indlæring eller træning af nyt ordforråd. Fokus er på brug af ordforråd. Derfor er det en god ide at få aktiveret det ordforråd, eleverne allerede har om emnet, samt eventuelt at udvide det, ved at starte med en fælles brainstorm eller mindmap om emnet. Der er forslag hertil i Einstieg. Undervejs med arbejdet i kapitlet bliver elevernes evne til at udtrykke sig om emnet så trænet og udviklet. Hovedparten af kapitlerne indledes med strukturen “Findet jemanden, der … ”, hvor eleverne bliver ledt ind i emnet og bliver præsenteret for kapitlets indhold. Herefter kommer det egentlige omdrejningspunkt i kapitlerne, nemlig strukturen “Experten-Puzzle”.

Her arbejder eleverne i ekspertgrupper med forskellige opgaver, tekster eller musikvideoer og tilegner sig viden og kundskaber inden for emnet, som efterfølgende præsenteres for de andre medlemmer i det oprindelige team. I strukturen “Team-Interview” skal eleverne interviewe hinanden enten med udgangspunkt i deres egne meninger eller som et rollespil, hvor de skal sætte sig ind i en anden persons tanker og holdninger. “Resumé-Pass” træner eleverne i at fremsætte meninger, lytte aktivt og opsummere, hvad andre siger. En færdighed, som eleverne ofte har svært ved, og som kræver træning. Strukturen “Quiz und tausch” afslutter de fleste kapitler. Her skal eleverne frit producere sprog og samtale om det emne, der er blevet arbejdet med i kapitlet. Denne struktur er også meget velegnet til evaluering. Opbygningen af kapitel tre er lidt anderledes end de øvrige. Her tages udgangspunkt i en novelle, og de fem strukturer arbejder henholdsvis med forforståelse inden tekstlæsningen og med tekstforståelse efter læsningen og perspektivering af indholdet. Jeg håber, at dette kapitel kan give inspiration til, hvordan man kan bruge CL-strukturerne i forbindelse med andre tekster, der læses i klassen.

Progression og tidsforbrug Man kan bruge kapitlerne i bogen uafhængigt af hinanden, og når det passer ind i arbejdet med et tema i fx en grundbog, eller som et selvstændigt forløb. Inden for hvert kapitel er det også muligt, blot at arbejde med enkelte eller flere strukturer, hvis man ikke vil arbejde med hele kapitlet. Et andet godt fif er, at genbruge spørgsmålene fra “Quiz und tausch” som repetition, hvis eleverne skal til mundtlig afgangsprøve, da de netop opsummerer kapitlernes indhold . Man bør være opmærksom på, at arbejdet med “Experten-Puzzle” kræver mere tid, end det er tilfældet med de andre strukturer. Ofte kræver denne struktur 2-3 lektioner inklusiv fremlæggelser. Dette er nærmere beskrevet i lærervejledningen til de enkelte kapitler. Strukturen “Resumé-Pass” er umiddelbart den sværeste for eleverne at gå til, og den kræver, at man træner den godt, inden eleverne selvstændigt kan kaste sig ud i arbejdet med den. På side 13 er der Redewendungen, der kan hjælpe eleverne.

6 Cooperative Learning

01-90_9788723037008.indd 6

18/11/10 14.07

éPass en n en an n dr . n e r v i etwe r a d P . u z z l eP u z z l e vie w nd e n , d e t a u sdc ht r en, de

I nogle af kapitlerne skal eleverne bruge en computer til arbejdet med “Experten-Puzzle”. De skal bl.a. lytte til musikvideoer og finde informationer om byer o.l. Dette er også nævnt i lærervejledningen til de enkelte kapitler. Andre steder opfordrer jeg til, at eleverne bruger deres mobiltelefon til at filme et skuespil eller til at tage billeder med. Disse optagelser kan evt. gemmes og bruges til at evaluere elevens mundtlige udvikling.

Materialet og IT

Q uiz

Fin

Q uiz

d et je

t p euri z u E xQ

Re s u m

Te a m

Pass

n en ter vie w -P uzzle

Re s u

FRi ne s u mj e m d et Te a m

Re s u m

tausch

-I m Te a t E x per

d et j

Når man arbejder med CL, træner man ikke kun et fagligt stof, men også de sociale kompetencer. Derfor er det en indbygget del af strukturerne, at man hilser pænt på hinanden, når man mødes (fx i “Findet jemanden, der …” eller ”Quiz und tausch”), og man siger ligeledes pænt farvel, inden man går videre. Dette kræver naturligvis, at man i klassen arbejder med at opbygge et ordforråd, som eleverne kan bruge. Det vil sige, at man skal træne vendinger som: Hallo, wie geht’s? Guten Tag. Danke für’s Gespräch. Auf wiedersehen. Tschüss. Ligesom med strukturerne kan man lave plancher til ophængning, hvor vendingerne står. Det er også en del af flere strukturer, at man roser hinanden. Det kan være svært for nogle elever, og derfor er der lavet et ark med Rosekort, hvor eleverne får hjælp til sjove vendinger, der giver smil på læben og godt mod efter en vel løst opgave. Det, at vi i tysktimerne også griner sammen – og ikke af hinanden – kan være med til at opbygge en kultur, hvor eleverne tør sige mere.

E x per

Fin

d et

é-

Sproget i klassen

en nd-P u zzle tausch

Normalsidetallet for teksterne i bogen er: Meine Stadt 0,6 ns Stuttgart Hymne 1,5 ns Ausreiseerlaubnis 0,8 ns Der Zaun zur Freiheit 2,9 ns

Fin

E x per

Normalsider

er vie w

Jeg håber, at arbejdet med bogen vil give dig en masse gode oplevelser med dine elever, og at du får nye ideer til, hvordan du kan træne mundtlighed, samtale og præsentation inden den mundtlige afgangsprøve.

Jacob Ragnvid Chammon

Te a m

Viel Vergnügen!

01-90_9788723037008.indd 7

tausch

Q uiz

indledning

Q uiz

Fin Cooperative Learning

d et j

18/11/10 14.07

struktur 1

d e n, d er

tausch

Q uiz

Fin

Findet jemanden, der … (klasseøvelse) d et je

trin 3 Eleverne hilser pænt på hinanden.

Re s u m

er vie w

t E x per trin 2 Eleverne cirkulerer mellem hinanden i klassen, rækker en hånd i vejret og finder en partner, som også har hånden i vejret.

Pass

trin 1 Alle elever får et ark med spørgsmål og plads til underskrifter.

é-

-P uzzle

findet jemanden, der ...

trin 4 Partner A stiller partner B et spørgsmål. Hvis partner B kan svare ja, underskriver han feltet. -I Te a m trin 5 Partner B stiller partner A et spørgsmål. Hvis partner A kan svare ja, underskriver han feltet. trin 6 Eleverne takker hinanden, siger farvel og finder en ny partner. trin 7 Eleverne fortsætter på samme måde, indtil de har udfyldt alle felter eller til læreren siger stop. Når en elev har fået udfyldt alle felter, sætter han sig, men kan stadig spørges af andre.

8 Cooperative Learning

01-90_9788723037008.indd 8

COOPERATIVE LEARNING auf deutsch II – Gespräch und Präsentation © Alinea

18/11/10 14.07

Q ui

Fin

d et je

struktur 2

E x per

é-

Pass

-P uzzle

Experten-Puzzle (teamøvelse)

Re s u m

Te a m

Væ l g fr

trin 3 I ekspert-teams arbejder medlemmerne sammen om at tilegne sig viden eller løse opgaver. trin 4 Medlemmerne hjælper hinanden med at forberede præsentationer af stoffet.

-I

rivetur

trin 2 Team-medlemmerne mødes i “ekspert-teams” med medlemmer fra andre teams, der har samme opgave.

trin 1 Læreren har fire forskellige opgaver, som uddeles, så alle medlemmer i et team har forskellige.

er vie w

experten-puzzle

S a m tidi

trin 5 Alle vender tilbage til deres oprindelige team, hvor de præsenterer deres nye viden. trin 6 Eleverne arbejder videre på basis af deres nye fælles viden.

COOPERATIVE LEARNING auf deutsch II – Gespräch und Präsentation © Alinea

01-90_9788723037008.indd 9

Cooperative Learning

18/11/10 14.07

E x per

Re s u m

struktur 3

-I

Væ l g fr

rivetur

Te a m

er vie w

Team-Interview (teamøvelse)

team-interview trin 1 I hvert team rejser et team-medlem sig, og de andre i teamet interviewer ham.

S a m tidi

trin 2 Når tiden er udløbet, sætter den interviewede sig igen, og de andre teammedlemmer takker for hans svar. trin 3 Efter tur rejser de andre team-medlemmer sig og bliver interviewet.

10 Cooperative Learning

01-90_9788723037008.indd 10

COOPERATIVE LEARNING auf deutsch II – Gespräch und Präsentation © Alinea

18/11/10 14.07

Q uiz

Fin

d et je

Mix o

Dobb

trin 2 Næste team-medlem begynder med at opsummere, hvad den forrige sagde. Derefter kommer han med sit indlæg i diskussionen.

Væ l g fr

rivetur

trin 1 Den første elev i teamet trækket et kort med et -I Te a m udsagn, læser det højt og kommer med sit indlæg om emnet.

Re s u m

ten

resumé-pass

é-

er vie w

E x per

vif

-P uzzle

Resumé-Pass (teamøvelse)

Pass

struktur 4

S a m tidi trin 3 Hvert nyt indlæg indledes med en kort og præcis opsummering af det foregående.

trin 4 Når alle team-medlemmer har sagt noget, trækker næste medlem et nyt kort, og trinnene 1 – 3 gentages.

COOPERATIVE LEARNING auf deutsch II – Gespräch und Präsentation © Alinea

01-90_9788723037008.indd 11

Cooperative 11 Learning

18/11/10 14.07

struktur 5

Fin d et

E x per

Pass

é-

quiz und tausch trin 1 Eleverne rejser sig, går rundt imellem hinanden og finder en partner fra et andet team.

-P uzzle

Q uiz

tausch

Quiz und tausch (klasseøvelse)

Re s u m

trin 2 Partner A stiller sit spørgsmål.

trin 5 Partnerne bytter roller, så partner B spørger og A svarer.

Te a m

-I

trin 4 Partner A hjælper eller roser.

er vie w

trin 3 Partner B svarer.

Pre n d u

trin 6 Partnerne bytter kort. trin 7 Eleverne siger farvel, finder en ny partner og starter fra trin 2.

12 Cooperative Learning

01-90_9788723037008.indd 12

COOPERATIVE LEARNING auf deutsch II – Gespräch und Präsentation © Alinea

18/11/10 14.08

redewendungen

Redewendungen Resumé-Pass

Auf der Karte steht „Ich bleibe am liebsten zu Hause in den Ferien“. Ich persönlich finde das langweilig. Ich mache lieber Urlaub am Meer.

Jana findet Campingurlaub blöd und das sehe ich auch so. In meinen Ferien fahre ich am liebsten in die Großstadt.

Mats findet Ferien zu Hause langweilig und macht am liebsten Urlaub am Meer. Damit bin ich einverstanden, aber ich mache auch gerne Campingurlaub. Da ist man in der Natur und bekommt schnell neue Freunde.

Luca sagt, dass er gerne Campingurlaub macht. Ich finde das nicht so schön, denn beim Camping hat man nicht sein eigenes Bett. Das ist echt blöd.

Mats Luca

Jana

Sådan kan du begynde: Ich meine aber, dass ... Meiner Meinung nach ... Ich finde, dass ... Ich meine, ... Ich glaube, dass ...

01-90_9788723037008.indd 13

Cooperative 13 Learning

18/11/10 14.08

lobkarten

Rosekort – Lobkarten

Vielen Dank!

Danke, dass du uns das mitgeteilt hast.

Das war wirklich interessant, danke!

Dir hört man sehr gerne zu, vielen Dank.

Großartig! Danke.

Das war eine klasse Antwort, danke!

Super, ich hätte es nicht besser sagen können.

Dies war die interessanteste Antwort, die ich seit langem gehört habe.

Ich höre dir echt gerne zu, vielen Dank!

Das war echt toll zu hören, danke!

Das hast du super erklärt, danke.

Du hast wirklich spannende Antworten. Vielen Dank.

14 Cooperative Learning

01-90_9788723037008.indd 14

18/11/10 14.08

kapitel 1

Willkommen an Bord – ab in die Ferien. lærervejledning I dette kapitel skal eleverne ud og rejse. De skal bl.a. skrive og opføre et lille teaterstykke, der udspiller sig på en ferie. Derudover skal de lære ord og vendinger, der gør dem i stand til at beskrive, diskutere og forholde sig til forskellige typer af rejser og ferier. r den, de an

tausch

er vie w

é-

Pass

u Q uiz i I dette kapitel skal eleverne Fin d et je strukturen Findet Jemanden, der … finde klasse-kammerater, der kan svare „Ja“ til forskellige udsagn om ferieaktiviteter. Eleverne cirkulerer i klassen og stiller hinanden spørgsmål. Den elev, der kan svare „Ja“ til udsagnet, skriver sit navn i boksen. Man må kun skrive sit navn i én boks ad gangen. Eleverne skal snakke medeså t mange forskellige Exp r Re s u m klassekammerater som muligt. Vær opmærksom på, at eleverne skal ændre et udsagn til et spørgsmål og bøje verbet korrekt. Gennemgå derfor følgende eksempel fælles i klassen inden alle går i gang. en

Inden den første øvelse sættes i gang, er det en god idé at lave en fælles brainstorm ud fra ordene „Ferien/Reisen“ på (den interaktive) tavlen. Det er med til at aktivere det ordforråd, eleverne allerede har om emnet, og ideerne kan senere bruges af eleverne i arbejdet med de næste øvelser.

1. findet jemanden, der …

-P uzzle

einsteig

...

Noter til de enkelte øvelser:

Findet jemanden, der in -I Deutschland gewesen Te a m ist.

Bist du in Deutschland gewesen?

Når eleverne har fået udfyldt arket, kan det være en god idé enten i teamene eller fælles i klassen at gennemgå arbejdet igen med fokus på verbernes bøjning ved at spørge: Wer in der Klasse ist in Deutschland gewesen?/Signe ist in Deutschland gewesen. COOPERATIVE LEARNING auf deutsch II – Gespräch und Präsentation © Alinea

01-90_9788723037008.indd 15

Cooperative 15 Learning

18/11/10 14.08

tausc nt

er vie w

I Experten-Puzzle forlader eleverne deres team og arbejder først sammen i ekspertgrupper med en given opgave, som de derefter præsenterer for teamet. I denne version af strukturen skal eleverne i ekspertgruppen skrive en scene til et lille skuespil. Hver ekspertgruppe får et ark med I ma T e informationer om indholdet i scenen, om personerne (4 personer i hver scene), hvor scenen udspiller sig, samt 8 ord og udtryk, der skal anvendes. Sammen skal ekspertgruppen så skrive dialogerne og regibemærkningerne. Eleverne kan lade sig inspirere af illustrationen. Det er vigtigt at forklare grupperne, at de ikke har uanede mængder af tid til arbejdet, samt at det vigtigste er at få lavet nogle gode replikker. Giv fx grupperne 45 minutter til arbejdet. Ofte kommer der noget godt ud af at arbejde under tidspres. Det er en god ide, at hver ekspertgruppe har en computer til rådighed, så de kan skrive teksten direkte ind. Når de er færdige, kan de nemlig printe deres scene ud, så alle klassens elever får en kopi. Når alle scener er skrevet, og eleverne er vendt tilbage til deres oprindelige team, skal de præsentere deres scene, og sammen skal teamet øve hele skuespillet. Herefter kan teamet vælge at optage det som et hørespil på deres mobil, spille det for de andre i klassen, eller måske optage det som en lille film.

16 Cooperative Learning

01-90_9788723037008.indd 16

Fin d et je

é-

Re s u m

er vie w

Pass

-P uzzle

r den, de an

Pass

3. team-interview

E x per

t E x per

Fin d et je

é-

2. experten-puzzle

-P uzzle

Q uiz

...

tausch

Q uiz

kapitel 1

-I Re s u m Te a m I dette kapitel skal eleverne i Team-Interview interviewe hinanden om deres bedste ferie. Inden øvelsen sættes i gang, skal eleverne sammen i teamet finde på så mange spørgsmål som muligt, der kan stilles til en person om vedkommendes bedste rejse ud fra overskriften: „Die besten Ferien meines Lebens“. Eleverne kan fx på skift skrive et spørgsmål på et fælles ark, der sendes rundt i gruppen. Når teamet har fundet en masse spørgsmål, interviewes en elev ad gangen. Han eller hun rejser sig op, og de andre stiller så mange spørgsmål som muligt inden for den givne tidsramme. Har eleverne svært ved at finde på spørgsmål, kan man gennemføre strukturen sådan, at læreren vælger et spørgsmål fra kopiarket og læser det højt. Eleverne interviewer på skift hinanden med dette spørgsmål inden for en given tidsramme. Herefter stiller læreren et nyt spørgsmål. Husk at eleverne skal takke for svarene og rose eleven, der er blevet interviewet. Har eleverne svært ved at rose, kan de bruge nogle af vendingerne fra arket med rosekort side 14.

18/11/10 14.08

Alle elever skal sige noget om alle udsagn. Det er meget vigtigt, at eleverne lærer at bruge det, den forrige har sagt i sin næste sætning. De kan starte med at gentage ordret, hvad der blev sagt, og når de bliver mere øvede, kan de mere selvstændigt formulere sig. Brug arket på side 13, hvor der er Redewendungen og eksempler. Hvis eleverne ikke er så trænede i denne struktur, kan det være en god ide at give eleverne lidt betænkningstid inden runden går i gang, så eleverne kan nå at forberede, hvad de vil sige.

r den, de an

tausch

Fin d et je

é-

Pass

-P uzzle

I denne øvelse skal eleverne bygge videre på det ordforråd, de har oparbejdet i kapitlet og nu sige deres egne meninger om emnet i små samtaler. Det er vigtigt, at eleverne svarer med hele sætninger og bruger de ord, de får foræret via spørgsmålet, så de ikke kun svarer med et ord. t En variation af denne struktur er, at lade E x per eleverne sidde i deres teams og trække spørgsmålene fra en bunke og stille dem til hinanden. Eller man kan lade klassens elever „speeddate“ hinanden. Klassen deles i to hold, der sidder på to rækker overfor hinanden. Hver elev får et spørgsmål, og man stiller det til den, der -I sidder overfor. Efter 30 sekunder rykkerTeden a mene række en plads mod højre, og spørgsmålet gentages – blot til en ny partner.

01-90_9788723037008.indd 17

Q uiz

er vie w

I denne øvelse skal eleverne træne argumentation og opsummering af deres holdning til forskellige ferieformer. Eleverne trækker efter tur et udsagn. Den første elev fremlægger sin mening om udsagnet, hvorefter den næste elev kort opsummerer, hvad den forrige sagde og derefter kommer -I Te a m med sin mening.

5. quiz und tausch

Pass Re s u m

Re s u m

er vie w

E x per

Fin d et je

é-

4. resumé-pass

-P uzzle

...

Q uiz

r den, de

...

tausch

kapitel 1

Cooperative 17 Learning

18/11/10 14.08