lena bülow-olsen
susanne kjær harms
Fællesbog/Web · 6. klasse
vibeke skaarup
Alinea
Døden
Forord og mål Til elever og forældre
I d’dansk ’dansk 6. klasse kommer I til at læse og forholde jer til mange forskellige slags tekster. Vi ønsker, at I får gode læseoplevelser, og at I bliver dygtige læsere. I skal kunne læse og skrive for at lære, og I skal tænke over, hvordan I lærer bedst.
FLA BAC SH K
I skal udtrykke jer om det, I læser og hører. Det gør I i grupperne, i klassen eller på skrift. I skal bruge de medier, I omgiver jer med, til at kommunikere om det, I læser, lærer, tænker, ved, ser og hører. Ord og citater fra teksten
Få styr på jeres tanker: Lave brainstorm, ordne og sortere, bruge strategier og metoder efter læringsformål, få overblik, gå i dybden, blive klar over, hvad I mener og tænker, tage stilling, sammenligne og forestille jer modsætninger, evaluere
Læse og forstå: Fastholde hovedindholdet, bruge læseteknikker og læseforståelsesstrategier efter læseformålet, være bevidste om, hvornår I forstår, forudsige, hvad der vil ske, have tjek på handlingsforløb, forstå årsag-virkning, læse på linjen og mellem linjerne og med passende hastighed, vurdere og sammenligne, søge efter og læse jer til danskfaglig viden Stop og tænk
Hv 6
d'dansk
ad
st
år
de
Jeg/vi tænker
r
på
li
n
je
e rn
?
H
va
d
lem r mel e d r stå
linjerne?
Læse litteratur: Bruge jeres genrekendskab, udrede og anvende komposition, lave person- og miljøkarakteristik, analysere, fortolke og perspektivere, vide, hvad en tekst handler om og drejer sig om, forstå og bruge billedsprog, forstå intertekstualitet, kende værdier og tage stilling til værdier, der afspejler forskellige tider, filosofere, læse med forståelse og indlevelse
YDRE I d’dansk 6. klasse er der mange slags opgaver, og der er forslag både til samarbejde i klassen, i grupper på fire og to og to. I skal også arbejde selvstændigt. At I er aktive er vigtigt – den, der er aktiv, lærer mest. I d’dansk skal I også lære, hvordan man lærer, og derfor vil vi vise jer nogle metoder til at forstå, hvordan I bedst kan lære. Metoder, I også kan bruge i andre situationer og fag. Når I læser og arbejder med litteratur, bliver I klogere på livet, på andre tider og mennesker og på jer selv. I får ny viden om verden omkring jer, I lærer nye ord og begreber, I bliver danskfagligt dygtige, og når I samarbejder om teksterne, bliver I dygtigere til at formulere jer og begrunde jeres meninger – I bliver livskloge.
Udvide jeres ordforråd: Lære nye ord og begreber, kende ordklasserne, arbejde med synonymer, antonymer og homonymer, bruge et varieret sprog, bruge ordforståelsesstrategier
at være ig d r æ f e v y l f
I skal kunne
INDRE
Lytte og tale: Deltage i samtaler og diskussioner, argumentere for jeres holdninger, give respons, være ordstyrer, samarbejde, give udtryk for følelser, fremlægge og formidle viden, dramatisere, læse op, lytte aktivt og spørge ind, udtrykke jer i billede og lyd i forskellige produktioner
Skrive tekster: Beskrive, fortælle, forklare, argumentere og kommentere, variere jeres sprog, indsamle stof, strukturere jeres tekster, forbedre jeres stavning og tegnsætning, layoute efter formål og modtagergruppe, bruge tænkeskrivning som redskab
begyndelse
højdepunkt / klimaks vendepunkt
d'dansk
7
slutning
Hvad tænker du? Læringsmål
I skal: • kunne bruge berettermodellen • kunne forklare begrebet flashback • kunne finde sproglige virkemidler i en tekst • kunne forklare forskelle på fantastiske og realistiske fortællinger
I kapitlet skal I: • • • • • • • • • • • • •
læse tekster i genren fantastisk fortælling læse, analysere og fortolke noveller sammenligne tekster og tale om intertekstualitet blive gode til at forstå det, I læser arbejde med komposition arbejde med miljø- og personkarakteristik arbejde med sproglige virkemidler lære nye ord bruge læseforståelsesstrategier øve jer i at læse op arbejde med novellens genretræk diskutere forholdet mellem børn og voksne skrive indlæg på bloggen
Til sidst skal I evaluere og blive klogere på, hvad I har lært.
8
Hvad tænker du?
Hvad tĂŚnker du?
Tal R Polar Grammer, 2001
9
„F
orældre ka n
op
dr
ag
es til at forst
en så må å, m m
an
også ha haft dem fra små“
1 Værd at tænke over, inden I læser
De første noveller i kapitlet handler om forholdet mellem børn og deres forældre. Forældre vil deres børn det bedste. De vil hjælpe dem og beskytte dem mod alt ondt i verden. Men børn og forældre er ikke altid enige om, hvad det bedste er. I hvilke situationer har I oplevet, at I er uenige med jeres forældre om, hvad det bedste er? Del jeres oplevelser i gruppen, og vælg de situationer, I vil fortælle om for resten af klassen. Hvilke forventninger har I, når I læser titlen Damen der elskede sin dreng? Skriv hver især i tankekortet i træningshæftet, og del jeres tanker i gruppen.
10
Hvad tænker du?
Damen der elskede sin dreng Kim Fupz Aakeson
Når børn er ganske små, er de virkelig dumme. Ingenting kan de finde ud af. De kan ikke finde ud af at spise lakridsstænger der er rullet i sukker, de kan ikke finde ud af at hamre søm i et bræt, de kan ikke engang finde ud af at læse et Anders And-blad. Hvis man giver dem et Anders And-blad, så begynder de bare at sutte på det, ingenting kan de finde ud af, de små tosser. Alligevel elsker folk deres små børn. Damen her, hun elskede i hvert fald sin lille nye dreng over alt andet i hele verden. Åh, hun elskede den lille dreng, og hun syntes at det var den lyserødeste og dejligste dreng hun nogensinde havde set i hele sit liv. Og hun dikkede ham og nussede ham og kildede ham og kyssede ham hele dagen. Nogen gange gjorde hun det osse om aftenen, så meget elskede damen sin lille dreng. Og hun kaldte ham „puttegris“ og „troldepus“ og „truttetrold“. Mest „truttetrold“. Nogen gange sov drengen, og det skal små børn have lov til, det er faktisk noget af det eneste de dur til, og så skal de selvfølgelig have lov. „Ja, bare sov, truttetrold.“ Sådan sagde damen til sin dreng, og hvis der var tv-avis i fjernsynet, ja så satte damen sig og så på det mens drengen drømte om det små børn drømmer om, og hvad det er kan vi kun gætte på. Jeg gætter på at de drømmer om at få lov til at sutte på et splinternyt Anders And-blad. Inde i fjernsynet fortalte de om frygtelige ting. Om biler der kørte folk over og om flyvemaskiner der faldt ned og om skibe der forsvandt i havet. Den slags frygtelige ting kan der være meget af i et fjernsyn. Og når damen havde set sådan noget, gik hun rundt og vred hænderne og tænkte på sin lille dreng og at hun måtte passe på ham, så der aldrig nogensinde skete noget med ham. Hvad tænker du?
11
Han voksede, og damen passede godt på ham, og der skete ingen frygtelige ting. Ikke andet end at han lærte at kravle og kravlede ud i køkkenet og fik fingrene i klemme i en skuffe, men så lukkede damen bare døren ud til køkkenet så han ikke kunne kravle derud mere. Og osse døren ud til badeværelset så han ikke kunne komme til at klemme fingrene under toiletsædet. Og osse døren ind til soveværelset så han ikke kunne komme til at klemme fingrene i skabsdøren. Men damen var ikke helt rolig. Hvad nu hvis han kravlede op et sted og faldt ned og slog sig? Hvad nu hvis det var ud ad vinduet han faldt? Hvad nu hvis hun bandt ham med en snor så han ikke kunne kravle op og han så fik snoren rundt om halsen? Der er mange af sådan nogle ting at tænke på, og damen tænkte på dem alle sammen og når hun havde tænkt på dem alle sammen, så fandt hun på nogle nye ting, og hun kunne næsten ikke sove om natten. For hun elskede sin lille dreng så forfærdeligt. Heldigvis fandt damen på noget som kunne hjælpe. Hun fandt på noget og købte det i en fugleforretning. Et kæmpestort fuglebur som man kunne låse af så fuglen ikke kunne slippe ud. Damen tænkte at hvis det nu var hendes lille dreng der var derinde i stedet for en fugl, så kunne han heller ikke slippe ud. Og blive kørt over af bilerne. Og få en flyvemaskine i hovedet. Og være om bord på et skib der forsvandt i havet. Hun stillede buret i sin stue så hun kunne se på sin dreng hele tiden, og han sad derinde på fuglepinden og kiggede ud til hende gennem tremmerne, og sådan kiggede de på hinanden i mange dage. Og drengen sagde ikke meget, han sagde faktisk næsten ingenting selvom han efterhånden havde den alder man skal have for at snakke. „Pip“ sagde han nogle gange, det var det eneste. „Jeg vil hellere have en dreng der pipper,“ sagde damen, „end jeg vil have en dreng der bliver kørt over af en bil.“ Og drengen blev ikke kørt over af en bil, for han sad jo der i buret, men han fik fjer over det hele. „Jeg vil hellere have en dreng med fjer,“ sagde damen, „end jeg vil have en dreng der får en flyvemaskine i hovedet.“ 12
Hvad tænker du?
Hvad tĂŚnker du?
13
Og drengen fik ikke en flyvemaskine i hovedet, for han sad jo inde i buret i damens stue, men han fik vinger. „Jeg vil hellere have en dreng med vinger,“ sagde damen, „end jeg vil have en dreng der er om bord på et skib der forsvinder i havet.“ Og drengen forsvandt ikke i havet, han sad jo der i buret, men til sidst lignede han en due. Fuldstændig på en prik en af alle de grå duer der er alle vegne i vores by, og som laver fuglebæ over det hele. Drengen lavede osse fuglebæ i sit bur, og damen åbnede nogen gange for buret og gjorde det rent. Det er klart. Jeg ved bare ikke hvordan det kunne ske at hun glemte at lukke buret, det glemte hun ellers aldrig, og jeg ved slet ikke hvordan det kunne ske at hun havde et vindue åbent i stuen, det havde hun ellers overhovedet aldrig. Kun denne ene dag. Kun denne ene dag hvor hendes dreng forsvandt. Ud af buret, ud ad vinduet, det vil jeg i hvert fald tro. Han forsvandt lige da damen vendte ryggen til. Så trist ender nogle historier. Ja, det vil jo sige, for drengen var det ikke spor trist. Han sidder sikkert på et dejligt tag og kissemisser med en eller anden hundue og er tyk og fed af pølsebrød. Og er brandgod til at lave fuglebæ, ude i Brønshøj måske. Og damen? Hende kan man møde på gaderne. Du har sikkert set hende, hun har altid en pose brød med sig, og hun lokker de grå duer til sig og snakker med dem mens hun giver dem brød, og de fleste tror nok at hun er skør, men det er hun ikke. Jeg ved hvad hun siger til dem. Hun siger: „Er det dig, truttetrold?“ Hun spørger hver enkelt due og håber at der en dag er en due der svarer: „Ja, mor.“ Og heraf kan man lære at der kan være gode grunde til at fodre duer, osse selvom de laver fuglebæ alle vegne i vores by.
14
Hvad tænker du?
tet „Er trut det dig,
rold?“
...
„Er det dig
, t
te rut
trold?“ ...
2 Hvad synes du?
Hvad mener og tænker du, efter at have læst Damen der elskede sin dreng? Skriv videre på de næste sætninger, og begrund din mening. • Jeg lægger mærke til … • Jeg synes … • Jeg undrer mig over … • Jeg kan ikke lide … • Jeg mener … Tag en runde i gruppen, hvor I læser jeres mening højt, og bliv enige om, hvilke af gruppens sætninger I vil læse højt i klassen. Vælg en eller to sætninger fra hver af jer. Har I tænkt de samme tanker?
3 Tæt på personerne
Damen elsker sin dreng. Hvordan kommer det til udtryk i novellen? Find ord og citater i teksten, og skriv to og to i kolonneskemaet i træningshæftet. Skriv også, hvad I tænker om damen og det, hun gør. Del jeres tanker i klassen.
Ord og citater fra teksten
Jeg/vi tænker
Drengen i novellen udvikler sig, og han forandrer sig. Tal sammen to og to, inden I hver især med ord og tegninger viser drengens udvikling på handlingslinjen i træningshæftet. Gå rundt mellem hinanden i klassen, og vis jeres illustrerede handlingslinjer til så mange som muligt.
fugl flyver ud af vinduet
senere
Baby så sker der
pludselig
• Hvad tænker I om det, der sker med drengen? • Hvor gammel forestiller I jer, at drengen er, da han flyver ud af buret? • Hvorfor flyver han? Del jeres tanker i gruppen. Har I tænkt de samme tanker i klassen?
Hvad tænker du?
15
Ar
bejd med virke
mid
at flyve fra reden
ler:
sætningsl
æng
de, gentag
el
se
entar r, f o rfatterkomm
4 Tænk over teksten
Kender I udtrykket ”at være flyvefærdig”? Det betyder, at man er klar til at stå på egne ben – at klare sig selv. I hvilke situationer synes I, at I er flyvefærdige? Er jeres forældre mon enige? Brug hver især fem minutter på tænkeskrivning. Gå rundt mellem hinanden i klassen, og læs det, I har skrevet, for så mange som muligt. Prøv at kommentere hinandens tekster, så I får en dialog i gang.
5 Tæt på sproget
fri som fuglen
Kim Fupz Aakeson skriver i et enkelt og hverdagsagtigt sprog. Han bruger flere forskellige virkemidler, fx korte sætninger, gentagelser og forfatterkommentarer.
at være ig d r æ f e v y fl
Vær læsedetektiver, og find eksempler på virkemidler i novellen. Arbejd sammen i gruppen. I kan gøre sådan: · en læser op · en finder eksempler på korte sætninger · en finder eksempler på gentagelser · en finder eksempler på forfatterkommentarer. Brug sidetal og linjenummer, når I noterer i træningshæftet. Tal i klassen om, hvad forfatterens måde at skrive på betyder for vores oplevelse af teksten.
6 Fik I talt om
der er ikk e fugls føde på det 16
Hvad tænker du?
· · · · ·
e n r e g n i v r e d n u luft
hvorfor forfatteren kalder moren for damen? hvilken genre novellen tilhører, og hvad der kendetegner denne genre? hvordan forfatteren bruger symboler? om I kender andre forvandlingshistorier? om I synes, historien er humoristisk, sørgelig eller …?
7 Skriv på bloggen
Hvad har novellen fået dig til at tænke på i forhold til dit eget liv? Skriv hver især om det på bloggen. Begynd eventuelt sådan: Efter at have læst novellen Damen der elskede sin dreng kom jeg til at tænke på …
SUPERT
ER ANK
· SUPE
R
TA
TA N NKER ·
R KE
ER SUPER
8 Værd at vide, inden I læser
Novellen Supertanker er ligesom Damen der elskede sin dreng en fantastisk fortælling. I novellen bevæger personerne sig mellem den virkelige verden og fantasiens verden. Der sker magiske ting, og det kan være svært at se, hvor grænsen går – altså hvornår vi bevæger os fra den virkelige verden og ind i fantasien. De fantastiske ting, som personerne oplever, kan være et billede på deres drømme, mareridt, ønsker eller forestillinger. I Supertanker møder vi de overnaturlige væsener sirenerne. Sirener kender man fra den græske mytologi. De ligner smukke kvinder, og de bor langt ude på havet. Sirenerne lokker sømænd på afveje og i ulykke med deres smukke sang.
9 Værd at tænke over, inden I læser
Titlen Supertanker kan forstås på to måder. Hvilke? Tal sammen i klassen. Når I læser novellen, skal I være opmærksomme på, hvor I oplever, at vi bevæger os mellem den virkelige verden og den fantastiske verden. I skal også bruge læsestrategien stop og tænk. Brug skemaet for bedre at kunne huske og forstå det, I læser.
Stop og tænk Hvilke personer har vi mødt i historien?
Hvad er der sket?
Hvad er problemet/ problemerne (konflikten) i historien?
Hvad tror du, øder videre sker? Begrund.
Hvad tænker du?
17
Supertanker Hanne Kvist For nu at sige det som det er, mor er stukket af med den her ejendomsmægler. Max og jeg er alene tilbage i lejligheden. Mens de to sandsynligvis ligger og hygger sig med drinks og kaviar i badekarret på et eller andet luksushotel, sidder min bror og jeg her foran fjernsynet og kværner makrelmadder og chips. Igen makrelmadder. Igen fjernsyn og chips, jeg har ikke noget imod makrel og mayonnaise og chips, men tre uger med den slags hver aften er lige i overkanten. Hvor meget kan en mor egentlig tillade sig at forsømme sine børn? Andre forældre tager deres børn med til ponyridning på Island eller en uges boblebad i Lalandia. – Arj, badeland, det er bare for barnligt, siger Max. – Nå ja, find selv på noget, siger jeg. Det kan ikke kun være mig. Nogen må gøre noget. – Vi gør da noget, siger Max og peger med fjernbetjeningen på et boligprogram i tv. – Idiot, noget i det virkelige liv, siger jeg. – Vi kunne tage ned til havnen og se om far er der? Det er han. Man kan se fars supertanker på lang afstand. Den ligger dybt, så er den lastet til afgang. 38.860 bruttoregistertons, radar, sonar, CPS, en containerkapacitet på 600 20-fods enheder, ja, jeg gider næsten ikke nævne alt det der er med det skib, og jeg skulle ellers nok kunne huske det, max. beholden fart, containerkran. Jeg har hørt om det skib hele min barndom. Far kan snakke om det i timevis hvis han får lov. – Er der måske nogen andre fædre i klassen der har en supertanker? plejer han at spørge. – Næ, de har mest sportsvogne og stereoanlæg og sådan noget, siger Max. – Måske en speedbåd, men bare en lille almindelig én. – Der kan du se, siger far stolt. – Jeg synes sportsvogne er o.k., siger Max så. – Kunne du ikke bare have en sportsvogn? 18
Hvad tænker du?
– Jeg er et mandfolk, siger far. – Et mandfolk med egen supertanker. Og I skal arve den. Her plejer Max at sukke og vende øjnene op mod loftet. Men i dag står far på agterdækket og slår ud med armene da vi dukker op ad lejderen. – Godt at se jer, råber han uden at se spor overrasket ud. – Vi er lige ved at kaste los for Buenos Aires. Er der noget vi kan bruge, så er det et par letmatroser! – Buenos Aires, siger Max tøvende. – Vi skulle ellers til at have emneuge om musical. – Og du går glip af stjerne for en aften med makrelmadder til, siger jeg. – Kom nu bare om bord. Vi kender alle de faste i besætningen: styrmanden, maskinmesteren, kokken, andenstyrmanden. De er rigtig flinke. Vi må være med til poker, og vi får slik fra deres hemmelige lagre. Gokke, det er maskinmesteren, fortæller historier om dengang han sejlede på Biscayen, og deres kaptajn blev hentet af tre håndfaste damer midt ude på åbent hav. De dukkede op, lige ud af tågen, 50 sømil fra land. Han fortæller den historie hver gang. Tre damer med rød læbestift og uden en trævl på kroppen, bare svøbt i deres lange våde hår. Kaptajnen kom aldrig tilbage. – Det er som sædvanlig noget sludder du bilder børnene ind, siger far. – Det er sandt hvert eneste ord, siger Gokke. Man kan sige meget om far og hans supertanker, men det plejer ikke at være kedeligt når vi er med ham ude at sejle. Vi er snart i internationalt farvand. Vejret er godt. Max snakker om at sende et postkort hjem og fortælle hvor vi er. – Kan du se nogen postkasser? spørger jeg. Det kan han ikke. Man kan vist roligt sige at Max er den bekymrede af os to. Det er svært at forestille sig ham som kaptajn på nogen supertanker. Det bliver varmere og varmere efterhånden som vi kommer længere sydpå. De fleste nætter sover vi på dækket. Der er så mange stjerner at man kan se dem endnu når man har lukket øjnene. Hvad tænker du?
19
20
Hvad tĂŚnker du?
– Tror du vi når hjem til sommerferien? spørger Max henne fra sin sovepose. – Mmmm, siger jeg – måske, hvis det går glat med tolden i Argentina. – Det kunne jo godt være at mor havde tænkt sig at vi skulle lave noget sammen i ferien, siger han. – Hvis hun altså ikke var stukket af, siger jeg. – Hvem er det nu lige der er stukket af, siger Max, men det svarer jeg ikke på. Det er vist tydeligt nok at det er mor der har skylden for alt det her. – Du er for hård ved hende, siger Max. – Jeg er bare retfærdig siger jeg. – Mor kan få et postkort når vi er hjemme igen. Det suser i masterne. Jeg ruller mig ind i min sovepose og lytter til den søvnigste lyd i verden: Bølger mod skib. Igen og igen og igen og igen. Under mine øjenlåg slukkes stjernerne én for én, til det er helt mørkt og jeg sover. Vi vågner som sædvanlig ved at solen står højt og vi ligger og koger som franske hotdogs i vores soveposer. Havet er glasblankt og stille. – Hvad skal vi så lave i dag, spørger Max mens vi spiser ristet brød med spejlæg og små pølser i kabyssen. – Hvad med et slag tennis, siger jeg. Der er i hvert fald plads nok. Ude på fordækket, foran containerne, har vi tegnet en tennisbane op med kridt. Vi spiller længe i tavshed. Jeg har lige vundet Max’ serveparti, og han er ved at give op, da vejret skifter uden varsel. En tyk hvid tåge kommer krybende som tæt røg over rælingen og æder alt: kridtstreger, containere og master. Snart kan man ikke se enden af ketsjeren når man stikker den frem for sig og jeg kan slet ikke se Max som står få meter væk. Et tågehorn går i gang med en mærkeligt fjern lyd, venlig og sødmefyldt, kun afbrudt af ploppene fra vores sidste tennisbolde. Vi går ned i fars kahyt. Far er den eneste om bord der har PlayStation, og vi må altid bruge den. Far er lige stået op, han har haft nattevagten. Hvad tænker du?
21
– Har du hørt tågehornet, spørger Max. Far åbner et koøje og lytter. – Hirtshals fyr, siger han. – Tre lange – pause i 40 sekunder – tre lange. Men det kan jo ikke passe her midt ude på Atlanten. – Man kan ikke se en ketsjer for sig, siger jeg. – Vi har mistet tolv bolde. – I får bare nogle nye, siger far. – Tåge er helt i orden. Man sover så velsignet i tåge, jeg sov som en sten. Hør den sirene, det er sød musik i mine ører. – Du sover jo altid som en sten, siger Max. – Men er det ikke en mærkelig lyd det tågehorn har? – Det lyder som det skal, siger far, – og nu vil jeg have min kaffe. Max har ret. Det lyder sært. Det lyder som musik. Sådan noget englekor-agtigt noget, hvis ellers det er til at forestille sig. Vi spiller Doom, og far får sin morgenmad i kahytten. Tågehornets lyd bliver stille og roligt kraftigere, den fylder luften herinde med sang. Far nynner, og styrmanden træder ind med et søkort. – Hør, der er noget sært med det her tågehorn. Det nærmeste fyr er det på Ny Hebriderne, og det er flere hundrede sømil væk. – Der er nok noget med søkortet igen, siger far. – Det er ikke ordentligt opdateret. – Måske skulle vi tage nogle forholdsregler, siger styrmanden. – Jeg mener, man hører jo så meget om tåge og sirener og den slags. – Det er det rene sludder, siger far. – Men for en sikkerheds skyld, siger styrmanden. – Tænk nu på børnene. Far sukker og giver sig til at rode rundt i en skuffe til han har fundet en håndfuld gule ørepropper. – Så er der høreværn til alle mindreårige, siger han og deler ud. Max ser undrende på ørepropperne. – Ørepropper til tågen? siger han. – Jeps, siger far og stikker selv propperne i ørerne før han går op på broen. – Så skal I ikke høre på det sludder om sirener længere. Stop og tænk
22
Hvad tænker du?
Jeg putter de gule propper i lommen og går op på det forreste dæk for at se – ja, se hvad? Der er ikke noget at se. Verden stopper ved rælingen, og alle lyde er som i et tæt rum omkring os. Max kigger undrende på de to gule dimser i sin håndflade. Så læner vi os begge ud og prøver at lokalisere hvor sangen kommer fra. Det lyder som mange stemmer der kommer fra alle vanddråberne i tågen, de dråber der klæber til Max’ briller, så han må viske vandet af med en finger. – Det her har altså aldrig været Hirtshals fyr, siger jeg. Max peger, – se dér, kan du se, og dér? Jeg kan ikke se noget andet end hvidt, og alligevel, nu er der noget, en rød prik, noget rødt og rundt i det hvide, og der kommer flere af dem. De dukker op, røde, runde munde, det er dem der synger. – De synger for os! siger Max begejstret. – Hør, det er mig de kalder på, de vil sige noget til mig! – Fald ned, siger jeg og banker ham let i knolden med min knyttede hånd, to gange, men han bliver ved. – Hør, de vil have mig til at komme derned. – Max, helt ærligt! Han begynder at tage sit tøj af. Hans øjne er vidt åbne, han ligner én der har drukket alt for meget stærk kaffe. Jeg prøver at proppe mine egne gule ørepropper i hans ører, men han virrer bare irriteret med hovedet. – Hold nu op, siger jeg. – Det er sgu da langt ude at bade her. – Virkelig langt ude, siger han og slår armene ud til siden, tilfreds. Så trækker han underbukserne af og kravler op på rælingen. Jeg tager fat i hans arm. – Hvad har du tænkt dig? – Ja, hvad ser det ud som? spørger han. – Selvmord, siger jeg. – Drukneulykke. – Åh, come on, siger Max, – jeg skal da ned og se hvad de vil mig, de der damer. Nu sker der endelig noget. Han tager sine briller af og rækker mig dem. Nu står han nøgen på rælingen med armene løftet over hovedet og det dér smil om munden. – Vi ses, siger han og lader sig falde bagud i luften, farvel, forsigtige bror, tænker jeg, og følger hans krop på vej ned mod bølgerne, hvis de ellers stadig er der, for tågen lukker sig lydløst om ham, ikke et hyl, ikke et plask, han er bare væk. Stop og tænk Hvad tænker du?
23
24
Hvad tĂŚnker du?