Cooperative learning i dansk, stavning på mellemtrinnet a, Læseprøve by Alinea

Anja Qvist

Cooperative Learning i dansk Stavning på mellemtrinnet

Dansk · 3.-4. klasse · Lærervejledning · Web

9788723039439_omslag.indd 1

07/07/2017 13.43

Anja Qvist

Cooperative Learning i dansk Stavning pĂĽ mellemtrinnet

Alinea

001-114_9788723039439.indd 1

17/04/15 10.25

COOPERATIVE LEARNING I DANSK

Cooperative Learning i dansk. Stavning på mellemtrinnet Lærervejledning/Web Anja Qvist ©2011 Alinea, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont ©2011 Kagan Publishing. Ophavsretten til de didaktiske Cooperative Learningstrategier i dette materiale tilhører Kagan Publishing, USA. Kagan-strukturerne anvendt heri er givet i licens fra Kagan Publishing. Alle rettigheder tilhører Kagan Publishing, USA. Kagan-strukturerne må ikke reproduceres eller overføres i nogen form uden særlig tilladelse fra Kagan. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog er kun tilladt efter Copy-Dans regler. I det omfang der på enkelte sider er givet tilladelse til kopiering, gælder denne kopierings- og brugsret kun for den skole/institution, der har købt dette materiale. Forlagsredaktion: Maria Lukowski Grafisk tilrettelægning: Sysser Bengtsson Illustrationer: Møllers • Grafisk tegnestue Trykkeri: Eurographic 1. udgave, 7. oplag 2017 ISBN 978-87-23-03943-9 www.alinea.dk

Lærervejledning/Web giver dig adgang til kopiark og resurser på cl.alinea.dk

001-114_9788723039439.indd 2

06/07/2017 16.46

Ă&#x2013; Indhold 4

Cooperative Learning i dansk Hvad er Cooperative Learning? Arbejdsgang i kapitlerne FĂ¸r du gĂĽr i gang

Bogens fem strukturer

Kapitel 1: Lydrette og ikke-lydrette ord 42

Kapitel 2: Korte og lange vokaler 63

Kapitel 3: Vokalforveksling Kapitel 4: Dobbeltkonsonant Bilag: Evalueringsskema

001-114_9788723039439.indd 3

114

17/04/15 10.25

COOPERATIVE LEARNING I DANSK

Cooperative Learning i dansk Stavning på mellemtrinnet A At lære eleverne at stave korrekt er en af de store udfordringer i danskfaget, og udfordringen er måske størst for dansklæreren, der underviser på 3.-4. klassetrin. Når eleverne forlader 4. klasse er kravet nemlig, at de skal kunne ”følge generelle lydregler i stavning”1. Eftersom kravet efter 2. klasse er, at eleverne skal kunne stave ”lydrette og hyppige ord”, skal der altså på to år ske en betydelig skriftsproglig udvikling, hvor eleverne flytter sig fra den lydrette børnestavning til en regelbaseret stavning. At håndtere den udfordring kræver ikke bare rigeligt af velegnet træningsmateriale og tid til træning. Det kræver også, at undervisningen tilrettelægges, så læreren kan fastholde elevernes engagement i en længere periode med indlæring. Hvordan gør man så det? Jeg tror på, at eleverne i højere grad skal aktiveres fysisk, de skal samarbejde, de skal være fagligt nærværende, og de skal tage en del af ansvaret for deres egen og hinandens læring. Netop dette tilbyder Cooperative Learning, hvis principper denne bog hviler på. Omfanget af staveøvelser er stort, og arbejdsformen sikrer, at eleverne får det, de har behov for: træning. Der er mulighed for mange gentagelser, hvilket gør, at eleverne både kan arbejde med indlæring, opsamling og repetition. 1.) Trinmål efter 4. klassetrin, Fælles Mål (uvm.dk)

001-114_9788723039439.indd 4

Bog A er målrettet undervisningen på 3. klassetrin. For at eleverne kan lære at bruge lydfølgereglerne, skal de have kendskab til den store gruppe af ikke-lydrette ord, som reglerne er knyttet til. Derfor er der i bogens første kapitel fokus på lydrette kontra ikke-lydrette ord. Herefter skal eleverne lære at afgøre, om vokalen er lang, eller om den er kort og derfor ændrer lyd. Når de kan det, er de klar til at få kendskab til den før-

17/04/15 10.25

COOPERATIVE LEARNING I DANSK

ste lydfølgeregel; reglen om vokalglidning. De skal også bruge evnen til at skelne mellem kort og lang vokal, når de skal lære om dobbeltkonsonanter, som der er fokus på i bogens sidste kapitel. Der er altså progression i bogens indhold på den måde, at det første kapitel er forudsætning for det næste, der bygger oven på elevernes allerede tilegnede viden. Det er derfor hensigtsmæssigt at tænke hele bogen ind i årets planlægning. Læreren kan med fordel skrive den overordnede målsætning for hvert kapitel direkte ind i årsplanen, således at arbejdet med bogen fordeles over skoleåret. Bogen er bygget op på en måde, så enhver kan bruge materialet i hverdagens staveundervisning – enten som selvstændigt materiale eller som supplement, og uanset om man ellers anvender Cooperative Learning i sin undervisning.

God fornøjelse. Anja Qvist

001-114_9788723039439.indd 5

17/04/15 10.25

COOPERATIVE LEARNING I DANSK

Hvad er Cooperative Learning? Cooperative Learning er en undervisningsmetode, der tager udgangspunkt i, at følgende principper er i spil i undervisningssituationen:

• Mange elever er aktive på samme tid (Samtidig interaktion) • Eleverne er afhængige af hinandens præstationer (Positiv indbyrdes afhængighed) • Alle elever har et ansvar (Individuel ansvarlighed) • Tale/arbejdstiden fordeles ligeligt mellem eleverne (Lige deltagelse)

Disse fire principper kaldes SPIL-principperne, og de er udgangspunktet for alle de strukturer, der anvendes inden for Cooperative Learning. En struktur er en skabelon, som trin for trin beskriver, hvordan eleverne skal bearbejde det stof, der arbejdes med i timen. Altså en arbejdsmetode. Selve strukturen har ikke noget indhold, og den samme struktur kan derfor anvendes i flere fag. I dette materiale er der udvalgt fem lettilgængelige strukturer, som gentages i hvert kapitel, således at eleverne bliver fortrolige med arbejdsformen. Det er følgende: • Quiz og byt, hvor eleverne bevæger sig rundt med opgavekort fra bogen og giver hinanden stavemæssige udfordringer. • Sorteringsspil, der udfordrer elevernes evne til at gennemskue sprogets ligheder og forskelle, når de kategoriserer de kort, der hører til opgaverne. • Vælg fra viften, hvor et indlæringsmål angribes fra forskellige vinkler med de opgaver, som eleverne skal udfordre hinanden med. • Flashcard-spil, som virker stærkt motiverende, fordi eleverne konkur-

001-114_9788723039439.indd 6

17/04/15 10.25

HVAD ER COOPERATIVE LEARNING?

rerer med sig selv om at blive bedre til stavning på baggrund af de kort, de skal arbejde med. • Svar-bazar, hvor eleverne løser hinandens opgaver og glemmer, at de selv er dybt involverede i opgaveløsning. Det er selvfølgelig op til læreren at afgøre, om alle strukturer i et kapitel skal anvendes i undervisningen. Man kan godt nøjes med at introducere eleverne til en enkelt struktur, som man så arbejder intensivt med i en periode inden for flere staveområder. Erfaringen er dog, at eleverne meget hurtigt lærer at arbejde med en struktur og veksle mellem flere.

Team Strukturerne er bygget op ud fra den forudsætning, at eleverne er placeret i team (grupper) med fire medlemmer. Nogle gange samarbejder hele klassen, andre gange arbejder eleverne med deres team eller deres sidemakker. De skal også arbejde individuelt. Et team er bygget op med to elever, der fagligt ligger i mellemgruppen, en fagligt stærk elev og en fagligt svag elev. Elevsammensætningen gør, at alle elever i samarbejdssituationen får støtte og udfordringer ud fra deres individuelle behov. Den svage elev kan eksempelvis få støtte til at formulere et svar på et svært spørgsmål, mens den stærke ofte skal lære fra sig, hvilket styrker denne elevs evne til refleksion og kommunikation. Eleverne sidder i samme team i en periode på 6-8 uger, hvorefter der dannes nye team.

Praktiske udfordringer i teamsamarbejdet I nogle tilfælde kan en elev placere sig meget forskelligt fagligt alt efter, hvilket fag der er tale om. Man kan i det tilfælde eksempelvis vælge at lade eleven være teamets stærke elev i en periode og mellemgruppe i en anden periode, såfremt der arbejdes med Cooperative Learning i flere fag. Man vil også opleve, at fravær blandt eleverne kan skabe problemer i forhold til teamsamarbejdet. I den situation må man fravige det optimale og sammensætte team ud fra det mulige den aktuelle dag. Over tid vil eleverne alligevel føle en tilknytning til det team, de trods alt oftest arbejder med.

001-114_9788723039439.indd 7

17/04/15 10.25

COOPERATIVE LEARNING I DANSK

Vær opmærksom på, at klassens elevtal kan gøre det umuligt at danne team med fire medlemmer – i så fald laver man blot 1-2 team med tre eller fem medlemmer, så det går op. Når eleverne arbejder med strukturerne, er der opgaver til fire elever. Hvis teamet har fem elever, giver man enten to elever den samme opgave (de finder eksempelvis begge på en ny sætning), eller man laver et tvillingepar i hver runde (fx to elever læser opgaven).

Kontrol med eleverne En af de store fordele ved Cooperative Learning er, at alle elever ofte er i aktion samtidigt. I den traditionelle klasseundervisning vil læreren stille et spørgsmål, eleverne markerer, og en enkelt elev svarer. Når man arbejder med Cooperative Learning, svarer 50 procent af eleverne på spørgsmålet, fordi de svarer hinanden. Eller der bliver der stillet 10 forskellige spørgsmål, som 10 forskellige elever svarer på. Det betyder, at alle elever får meget øvelse, og at de er deltagende og engagerede, men det betyder også, at læreren ikke kan kontrollere alle svar. Det kan forekomme betænkeligt, hvis man er vant til at overvåge alle svar og føre kontrol. Man vil dog hurtigt erfare, at eleverne er gode til at kontrollere og rette hinanden, og efter lidt tilvænning vil de betragte det at søge korrekte svar som en fælles forpligtelse, deraf navnet Cooperative Learning. Mens eleverne arbejder med eksempelvis Vælg fra viften eller Sorteringsspil, er det selvfølgelig vigtigt, at læreren går rundt i klassen og lytter med. Læreren kan hurtigt danne sig et overblik over elevernes arbejde og korrigere eventuelle fejl. De øvrige strukturer i denne bog er tilpasset, så det er muligt at føre kontrol med de fleste svar, enten fordi eleverne selv er i besiddelse af det korrekte svar eller ved en afsluttende klassegennemgang af svarene i eksempelvis Svar-bazar eller Sorteringsspil.

001-114_9788723039439.indd 8

17/04/15 10.25

ARBEJDSGANG I KAPITLERNE

Arbejdsgang i kapitlerne Hvert kapitel – dvs. arbejdet med hvert staveområde – er bygget op på samme måde. Overordnet kan arbejdet inddeles i tre faser: målsætning, træning og evaluering.

Målsætning Det har en positiv indflydelse på elevernes evne og vilje til at lære at arbejde med konkrete mål i undervisningen. Og det kan man i høj grad gøre, når der er tale om staveundervisning. I hvert kapitel er det derfor tydeliggjort, hvilke faglige mål eleverne skal arbejde med. Disse mål skal gennemgås med eleverne, da de hver især skal udfylde et forpligtende målsætningsskema. Skemaet findes som kopiark. På skemaet skal eleverne skrive deres individuelle mål for det pågældende undervisningsforløb. Målsætningen knytter sig til indholdet i det enkelte kapitel, så når et kapitel har flere mål, skal eleven selv skrive, hvilket konkret mål der skal arbejdes med (fx et stumt bogstav ad gangen/en konsonantforveksling ad gangen). Elev og lærer sætter en tidsramme (skriver en dato/uge/ferie) og aftaler, om eleven skal yde en særlig indsats i perioden frem til, at målet skal kunne opfyldes, fx have øvekort med hjem.

Træning Når eleverne er bevidste om, hvad de skal lære, skal de arbejde sig frem mod målet gennem de mange træningsopgaver, som er organiseret efter de fem strukturer. Den afsluttende struktur (Flashcard-spil) har en evaluerende karakter og kan i høj grad bruges til individuel træning og ekstraopgaver.

Evaluering Diktat – evaluering af den enkelte elev Arbejdet i hvert kapitel slutter med en enkel diktat. Diktaten er bygget op som en miniudgave af de diktater, eleverne vil møde i de større klasser, og forbereder dem derfor også til den videre skolegang. Lærer eller elev noterer, hvor mange fejl eleven havde i diktaten. Disse fejl kan

001-114_9788723039439.indd 9

17/04/15 10.25

COOPERATIVE LEARNING I DANSK

eleven selv rette med ordbogen. Resultatet af diktaten kan læreren bruge til at evaluere den enkelte elev. Evalueringsskema – overblik over hele klassen Bagest i bogen sidder et evalueringsskema, hvor læreren kan skabe sig et overblik over bogens faglige mål og alle elevernes udvikling i forhold til målene. Når læreren konsekvent udfylder skemaet, bliver det lettere at tilrettelægge undervisningen, idet læreren får en god støtte til at vurdere, hvornår der er behov for repetition og gentagelse af strukturerne, og hvornår eleverne er klar til at lære nyt.

001-114_9788723039439.indd 10

17/04/15 10.25

FØR DU GÅR I GANG

Før du går i gang Tilvænning Hvis eleverne ikke er vant til at bevæge sig i timerne, med mindre der er tale om leg, kræver det en tilvænningsperiode at arbejde med Cooperative Learning, og læreren må i begyndelsen ofte understrege, at der er tale om undervisning og læring. Det giver sig selv, at jo flere lærere i teamet omkring klassen, der arbejder med strukturerne, des hurtigere lærer eleverne at arbejde seriøst. Og belønningen kommer; det faglige niveau hæves, eleverne bliver engagerede, og læreren får tilmed frigjort kræfter til at yde støtte til de elever, der har størst behov.

Indretning af klasseværelse Da eleverne skal sidde sammen med deres team, skal bordene skubbes sammen to og to. Størstedelen af bordgrupperne skal have plads til fire elever, men nogle skal have plads til fem. I sidstnævnte tilfælde er det mest hensigtsmæssigt at skubbe den femte elevs bord sammen med de to andre borde. Den femte elev kommer dermed til at sidde for enden af bordet og skal derfra samarbejde med det makkerpar, der sidder til venstre for eleven, når der skal dannes par. Når eleverne sidder i grupper, er det en udfordring at sikre, at alle kan se tavlen. Det kan man gøre ved at placere bordene, så deres midterlinje altid peger mod tavlen. Eleverne kan let dreje kroppen på stolen, så de kommer til at sidde med front mod tavlen, når der er tavleundervisning.

001-114_9788723039439.indd 11

17/04/15 10.25

COOPERATIVE LEARNING I DANSK

Hvis dansklæreren er ene om at ville arbejde med Cooperative Learning, og eleverne eksempelvis sidder i hesteskoform i klassen, er det forholdsvis let at tilpasse denne bogs øvelser til virkeligheden i klasserummet. I strukturerne Quiz og byt og Svar-bazar samarbejder eleverne med hele klassen i hele rummet. Disse to strukturer kan anvendes i ethvert klasselokale. Strukturen Flashcard-spil er baseret på par-samarbejde og kan dermed også bruges stort set uafhængigt af elevernes fysiske placering, da det altid er let at få to til at sidde enten ved siden af eller over for hinanden. I strukturerne Vælg fra viften og Sorteringsspil arbejder eleverne sammen i team. Her kan man vælge at danne grupper til øvelsen, eller man kan til nød ændre lidt på strukturen, så den kan bruges i par-samarbejde. Men det er selvfølgelig en fordel for alle, hvis hele lærerteamet omkring en klasse underviser med Cooperative Learning, og eleverne dermed er placeret i team fra en lektions begyndelse.

Navnekort Hvis klassen skal arbejde generelt med Cooperative Learning fremover, er det en god ide at lave et sæt laminerede navnekort til klassen. Når der skal dannes team, er det hurtigt at sprede sættet ud på et bord, inddele klassen efter fagligt niveau og sammensætte team. Kortene kan også bruges som navnekort og fordeles på klassens borde, når eleverne skal placeres i nye team.

Genbrug Vær opmærksom på, at det kan være en fordel at laminere visse kopisider, så de kan bruges flere gange. Nogle gange skal de samme kort fra en kopiside bruges i flere strukturer, andre gange kan det være nødvendigt at øve med kortene mere end et par gange. Se efter stemplet ”lamineres” på kopisiderne.

lamineres

De laminerede kort kan opbevares i en plastiklomme i en mappe. Hvis man altid har mappen med i klasseværelset, kan man få stort udbytte af slutningen på en lektion, hvor det ikke giver mening at igangsætte en ny aktivitet. Syv minutters Quiz og byt med staveord er nemlig syv minutters effektiv læring for alle elever i klassen. Hvis laminering eller kopiering på karton ikke er en mulighed, kan

001-114_9788723039439.indd 12

17/04/15 10.25

FØR DU GÅR I GANG

man uden problemer bruge papirlapper. Man skal bare ikke forvente, at papirudgaven holder længe.

Skrivehæfte og noter Når eleverne arbejder med de fem strukturer i denne bog, skal de lære ved at lytte, se, tale og skrive. Eleverne har derfor brug for et skrivehæfte til skriveøvelser. I hvert enkelt kapitel fremgår det, hvilke skriveøvelser der skal laves i hæftet. Der er også forslag til tavlenoter i hvert kapitel, da det er en fordel, at eleverne selv skriver stavereglerne ned. I fortrykte bøger er staveregler typisk fremhævet i en kasse eller på farvet baggrund. Erfaringen er, at eleverne hurtigt finder ud af, at disse fremhævede kasser ikke indeholder opgaver og derfor kan springes over – stik mod hensigten. Man kan eventuelt lade eleverne selv formulere reglerne, inden de skrives ned.

001-114_9788723039439.indd 13

17/04/15 10.25

COOPERATIVE LEARNING I DANSK

Bogens fem strukturer

Quiz og byt© Denne struktur er beregnet til par-samarbejde, og den kan bruges i alle klasselokaler. Den er let at udføre og giver fysisk aktivitet, og den kan anvendes både i klasseværelset og ude. Hver elev i klassen skal have et kort med et ord, en sætning eller en opgave fra kopisiderne.

Trin 1 Eleverne får et kort, rejser sig, går rundt mellem

hinanden og finder en makker.

Trin 2 Elev A læser sit ord/sætning/opgave højt. Trin 3 Elev B staver ordet/løser opgaven. Trin 4 Elev A tjekker, at svaret er rigtigt og retter eller roser. Trin 5 Eleverne bytter roller, så elev B spørger elev A. Trin 6 Eleverne bytter kort og siger farvel. Trin 7 Eleverne finder en ny makker.

I denne øvelse er elevernes individuelle færdigheder på spil. Den er god at bruge, hvis eleverne trænger til aktivitet, idet alle er i bevægelse, mens de lærer. Eleverne bruger cirka 20 sekunder på en udveksling. Når de bruger strukturen til stavetræning, vil de altså nå omkring 30 ord på fem minutter.

001-114_9788723039439.indd 14

17/04/15 10.25

BOGENS FEM STRUKTURER

Hvis læreren fornemmer, at en bestemt elevgruppe søger sammen, kan man lægge faste rammer ind. Man kan eksempelvis sige, at elever ne ikke må spørge elever med samme køn, med samme hårfarve, fra samme team osv. Læreren kan med fordel selv gå rundt med et kort og deltage i øvelsen. Det giver mulighed for at evaluere udvalgte elever, hvis der er behov for det. Det lægger desuden en dæmper på eleverne og fremmer seriøsiteten. Under alle omstændigheder bør læreren gå rundt i klassen og lytte til eleverne.

001-114_9788723039439.indd 15

17/04/15 10.25

COOPERATIVE LEARNING I DANSK

Sorteringsspil© Strukturen er baseret på teamsamarbejde, men den kan også bruges til par eller eventuelt individuelt. Øvelsen stiller krav til, at eleverne er både analytiske og kreative. Hvert team (par/elev) skal have et sæt kort fra kopisiden spredt ud på bordet.

Trin 1 Teamet hjælper hinanden med at finde et kategoriseringssystem, og sorterer kortene efter det. Trin 2 Eleverne viser og forklarer systemet. Trin 3 Eleverne sorterer deres kort efter et nyt kategoriseringssystem og forklarer systemet. ©Copyright Kagan Cooperative Learning · Spencer Kagan & Jette Stenlev · Alinea

I denne øvelse træner eleverne deres samarbejdsevner og styrker deres kreativitet, samtidig med at de øver stavning. Der kan opstå problemer, hvis en elev i et team tager styringen, eller en elev melder sig ud. Det kan forebygges ved, at man giver eleverne roller. Man kan eksempelvis lade en elev få ansvar for, at alle deltager (spørger de andre elever: Har du en ide? Nu er det din tur!). Man kan også vælge at fordele kopikortene ligeligt mellem eleverne, således at hver enkelt elev har ansvar for at placere sine egne kort, når teamet er blevet enigt om et system.

001-114_9788723039439.indd 16

17/04/15 10.25

BOGENS FEM STRUKTURER

Vælg fra viften© Strukturen er baseret på teamsamarbejde, men den kan også bruges til par. Indtil eleverne er fortrolige med strukturen, bør man skrive hvert enkelt trin på tavlen – eller lægge en oversigt på hvert bord. Hvert team (eller par) skal have et sæt kort fra kopisiden.

Trin 1 Elev 1 holder kortene i en vifte frem mod elev 2. Trin 2 Elev 2 tager et kort og læser opgaven højt. Trin 3 Elev 3 løser opgaven. Trin 4 Elev 4 tjekker, at alle deltagere er enige om svaret ved at spørge dem på skift. Hvis der er fejl, sørger eleven for at rette. Hvis ikke, skal eleven rose.

Alternativt skal elev 4 komme med forslag til skrivehæftet.

Trin 5 Rollerne rokerer således, at elev 2 nu holder viften, elev 3 læser højt osv. Trin 6 Spillet er slut, når hele viften er brugt.

Selvom det handler om indlæring af fagligt stof, får eleverne opfattelsen af leg, fordi denne øvelse er bygget op som et spil. Eleverne er nødt til at samarbejde for at løse opgaven, men de får også alle en følelse af at være på, hvilket virker motiverende og styrker den individuelle ansvarlighed. Hvis man ønsker at bruge øvelsen med par, skal elev A påtage sig elev 1 og 4's opgaver. Elev B skal løse elev 2 og 3’s opgaver. Alt efter hvor lang tid der er afsat til øvelsen, kan læreren uddele flere/ færre kort.

001-114_9788723039439.indd 17

17/04/15 10.25

COOPERATIVE LEARNING I DANSK

Flashcard-spil© Strukturen er beregnet til par-samarbejde. Øvelsen virker stærkt motiverende på en del elever på grund af det konkurrenceelement, der ligger i strukturen.

Hvert makkerpar har et sæt kort fra kopisiden. Den ene elev får rol-

len som udfordrer.

Trin 1 Udfordreren har alle kortene og læser opgaven på det første kort højt. Trin 2 Hvis eleven kan svare rigtigt, vinder eleven kortet, ellers beholder udfordreren det og lægger det nederst i bunken. Trin 3 Udfordreren læser opgaven på næste kort højt. Spillet fortsætter, til eleven har vundet alle kort. Trin 4 Eleverne bytter roller.

Der er et stort element af konkurrence i denne øvelse, og eleverne vil automatisk stræbe efter at vinde. Da de spiller mod sig selv, kommer de ikke til at føle sig som tabere over for klassekammeraterne. Det er en god idé at lade udfordreren uddele overdreven ros til eleven, når denne svarer rigtigt. Det gør øvelsen sjovere og giver energi.

001-114_9788723039439.indd 18

17/04/15 10.25