Det rykker! Lærervejledning by Alinea

DET RYKKER! BODIL JEPPESEN GRETHE MARIBO

DANSKUDDANNELSE 3 · MODUL 4

LÆRERVEJLEDNING

9788763603096_omslag.indd 1

30/09/14 16.14

Bodil Jeppesen Grethe Maribo

DET RYKKER! DANSKUDDANNELSE 3 MODUL 4

LÆREREVEJLEDNING

9788763603096_indhold.indd 1

30/09/14 15.55

Tak Vi vil gerne her takke vores kolleger på Studieskolen, som gennem årene beredvilligt har afprøvet fotokopierede versioner af nyt materiale i forskellige stadier. Tak for skarpe blikke, konstruktiv kritik, viderebringelse af relevante kursistkommentarer og masser af gode forslag, sidst her i forbindelse med Det rykker! Også tak til Studieskolens ledelse for altid at have prioriteret og støttet lærebogsproduktion. Bodil Jeppesen og Grethe Maribo

Det rykker! Danskuddannelse 3, modul 4 · Lærervejledning Bodil Jeppesen og Grethe Maribo © 2014 Alfabeta, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A / S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotograﬁsk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler. I det omfang, der på enkelte sider er givet tilladelse til kopiering, gælder denne kopierings- og brugsret kun for den skole / institution, der har købt dette materiale. Forlagsredaktion: Claus Sylvest Graﬁsk tilrettelægning omslag og indhold: Birgitte Clematide Elevsite: Lene Marie Kjems Omslagsbillede: Vibe Bredahl: Kortlægninger Trykkeri: Akaprint a/s 1. udgave 1. oplag 2014 ISBN 978-87-636-0309-6 Anvendte tekster: Side 111: Søren Kragh-Jacobsen: Kender du det? (Mona Mona), 1975 fra lp’en: Hinkeruder på motorvejen og på sitet samme tekst samt Dan Turèll: Jeg skulle have været taxachauffør fra: Drive-in digte, 1976 Borgen/Gyldendal. Til denne lærervejledning hører: Grundbog Øvebog Elevsite: www.alfabetadigital.dk / detrykker Udskrifter af video og lyd samt supplerende øvelser og tekster på forlagets hjemmeside: www.alfabetaforlag.dk

9788763603096_indhold.indd 2

30/09/14 15.55

Indhold Om DET RYKKER

Kapitel 1 Noget om årets gang

Kapitel 2 Noget om skole og uddannelse

Kapitel 3 Noget om musik

Kapitel 4 Noget om køn og lidt om alder

Kapitel 5 Noget om arbejde

Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kopiark

Indhold KOPIARK

9788763603096_indhold.indd 3

Kapitel 1 · Noget om årets gang

Kapitel 2 · Noget om skole og uddannelse

Kapitel 3 · Noget om musik

117

Kapitel 4 · Noget om køn og lidt om alder

133

Kapitel 5 · Noget om arbejde

145

Kapitel 6 · Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

165

30/09/14 15.55

Om DET RYKKER! Målgruppe Det rykker! er beregnet til sprogcentrenes Danskuddannelse 3, modul 4. Dvs., at kursisterne er voksne udlændinge i Danmark med mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund. Det rykker! ligger niveaumæssigt i forlængelse af Det kommer! til modul 3, men kan bruges helt uafhængigt heraf.

Kursustyper Danskuddannelse 3 modul 4 tilbydes på mange sprogcentre i forskellige former. Fuldtidsarbejdende og studerende går typisk på aftenhold med færre ugentlige timer end daghold. Det betyder, at man ikke altid kan nå at arbejde med alle elementer i Det rykker! Man må vælge, hvilke aktiviteter der er vigtigst for det enkelte hold. De mange elementer giver samtidig læreren mulighed for at variere sin undervisning.

Materialets bestanddele Det rykker! består af: Grundbog Øvebog Lærervejledning med tekster og kopiark Hjemmeside med video, lyd, video- og lydudskrifter, ekstra øvelser og ekstra tekster

GRUNDBOGEN Bogen består af seks kapitler med nummererede aktiviteter og opgaver, herunder parallelopgaver til opgaverne i modultest 4. Hvert kapitel har et overordnet indholdstema med forgreninger ud i mange hjørner. Der er i hvert kapitel eksplicit fokus på bestemte grammatiske, semantiske og pragmatiske sider af sproget. Indholdstemaerne og de sproglige fokusområder fremgår af oversigten i starten af lærervejledningen til de enkelte kapitler. Se fx om kapitel 3 Noget om musik side 36 her i lærervejledningen.

OM DET RYKKER!

ØVEBOGEN Til hvert kapitel er der øvelser med fokus på forskellige grammatiske aspekter, ordforråd, dialoger / sproghandlinger, læseforståelse eller andet. Øvelserne er enten relateret til sproglige temaer i kapitlet, eller de er repetitionsøvelser. De kan være hjemmearbejde, eller de kan laves i klassen. De er nummereret med kapitelnummer og øvelsesnummer: 4.6 betyder kapitel 4, øvelse 6. I lærervejledningen er det angivet, hvor i kapitlet det vil være hensigts, har mæssigt at lave en bestemt øvelse. Øvelser, der er markeret med ikke altid en tydelig sammenhæng med kapitlets indhold i øvrigt, men fungerer som repetition og konsolidering af stof, som tidligere er præsenteret og øvet her på modulet eller på tidligere moduler.

9788763603096_indhold.indd 5

30/09/14 15.55

LÆRERVEJLEDNING Efter denne præsentation af materialet er lærervejledningen inddelt i en generel (side 7-13) og en efterfølgende kapitelspeciﬁk del (side 15-74) med forslag og kommentarer til de forskellige aktiviteter i grundbogens seks kapitler. I den generelle del er der eksempler på, hvordan man konkret kan arbejde med de mange tekster, efterbearbejde skriftlige opgaver, afvikle gruppeog klassediskussioner m.m. Der henvises til disse eksempler under aktiviteternes numre i vejledningen til de enkelte kapitler. Alle aktiviteter både i den generelle del af lærervejledningen og i den kapitelspeciﬁkke del er ment som forslag og ideer, som man kan bruge efter lyst og behov.

KOPIARK Tekster som kopiark Til alle kapitlerne er der mange tekster til kopiering og fordeling blandt kursisterne (mellem 5 og 12 til hvert kapitel). I grundbogen er opgaverne til teksterne markeret med , og i kapitelgennemgangen refereres der også til teksterne med . Der er opgaver til teksterne i grundbogen. Andre kopiark De øvrige kopiark knytter sig til opgaver i grundbogen.

HJEMMESIDE: WWW.ALFABETADIGITAL.DK / DETRYKKER Video Alle interviews og samtaler i videosekvenserne er autentiske. Der er opgaver til alle videosekvenser i grundbogen. Opgaverne er mar. Der er nok flere videosekvenser, end man kan nå selv på keret med hold med mange lektioner, så man må vælge ud efter sværhedsgrad og interesse. Videoopgaverne egner sig særligt til hjemmearbejde, da der er stor forskel på, hvor mange gange kursisterne har brug for at se sekvenserne for at kunne besvare opgaverne. Lyd De dialoger og episoder, der er indspillet, er alle skrevet i tillempet autentisk talesprog, og har alle en tilhørende opgave i grundbogen. Alt, hvad der skal . lyttes til, er i grundbogen og lærervejledningen markeret med Video- og lydudskrifter Alle video- og lydudskrifter findes på hjemmesiden. Udskrifterne af Lyt, skriv og gentag findes dog også under den enkelte opgaves nummer i kapitelgennemgangen her i vejledningen.

OM DET RYKKER!

Ekstra øvelser og tekster Øvelser og tekster på hjemmesiden vil løbende blive suppleret med nye.

9788763603096_indhold.indd 6

30/09/14 15.55

Klasseaktiviteter og arbejdsformer Alt kan gøres på mange måder, og alt bliver gjort på mange måder. Som lærere i dansk som andetsprog har vi ret stor frihed til at tilrettelægge og gennemføre klasseundervisningen på de måder, som vi hver især mener, at kursisterne får mest ud af. Og vi kan lade os inspirere af kursister, kolleger og andre fagfolk til at gøre ting på andre måder, end vi plejer. Hvad vi her i den generelle del af lærervejledningen skriver om aktiviteter i klassen skal ses som eksempler på arbejdsformer og som sådanne indgå i den generelle, pædagogiske udveksling og diskussion mellem fagfæller. Det drejer sig om hverdagsaktiviteter som retning af skriftligt hjemmearbejde, feedback, mundtlige gruppeaktiviteter, afvikling af plenum etc. I den kapitelspeciﬁkke lærervejledning med kommentarer til de enkelte numre i kapitlet refererer vi indimellem til nogle af de arbejdsformer, der beskrives herunder.

SKRIFTLIGT ARBEJDE Retning af skriftligt hjemmearbejde Nogle skriftlige opgaver har ikke den store personlige betydning for kursisterne. Andre giver dem mulighed for at udtrykke noget, der er væsentligt for dem, fx personlige oplevelser, erfaringer eller synspunkter. I så fald er det naturligt ikke at nøjes med et Pas på adjektiverne! etc., men også at skrive en personlig kommentar til indholdet. Selv i opgaver, hvor der er markeret mange formelle fejl (baseret på en rettenøgle), er der alligevel ofte mulighed for at skrive en positiv kommentar i margen, fx Godt indhold / God forklaring / God sammenhæng / Fint udtryk / . To om ét hjemmearbejde Når kursisterne får skriftlige opgaver tilbage, skal det ikke bare ned i tasken. I stedet sidder de to og to og hjælper hinanden med at rette først den enes, derefter den andens hjemmearbejde ud fra lærerens markeringer og den rettenøgle, som de kender. Læreren går rundt og tjekker og hjælper.

Gode fælles fejl Nogle gange er der fejl / fejltyper, der går igen i en stak hjemmearbejde. De kan være værd eller ligefrem nødvendige at bruge tid på i plenum. Hvis man skriver kursisternes eksempler i en fil, kan man projicere den op på tavlen i klassen. To og to sidder kursisterne og finder fejlene og kommer med forslag til alternativer. Samarbejde før aflevering Samarbejdet om en opgave kan også foregå, før den afleveres, når man i en periode jævnligt har haft fokus på et bestemt formalsprogligt tema. Kursisterne sidder to og to og læser først den enes og derefter den andens besvarelse med opmærksomhed på det tema / de temaer, som læreren på forhånd har beslut-

OM DET RYKKER!

Fremgangsmåde: • Der er kun én opgave på bordet ad gangen, som både skribent og sidekammerat skal have fuld opmærksomhed på. • De skal tale om problemerne (Nåh ja, det skal selvfølgelig være datid, fordi … . Der er et -r for meget. … Nåh nej, det betyder jo … . Jeg kan ikke se, hvad problemet er her. Kan du? osv.). Og er der lærerkommentarer, skal de læses og forstås. • Ved hvert problem / hver fejl er det skribenten, der kommer med første kommentar, forslag eller spørgsmål. Men ellers er det en samtale.

9788763603096_indhold.indd 7

30/09/14 15.55

tet og skrevet på tavlen (fx tror / synes, inﬁnitiv / nutid, ordstilling, den / det / der osv.). Kursisterne skal kun forholde sig til det / dem. Resten tager læreren sig af. Én besvarelse på tavlen En gang imellem er det lærerigt at kigge på en hel skriftlig besvarelse i fællesskab projiceret op på tavlen, naturligvis efter aftale med skribenten / skribenterne. Det skal være en opgave, som alle har løst, enten individuelt eller i par. Skriftlige paropgaver skal helst skrives på computer, både for de to kursisters skyld, så de begge får den samme udgave, og for at den kan bruges til fælles klassegennemgang. Er der ikke computer at skrive på i klassen, må den ene påtage sig at skrive den ind derhjemme og sende den til dig. Når du har fået opgaven digitalt, eller du selv har tastet den ind, så ret først sjuskefejl, stavefejl og fejl, der er så specielle, at det ikke giver mening at tage dem op i plenum. Sørg for, at der er stor linjeafstand, så der er god plads til at føre rettelser ind, og indsæt linjetal. Fremgangsmåde i klassen: • Alle kigger på den samme besvarelse projiceret op. (Alternativt i fotokopi). • Du læser teksten højt, mens kursisterne følger med i teksten. • I par taler de om grammatik, ordforråd, formuleringer og tekstsammenhæng. Også pragmatiske aspekter kan være relevante, hvis genren fx kræver en særlig kode eller stil (fx en e-mail). Marker først hvilket afsnit, de skal koncentrere sig om ad gangen. • Når kursisterne har summet om eventuelle fejl i det markerede afsnit, som de synes / tror skal rettes og formuleringer, de synes / tror kan forbedres, snakker I om det i plenum, og rettelserne føres ind. Marker det næste afsnit, og fortsæt på samme måde. • Husk at snakke om, hvad der fungerer godt i teksten! • I kan sprede det over et par gange, hvis opgaverne er af en vis længde. Tag evt. et par besvarelser samme mødegang og et par mere en anden mødegang. Det er sjældent nødvendigt at kigge på alles opgaver, og det bliver også for kedeligt at læse om det samme emne mange gange. Men sørg for, at alle i løbet af kurset oplever at få en opgave projiceret op og arbejdet igennem med hjælp fra hele klassen.

OM DET RYKKER!

Fordele ved arbejdsformen: Det er en effektiv og engagerende måde at arbejde med sprogrigtighed på. Alle har løst den samme opgave og sandsynligvis gjort sig nogle af de samme tanker om formuleringer, ordforråd og grammatik. Det kvalificerer analyserne og kommentarerne. Ser man på flere besvarelser, giver det også kursisterne mulighed for at opleve, hvor forskelligt man kan løse en opgave, sprogligt og indholdsmæssigt. Fordele ved skriftlige paropgaver: Der bliver reflekteret og forhandlet om disponering, ordvalg og grammatik. Derudover er der sikkert nogle, der synes, det er rart ikke at have været alene om at lave det, der bliver evalueret i plenum. Mange besvarelser på tavlen Små skriftlige opgaver kan også være gode at kigge på i fællesskab. Det kan fx være opgaver, hvor man har gjort nogle sætninger færdige, det kan være eksempler med bestemte ord og udtryk eller svar på spørgsmål, og det kan være opgaver, hvor man skal finde på en replik / en tanke til en tale / tankeboble.

9788763603096_indhold.indd 8

30/09/14 15.55

Formålet er både at vise, hvor forskelligt en opgave kan løses og i fælleskab at koncentrere sig om ordforråd og grammatik. Fremgangsmåde: • Kursisterne producerer deres svar på opgaven enkeltvis, i par eller grupper på tre. • Tavlen inddeles i felter svarende til antallet af opgaver. Eller hver kursist, hvert par / hver gruppe får sit felt at skrive i. • Kursisterne / parrene / grupperne skriver deres svar ind i felterne. Det tager ikke så lang tid, som man måske tror. Der kan sagtens stå mange og skrive samtidig. • Alle samles foran tavlen. Den første kursist i rækken læser første eksempel højt, hvorefter det rettes i fællesskab. • Næste i rækken læser næste eksempel højt osv. Fordele ved arbejdsformen: Den fælles opmærksomhed foran tavlen giver stor koncentration, blandt andet fordi kursisterne ikke hver især har travlt med at skrive noter. Det er tilfældigt, hvem der læser hvad op. Dvs. der bliver fokus på, hvad der står og ikke på, hvem der har skrevet det. Arbejdsformen kan derfor gøre kursisterne mere trygge ved at „aﬂevere“ på tavlen. Og når man ser hinandens forslag, kan man blive inspireret til at ﬁnde på sjovere eller mere interessante ting at skrive, selv om formen er styret, og der måske „bare“ er tale om en grammatisk øvelse.

MUNDTLIGE AKTIVITETER PÅ BAGGRUND AF TEKSTER Det rykker! indeholder mange tekster. Nogle tekster skal læses af alle; nogle skal fordeles, så kursisterne læser noget forskelligt, som de skal fortælle hinanden om. Det ligner virkeligheden uden for klassen, når man skal gøre rede for noget, som ens samtalepartner ikke allerede ved. Fortælleren må gøre sig umage med at forstå tekstens indhold og formidle det efter bedste evne. Lytteren / lytterne må gøre sig umage med at lytte opmærksomt og undervejs afbryde og spørge, når noget er uklart eller uforståeligt. Bagefter taler de om emnet og om egne erfaringer og synspunkter i relation til det. Det følgende gælder arbejdet med de tekster, der skal kopieres fra enten lærervejledningens kopiark eller fra www.alfabetadigital.dk / detrykker

Læsning af forskellige tekster Fordeling af tekster: Der kan være to, tre, ﬁre eller fem forskellige tekster under en fælles overskrift. De kan læses til samme mødegang, eller man kan vælge at fordele dem over to mødegange. Punkt 1 herunder gælder, hvad enten der er to eller ﬂere tekster i spil. 1. Når teksterne er læst hjemme: Du skriver på tavlen titlen på de forskellige tekster, der er læst og herunder navnene på de kursister, der har læst dem. Hvis der er kursister, der ikke har læst en tekst, står de i en kolonne for sig. Oversigten på tavlen letter organiseringen af fortællerunderne for lærer såvel som for kursister!

OM DET RYKKER!

Læsning af samme tekst Det fremgår af vejledningen til hvert kapitel, når tekster på grund af deres indhold egner sig til at blive læst af alle. Det kan være individuelt hjemme eller sammen i klassen.

9788763603096_indhold.indd 9

10/10/14 12.46

Alle taler med en, der har læst samme tekst: Du går rundt som konsulent, besvarer spørgsmål og hjælper med udtale. Kursisterne kan bruge hinanden til forskellige ting. De kan: • afklare forståelsesproblemer. • høre hinandens synspunkter om tekstens indhold. • diskutere, hvad der er det vigtigste at fortælle om teksten / emnet. • vise hinanden de nøgleord / noter, de har skrevet til at støtte hukommelsen − eller skrive nye sammen. • diskutere, om der er vigtige ord, de er nødt til på forhånd at forklare og evt. vise deres næste samtalepartner, som ikke har læst teksten. • øve udtale, og tilkalde hjælp fra dig, når de er i tvivl. 2. Hvis der er to tekster i spil: Alle går ud på gulvet og ﬁnder en partner, der har læst den anden tekst. Hvis der er ﬂere tekster i spil: Alle går ud på gulvet og danner grupper, hvor alle tekster er repræsenteret. Går det ikke op, må to i en gruppe fortælle om den samme tekst.

OM DET RYKKER!

Fremgangsmåde: • Alle par / grupper er i aktivitet samtidig forskellige steder i lokalet. Bedst stående, helst ikke ved bordene som ellers i undervisningen. • Er der nogen, der ikke har læst en tekst, går de ind i hver sin gruppe som ekstra lytter. • Man har ikke teksten med ude på gulvet, men nøgleord / noter på et stykke papir til at støtte hukommelsen (forberedt hjemme eller under punkt 1). • Er der centrale nye ord, som lytteren / lytterne skal kende for at kunne følge med, må fortælleren lige forklare dem først. Han / hun kan evt. have skrevet dem ned. Navne kan også være nødvendige at tydeliggøre på forhånd, så de ikke forvirrer. • Som lytter må man afbryde, hvis man bliver hægtet af, og så må fortælleren gentage, uddybe og forklare. • Hvis modultest 4 er nært forestående, starter alle på samme tid, og du gør opmærksom på, hvornår der er gået et minut. Ikke for at de nødvendigvis skal stoppe, men for at give dem en fornemmelse af, hvad man kan nå på et minut. • Fortælleren runder af med en personlig kommentar til emnet eller historien. Samtalen fortsætter med spørgsmål fra lytteren / lytterne, (hvis interessen er der). • Det kan være nødvendigt undervejs at pointere, at man som lytter skal være 100 % opmærksom (og ikke stå og tænke på, at det om lidt er ens egen tur til at fortælle). 3. De samme par / grupper fortsætter, men fortællere bliver lyttere og omvendt. Punkt 2 gentages om den anden tekst / de andre tekster. 4. Lige herefter skal der dannes nye par / grupper og punkt 2 og 3 gentages.

9788763603096_indhold.indd 10

30/09/14 15.55

Alle har altså allerede hørt om en tekst / flere tekster, men ikke fra den person / de personer, der nu skal fortælle! Det giver rigtig god mening både at fortælle og høre den samme historie to gange. Fortælleren får mere øvelse og nye spørgsmål, lytteren forstår historien bedre anden gang og kan stille andre spørgsmål. Gruppediskussioner og afrapportering I nogle kapitler er der oplæg til diskussion af en række udsagn fx kapitel 2, side 30. Kursisterne inddeles i grupper på fire-fem. Fremgangsmåde: • Flyt bordene, så de danner kvadrater, som gruppen fordeler sig omkring. Det er nemmere at lade være med at ommøblere, men gevinsten ved at gøre det er stor: Alle har øjenkontakt, ingen sidder mere centralt end andre, der bliver mere dynamik, koncentration og aktivitet. • Afsæt tid til diskussionen. Den kan altid forlænges, hvis der er behov. • Hver kursist vælger et af udsagnene, som han / hun især gerne vil diskutere. • Den, der har valgt udsagnet, er også „rapportør“ og skal senere rapportere over for resten af klassen, hvordan diskussionen gik: Hvad var gruppen enige / uenige om? Hvilke argumenter kom frem? Var der nogen, der ændrede holdning? etc. • Under diskussionen har rapportøren ansvar for, at alle får mulighed for at ytre sig og for at holde diskussionen i gang. Rapportøren bliver muligvis nødt til at tage lidt noter til den senere afrapportering. • Rapportøropgaven går altså på omgang, når der skiftes diskussionsemne. • Hvis gruppen inden for den afsatte tid kan nå at diskutere flere af udsagnene fra listen, end de i første omgang har valgt, er det fint. • Når hver gruppe til sidst skal rapportere om deres diskussion af de forskellige udsagn, står hele gruppen sammen foran klassen. De andre gruppemedlemmer støtter rapportøren og supplerer og kommer med justeringer undervejs. Resten af klassen lytter meget mere engageret, når de samtidig kan se og mærke dynamikken i gruppen. • Hvis ikke det fremgår af gruppens rapport, kan du spørge, hvilket udsagn de gik mest op i og hvorfor.

Fremgangsmåde: • Udpeg en ordstyrer. Evt. én til første halvdel af spørgsmålene og en anden til sidste halvdel. Ordstyreren sidder eller står på din plads. • Selv deltager du kun, hvis du udtrykkeligt bliver bedt om at afklare noget. Ellers sidder du et sted, hvor ordstyreren ikke hele tiden kan søge dit blik. • Lyt og notér, hvad der måtte være af interessant, godt og mindre godt i den enkeltes talesprog og i den fælles kommunikation. Lyt efter, hvordan talesproget fungerer på alle mulige planer: pragmatisk, strategisk, grammatisk, ordforrådsmæssigt, udtalemæssigt, …

OM DET RYKKER!

Plenum, ordstyrer og timeout Meget par- og gruppearbejde kan afsluttes med et plenum med en kursist som ordstyrer. Det kan fx dreje sig om opsamling efter samtaler eller diskussioner.

9788763603096_indhold.indd 11

30/09/14 15.55

• Giv feedback i en efterfølgende timeout med personlig adresse til enkeltkursister. Alle skal helst have en eller anden feedback til dem personligt. Brug de citater / eksempler, som du har skrevet ned. Giv både kommentarer om det, der fungerede godt og det, som en kursist / nogle kursister skal arbejde på at gøre bedre. • Også ordstyreren skal have feedback på sit arbejde. Fx viser det sig som regel, at de fleste kursister er meget uvante med at bruge 2. person flertal. • Noget af det, man kan tage op i feedbacken er, hvad en ordstyrer typisk siger: Hvad siger I (til det)? Hvad med jer? Er I enige? Har I noget at tilføje? Nå, men så går vi videre til spørgsmål 3. Nu er det vist Annas tur. Vil I godt lade være med at tale i munden på hinanden? osv. Udtrykkene skrives på tavlen til brug for de næste kursister, der skal have rollen som ordstyrere. Fordele ved arbejdsformen: Fra sidelinjen får man som lærer meget bedre indblik i og overblik over kursisternes mundtlige sprog, end når man selv deltager i samtalen. Når det går op for kursisterne, hvor opmærksomt du lytter, finder de hurtigt ud af i netop den fase at have fokus på både indhold og form og på teknikker til at få samtalen til at køre og folk til at deltage.

UDTALE Jo højere modul, jo mere differentieret er udtaleundervisningen nødt til at være. Alle har brug for individuel feedback på deres udtale og for at få forklaret, demonstreret og øvet lige netop de sider af det danske lydsystem, som de hver især stadig har svært ved. Mange af øvelserne i Det rykker!, både i grundbogen og i øvebogen, egner sig til mundtlige runder, hvor man kan arbejde med den enkeltes udtale. Derudover er der arbejdsformer, hvor der er speciﬁkt fokus på prosodien, dvs. tryk, rytme og melodi. Det er noget, alle har brug for at træne!

OM DET RYKKER!

Tryk og rytme Som det fremgår af nr. 9 side 15 i grundbogen, foreslår vi, at man efter at have sat trykstreger grupperer de rytmisk-syntaktiske enheder ved hjælp af ringe. Man kan diskutere fornuften heri, da enhederne jo ikke udtales isoleret, men i sammenhæng med det foregående og det efterfølgende. Der sker som regel noget med tonegang og artikulation i overgangen mellem de rytmisk-syntaktiske enheder, men det ignorerer vi i det graﬁske udtryk, fordi vi ønsker fuld opmærksomhed på det trykrytmiske i dansk. Ringene udtrykker tydeligere forholdet mellem de betonede og de ubetonede stavelser, end trykstreger alene gør. Man kan nemmere se, hvor man skal tale hurtigt, og hvor man skal hvile for at holde rytmen. Tonegang Den lyseblå kurve, der er tegnet ind over teksten (igen i nr. 9 side 15), viser den nedadgående tonegang, der er typisk i en neutralt udtalt ytring på dansk. Spidserne markerer trykstærke stavelser. Ligesom ringene er kurven en kraftig pædagogisk forenkling. Den markerer fx ikke det opadgående tonesving (på ubetonet efter betonet), inden den videre nedgang til næste tryk. Og det er naturligvis ikke alle ytringer, der har den nedadgående standardkurve. Følelser og vægtning af ord markeres ikke kun med tryk, men også med tonehøjden.

9788763603096_indhold.indd 12

30/09/14 15.55

OM DET RYKKER!

Det vigtige er, at kursisterne overhovedet bliver opmærksomme på tonegangen i dansk. En kurve med et højdepunkt, måske ﬂere højdepunkter (se fx nr. 8 side 57), og lavpunkter er en enkel måde at anskueliggøre det. Når man øver det i fællesskab, kan det være en hjælp at markere med hånden, hvor højt eller dybt et ord / en stavelse ligger i frasen. Dette arbejde er selvfølgelig især vigtigt for kursister, hvis udtale er tydeligt præget af et modersmål med en meget anderledes tonegang.

9788763603096_indhold.indd 13

30/09/14 15.55

9788763603096_indhold.indd 14

30/09/14 15.55

Noget om årets gang Om kapitlet Temaer Årstiderne i naturen · årets tolv måneder · mærkedage, helligdage og højtider · kultur og traditioner · historiske begivenheder i Danmark og verden · personlige minder, oplevelser og traditioner

Sprog Naturordforråd · ræsonnementer: det må / kan ikke være …, enten / hverken … eller … , det tyder på … , nok / sikkert … · ordforråd til at beskrive forandringer og skift · adjektiver brugt som substantiver (det gode) · tidsfølge: førdatid og datid · tidsudtryk · det der med … · adverbierne først og allerede · nogen, noget og nogle

Interview om årets måneder Januar, til kopiering Februar, til kopiering Marts, til kopiering April, til kopiering Maj, grundbogen nr. 6, læses i klassen grundbogen nr. 15, lytteopgave Juni, Juli, grundbogen nr. 8, om Roskilde festival, kopiark, fælles læseopgave August, til kopiering September, til kopiering Oktober, til kopiering , grundbogen nr. 18 November, , grundbogen nr. 22 December, Øvebog 1.1 Gamle billeder. Ræsonnement 1.2 Tidsudtryk 1.3 Først det ene, og så det andet. Førdatid og datid 1.4 Tidsudtryk 1.5 Årets gang. Ordforråd 1.6 Først og allerede 1.7 Nogen, noget eller nogle?

KAPITEL 1 · NOGET OM ÅRETS GANG

Video 4 Mennesker og måneder. Voxpop om en måned, man kan lide og en, man ikke kan lide. 18 November. Interview 22 December. Interview

9788763603096_indhold.indd 15

30/09/14 15.55

Andet Interviewene om årets måneder Start med interviewet om maj, nr. 6 side 10-13, som er en klasseaktivitet. Spred herefter interviewene over ﬂere mødegange. Kursisterne læser og fortæller hinanden om forskellige måneder. I når næppe dem alle. De resterende kan være ekstralæsning for interesserede. Mundtlige præsentationer / powerpoint I løbet af modul 4 og i forlængelse af arbejdet med månedsinterviewene kan kursisterne på skift præsentere og fortælle om en mærkedag / tradition / begivenhed i deres land støttet af billeder / powerpoint. Flere fra samme land kan evt. slå sig sammen. Tidsudtryk Oversigten side 25 i grundbogen er en ressource, som kursisterne kan konsultere efter behov, fx i forbindelse med skriftligt arbejde her på modul 4 og senere. Men først skal der arbejdes med den. Fx a Oversigten kan være læse / forstå-hjemmeopgave, efter man har arbejdet med nr. 6 og 7. b Kursisterne kan to og to læse oversigten sammen i klassen og snakke om den præcise betydning af de enkelte tidsudtryk, mens du går rundt og opklarer tvivlsspørgsmål. c Gennemgå den i fællesskab og arbejd med udtalen. d Kursisterne skriver egne eksempler med udvalgte tidsudtryk. Hver for sig eller to og to, i klassen eller hjemme.

KAPITEL 1 · NOGET OM ÅRETS GANG

1 De fire årstider Samtale tre og tre Første mødegang med kapitlet. Her gælder det om at opbygge ordforråd. Sæt tid på, fx 10-12 minutter. Der kan sagtens gå længere tid, men det behøver der ikke. Gå rundt og hjælp med de ord og udtryk, som kursisterne opdager, at de mangler (springer ud, taber bladene, fryser, bliver varmere og varmere, lysere og lysere,…). Tjek, at de når hele skemaet igennem. Tegn skemaet fra side 6 på tavlen med god plads til at skrive i de enkelte felter. Fælles opsamling af relevant og frekvent ordforråd organiseret under de ﬁre årstider på tavlen. NB! Hvis du på forhånd har kigget på nr. 5 Året og ordene i grundbogen og 1.5 i øvebogen, kan du styre opsamlingen, sådan at ordene fra øvelserne kommer med på tavlen.

9788763603096_indhold.indd 16

30/09/14 15.55

2 Udtale. Årstiderne og månederne Lad kursisterne selv diskutere, hvor de mener, der er tryk og stød, før de hører det. Fortæl evt., at en af årstiderne og to af månederne udtales uden stød. I alle de andre er der et stød. forår

sommer (ikke stød)

janua r februa r marts (ikke stød) apri l

efterår

maj ju ni ju li august (ikke stød)

vin ter septem ber okto ber novem ber decem ber

3 Hvilken måned? Ræsonnement Før de begynder i grupperne: Præsenter og øv udtalen af de udtryk, de skal bruge, når der ræsonneres og argumenteres. Tjek i plenum, hvordan det gik. Der er kun én løsning, hvis man går ud fra de billeder, der knytter sig til traditionerne: Nytår lige efter midnat, 1. maj, sankthansaften, første skoledag, advent. Løsning januar (D) februar (C) marts (B) april (F)

maj (K) juni (I) juli (H) august (G)

september (L) oktober (E) november (A) december (J)

4 Mennesker og måneder Opsamling parvis og / eller i plenum efterfulgt af snak om, hvordan de forskellige mennesker lød, og hvor nemme / svære de var at forstå. Samme voxpop i klassen: Ud på gulvet, samtaler i par med skiftende partnere: Er der en måned, du særlig godt kan lide? Hvorfor? Er der en, du ikke bryder dig om? Hvorfor ikke? Skriftlig opgave: Svar på de to spørgemål. Billedfrisen Side 8-9. Ordforrådsarbejde: I par / grupper hjælpes man ad med at sætte så mange af ordene på billederne, som man kan. Fælles opsamling, hvor du supplerer med de ord, de ikke kender.

KAPITEL 1 · NOGET OM ÅRETS GANG

Øvebog 1.1 Gamle billeder. Ræsonnement Repeterer ræsonnementsudtrykkene. På to af de tomme pladser skal centraladverbiet jo indsættes. Det forekommer også tre andre steder i Askes og Bentes samtale. Når hjemmearbejdet gives for, er det derfor en god idé at genopfriske funktionen af jo.

9788763603096_indhold.indd 17

30/09/14 15.55

Konsolidering af ordforråd: Bed kursisterne to og to om at gruppere ordene fra tavlen på en måde, som de synes er relevant. De kan fx lave et mindmap / klyngediagram med udgangspunkt i ordet natur, som du skriver på tavlen. Sæt en ring om ordet, og tegn en streg derfra til et nyt ord: have. De skal herfra gruppere ordene i over- og underkategorier, og det er kun fint, hvis de finder på flere ord at fylde ind end dem, der er illustreret. Et eksempet på den videre kategorisering og underinddeling kunne være: natur have (have)arbejde grave plante så plukke høste … Kursistparrene organiserer sikkert ordene forskelligt, så rund af med, at nogle af dem tegner deres mindmap på tavlen. Her kan de så skiftes til at beskrive sammenhængene, ikke bare ved at læse enkeltordene, men ved at forklare forbindelsen mellem dem. Rund ordforrådsarbejdet af med at evaluere det. Hvad får man ud af at organisere nyt ordforråd efter betydning? Klassesnak om, hvad man ellers kan gøre for bedre at huske nyt ordforråd.

5 Året og ordene Øvebog 1.5 Årets gang. Ordforråd

KAPITEL 1 · NOGET OM ÅRETS GANG

6 Interview om maj måned På et hold med lille timetal og få mødegange kan det være hjemmearbejde, hvor halvdelen af klassen læser 1. del, side 10-11, og halvdelen læser 2. del, side12-13. Skriv først de fem interviewspørgsmål på tavlen. Læs dem sammen, og snak om, hvad naturoplevelser, stemninger, mærkedage, begivenheder og minde(r) betyder. Men ellers er arbejdsformen rollelæsning, som er beskrevet i instruktionen side 10. Her står bl.a., at kursisterne på skift læser et afsnit af teksten. Med afsnit menes afsnit og ikke hele svaret på et interviewspørgsmål. Det tager tid at arbejde interviewet igennem med de foreslåede A, B og C-opgaver. Den tid bliver brugt godt, hvis kursisterne opdager, at arbejdsformen generelt egner sig til læseopgaver, der kræver grundig læsning. (Andre opgaver lægger op til hurtige læsestrategier). Man kan nemlig sagtens arbejde lige så systematisk, når man sidder alene med en tekst derhjemme: Læse den afsnit for afsnit, sikre sig, at man forstår det nye ordforråd og tænke på hovedindholdet i det enkelte afsnit (= overskrift), før man går videre til det næste. Og man kan øve sig i at genfortælle. Genfortæl to og to er en autentisk fortælle- og lytteaktivitet, idet lytteren ikke kender historien på forhånd. Det rykker! rummer mange tilsvarende opgaver, hvor kursisterne skal læse forskellige tekster (kopiark) og derefter fortælle hinanden, hvad de har fundet ud af, tænkt og oplevet ved at læse dem, og hvor partneren skal lytte og stille spørgsmål. Læs om arbejdsgangen under Mundtlige aktiviteter på baggrund af tekster side 9 her i vejledningen. Gennemgå først boksen med udtrykket Det (der) med … som er meget anvendeligt, når man snakker om noget, man lige har hørt.

9788763603096_indhold.indd 18

30/09/14 15.55

7 Tidsudtryk Det er en fordel, hvis man har arbejdet med ordlisten side 25. Se Tidsudtryk under Andet side 16 her i vejledningen. Det kan enten være hjemmearbejde eller klassearbejde. Læs sammen udtrykkene i boksen, før øvelsen laves. Øvebog 1.2 Tidsudtryk Her øves andre frekvente tidsudtryk, som tit skaber problemer. Brug tid på at gennemgå og snakke om eksemplet med de ﬁre forskellige måder at udtrykke nogenlunde det samme. Vær opmærksom på, om det er en periode eller et tidspunkt, der beskrives, og de konsekvenser det har for verbets tid.

8 Interview om juli måned Læse-hjemmearbejde (til anden eller måske tredje mødegang med kapitlet). Opgaven kan ikke springes over, da der bliver arbejdet videre med tidsudtryk og andet ordforråd fra interviewet i efterfølgende aktiviteter. Kopier teksten, og del den ud. Opgaven har bl.a. fokus på tidsudtryk og tidsfølge. Snak om spørgsmålene i klassen (par, grupper og / eller plenum) og om Roskilde og andre musikfestivaler. Find information om musikfestivaler og fortæl om det i klassen: Få evt. nogle kursister til at ﬁnde forskellige faktuelle oplysninger om Roskilde Festival og fortælle om dem i klassen. Andre kan søge information og fortælle om andre musikfestivaler. Og er der kursister, der har været på musikfestival i Danmark, kan de svare på spørgsmål fra klassen.

9 Fokus på ordforråd og udtale

10 Lyt, skriv og gentag i klassen Udskrift Skriv på tavlen lige så mange streger, som der er ord. Og få kursisterne til at gøre det samme i deres notesbøger. De hører dialogen nogle gange og fylder ord ind, efterhånden som de fanger dem. Saml op på tavlen bagefter. P: __________ __________ __________ __________ __________ __________ E: __________ __________ __________ __________ __________ __________ __________ __________ __________ __________ __________ __________ osv.

KAPITEL 1 · NOGET OM ÅRETS GANG

Lav den, når I har arbejdet med teksten om juli måned / Roskilde Festival. Lad kursisterne komme med bud på, hvad betydningsforskellen er, når udtrykkene har det ene eller det andet verbum (forandring / tilstand). Når det er afklaret, fortsættes med udtaleøvelserne, hvor det er prosodien, der er i fokus. Se Udtale side 12 her i vejledningen.

9788763603096_indhold.indd 19

30/09/14 15.55

Klar til Roskilde Peter: Skal du ikke have mere med? Esben: Nej, det gælder da om at have så lidt med som muligt. Peter: Jamen, tager du ikke dit telt med i år? Jeg er altså træt af at være to i mit lille telt. Esben: O.k. Så tager jeg også mit med. Peter: Men skynd dig nu! Vi har travlt.

11 … og hjemme 1. På vej til koncert Esben: Hvorfor har du så travlt? Peter: Jamen, det gælder da om at komme op foran, før alle de andre. Esben: Altså, de begynder først at spille om ﬁre timer! Og jeg er træt af at vente hele tiden. Peter: Slap af! Jeg har taget nogle øl med. 2. I kø til koncert Esben: Hvem er det, du har så travlt med at kigge efter? Peter: Det er Louise og en kusine, hun har taget med i år. Esben: Nå, jeg troede, du var træt af Louise? Peter: Ja, men hendes kusine er ret ﬂot. Esben: Nå, men lige nu gælder det om at få noget at spise. Jeg er nemlig sulten.

12 Først det ene og så det andet Arbejd med den, efter de har arbejdet med interviewet om Roskilde Festival. Opvarmning ved timestart: Hvad lavede du i går aftes / efter dansk i går? Jeg lavede hjemmearbejde. Hvad lavede du, da du havde lavet hjemmearbejde? Osv. Opvarmningen foregriber også øvelse 1.3.

KAPITEL 1 · NOGET OM ÅRETS GANG

Øvebog 1.3 Først det ene, og så det andet. Tidsfølge

13 Forandringer Øvelsen skal laves i klassen, da den kræver snak og forklaringer. Find i fællesskab på ﬂere forskellige måder at beskrive forandringen fra 1A til 1B, og skriv alle ideerne på tavlen. De kan være nøgterne, lyriske, fjollede, når bare der bruges „forandringsverber og -udtryk“ som de fremhævede i eksemplerne herunder: Potteplanten er gået ud. Den er visnet. Den har ændret / forandret udseende. Den har fået en anden farve. Den har skiftet farve.

Bladene er blevet sorte. Den er begyndt at lugte / rådne. Den er holdt op med at dufte. Den dejlige duft er forsvundet.

9788763603096_indhold.indd 20

30/09/14 15.55

Skriftligt hjemmearbejde Fx: a Lav tilsvarende opgaver til dine klassekammerater. Instruktion: Tegn eller ﬁnd to billeder af „før og efter“. Det kan være to billeder af den samme bygning / den samme person / det samme landskab / … på forskellige tidspunkter. b Alle skriver de andres „før og efter“-opgaver. Brug verberne og udtrykkene fra boksen. Evt. efter en mundtlig fase som fx: Kursisternes før- og efter-billeder hænges op på opslagstavlen. Klassen samles foran billederne og skiftes til at beskrive forandringerne. c Skriv om forandringer i dit liv / dit hjem / på dit arbejde / på skolen / i dit land … brug verber og udtryk fra nr. 13.

Øvebog 1.4 Tidsudtryk Før øvelsen laves som hjemmearbejde: Lad kursisterne to og to jonglere med mundtlige eksempler, diskutere udtrykkenes præcise betydning og de konsekvenser, det har for verbernes tid.

14 Interview om en af årets 12 måneder Læs instruktionen sammen i klassen, så alle er helt klar over, hvad der forventes. Fordel to-tre tekster i klassen ad gangen. Spred evt. læsningen over en længere periode, afhængigt af timetal. Arbejdsform som beskrevet her i vejledningen side 9 under Læsning af forskellige tekster.

15 Interview om juni måned Læs sammen nr. 21, oversigten over helligdage, højtider og mærkedage, før I arbejder med interviewet. Kursisterne kan lytte til det hjemme, eller I kan høre det sammen i klassen.

Øvebog 1.6 Først eller allerede? I forlængelse af nr. 16. Her skal svares / kommenteres autentisk, dvs. kursisten er selv B.

17 Interview Lad kursisterne sidde og snakke lidt om, hvem de kunne tænke sig at interviewe, så de måske kan inspirere hinanden. Giv god tid til opgaven, fx en uge.

KAPITEL 1 · NOGET OM ÅRETS GANG

Spørgsmål 2. Kamal Elias nævner 7 mærkedage / helligdage: storebededag, 1. maj, Kristihimmelfartsdag, grundlovsdag, sankthansaften, genforeningen 15. juni (den står ikke i oversigten).

9788763603096_indhold.indd 21

30/09/14 15.55

18 November Det er bedst at lave nr. 18, 19 og 20 i forlængelse af hinanden både på grund af temaet og ordforrådet. Videoen kan enten ses hjemme eller i klassen. Hvis det bliver som hjemmearbejde, så husk på forhånd at tale om ordene biskop / bisp og gås.

19 Øjeblikke man aldrig glemmer På aftenhold / hold med lille timetal kan opgaven laves, uden at I har arbejdet med videoen nr. 18. På daghold med mange timer: Vent med denne læseopgave til klassen har set interviewet om november (nr. 18), enten sammen i klassen eller som hjemmearbejde, og I har talt om spørgsmålene. Giv en tidsfrist til læsning, fx 10 minutter. Uden ordbog, så de bliver tvunget til at slutte sig frem til noget på baggrund af enkeltord, de kender. Fristen skal overholdes, da øvelsen er en – lidt svær – forsmag på en læseopgave i modultest 4 med tidsfrist. Løsningen: 1c, 2f, 3a, 4b, 5e, 6d.

20 Øjeblikke vi aldrig glemmer Læs og snak om avisoverskrifterne, som er tænkt som illustration / inspiration, når de selv skal fortælle om en begivenhed, der har gjort indtryk. De skal helst se, at de både kan fortælle om alvorlige, sørgelige og glædelige begivenheder. Giv opgaven for som hjemmearbejde. Så har de tænkt over, hvilken begivenhed, de gerne vil fortælle om og haft mulighed for at forberede sig og ﬁnde de ord, de får brug for. Alle fortæller på skift i klassen. Skriftlig opgave: Fortæl historien om, hvordan du oplevede begivenheden.

KAPITEL 1 · NOGET OM ÅRETS GANG

Feltopgave: Stil det samme spørgsmål til en anden, du kender, og fortæl om jeres samtale i klassen.

21 Helligdage, højtider og mærkedage Samtale: Her vil kinesisk nytår, iransk nytår, Thanksgiving, Halloween, Saint Patricks Day, osv. osv. komme på listen, hvis det er noget, der bliver fejret af klassens kursister. Snak også om de oplevelser og indtryk kursisterne har (haft) af danske traditioner og særlige dage. Se forslag til præsentation under Andet side 16 her i vejledningen.

9788763603096_indhold.indd 22

10/10/14 12.48

22 December Hjemme eller i klassen. Feltopgave: Spørg en du kender, hvordan han / hun har det med julen. Fortæl om det i klassen. Grammatik nogen, noget eller nogle Giv evt. side 26 for som læsehjemmearbejde, så de har tænkt over forklaringerne og eksemplerne på forhånd og kan stille spørgsmål.

Øvebog 1.7 Nogen, noget eller nogle? Kursisterne arbejder to og to i klassen, hvor de skal diskutere og argumentere for det ene eller det andet ord. Saml op i plenum. Slut af med en snak om erfaringer med lys, mørke og humør og evt. fakta om vinterdepressioner.

KAPITEL 1 · NOGET OM ÅRETS GANG

Der kommer ﬂere øvelser om nogen, noget og nogle senere i øvebogen.

9788763603096_indhold.indd 23

30/09/14 15.55

Noget om skole og uddannelse Om kapitlet Temaer Uddannelsessystemets opbygning · folkeskolens afgangsprøve · studentereksamen · adgangskrav · erhvervsuddannelserne · skolevalg · lærere og deres kompetencer · karaktersystemet · skoleerindringer · SU · korte- og længerevarende uddannelser · efterskoler · højskoler · fritidsjob

KAPITEL 2 · NOGET OM SKOLE OG UDDANNELSE

Sprog Skoleordforråd: fag, gange / dividere / …, lektier, pjække · ordforråd om eksamen: eksamener / prøver / optagelsesprøver, skulle op til eksamen / være oppe i …, karakterer / gennemsnit, bestå / dumpe · et krav / at kræve · komme an på / afhænge af · udtrykke ligheder og forskelle · prøv og … · at få noget at vide · det … der … · modalverber Video 26 Ansvar for egen læring. Nina og Issa fortæller om at gå på en forsøgsskole (svær). 27 Skole, lektier og fritidsjob. Camilla fortæller om valg af gymnasium, lektier / aﬂeveringer og fritidsjob. 28 To efterskoler, en bekymret mor og en fremragende fysiklærer. Katrine om to forskellige efterskoleophold og om sin fysiklærer i gymnasiet (svær, især sidste del). 29 Udlært bygningsmaler. Anna fortæller om sit valg af uddannelse, uddannelsesforløbet og om svendeprøven. 30 Lærerstuderende med erfaring. Andreas om at sætte sig i respekt som lærervikar, om at bruge humor og kropslig udfoldelse. 31 To dansklæreres vej til jobbet på et sprogcenter. Uffe om at gå direkte på universitetet som 18-årig og ud i undervisning, og Kenneth om tre år, før han begyndte på universitetet. Begge: hvorfor de ikke blev gymnasielærere. 32 Sociologistuderende. Nadja om sit valg af studium, om sit bachelorprojekt, om jobmuligheder, om sit drømmejob og om job og frivilligt arbejde ved siden af studiet. 33 Færdiguddannet civilingeniør. Birgitte om sit sabbatår på højskole og i job, om sit studium, om et semester i Frankrig.

9788763603096_indhold.indd 24

30/09/14 15.55

Tekster Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? B Efterskoler C Højskoler Lærere man husker A Sønderjylland og en mærkelig vane B En fremragende lærer C Kulturchok og et godt svar D Min matematiklærer Unge om deres uddannelse A Bachelorstuderende B To frisøruddannede unge kvinder C Shippingtrainee To professorer A Pelsjæger og professor B Pelsjæger, ﬂygtning og professor Øvebog 2.1 Modalverber 2.2 Modalverber 2.3 Ordforråd. Fag 2.4 Ordforråd. Modsætningspar 2.5 Modalverber 2.6 Ligheder og forskelle 2.7 Adjektiver 2.8 Som / der eller (som)? 2.9 Nogen, noget og nogle

Klasseavis I nr. 8 Skriftlig opgave er der her i vejledningen forslag til klasseavis. www.uddannelsesguiden.dk På uddannelsesguiden, som Undervisningsministeriet står for, kan man under Inspiration (film på UG) fx se Fortællinger om egne valg og karriere, hvor fire mødre fortæller, og Hvorfor vælge gymnasiet?, hvor gymnasieelever fortæller om deres valg. Videoerne passer fint til første del om skole i kapitel 2. Video Der er flere videoklip, end man kan nå, så man må vælge efter sværhedsgrad, indhold og kursisternes interesser. Nr. 26, 27 og 28 handler om skole, de øvrige om uddannelse. Nr. 28 kan bruges i tilknytning til teksten om efterskoler og teksterne om lærere, man husker.

KAPITEL 2 · NOGET OM SKOLE OG UDDANNELSE

Andet

9788763603096_indhold.indd 25

30/09/14 15.55

Tekster Her i kapitel 2 er det hensigtsmæssigt at bruge teksterne i en bestemt rækkefølge: • Læs teksterne Om skoletyper som de første. De tre tekster har alle et alment indhold, der kan bruges som emner til modultest 4. • Teksterne om Lærere man husker passer godt ind som forberedelse til nr. 7 Skoleerindringer og som inspiration til den skriftlige opgave i nr. 8. • Teksterne Unge om deres uddannelse læses, først efter at der er arbejdet med nr. 11 Første prioritet. Sidst i vejledningen til kapitlet er der kommentarer til teksterne og til brugen af dem.

1 Skolen Før pararbejdet: Forklar kort, at grundskolen i Danmark går fra 0. til 9. / 10. klasse og gymnasiet fra 1. til 3. g, og at vi har ti års undervisningspligt, ikke skolepligt. Det er nødvendigt at introducere svarmuligheder (med kursisternes hjælp) til spørgsmål 2 som: Mit yndlingsfag var …, og jeg kunne også godt lide …, men jeg var ikke så glad for … og jeg kunne heller ikke lide / brød mig heller ikke om … / og jeg kunne ikke fordrage … Spørgeren kommenterer: Ja, det kunne jeg også godt lide og lignende. Spørgsmål 1: Gå rundt og hjælp med ordforrådet. Sørg for at samfundsfag og idræt kommer med på listen. Fagene skrives på tavlen, så alle har dem. Læs fagene højt. Kursisterne gentager og sætter trykstreger.

KAPITEL 2 · NOGET OM SKOLE OG UDDANNELSE

Spørgsmål 5: Beskriv billedet. Er det de samme stereotyper om piger og drenge, der diskuteres i jeres land? Har det noget med virkeligheden at gøre, eller er det en fordom? Vil man kunne se en lignende tegning i dit land? Repetition: Repeter spørgsmål 2 den følgende gang med andre yndlings- fx Har du en yndlingsﬁlm / -forfatter / -ret / -sport / ... Tegningerne side 28 og Det ordinære uddannelsessystem side 29 Lad kursisterne læse teksterne til tegningerne på side 28 højt og stille spørgsmål til indholdet. Tal også om, hvor gammel drengen er på tegningerne a-g. Gennemgå derefter grafen over skoleforløbet side 29 fra skolestart til ungdomsuddannelsernes afslutning og evt. om uddannelsesmulighederne derefter. Øvelse: To og to. Beskriv forandringerne fra a til b / fra c til e / fra d til f / … Eksempler fra a til b: Han er blevet større / Han er holdt op med at bruge sut / Han bruger ikke sut mere / Moren har fået kortere hår / Faren har ikke forandret sig / … Se nr. 13 Forandringer side 16. Repetition af side 28: Hvad taler de om? De diskuterer, om / hv- … De / Han overvejer, om / hv- … / De / Han kan ikke ﬁnde ud af, om / hv- … 26

9788763603096_indhold.indd 26

30/09/14 15.55

2 Diskussion Kursisterne læser de seks udsagn. Forståelsesspørgsmål opklares. Der arbejdes med udtale. Først i betydningen ikke før bruges to gange. Vær opmærksom på, om kursisterne har fået fat i, at de betyder det samme, og at allerede betyder det modsatte. Se Gruppediskussion og afrapportering side 11 og Plenum, ordstyrer og timeout side 11 her i vejledningen. Tid: 10-15 minutter. Giv kursisterne et par ekstra minutter, når tiden er udløbet, hvor de diskuterer, om de synes/tror, at synspunkterne er typisk danske. Saml op i plenum. Den skriftlige opgave kan besvares ganske kort eller mere uddybende. Fotograﬁerne fra første skoledag side 30 Inddel tavlen i ﬁre felter: mor / søn / far / datter. Kursisterne skriver tankerne og replikkerne sammen to og to. Se Mange besvarelser på tavlen side 8.

3 Modalverber

Repetition følgende gang eller senere: Kursisterne stiller hinanden spørgsmål med modalverber og svarer med modalverber. Fx: Vil du godt hjælpe mig med mit hjemmearbejde i aften? Det kan jeg ikke, jeg skal i byen med Eva / Åh, behøver jeg det? / Det gider jeg altså ikke i aften.

4 Modalverber Øvelsen her er ikke entydig. I B, E, F og G er det muligt at bruge forskellige modalverber. I den rækkefølge modalverberne står i øvelsen, kan de forklares sådan her: A vil gerne ønske B kan godt / må godt noget tillært / tilladelse C skal et krav D må godt / gerne tilladelse E må / tør ikke forbud / er bange F bør / skal moralsk rigtigt / krav G behøver ikke / skal ikke ikke nødvendigt / ikke noget krav

KAPITEL 2 · NOGET OM SKOLE OG UDDANNELSE

Opvarmning: Skriv modalverberne kan / skal / vil / må på tavlen, og lad kursisterne lave mundtlige eksempler i runde eller på kryds og tværs i klassen. Tilføj derefter gider / tør / bør / behøver (ikke), og lav også eksempler med dem. Modaliteten er det vigtigste at tale om i alle øvelser med modalverber. 10. behøver / skal / vil / gider 5. Vil / Skal 1. skal / vil / må 11. må / kan / tør / vil 6. skal 2. vil 12. vil / kan 7. skal / må 3. burde / skulle 13. skal / må 8. Kan / Vil 4. kan 9. Må / Kan

9788763603096_indhold.indd 27

10/10/14 12.50

Modalverber i spontane kommentarer side 31 Egner sig til runder i klassen med kursisternes egne eksempler. A’s udsagn skrives og rettes, inden de kommenteres af B. Øvebog 2.1 Modalverber Kursisterne skal her demonstrere, at de har forstået modaliteten. Både 2.1 og 2.2 er beregnet til skriftligt hjemmearbejde. 2.2 Modalverber Skriv kursisternes bud på tavlen den følgende gang. Kursisterne diskuterer, hvilken betydning de valgte modalverber giver udsagnene / spørgsmålene, og om der er andre muligheder.

5 Læreres egenskaber, evner, kompetencer m.m. Arbejd med udtale og ordforklaring, inden I går videre til nr. 6.

6 Hvad synes I? Lav et par eksempler på tavlen, hvor brugen af for (ellers / så …) forklares, før der arbejdes i grupper på tre. Opsamling: Hør om gruppernes prioriteringer. Den følgende gang: Repeter Hun / Han skal først og fremmest være … med andre personer fx en politiker / en der arbejder på en café / en morfar / farfar. Først to og to og så i plenum. Gå rundt og hjælp med ekstra ordforråd (adjektiver). Opgaven repeteres med chefkompetencer i Kapitel 5 Noget om arbejde.

KAPITEL 2 · NOGET OM SKOLE OG UDDANNELSE

Skriftlig opgave: Beskriv, hvordan en politiker / ven / veninde / … (ikke) skal være. 7-trinsskalaen Gennemgå karaktererne. Gør opmærksom på, at fortrinlig, jævn og ringe er sjældent anvendte adjektiver i daglig tale, og at beskrivelserne af karaktererne er ukendte for de fleste danskere. De syv karakterer er direkte oversat fra den internationale ECTS-skala, så 7-skalaen er lettere at bruge i udlandet end den gamle 13-skala, og så man stadig kan beregne et gennemsnit til eksamensbeviserne. Fotografierne af de to gymnasieklasser side 32 Beskriv billederne. (Inklusive udtryk som: Pigen / Drengen på bageste række sidder og skriver med hånden under hagen / rækker hånden / fingeren i vejret etc.). Hvad var de mest almindelige arbejdsformer, da du gik i skole? Hvad er fordelene og ulemperne ved gruppearbejde, katederundervisning, …?

9788763603096_indhold.indd 28

30/09/14 15.55

7 Skoleerindringer Opgaven laves hjemme eller i par i klassen. Der er stor forskel på, hvor lang tid kursisterne bruger på teksterne, og hvilke de synes er sværest. Overskydende sætninger: Poul: Det var ikke så godt, for jeg skulle allerede møde i skolen klokken 8:00 næste dag. Natasja: Jeg har altid været god til at tegne. Anders: Så var det jo mest retfærdigt for de andre. Line: Det gjorde mig virkelig glad. Når opgaven er løst: To og to. Fortæl, hvad teksterne handler om med 4-5 sætninger, altså kort, kort. Derefter fortæller ﬁre kursister hver en af historierne foran klassen. Regnestykket side 33 Forklar kursisterne de danske tegn. En brøk og en brøkdel kender de færreste kursister. Repeter en halv, en tredjedel, tre fjerdedele osv. Læs regnestykket op. Lad kursisterne lave mundtlige regnestykker til hinanden.

8 Skriftlig opgave Opgaven egner sig til klasseavis. Alle teksterne skal have en overskrift. Avisen skal have et navn. Lad kursisterne påtage sig redigeringsarbejdet, når teksterne er rettet, og kopiere. Teksterne samles til en avis, kopieres, uddeles og læses (hjemme). Den følgende gang: Tre og tre. Hvad for en af teksterne gjorde mest indtryk på dig og hvorfor?

Øvebog 2.4 Ordforråd. Modsætningspar Bruges til pararbejde i klassen. Skriftlig opgave: Lav eksempler med modsætningsparrene.

Ekstra Som afslutning på skoledelen kan man lytte (så meget som man synes) til Søren Kragh Jacobsen og Leif Lindskovs „Kender du det?“ („Mona Mona“). Uddel en udskrift af første vers og omkvædet. (Kopiark side 111 her i vejledningen). Læs det i fælleskab. Lyt til første vers og omkvædet igen. Hele teksten ﬁndes på alfabetadigital.dk / detrykker

KAPITEL 2 · NOGET OM SKOLE OG UDDANNELSE

Øvebog 2.3 Ordforråd. Fag Der kan være et, to eller tre ord, der ikke har noget med faget at gøre.

9788763603096_indhold.indd 29

30/09/14 15.55

10 Spørgsmål til jer Spørgsmålene til nr. 10 er rene vidensspørgsmål. RUC: Det ofﬁcielle navn er RUC Roskilde Universitet. Men i daglig tale er det stadig bare RUC. Stil det første spørgsmål i plenum, lige efter episoden er hørt og læst. Indled med Ved du, hv …? Kursisterne fortsætter med at stille de følgende spørgsmål til hinanden på samme måde. Før spørgsmålene stilles, skrives negative svarmuligheder med kursisternes hjælp på tavlen. Fx Det ved jeg faktisk ikke / Det aner jeg ikke / Det har jeg ingen anelse om.

11 Første prioritet Det er nyttigt at gennemgå Kerneord og -udtryk nr. 24 side 41, inden episoden læses. Har man tid, er det relevant at tale om, hvad de mange den / det / de i episoden refererer til. Det er ofte en god metode til at tjekke, om kursisterne har forstået en teksts indhold i detaljer. Vend senere tilbage til teksten og se på betydningen af episodens modalverber. Ordforråd: Gennemgå ordenes betydning sammen, når de har fundet dem i teksten. Undgå fortolkning af teksten, den kommer i forbindelse med nr. 12.

KAPITEL 2 · NOGET OM SKOLE OG UDDANNELSE

Mundtligt hjemmearbejde: Når arbejdet med episoden er afsluttet: Halvdelen af klassen får rollen som Anton, og halvdelen rollen som Mads. Læs episoden igen og forbered dig på rollen. I klassen går „Anton“ ud på gulvet og ﬁnder en „Mads“ og rekonstruerer samtalen. Det skal ikke være replik for replik, men deres egen version af samtalen (uden bog). Når de er færdige, ﬁnder de en ny „Anton / Mads“ og prøver igen. Til sidst to kursister foran klassen.

12 Mellem linjerne Opfølgningsspørgsmål til nr. 3: Hvad tror I Mads, Anton og Klara læser? Skriftlig opgave 1: Skriv samtalen mellem Anton og Klara, hvor han fortæller, at han er kommet ind på RUC. Skriftlig opgave 2: Lav et interview med en dansker om hans / hendes uddannelse. Spørgsmålene til interviewet forberedes i klassen to og to til fælles brug. Hvert par skriver fem-seks spørgsmål. To par skriver deres på tavlen. Ekstra spørgsmål fra klassen tilføjes. Spørgsmålene rettes i fællesskab.

9788763603096_indhold.indd 30

30/09/14 15.55

13 Ligheder og forskelle To og to: Skriv to eksempler på ligheder og to på forskelle. Gå rundt og hjælp med ordforråd (og ideer om nødvendigt). Øvebog 2.6 Ligheder og forskelle

14 Fokus på ordforråd Fortæl, hvor ordene står i teksten, hvis det kniber med tid. Fotograﬁet side 37 Skriv replikken og tankerne to og to og derefter på tavlen. Se Mange besvarelser på tavlen side 8 her i vejledningen. (Opgaven kan også gives for som hjemmearbejde). Hvad kunne få dig til at overveje at blive politibetjent? Spørgsmål i forbindelse med billedteksten: Hvad er optagelseskravene til din (fremtidige) uddannelse?

15 Lyt, skriv og gentag

Om en eksamen Lisa: Hvordan går det med Jakob? Skal han ikke snart til studentereksamen? Bjørn: Han går slet ikke op. Han er droppet ud. Lisa: Hvad? Droppet ud af gymnasiet, her lige før eksamen? Jamen hvorfor? Bjørn: Ja, vi forstår det heller ikke. Men han pjækkede hele tiden, og han lavede ikke sine lektier. Lisa: Men hvad så? Bjørn: Han siger, han vil være cykelsmed. Lisa: Hvad siger I til det?

16 Tryk, rytme og melodi Se Udtale side 12 her i vejledningen.

KAPITEL 2 · NOGET OM SKOLE OG UDDANNELSE

Om en optagelsesprøve Jens: Er det rigtigt, du søger ind til politiet? Tanja: Ja, og jeg var til optagelsesprøve i sidste uge. Jens: Sejt! Hvordan gik det? Tanja: Det ved jeg ikke endnu. Jens: Hvornår får du det at vide? Tanja: Snart. Men jeg klarede i hvert fald de fysiske prøver. Jens: Hvad med Peter? Han søger vist også ind. Tanja: Ja, men jeg nåede ikke at snakke med ham.

9788763603096_indhold.indd 31

30/09/14 15.55

17 Skole og uddannelse Rollekortene findes her i vejledningen på side 112-114. Klip kortene i spalter. Lad opgaven foregå ude på gulvet, så kursisterne hurtigt kan finde en ny partner, når den første række er gennemført. Gem de tredje A / B-spalter til den følgende gang. Hvorfor tror I, A siger „egentlig“ i de fleste af dialogerne fra 7-18? Øvebog 2.5 Modalverber Ret i klassen, så man får talt om modalitet og verbets form. Skriftlig opgave: Skriv jeres egen historie.

18 Afgangsprøve, uddannelse og ferie Tal om, hvad (folkeskolens) afgangsprøve i overskriften betyder. Henvis til oversigten side 29. Inden dialogen gives for som hjemmearbejde eller høres i klassen, er det en god idé at repetere nr. 24 Kerneord og -udtryk – Om skole. Skriftlig opgave: Fortæl, hvad du ved om henholdsvis Sara og Martin. Følgende gang: Når spørgsmålene er besvaret, uddeles en udskrift, og kursisterne ﬁnder alle ord og udtryk, der handler om skole i første halvdel af dialogen.

KAPITEL 2 · NOGET OM SKOLE OG UDDANNELSE

Mundtligt hjemmearbejde: Når arbejdet med lytteøvelsen er afsluttet: Halvdelen af klassen får rollen som Sara og halvdelen rollen som Martin. Lyt til dialogen igen og forbered dig på rollen. I klassen går „Sara“ ud på gulvet og ﬁnder en „Martin“ og rekonstruerer samtalen. Det skal ikke være replik for replik, men deres egen version af samtalen (uden bog). Når de er færdige, ﬁnder de en ny „Sara / Martin“ og prøver igen. Til sidst to kursister foran klassen.

19 Diskussion Tre og tre. Afsæt fx 15 minutter til diskussionen. Udsagnene lægger op til fri diskussion. Introducer enig med / i / om. Se Gruppediskussioner og afrapportering side 11 og Plenum, ordstyrer og timeout side 11 her i vejledningen. Man kan også vælge at dele diskussionsemnerne over to gange. I så fald nedsættes tiden til ti minutter.

20 Krydsord Forberedelse: Giv Kerneord og -udtryk side 41 for som hjemmearbejde. De ﬂeste af ordene i krydsorden står på side 41. Sig gerne, at udtrykkene bliver testet den følgende gang. Kopiark side 115-116 her i vejledningen.

9788763603096_indhold.indd 32

30/09/14 15.55

21 Unge under uddannelse og deres forældre / familie Læs 1- 6 højt. Kursisterne sætter trykstreger. Opgaven løses to og to. Derefter i runde i klassen: A: Tror du ikke, jeg kan få far til at lappe min cykel? Det er en, der har brug for hjælp til noget praktisk. Osv. Kort skriftlig opgave: Hvordan brugte du dine forældre / din familie, da du var ﬂyttet hjemmefra?

22 Hvad for en uddannelse skal jeg vælge? Lad kursisterne prøve at lave øvelsen to og to uden lærerhjælp.

23 Skriftlig opgave Før opgaven besvares: Samtale tre og tre eller klasserunde: Hvem havde / har indﬂydelse på dit valg af uddannelse? Og hvorfor?

24 Kerneord og -udtryk Nogle af spørgsmålene om skole kan bruges i datid til opvarmning i klassen.

26 Ansvar for egen læring

28 To efterskoler, en bekymret mor og en fremragende fysiklærer Sidste del af interviewet hører til en af de sværere videosekvenser. Derfor er der kun spørgsmål til den nemmere første del i grundbogen. Spørgsmålene her kan man stille, når videoudskriften er læst: Hvorfor var Katrines fysiklærer så god? Hvilken betydning ﬁk han for Katrine?

KAPITEL 2 · NOGET OM SKOLE OG UDDANNELSE

Tal om, hvad overskriften betyder, og læs teksten igennem, før videoen ses (hjemme). Gode udtryk fra samtalen bruge … på, … egne sig til … , at sætte rammer for …, at have behov for … Lav eksempler med udtrykkene i klassen eller hjemme.

9788763603096_indhold.indd 33

30/09/14 15.55

30 Lærerstuderende med erfaring Spørgsmål 2: Man kan stille det samme spørgsmål i forbindelse med ﬂere af videoklippene. Ifølge kursisterne er det den virkelighed, de møder uden for klassen − og det de synes er svært. Spørgsmål 3: Laves i klassen to og to. Kursisterne skriver forslagene på tavlen. Spørgsmålene kan både være direkte og indirekte. Repeter direkte og indirekte spørgsmål med et par eksempler (om et andet emne) med kursisternes hjælp, inden I går i gang. Fx direkte: Det forstår jeg ikke. Vil du godt tale lidt langsommere? / Det ﬁk jeg ikke fat i / Hvad betyder …? / …? Eller indirekte: Jeg ville bede ham (om at) tale langsommere og tydeligere / Jeg ville spørge, om han ikke godt ville tale lidt langsommere / Jeg ville sige, at han taler alt for hurtigt / … Eller begge dele: De direkte formuleres først, og derefter laves de om til indirekte spørgsmål.

32 Sociologistuderende Kursisterne skriver deres bud på, hvad der mangler i interviewet på tavlen, eller de retter det selv, når de får udleveret udskriften af hele interviewet.

KAPITEL 2 · NOGET OM SKOLE OG UDDANNELSE

33 Færdiguddannet civilingeniør Ordene skrives på tavlen og tjekkes i fællesskab. 10. dumpet 1. at tjene 11. sabbatår 2. er uddannet 12. cv 3. speciale 13. har været / studeret 4. årgang 5. årgang 14. engelsktalende 6. et semester 15. taget initiativet 7. en (stor) oplevelse 16. optaget 8. studerende 9. årgang Tekster Om skoletyper Se Mundtlige aktiviteter på baggrund af tekster side 9 her i vejledningen. To og to, når teksterne er hørt og fortalt: Hvem siger de indledende citater i hver tekst: skoleelever, efterskoleelever, højskoleelever, forældre eller andre voksne? Og hvad mener de med det, de siger? Det er ikke helt så gennemskueligt for udlændinge som for en dansker. Efter genfortællingen uddeles alle teksterne evt. til hele klassen, da indholdet egner sig til emner til modultest 4.

9788763603096_indhold.indd 34

30/09/14 15.55

Lærere man husker Se Mundtlige aktiviteter på baggrund af tekster side 9 her i vejledningen. Når alle har hørt og læst alle ﬁre tekster: To og to: Hvilken af de ﬁre lærere ville I helst have, hvis I gik i skole i dag og hvorfor? Unge om deres uddannelse Se Mundtlige aktiviteter på baggrund af tekster side 9 her i vejledningen. Samtale: To og to eller tre og tre. I stedet for at koncentrere sig om netop de tre uddannelser fra teksterne kan kursisterne selv vælge, hvilke uddannelser de vil tale om.

KAPITEL 2 · NOGET OM SKOLE OG UDDANNELSE

To professorer De to tekster er mest tænkt som en slags oplevelsestekster og skal derfor ikke genfortælles. De gives for en ad gangen. Vil man gå mere ind i teksterne, kan man tale om ligheder og forskelle de to brødre imellem og dermed repetere nr. 13 Ligheder og forskelle side 36 i grundbogen. Man kan også inddrage Anden, anderledes og forskellig side 54-55.

9788763603096_indhold.indd 35

30/09/14 15.55

Det rykker! består af grundbog, øvebog, lærervejledning og et elevsite med lyd- og videoklip. På forlagets hjemmeside ligger supplerende tekster og øvelser samt udskrifter af video og lyd. Grundbogen er inddelt i seks kapitler med episoder, dialoger, tekster og grammatik med tilhørende opgaver og øvelser; dertil opgaver til alle lyd- og videoklip.

Øvebogen følger indholdet i de seks kapitler i grundbogen.

Lærervejledningen indeholder forslag til arbejdsformer, ekstra opgaver samt mange tekster til kopiering. Elevsite med lyd og video: www.alfabetadigital.dk/detrykker

Forlagets hjemmeside med video-og lydudskrifter, supplerende tekster og øvelser til download: www.alfabetaforlag.dk

ISBN 978-87-636-0309-6

www.alfabetaforlag.dk

9788763603096_omslag.indd 2

30/09/14 16.14