in English
Helle Kirstine Petersen
Cooperative Learning
1
Beginners
Alinea om_9788723046208.indd 1
10/31/12 3:42 PM
in english
Cooperative Learning
1
beginners helle Kirstine Petersen
Alinea
01-92_9788723046208.indd 1
10/31/12 3:07 PM
Indhold
Principperne bag CL
4
CL og engelskundervisningen
6
De 5 strukturer
7
Kapitel 1: Animals 18 Kapitel 2: Clothes 31 Kapitel 3: Food 43 Kapitel 4: My house 56 Kapitel 5: School 69 Kapitel 6: Writing skills
82
2 Cooperative Learning
01-92_9788723046208.indd 2
10/31/12 3:07 PM
indledning
Introduktion til Kagan Cooperative Learning Cooperative learning (CL) er en metode, der består af en række undervisningsstrukturer og principper, der sikrer, at eleverne deltager aktivt og på lige fod i læringsprocesserne. Læreren lægger det faglige indhold ind i en struktur og skaber herved en aktivitet. CL er baseret på et social-konstruktivistisk læringssyn; bl.a. Vygotskys ideer om, at læring finder sted gennem interaktion med andre, og at man opbygger sin egen forståelse gennem kommunikation. Gennem CL udvikler eleverne også deres sociale kompetencer, samtidig med at de indlærer viden og færdigheder.
Det traditionelle klasseværelse kontra CL-klasseværelset I det traditionelle klasseværelse kan det være meget svært at komme til orde. Her kommunikerer én lærer med alle elever på samme tid og bruger over halvdelen af taletiden. Det levner ikke mange minutters taletid pr. elev. Nogle elever kommer ofte slet ikke til orde, da klassescenen mange gange styres af en gruppe aktive elever, som rækker hånden op eller som måske oven i købet bare svarer, hver gang læreren indleder en kommunikation. Samtidig kan det være grænseoverskridende for mange elever at tale et fremmedsprog foran hele klassen, når de ikke føler sig helt sikre i sproget. Det giver en usikker og utryg stemning for mange elever i klassen. Ved at placere eleverne i grupper kan man skabe en mindre og tryggere kreds, og alle elever har en bedre mulighed for at komme til orde. Men selvom gruppearbejde burde give langt mere taletid til alle, sker det ofte, at de styrende elever er de aktive, mens andre elever forholder sig passivt og evt. bare kopierer de andres arbejde. I traditionelt gruppearbejde holdes eleverne ikke individuelt ansvarlige, og en elev kan således være passiv, uden at det får nogle konsekvenser. Strukturerne i CL sikrer derimod, at alle elever deltager aktivt samtidig, er positivt ind-
byrdes afhængige, tager individuelt ansvar og deltager i lige høj grad i undervisningen. Det gør eleverne mere engagerede, ivrige og motiverede – og det medfører, at de trives og lærer mere. I et klasseværelse med CL får samtlige elever megen taletid.
Øget motivation
At alle elever – uanset styrker og svagheder – kan indgå i undervisningen på en positiv og anerkendende måde, er motiverende for alle. Ifølge forskeren Dörnyei er det vigtigt, at motivation foregår på alle 3 stadier: før aktiviteten, under aktiviteten og efter aktiviteten. Gennem faste teams og partnere giver CL tryghed, samtidig med at sociale klasseaktiviteter giver en god stemning og trivsel, og derved motiverer eleverne allerede før aktiviteten sættes i gang. Under aktiviteten sørger CL-strukturerne for, at alle elever hele tiden er aktive og ansvarlige, og det er med til at holde motivationen oppe. For nogle elever kan det være meget svært at ”tage ordet” og komme på banen både i klassesammenhænge og i traditionelt gruppearbejde. Men ved hjælp af CL-strukturerne og tidsfaktoren får alle elever tildelt lige mængde tid, hvilket gør det meget lettere at komme på banen. På den måde viser også denne gruppe af elever, hvad de kan; de får hjælp af en partner eller teamet til at yde deres bedste, og det hjælper til at bygge et godt selvværd. Gennem mere aktiv deltagelse i undervisningen øges ikke bare elevernes selvværd og selvtillid, men også deres faglighed pga. den megen kommunikation. Sammen med positiv feedback fra både partnere og lærer styrker eleverne deres motivation efter aktiviteten til at kaste sig ud i nye udfordringer. Når aktiviteterne er sat i gang, er eleverne selvkørende, og læreren kan gå rundt og lytte. Det giver mulighed for at få et realistisk billede af elevernes læring og faglige niveau, og læreren kan samtidig evaluere læreprocesserne og bruge denne evaluering i sin videre planlægning af undervisningen.
Cooperative Learning
01-92_9788723046208.indd 3
3
10/31/12 3:07 PM
indledning
Principperne bag CL De fire SPIL-principper
Alle strukturer og dermed aktiviteter er bygget op omkring 4 principper; alle principperne skal være i spil på samme tid, før der er tale om CL:
S
Samtidig interaktion, hvor alle elever deltager aktivt samtidig. Når man arbejder i teams har 25 % af eleverne ordet samtidig og i par er det 50 %. Dette gælder både ved indlæring af viden og færdigheder samt ved præsentation af det tillærte. Derved bliver elevernes taletid mangedoblet i forhold til klasse-undervisning.
p
Positiv indbyrdes afhængighed, hvor alle er afhængige af deres partner/team for at kunne løse opgaven. Alle får således noget ud af, at de andre klarer sig bedst muligt. Og eleverne coacher hinanden uden at overtage løsningen af opgaven.
i
Individuel ansvarlighed, hvor alle elever skal kunne redegøre for forståelsen af stoffet, opsummere, præsentere samt redegøre for egen læring.
l
Lige deltagelse, hvor tidsfaktoren er meget vigtig. I strukturerne sikres, at alle elever får lige megen taletid, så eleverne skiftes til at ”være på” og derved bidrager lige meget til arbejdsprocessen.
Classbuilding
Udover par- og teamaktiviteter lægger CL også vægt på klasseaktiviteter, såkaldte classbuilders, hvor eleverne blandes godt og grundigt og derved kommer i kontakt med rigtigt mange andre elever i klassen. Og da aktiviteterne er bygget op omkring kommunikation og interaktion, er classbuilders med til at skabe sociale bånd på kryds og tværs af klassen, opbygge en god stemning, et godt miljø og god trivsel i klassen og derved forebygge mobning.
Teambuilding
Eleverne inddeles i faste teams, som arbejder sammen i en periode. Teamene er heterogene og skal i følge Kagan bestå af fire elever: en fra den stærkeste fjerdedel af klassen, en fra den næststærkeste fjerdedel, en fra den næstsvageste fjerdedel og en fra den svageste fjerdedel. Disse elever arbejder sammen som team, og teamsammenholdet styrkes ved deciderede teamøvelser af både social og faglig art. At teamene arbejder sammen i en længere periode giver tryghed, specielt for de svage elever. Opdelingen af klassens elever i stærkeste, næststærkeste m.m. udspringer af den amerikanske skolekultur, hvor eleverne løbende testes og rates i forhold til klassen. I Danmark tester vi ikke eleverne på denne måde, og det kan derfor være svært at inddele eleverne i fire lige store grupper, som hver definerer et niveau. Inddelingen kommer derfor ofte til at bero på
Samtidig interaktion Positiv indbyrdes afhængighed Individuel ansvarlighed Lige deltagelse 4 Cooperative Learning
01-92_9788723046208.indd 4
10/31/12 3:07 PM
indledning
en mere subjektiv lærervurdering. Det vigtige er at sammensætte teams af elever på forskelligt niveau. Da mange aktiviteter vil foregå på klasse- eller gruppeplan, så vil det ikke være nogen katastrofe for en elev at være placeret på et forkert niveau for en tid. At inddele eleverne i teams ud fra deres faglige niveau vil nemlig samtidig kræve, at man har fokus fortrinsvis på ét område ad gangen, fx stavning, ordforrådstilegnelse, mundtlig kommunikation e. lign., da niveauet ikke nødvendigvis er det samme for eleverne på alle områder, og det kan derfor kræve en anden gruppesammensætning. Indenfor hvert team deles eleverne i ansigtspartnere og skulderpartnere. Som ansigtspartnere danner de to stærkeste og de 2 svageste par; skulderpartnere er eleven fra den stærkeste fjerdedel og eleven fra den næstsvageste fjerdedel, og eleven fra den næststærkeste fjerdedel er partner med eleven fra den svageste fjerdedel. Det er med til at optimere læreprocesserne, at eleverne kan arbejde i det, som Vygotsky kalder ”zone for nærmeste udvikling”; dvs. at strukturen sikrer, at de stærkeste elever aldrig arbejder direkte sammen med de svageste elever. En del aktiviteter foregår som pararbejde, hvor eleverne skiftes til hhv. at løse de fælles opgaver og at coache, hvis det er svært. Når eleverne coacher hinanden til at løse opgaverne, frem for at den ene tager over og løser opgaven for begge, følges Vygotskys teori om, at når man løser opgaven sammen med andre, bliver man selv i stand til at løse opgaven næste gang. Og som Joseph Joubert har sagt: ”To teach is to learn twice.” For at kunne forklare eller coache skal eleven have et godt ord- og begrebsforråd, kunne udtrykke sig med egne ord og forklare sammenhænge. Samtidig skal eleven have indsigt i og være bevidst om læringsprocessen og egen læring for at kunne coache andre. Skulderpartnere egner sig bedst ved indlæring af ny viden og nye færdigheder, da der her skabes et spænd (niveauforskel) mellem
eleverne, så der kan etableres en god konstruktiv coaching. Ansigtspartnere egner sig bedst ved rutineopgaver. Men det er vigtigt at skifte lidt mellem de to par, da eleverne godt kan blive trætte af at arbejde sammen med den samme hele tiden og også har brug for at arbejde med nogen på eget niveau af og til.
Sociale færdigheder
Når eleverne coacher hinanden gennem opgaverne, at de kommer til at arbejde og tale med mange forskellige i klassen og fordi det er indbygget i strukturerne, at eleverne hilser pænt på og roser hinanden, udvikler eleverne deres sociale færdigheder. Der opbygges et positivt miljø i klassen, når alle elever indgår aktivt og engageret i læringen, og når alle elever deltager på lige fod og tager individuelt ansvar, uanset fagligt niveau. Dette giver øget trivsel i klassen og tryghed for alle elever, og derved motiveres eleverne til at engagere sig endnu mere i aktiviteterne og læringen. Man kan sige, at ved at indføre CL i klasseværelset skaber man en god cirkel med aktive, engagerede og ansvarlige elever. Betingelsen for at lære at kommunikere om og præsentere et emne på engelsk er først og fremmest at høre og tale det så meget som muligt.
Spencer Kagan & Jette Stenlev: Cooperative Learning. Undervisning med samarbejdsstrukturer
Cooperative Learning
01-92_9788723046208.indd 5
5
10/31/12 3:07 PM
indledning
CL og engelskundervisningen Men jeg tror, alle engelsklærere kender til situationer, hvor det er meget svært at få eleverne til at tale i klassen, og i de fleste klasser sidder der et par elever, som ofte ikke deltager aktivt i engelskundervisningen. Tit er disse elever passive og måske ligefrem undvigende i klasseundervisning, og de kan ikke komme i gang med opgaverne, når de skal arbejde selvstændigt. Når de indgår i partnerog gruppearbejde, ender de ofte med udelukkende at kopiere partneren eller et gruppemedlem, både fordi de har svært ved at komme på banen, da de er langt svagere til engelsk end de andre, men også fordi deres partnere hurtigt mister tålmodigheden og laver arbejdet alene for at komme videre. Cooperative learning sikrer, at alle elever får lige megen tale- eller skrivetid. Men endnu vigtigere er det nok, at ikke alene får eleverne tildelt tid, han/hun er også nødt til at tage tiden og udfylde den, for at strukturen virker og for at alle i teamet eller partnerskabet får noget ud af det.
Begynderengelsk
Begyndersproget handler i høj grad om opbygning af et ordforråd, så eleverne kan begynde at kommunikere. For at kunne kommunikere godt på et fremmedsprog, skal man have et stort og varieret ord- og begrebsforråd. Og dette ordforråd fås bedst via kommunikation. Fra man hører et nyt ord eller begreb første gang, til det indgår i ens eget ordforråd, kræver at man har arbejdet med ordet. Man skal prøve ordet af, teste det i flere sammenhænge, før det integreres i ens eget ordforråd. Traditionelt vil dette strække sig over lang tid. Men i CL strukturerne taler man ofte med mange forskellige i løbet af kort tid. Det giver mulighed for at afprøve nye ord på flere, aflæse reaktionen, tilpasse brugen af ordet og til sidst integrere det i eget ordforråd i løbet af de få minutter, en struktur typisk varer.
Ved indlæring af ordforråd og kommunikation med CL bruges ikke kun eget ordforråd men i høj grad også andres ordforråd. I en del af strukturerne taler eleverne med mange andre elever. De opbygger hermed deres ordforråd gennem de ord og vendinger, de hører andre elever bruge. Så efter at have talt med en elev, går de videre med et opdateret ord- og begrebsforråd, som de bruger i samtalen med den næste. Da de i løbet af bare en enkelt struktur taler med mange elever, vil de blive introduceret til rigtig mange nye ord og begreber, som de kan nå at afprøve og integrere i deres eget ord- og begrebsforråd. På denne måde kan man tale om, at eleverne får et samlet ordforråd eller en samlet vidensbank.
Dette materiale
Denne bog skal ses som et supplement til undervisningen. Gennem et bogsystem eller temaarbejde lærer eleverne ordforråd indenfor forskellige emner. Nogle af de mest gængse emner er dyr, tøj, mad, hus og møbler samt skole. Ved brug af strukturerne i denne bog vil dette ordforråd blive udvidet og cementeret gennem de gentagelser, som foregår. Eleverne udtaler ordene mange gange og sætter dem sammen med billeder, hvilket giver en dybere forståelse. Strukturerne giver en varieret tilgang til at øve dette ordforråd. I nogle øvelser indgår bevægelse, i nogle skal man spille med kort, i nogle skal der skrives, ordene er illustrerede og i alle strukturerne skal man både tale og lytte. Herved tilgodeses alle elevers primære læringsstil. I Quiz-Quiz-Trade øver eleverne enkle grammatiske ting, som fx om der skal a eller an foran et ord. I Match Mine sættes ordene sammen med farver, højre og venstre, samt tallene 1 – 100, så disse samtidig øves.
6 Cooperative Learning
01-92_9788723046208.indd 6
10/31/12 3:07 PM
on
atc h
e
M
Pass é-
irkle r
k
e r vi e w
tc
ic
nt
Pass
e
ip
s
Rea
ir kl e r s k ri
ding
vetur
é-
k
tc
ic
atc h
d Som
e
M
M
Fin
on
iz
atc h
e W h o ...
ra d e atc h
-T
e
ip
s
Rea
ding
M
h kin g C
M ix N
Pass
in e
é-
M
irkle r
irkle r
e r vi e w
s
a ti n g R ol
s Ta l
ip
ot
Rea
ip
g S a m tTiadlik i n g C h
e
s
ding
tc
ic
tc
riv e tur
nt
a ti n g R ol
sk
ding
ot
k
I de opgaver, hvorI eleverne arbejder i par, kan Fa n - N-P Te a m el el I spare tid, hvis eleverne på forhånd ved, hvem Dobb Dobb der skal starte med at tale. Partner A kan fx være den med det længste hår, den med flest knapper på tøjet, de største fødder, den højeste osv.
Fa n - N-P
R
g
m
h Ta l Partner A og partner B kin g C
R
S a m tidi
M ix N
I denne struktur skal eleverne beskrive hvad de gør til en partner, som så skal gøre det samme. Det kan fx være at udfylde en kontrakt, tegne et billede, placer ting på et billede m.m. Herved får eleverne øvet sig i at beskrive tydeligt og at el Dobb h m a tc ind til Minstruktioner. Resum Rspørge esu
Rea
sk
riv e tur
nt
R
e r vi e w e Rea ding
sk
riv e tur
Når læreren siger ”Mix”, går eleverne rundt mellem hinanden med et kort. På halvdelen af kortene er der et billede, og på resten af kortene g ot er det tilhørende ord. Når eleverne S a m t i d i passerer a ti n g R ol andre, bytter de kort. Når læreren siger ”Match”, I mT e aden skynder eleverne sig at finde sammen med makker, som har et kort, der matcher deres eget. Eleverne skal altså sætte ord og billede sammen.
Q
ip
Fa n - N-P h M a tc
Ta l
uiz- Q u e d Som Match Mine M ix N
Fin
e
i M ck in e
-I
a ti n g R ol e W h o ...
sk
é-T P a s s ra d e
in e
M
e r vi e w
nt
Mix N Match
Te a m
ot
R
Eleverne skal svare på spørgsmål, som er skrevet på en række kort. Svarer de rigtigt, vinder de kortet, og det gælder således om att i d i g Sam få alle kort. Svarer de derimod forkert, vil deres partner give dem svaret. Når kortet senere ch trækkes igen, kan de muligvis svaret. M a thuske QRu e s u mu i z iz- Q Dette er en velegnet struktur til at samtale om en tekst eller evaluere et indlært/gennemgået stof
on
e
e
Denne struktur bruges både som en intro til et emne, hvor eleverne får opfrisket deres ordforråd og viden m.m. om emnet, samt som en evaluering af en tilegnet viden. Via denne struktur hører eleverne også de l -I Fa n - N-P Te a m e Dobb andres viden og kan herved udvide deres eget Resum ord- og begrebsforråd samt viden om emnet. Eleverne kan selv lave kort til strukturen. Herved skal de forholde sig mere aktivt til det emne, den fremlæggelse eller g andet,o tsom del laver T a Ch S a m tidi a tin g R o spørgsmål til. Spørgsmålene i QQT kan være l k i n g P og have et svar på kortet, eller de kan Flukkede a n-Nel Dobb være åbne, så eleverne selv skal forholde sig tilMspørgsmålene og sige deres egen mening. ix N Derved findes der ikke rigtige eller forkerte svar til spørgsmålet.
Pta s s cir kle r
d Som
d Som
ch
é-
in e
M
nt e W h o .e. .r v i e w on
Fin
riv e tur
e ra d
-T z
-I
Fin
R
uiz- Q ui Flash Card Game Q
Te a m
z
M Mi a t c hn e
Fin
Eleverne går rundt mellem hinanden og finder andre elever, som kan svare på et spørgsmål, har noget tilfælles med en selv e. lign. Hver elev må kun svare på ét spørgsmål, så derfor får eleverne talt med mange forskellige. De udbygh ger deres ordforråd og deres sociale trivsel M ai t c klassen styrkes. Ved at opfordre eleverne til at hilse pænt på hinanden styrkes også deres sociale færdigheder.
iz- Q ui
M at Resu e Quiz-Quiz-Trade d Som M ix N
on
z
k
iz- Q ui
ic
Qu
-T
ra d
e
e W h o ...
Qu
-T
ra d
De 5 strukturer Find Someone Who ...
e W h o ...
indledning
h kin g C
Cooperative Learning
01-92_9788723046208.indd 7
7
10/31/12 3:07 PM
STruCTure 1
All students have a worksheet with questions.
STEP 2
The students mix around the classroom, raise a hand, and find another student who’s got his/her hand up.
STEP 3
The students greet each other with a greeting, a high five etc.
STEP 4
h M a t canswers. The students ask a question, compare or discuss
They thank each other and say goodbye.
STEP 8
The students repeat steps 2 – 7 till their worksheet is full, or the teacher tells them to stop.
STEP 9
The students can discuss answers in their teams.
sk g
Dobb
el
ding
ot
R
S a m tidi
atc h
k
Fa n - N-P
riv e tur
-I
ic
nt
Te a m
a ti n g R ol
s
STEP 7
Ta l
h kin g C
8 Cooperative Learning
01-92_9788723046208.indd 8
ip
They should only sign for one thing at a time. This way the students get to talk to as many classmates as possible.
irkle r
STEP 6
é-
in e
M
If they have matching answers, can answer questions, or help find the right answers, they sign each other’s papers.
M ix N
Resum
e r vi e w
STEP 5
e
Pass
STEP 1
d Som
M
Fin
tc
z
Rea
iz- Q ui
e
Qu
on
FIND SOMEONE WHO …
-T
ra d
e
e W h o ...
Find someone Who …
10/31/12 3:07 PM
STruCTure 1
Variations
Teacher page
Variations This structure can be varied in a great number of ways: – Favourites – Least favourite – Vocabulary/the meaning of words – Information on each other, like views on a certain topic – Synonyms – Correcting grammar – Factual information on topics like Australia, London, Christmas in the USA – Reviewing a text – Reviewing acquired knowledge
– –
–
–
Management tips The teacher should set a timeframe for this exercise The teacher must decide who goes first when new partners meet. Is it the tallest, the one closest to the door, or who? If the questions are difficult, or some of the words are unknown to the students, it might be a good idea to go over them before starting. The teacher must decide whether the students have to write the answer to questions or just sign.
M
h M a tc
01-92_9788723046208.indd 9
d Som
Resum
atc h
e
M
on
Fin
Pass
z
é-
iz- Q ui
in e
Qu
-T
ra d
e
e W h o ...
Social skills The social skills trained in this exercise are among other things: – Greeting each other – Praising each other – The students talk to many other students in class – The students share personal information and get to know each other better
M ix N
Cooperative Learning
9
10/31/12 3:07 PM
M
M ix N
Resum
STEP 2
The teacher announces which partner starts as Partner A.
STEP 3
Partner A has all the cards.
STEP 4
Partner A shows the first picture. - I Te a m
STEP 5
If Partner B can say what is on the card, Partner B wins the card and Partner A praises.
STEP 6
If Partner B can’t say what is on the card, Partner B gives the answer and places the card at the bottom of the pack. g ot S a m tidi a ti n g R ol When Partner B has won all the cards, roles are switched and steps 3-6 are repeated till the teacher tells them to stop.
k ic
el
tc
Dobb
e
s
sk
Rea
ding
riv e tur
nt
Fa n - N-P
R
STEP 7
irkle r
The students work in pairs.
e r vi e w
STEP 1
Ta l
ip
h
e
ĂŠ-
M a tc
on
d Som
Pass
Fin
atc h
e W h o ...
e z
in e
iz- Q ui
M
FLASH CARD GAME
-T
Flash Card Game Qu
ra d
STruCTure 2
h kin g C
10 Cooperative Learning
01-92_9788723046208.indd 10
10/31/12 3:07 PM
STruCTure 2
Variations
Teacher page
Variations
Social skills
This structure can be varied in a great number of ways: – The students can produce their own cards. – The structure can be used to acquire new knowledge – The structure can be used to evaluate acquired knowledge – The structure can be used to work with a text. – The structure can be used for reviewing a topic – Reviewing teamwork or processes – Working with vocabulary. The cards can be pictures on one side and words or sentences on the other – The game can be played without the right answers on the back. Especially if the students have made the cards themselves.
The social skills trained in this exercise are among other things: – To follow a procedure/directions – Active listening – Praising – Coaching
Management tips – The teacher must decide if all questions have
atc h M
on
Pass
M ix N
Resum
Cooperative 11 Learning
irkle r
-I
e
Fa n - N-P
el
tc
nt
01-92_9788723046208.indd 11
Te a m
d Som
é-
M h
e r vi e w
M a tc
Fin
k
z
ic
iz- Q ui
in e
Qu
-T
ra d
e
e W h o ...
to be answered correctly for the game to be over, or set a timeframe – The teacher must decide which partner starts as Partner A. Is it the one with the longest hair, the one with the biggest feet, or who? – The students can make their own cards as part of reviewing a topic, working with a text etc. – If the students have made their own cards, they can trade cards with other students.
Dobb
10/31/12 3:07 PM
STruCTure 3
z
STEP 1
e d Som The teacher prepares a set of cards that match two and two.
STEP 2
Every student gets a card.
STEP 3
When the teacher says “Mix”, the students move around among each other.
M ix N
in e
Pass
Fin
é-
M
c h other, they u m cards. Every time the students pass M a teach R e sswitch
STEP 6
This continues till the teacher stops the game. k
a ti n g R ol
s
ot
Rea
ding
Dobb
e
sk g
R
S a m tidi
el
tc
Fa n - N-P
riv e tur
-I
ic
nt
Te a m
irkle r
When the teacher says “Match”, the students have to find another student with a matching card. e r vi e w
STEP 5
Ta l
ip
STEP 4
atc h
iz- Q ui
M
Qu
on
MIX N MATCH
-T
ra d
e
e W h o ...
Mix N Match
h kin g C
12 Cooperative Learning
01-92_9788723046208.indd 12
10/31/12 3:07 PM
STruCTure 3
Variations
Teacher page
Variations This structure can be varied in a great number of ways: – Pictures that match words – Opposites (wet – dry) – Words that match a description – Words and concepts (carrot – vegetable, car – transportation) – Sayings (It’s raining – cats and dogs)
– – – –
Management tips The teacher should model this structure the first time it is used in class The teacher can set a timeframe for this exercise Students can make their own cards after working with a vocabulary The teacher should point out that there must be no negative comments
atc h
irkle r
Fa n - N-P 01-92_9788723046208.indd 13
el
tc
k
-I
M ix N
Resum
ic
nt
ea m
e
é-
M h
e r vi e w
M a tc
d Som
Pass
Fin
M
z
in e
z- Q ui
on
-T
ra d
e
e W h o ...
Social skills The social skills trained in this structure are among other things: – To follow a procedure/directions – Active listening – Talking and comparing
Dobb
Cooperative 13 Learning
10/31/12 3:07 PM
STruCTure 4
STEP 1
iz- Q ui
z
Fin
The teacher prepares a set of question/answer cards for the class or each student makes a card.
on
Qu
-T
QUIZ-QUIZ-TRADE
ra d
e
e W h o ...
Quiz-Quiz-Trade
d Som
e
The students must “Stand up, put a hand up and pair up”.
STEP 3
They greet each other.
STEP 4
Partner A quizzes partner B.
STEP 5
Partner B answers while partner A listens, coaches and praises.
STEP 6
Partner B quizzes partner A.
STEP 7
Partner A answers while partner B listens, coaches and praises.T e a m - I
STEP 8
The partners trade cards and thank each other.
STEP 9
Steps 2 – 8 are repeated till the teacher says “stop”.
h
Resum
k ic
Fa n - N-P
ding
ot
Rea
g
R
S a m tidi
a ti n g R ol
e
sk
riv e tur
nt
e r vi e w
M a tc
é-
M
in e
STEP 2
Pass
The teacher decides who will be partner A.
14 Cooperative Learning
01-92_9788723046208.indd 14
10/31/12 3:07 PM
STruCTure 4
Variations
Teacher page
Variations
Management tips
This structure can be varied in a great number of ways: – Personal questions – Factual questions to a text, a topic or a culture – Practicing skills like telling the time etc. – Vocabulary, explaining a word, or a term in their own words – Reflection over teamwork, processes etc. – Grammatical knowledge – Reviewing acquired knowledge
– The teacher should model this structure with a team the first time it is used in class – The teacher can set a timeframe for this exercise so all teams finish at the same time – Students can make their own cards for reviewing a text, a topic etc. – The teacher should point out that there must be no negative comments if a student answers incorrectly – It is a good idea to teach the students how to guide each other before using this structure
Social skills
atc h M
on
Pass
M ix N
Resum
Cooperative 15 Learning
-P
irkle r
-I
e
tc
nt
01-92_9788723046208.indd 15
d Som
é-
M h
e r vi e w
M a tc
Fin
k
z
ic
iz- Q ui
in e
Qu
-T
ra d
e
e W h o ...
The social skills trained in this structure are among other things: – To follow a procedure/directions – Active listening – Waiting their turn, patience – Praising – Coaching – Paraphrasing
10/31/12 3:08 PM