Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Anne-Marie Donslund
Nyt forsøg
Alinea
1
Hvorfor det?
“Bare gå i forvejen. Jeg kommer om lidt,” sagde Cleo til Albert og gik langsomt gennem skolegården. Albert spurtede af sted. Det gjorde han altid, når de skulle have natur/teknik, men Cleo havde ikke travlt. Hun vidste ikke rigtig, hvad hun skulle mene om natur/teknik. Nogle gange var det spændende. Nogle gange var det bare underligt. Det syntes Cleo i hvert fald. I dag skulle de lave springvand under vandet. Cleo fandt en plads bagerst i lokalet for at få lidt fred. Men klokken var ikke engang holdt op med at ringe, da Søren smækkede døren op og råbte ud i lokalet: “Find en dyb glasskål, og fyld den med koldt vand!” Alle tog deres skåle hen til vasken og fyldte vand i. “Hvor koldt skal det være?” spurgte Cleo. Hendes vand var ikke særlig koldt, men det var også dumt at lade vandet løbe for længe. “Koldt,” sagde Søren. “Almindelig koldt.” “Hvad vil det sige?” spurgte Cleo.
4
“Koldere end varmt,” sagde Søren og lo. “Men faktisk er det et godt spørgsmål,” fortsatte han og holdt en lille pause, mens han kneb øjnene sammen. Det gjorde han altid, når han tænkte. Og Søren tænkte tit. “Hvornår er noget koldt, og hvornår er noget varmt?” sagde Søren, men det var vist ikke meningen, at Cleo skulle svare. Søren fortsatte: “Et badebassin på 20 grader kan føles koldt, hvis luften er varmere, men et glas vand på 20 grader er varmt at drikke. Koldt og varmt, det er relativt!” “Hvad betyder relativt?” spurgte Cleo. Hendes vand løb stadig. Nu var det rimelig koldt. Hun satte skålen ind under hanen. “Relativt,” sagde Søren og gnubbede sin hage. “Det betyder, at det kommer an på så meget.” Søren havde fået røde pletter på halsen. Han havde talt sig varm: “Hvis man kommer fra en varm sauna, så føles en bruser på 20 grader iskold. Men hvis man har været ude og kælke om vinteren og er blevet rigtig kold, så føles den samme bruser brandvarm.” “Okay, Søren. Skal vi se at komme videre?” spurgte Albert og stillede sin skål på bordet. De andre fnisede. Søren kløede sig i håret, så det strittede. Han lignede en forvirret professor. “Ja da,” sagde han. “For vi skal jo lave springvand under vand! Og er I klar over, at det egentlig ikke kan lade sig gøre?”
5
“Hvorfor ikke det?” spurgte Cleo. Hun havde da set masser af springvand. Godt nok ikke under vand, men alligevel. “Fordi der skal være noget til at pumpe vandet op,” svarede Søren. “Men vi har jo ingen pumpe.” “Hvorfor gør vi det så?” spurgte Cleo. Det var langt ude at lave et forsøg, som var dømt til at mislykkes. “Hold nu mund, Cleo,” sagde Albert og vendte det hvide ud af øjnene. Albert undrede sig aldrig over noget. Han gjorde bare, hvad Søren sagde. Albert var helt vild med natur/teknik. Men Cleo fattede ikke, hvorfor de skulle lave sådan nogle underlige forsøg. “Jamen, jeg vil faktisk gerne vide, hvad vi har gang i,” sagde Cleo. “Det er godt, Cleo. Stil spørgsmål til livet, til naturen, til læreren, godt,” sagde Søren. Hans grå øjne blinkede et par gange, mens han nikkede. Cleo sank en klump. Hun vidste ikke, om Søren roste hende, eller om han var ironisk og egentlig var i gang med at give hende en skideballe. “Vi gør det, fordi vi skal se, at det alligevel kan lade sig gøre, og bagefter snakker vi om hvorfor,” sagde Søren og kiggede ud over klassen. “Nu putter I varmt vand i den lille flaske, og derefter tilsætter I lidt frugtfarve.”
6
Cleo sendte et triumferende blik til Albert. Det kunne godt være, han var bedst til natur/teknik, men det var hende, der stillede de gode spørgsmål.
“Hvor varmt skal vandet være?” spurgte Cleo. “Varmere end det kolde vand, søde Cleo,” svarede Søren og så en lille bitte smule irriteret ud. Det gjorde Albert også. Han sukkede dybt og lagde sig ind over bordet. Cleo lod som ingenting og dryppede rød frugtfarve i sin flaske. Derefter fyldte hun varmt vand i. “Og så …,” begyndte Søren og holdt en pause, hvor de alle sammen holdt vejret. “Så stiller I flasken ned på bunden af skålen.” De stillede alle sammen deres flasker ned i skålene. Farven fra flaskerne begyndte at sive ud i skålen. Det sivede opad i alle glasskålene. Det måtte være det, Søren kaldte et undervandsspringvand. I nogle af glasskålene var der flasker med forskellige farver. Det lignede et flydende maleri, da farverne begyndte at blande sig.
7
“Men hvordan kan det lade sig gøre?” spurgte Søren ud i klassen. “Fordi der er farve i?” foreslog Cleo. “Nej, din nød,” sagde Albert og vendte det hvide ud af øjnene. “Fordi det varme vand stiger op, selvfølgelig.” “Hvorfor gør det det?” spurgte Cleo. Det gav da ingen mening. Albert trak på skuldrene. “Det gør det bare,” sagde han. “Det kan du jo selv se.” Søren nikkede. “Ja, det varme vand stiger op, og det kolde synker ned. Har I prøvet at bade i en sø?”
8
Der var flere, der sagde ja. Cleo og Albert havde også prøvet det. De var tit i Sverige på ferie, og i Sverige bader man altid i søer. Der var iskoldt på bunden, selvom det var varmt i overfladen. Nå ja, det måtte betyde, at det varme vand søgte mod overfladen, og at det kolde vand røg til bunds.
Cleo havde det både sådan, at hun forstod det og ikke forstod det. Hun kunne godt forstå, at det varme vand steg op, men hun forstod ikke hvorfor, og det irriterede hende helt vildt. “Men hvorfor stiger det varme vand opad, Søren?” spurgte hun. “Tja, det er en længere forklaring,” sagde Søren. “Nogle mener, at vand er naturens største mysterium.” Mysterium? Cleo hadede, når der var noget, hun ikke forstod. Kunne han ikke bare forklare det? “Kan man sige, at det varme vand gerne vil op i solen og fordampe og blive til skyer, der kan regne og få planter til at spire og skabe nyt liv?” spurgte Cleo og tænkte på, hvordan Victoria ville forklare det. Victoria plejede altid at have nogle fantastiske forklaringer, når de snakkede om noget på skolebladet. “Cleo. Du er jo en sand filosof,” sagde Søren. “Den fysiske forklaring er, at koldt vand er tættere, så derfor vejer det mere.” Tættere? Hvordan kunne Søren sige, at koldt vand var tæt? Det er jo helt gennemsigtigt. Men han havde jo også sagt, at koldt vand var tungere end varmt vand. Cleo fyldte et krus med koldt vand og et krus med varmt vand. Der var da ingen forskel på, hvor tunge de var. Søren og Albert begyndte at snakke om molekyler. Cleo forstod ikke en brik. Hun tænkte på det, Søren havde kaldt hende. Filosof! Cleo vidste ikke helt, hvad en filosof var. Hun vidste ikke, om det var godt eller dårligt.
9