Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Anne-Marie Donslund
Helt ĂŚrligt!
Alinea
1
Klubben
Klokken ringede, og skoledagen var endelig slut for Emil. Han og Ida havde gået på Skovskolen i næsten et år, og Emil følte sig efterhånden hjemme i sin nye klasse. Det havde egentlig ikke været så svært at få nye venner. Måske var det fordi, at han og Ida hurtigt var kommet i gang med at lave skoleblad sammen med Albert, Cleo, Frederik og Victoria. Emil smed bøgerne i tasken og tog sit skateboard under armen. Han plejede at følges med Albert og Frederik til Klubben, men om tirsdagen havde han først fri klokken to, så de var allerede smuttet. “Skal du med i Klubben?” spurgte Victoria. Hun var på vej ned mod cyklerne sammen med Julie. Emil gik i klasse med Victoria og Julie. “Ja, jeg skal lære Cleo at stå på skateboard,” sagde Emil. “Det er da slet ikke noget for hende,” sagde Victoria overrasket. “Hun skulle hellere gå med mig i systuen.” Det var hyggeligt at have nogen at følges med. Klubben lå nede ved siden af Østerby Stadion. Klubbens lokaler var gamle og ret små, men de kunne bruge stadion lige så meget, de ville.
4
Udenfor var der en rampe, hvor de kunne stå på skateboard. Emil var helt vild med den rampe. Den lignede en stor skål.
Emil og Victoria hængte deres tøj i garderoben, mens Julie gik på toilettet. Inde i værkstedet kunne de se Ida stå og save. “Hej Ida, hvad laver du?” spurgte Emil og stak hovedet ind til Ida. Der duftede af lim og frisk træ. “En fødselsdagsgave til Frede,” sagde Ida og savede videre med tungen halvt ude af munden. Sådan så hun altid ud, når hun skulle koncentrere sig. Emil og Victoria kiggede på træstykket. Det lignede en and. “Hvad er det?” spurgte Emil. Det var umuligt at gætte. “I sladrer ikke?” pustede Ida. Hun var helt rød i hovedet. Emil og Victoria lovede, at de ikke sagde et ord til Frederik. “Det er et bordtennisbat,” sagde Ida. “Fantastisk idé,” sagde Victoria. “Jeg tror også, jeg vil sy et eller andet til Frede.” “Du kan sy en fodboldtrøje,” sagde Emil. “Nej, det er for kedeligt. Han går altid i fodboldtøj,” sagde Victoria. “Jeg vil hellere sy en skjorte!”
5
Victoria forsvandt ind i systuen. Emil nåede lige at se, at hun stod og rodede med noget storblomstret stof. “Har du set Albert og Frede?” spurgte Emil. “Ja, De gik over på atletikbanen med Jakob,” sagde Ida. Åh nej. Emil havde helt glemt, at det var atletikdag om tirsdagen. Jakob var løber og havde været med til OL for nogle år siden. Han var tit i fjernsynet, når der var atletik. Børnene i Klubben var alle sammen helt vilde med ham. Han vidste en masse om løbeteknik. “Skal du ikke også derover?” spurgte Ida. “Jeg har lovet Cleo, at vi skulle stå på skateboard,” sagde Emil. Ida så lige så overrasket ud, som Victoria havde gjort. “Hun vil gerne lære noget teknik af mig,” sagde Emil. Han var lidt stolt af, at han skulle hjælpe Cleo, men han ville faktisk også gerne løbe med Jakob. Ida tog sit træstykke ud af skruetvingen og sleb det med sandpapir. Nu lignede det mere et bordtennisbat. Emil gik udenfor. Cleo stod oppe på rampen med hjelm på og lignede en rigtig skater. Men så væltede hun, inden hun overhovedet kom op på brættet. Hendes skateboard trillede ned i bunden af rampen. “Godt du kom, Emil,” stønnede hun. “Det er som om, hjulene ikke kører særlig godt rundt.” “Okay!” Emil gik hen og vendte bunden i vejret på skateboardet. Han drejede på hjulene med sin finger. De kørte fint. 6
“Dine hjul er helt i orden,” sagde Emil. “Det er nok bare din teknik.” “Det er faktisk også derfor, jeg har bedt dig om hjælp,” sagde Cleo irriteret. “Man kan jo ikke alt.” Øv! Hvis hun var i det humør, gad Emil ikke. “Kan vi ikke gøre det senere?” spurgte han. “Jeg skal faktisk noget andet.” “Vi havde aftalt det,” sagde Cleo og så bedende på ham. Hun fik smilehuller i kinderne. Okay! Man kunne heller ikke være bekendt at bryde aftaler. Hvis han nu skyndte sig at lære hende at køre op og ned, så kunne han nå over på stadion og træne bagefter. “Vi må hellere starte nede i bunden,” sagde han og nikkede. Cleo smilede og gled ned ad rampen.
7
Emil viste Cleo, hvordan hun skulle skubbe med det ene ben, så hun fik fart på sit skateboard. Hun var lidt klodset og grinede højt. Det var sjovt at se. Cleo plejede at have styr på alting, men på en måde kunne Emil bedre lide hende, når hun var sådan her. Efter nogle forsøg kunne Cleo både køre frem og tilbage. “Flot, Cleo! Nu kører det for dig,” sagde Emil. Så kunne han måske få lov at gå? “Men hvordan vender man?” spurgte Cleo. Emil kunne vende på flere forskellige måder, men han havde selvfølgelig også trænet en masse. Han viste Cleo de trin, der var i en almindelig vending. “Du er simpelthen en mester på et skateboard,” sagde Cleo og kiggede beundrende på ham. Emil rettede sig op og viste vendingen meget langsomt. Det var dejligt endelig at kunne lære Cleo noget, og han kunne slet ikke lade være med at blære sig lidt. Cleo forsøgte at gøre som Emil, men hun væltede igen og igen.
8
I det samme kom Ida ud med sit bordtennisbat. Det var blevet ret flot. “Det går da meget godt, Cleo,” sagde Ida opmuntrende. “Synes du?” sagde Cleo surt. “Jeg synes kun, det bliver værre!” Cleo kørte op på kanten og forsøgte at vende. Men det ene hjul satte sig fast, og Cleo bandede højt. “Nå, men jeg kom også bare for at sige, at der er børnemøde om 20 minutter,” sagde Ida og vendte om. “Okay, nu skal du bare øve det alene, Cleo, så kommer jeg og ser dig igen,” sagde Emil og skulle til at gå. Han kunne lige nå at være med til det sidste ovre på stadion. “Av,” råbte Cleo og væltede i vendingen. Hun ramlede ind i rampen, så der kom en lille revne. Der var efterhånden en del revner i rampen. Cleo ømmede sig. Der var gået hul på hendes bukser. “Du bliver altså nødt til at vise mig den vending en gang til,” mumlede Cleo. Hendes stemme rystede lidt. Hun var lige ved at tude. “Okay, men jeg gider ikke, hvis du er sur,” sagde Emil. Han var helt overrasket over sig selv. Sådan turde han ellers aldrig tale til Cleo. “Det lover jeg,” sagde Cleo og smilede. “Hvis du bare vil vise mig det en sidste gang inden børnemødet!” Emil sukkede. Så nåede han alligevel ikke over og træne inden mødet. 9