1
Auf geht's Side 4
Momo & Co
1 | Das Brettspiel "Momos Berlin"
o C & o m o M SPIELREGELN:
Det gælder om at samle flest mulige points fra Start til Ziel.
Spil i grupper på fire, to og to mod hinanden: Hold A og Hold B. I skal bruge spillepladen i bogen, pointskemaet, kategorikort, en terning samt en spillebrik til hvert hold.
Spillepladens felter passer til de forskellige kategorier af opgaver.
Slå med terningen - det hold, der slår det højeste nummer, starter.
Her kan I se, hvad I skal gøre, når I lander på en kategori:
Substantiver/navneord Wissenskarten Deutschland:
Svar på spørgsmålet, som det andet hold læser op fra kortet. Wissenskarten Berlin:
Verber/udsagnsord Svar på spørgsmålet, som det andet hold læser op fra kortet. Gesprächskarten: Se på tegningen og læs teksten. Brug billedet og teksten som oplæg for en lille samtale. Det andet hold filmer. Samtalen skal vare ca. 1 minut.
Pronomener/stedord
Was feiern sie? Konjunktioner/bindeord Svar på spørgsmålet, som det andet hold læser op fra kortet. Was mime ich? Den ene fra holdet tager et kort, og mimer den aktivitet, der står på tysk kortet. Den anden fra holdet skal gætte aktiviteten og siger det på tysk. Det modsatte hold afgør om opgaven er løst korrekt. I tvivlstilfælde afgør jeres lærer det.
Præpositioner/forholdsord Sätze/sætninger
Løser holdet opgaven korrekt, sætter I et kryds i pointskemaet. Til sidst tæller I pointene sammen.
TZ
GRAMMASCHA
3a
Substantiver/navneord
Momo & Co
Hvad er substantiver/navneord? Navneord er ord, der betegner levende væsener, ting og begreber, fx mand – Mann kat – Katze hus – Haus
Hvad skal jeg vide om substantiver? 1 2 3 4
Substantiver har et køn. Substantiver bøjes i ental og flertal. Substantiver kan erstattes af pronomener/stedord Substantiver bøjes i kasus
1 Substantivernes køn På dansk kan substantiver være fælleskøn, fx katten eller intetkøn fx huset På tysk er der tre køn: hankøn (Maskulinum) fx der Mann hunkøn (Femininum) fx die Katze intetkøn (Neutrum) fx das Haus. Ordet, der viser, hvilket køn substantivet har, står foran substantivet og kaldes artikel eller kendeord. Der findes både en bestemt artikel – fx das Haus (huset) og en ubestemt artikel – fx ein Haus (et hus).
Maskulinum (m) hankøn
Femininum (f) hunkøn
Neutrum (n) intetkøn
bestemt artikel
der
die
das
ubestemt artikel
ein
eine
ein
For at finde ud af, hvilket køn et substantiv har, skal du slå op i en ordbog. Der står disse forkortelser efter ordet: m – for maskulinum = hankøn • der f - for femininum = hunkøn • die n – for neutrum = intetkøn • das
TÆNKEBOKSEN Du skal bruge der, die, das (die i flertal), når substantivet er grundled i en sætning. Man kalder denne form for nominativ. Nominativ er betegnelse for en kasus. Kasus betyder fald. Du kender måske ordet fra begrebet ejefald. Der findes i alt fire kasus: Nominativ, Akkusativ, Genitiv og Dativ. Her ser du bøjningsskemaet for navneord i nominativ, dvs. når det er grundled.
Kasus
Nominativ X
Maskulinum
Femininum
Neutrum
Pluralis
bestemt artikel
ubestemt artikel
bestemt artikel
ubestemt artikel
bestemt artikel
ubestemt artikel
bestemt artikel
der
ein
die
eine
das
ein
die
1
Substantiver/navneord
Momo & Co
2 Navneord i ental og flertal Navneord findes på tysk som på dansk i ental og flertal, fx
singular/ental
plural/flertal
ubestemt artikel
bestemt artikel
ubestemt artikel
bestemt artikel
ein Mann en mand
der Mann manden
zwei Männer to mænd
die Männer mændene
Flertalsformen for det tyske substantiv kan man finde i ordbogen. Flertalsformen står ofte efter den tyske oversættelse.
I flertal benytter man artiklen die i bestemt form: fx die Männer sind groß (mændene er høje).
TÆNKEBOKSEN Læg mærke til, om grundleddet i en sætning er singular/ental eller plural/flertal, fordi verbets endelse bliver påvirket af det på tysk. Se her: Singular/ental: Manden ler = Der Mann lacht. Plural/flertal: Mændene ler. = Die Männer lachen. 3 Substantiver og pronomener/stedord Substantiver kan erstattes af pronomener. Her er navneordets køn igen vigtigt. Pronomener og køn passer sammen, som I kan se i dette skema:
køn
hankøn (m)
hunkøn (f)
intetkøn (n)
Pronomen
er
sie
es
Ved at bruge pronomener kan du gøre dit sprog mere varieret. Fx: Der Mann heißt Peter. Er kommt aus Dänemark. Das Handy liegt auf dem Tisch. Es klingelt.
2
Substantiver/navneord
Momo & Co
TÆNKEBOKSEN På dansk kan substantiver være intetkøn og fælleskøn. På tysk kan substantiver være intetkøn, hunkøn og hankøn. Fælleskøn er nemlig delt op i hunkøn og hankøn. Det er ikke mærkeligt, at man siger han om en mand, men det kan virke mærkeligt, at en genstand kan kaldes han eller hun. Dette er vi med på: På dansk: manden: Manden ler. Han er glad. På tysk: Der Mann: Der Mann lacht. Er ist fröhlich. Dette skal man vænne sig til: På dansk: bolden: Bolden er flot. Den er ny. På tysk: Der Ball: Der Ball ist schön. Er ist neu.
4 Substantiver bøjes i kasus Substantiver kan have mange funktioner i en sætning. De kan være grundled, genstandsled eller hensynsled, men de kan også stå i ejefald. På dansk kan man se på substantivernes rækkefølge, om de fungerer som grundled, genstandsled eller hensynsled. Drengen giver hunden bolden. (Hunden får bolden.) • • x o Hunden giver drengen bolden. (Drengen får bolden.) • • x o Hvem, der får bolden, er afhængigt af ordenes rækkefølge. På tysk kan man på substantivets form se, om det er grundled, genstandsled eller hensynsled. Der Junge gibt dem Hund den Ball. (Hunden får bolden.) • • o x Dem Hund gibt der Junge den Ball. (Hunden får bolden.) • • o x Den Ball gibt der Junge dem Hund. (Stadig hunden får bolden.) • • o x Der Hund gibt dem Jungen den Ball. (Drengen får bolden) • • x o Hvem, der får bolden, er afhængigt af substantivets bøjningsform. Substantiver bøjes i kasus, og som regel er det udelukkende substantivets kendeord eller artikel, der bøjes. Kasus betyder fald, og på tysk findes der 4 fald eller kasus. Substantivets funktion i sætningen kræver forskellige kasus.
3
Substantiver/navneord
Momo & Co
Bøjningsskemaet for den bestemte artikel:
Funktion i sætningen
Kasus
Maskulinum (m) hankøn
Femininum hunkøn (f)
Neutrum intetkøn (n)
Plural flertal (pl)
Grundled X
Nominativ
der
die
das
die
Genstandsled •
Akkusativ
den
die
das
die
Ejefald e
Genitiv
des
der
des
Hensynsled •
Dativ
dem
der
dem
den
+(e)s
+(e)s
der +(e)n
Bøjningsskemaet for den ubestemte artikel:
Funktion i sætningen
Kasus
Maskulinum (m) hankøn
Femininum hunkøn (f)
Neutrum intetkøn (n)
Plural flertal (pl)
Grundled X
Nominativ
ein
eine
ein
-
Genstandsled •
Akkusativ
einen
eine
ein
-
Ejefald e
Genitiv
eines
einer
eines
Hensynsled •
Dativ
einem
einer
einem
+(e)s
+(e)s
-
TÆNKEBOKSEN På dansk ændrer ordets form sig kun, når ordet står i ejefald, fx hundens bold, computerens tastatur, Kongens slot. På tysk tilføjes også s eller es ved ejefald, når substantivet er hankøn eller intetkøn, fx der Ball des Hundes, die Tastatur des Computers, das Schloss des Königs. Desuden bestemmer præpositioner på tysk, hvilken bøjningsform substantivet skal stå i, fx ohne die Freundin (uden veninden)– mit der Freundin (med veninden). • Se nærmere under præpositioner.
Hvordan tjekker jeg, at det er rigtigt? • Husk altid at tjekke substantivets køn i ordbogen, hvis du er i tvivl. • Tjek i skemaet, om du har brugt den rigtige artikel til det rigtige køn. • Tjek i skemaet, om stedordet passer til substantivets køn. • Tjek, om du skal bruge ordet i ental eller flertal. • Find kasus ved at analysere sætningen og brug bøjningsskemaet.
4
Verber/udsagnsord
Momo & Co
Hvad er verber/udsagnsord? Verber er ord, der fortæller hvad nogen eller noget gør, fx hören – at høre glotzen – at glo sehen – at se
Hvad skal jeg vide om verber/udsagnsord? 1 2 3 4 5
Verber har en grundform/infinitiv Verber bøjes i person, antal og tid – nutid/præsens Verber kan bøjes regelmæssigt eller uregelmæssigt Der findes grupper af særlige verber Verber bøjes i førnutid/perfekt
1 Grundform/infinitiv På dansk ender verbets grundform på en vokal; for det meste på e, fx høre, se, glo På tysk ender verbets grundform altid på en, fx hören, sehen*, glotzen 2 Verber i nutid /præsens På dansk skifter verberne ikke endelse. På tysk skifter verberne endelse efter person og antal. personlige stedord på dansk
stamme + endelse
personlige stedord på tysk
stamme + endelse
1. person ental
jeg
hører
ich
höre
2. person ental
du
hører
du
hörst
3. person ental
han-hun-det-man
hører
er-sie-es-man
hört
1. perso flertal
vi
hører
wir
hören
2. person flertal
I
hører
ihr
hört
3. person flertal
de/ De
hører
sie - Sie
hören
TÆNKEBOKSEN Nutid/præsens fortæller om, hvad der sker lige nu. Der findes andre tider end nutid, nemlig: Førnutid/perfektum Datid/præteritum Førdatid/pluskvamperfektum Fremtid/futurum 3 Uregelmæssige verber Uregelmæssigt bøjede verber er markeret med * i ordbogen. De fleste uregelmæssige udsagnsord skifter vokal i 2. og 3. person ental, hvis vokalen er a, o eller e. [a • ä, o • ö, e • ie, au • äu] Personlige stedord
Regelmæssigt verbum bøjet i nutid, fx hören
Uregelmæssigt verbum bøjet i nutid, fx sehen*
ich
höre
sehe
du
hörst
siehst*
er-sie-es- man
hört
sieht*
wir
hören
sehen
ihr
hört
seht
sie - Sie
hören
sehen
1
Verber/udsagnsord
Momo & Co
TÆNKEBOKSEN Når et verbum er uregelmæssigt i nutid/præsens, er det også uregelmæssigt i andre tider. Du kan finde en liste over uregelmæssige verber bag i en ordbog eller på nettet. I en online ordbog kan man klikke et bøjningsskema frem.
4 Særlige verber Haben og sein er særlige verber, • fordi de bruges som hjælpeverber til at danne fx førnutid • fordi de er uregelmæssige • fordi man bruger dem ofte Personlige stedord
sein = at være
haben = at have
ich
bin (er)
habe (har)
du
bist (er)
hast (har)
er-sie-es-man
ist (er)
hat (har)
wir
sind (er)
haben (har)
ihr
seid (er)
habt (har)
sie - Sie
sind (er)
haben (har)
Haben og sein (at have og at være) er hjælpeverber, fordi de hjælper med at danne en sammensat tid, fx førnutid: Ich habe gekauft. Ich bin gelaufen.
TÆNKEBOKSEN Ud over haben og sein findes der et andet hjælpeverbum. Det er werden, som betyder = at blive. Ordet bruges til at danne fremtid og fortæller om en kommende forandring. Fx Min mormor bliver gammel. Meine Oma wird alt. Personlige stedord
Former af werden
ich
werde
du
wirst
er-sie-es-man
wird
wir
werden
ihr
werdet
sie - Sie
werden
2
Verber/udsagnsord
Momo & Co
5 Verber i førnutid/perfekt Førnutid er en sammensat tid og består af et hjælpeverbum og et hovedverbum, som fortæller, hvad der sker, fx Dansk: Frikadellen har smagt godt. Tysk: Die Frikadelle hat gut geschmeckt. Ens på dansk og på tysk: Hovedverbet bøjes ikke. Det står i kort tillægsform: geschmeckt – smagt Forskelligt på dansk og på tysk: På tysk bøjes hjælpeverbet efter, hvilken person, der gør noget: Jeg har – ich habe, frikadellen har – die Frikadelle hat, osv… For at danne førnutid, bruger man som hjælpeverbum: haben (at have) eller sein (at være). • Se bøjningsskemaet i afsnit 4.
TÆNKEBOKSEN OBS! Jeg har været Læg mærke til og husk, hvordan man på tysk siger: Jeg har været! Man siger nemlig: Jeg er været. Jeg har været = Ich bin gewesen
Ordstilling Der er forskel på dansk og tysk ordstilling ved førnutid.
Dvs. på tysk siger man: Jeg har en pizza købt.
Dansk: Jeg har købt en pizza. Tysk: Ich habe eine Pizza gekauft. Kort tillægsform Til at danne førnutid bruges den korte tillægsform af hovedverbet. Den korte tillægsform kan man finde frem til på flere måder. 1. Når verbet er regelmæssigt, er det ikke er markeret med * i ordbogen. Sæt ge- foran formen af 3. person ental. Grundform/ infinitiv på dansk
Grundform/ infinitiv på tysk
3. person ental/er-sie-es
kort tillægsform
at leve
leben
lebt
gelebt
at sige
sagen
sagt
gesagt
at arbejde
arbeiten
arbeitet
gearbeitet
2. Når verbet er uregelmæssigt, er det markeret med * i ordbogen. Bagest i ordbogen findes der en liste med bøjningsformer for de uregelmæssige verber. Skemaet ser nogenlunde sådan ud: Grundform/ infinitiv på dansk
Grundform/ infinitiv på tysk
nutid/præsens
datid/præteritum
kort tillægsform
at sove
schlafen*
schläft
schlief
geschlafen
at se
sehen*
sieht
sah
gesehen
at skrive
schreiben*
schreibt
schrieb
geschrieben
3
Verber/udsagnsord
Momo & Co
3. Slår man et verbum op i en elektronisk ordbog, vil opslaget fx se sådan ud:
Og det ser sådan ud uanset, om verbet er regelmæssigt eller uregelmæssigt. Den fjerde form er den korte tillægsform. Hvordan tjekker jeg, at det er rigtigt? • Husk, at du altid skal slå grundformen af verbet op for at finde det i en ordbog. • Husk, at de uregelmæssige verber i ordbogen er markerede og står på en liste bagest i ordbogen. En elektronisk ordbog har et bøjningsskema, man kan klikke frem. • Tjek, om grundled og bøjningsform passer sammen. Du kan kontrollere det i en grammatik eller på nettet. • Tjek, om du ved førnutid har sat den korte tillægsform på sidste plads i sætningen.
4
Pronomener/stedord
Momo & Co
Hvad er pronomener/stedord? Pronomener/stedord er ord, der står i stedet for fx levende væsener, ting eller begreber. De henviser til dem eller repræsenterer dem, fx de personlige stedord: Ole • han, Ole • er, eller skolen • den, die Schule • sie
TÆNKEBOKSEN Sådan kan du huske, hvad et stedord er: En stedmor er der i stedet for den rigtige mor. Et stedord er der i stedet for det rigtige ord. Ordet pronomen består af pro = for og nomen = navn = i stedet for et navn
Hvad skal jeg vide om pronomener/stedord 1 Der findes mange slags stedord 2 Personligt stedord/personligt pronomen 3 Ejestedord/possessivt pronomen 1 Mange slags stedord De meste almindelige stedord/pronomener er: 1 Personlige stedord, fx dansk: Ole •han - tysk: Ole • er 2 Ejestedord, fx dansk: Oles mor • hans mor - tysk: Oles Mutter • seine Mutter 3 Henførende stedord, fx dansk: Ole, som - tysk: Ole, der Men der er også: • Påpegende stedord, fx dansk: denne, begge – tysk: diese, beide • Tilbagevisende stedord, fx dansk: sig – tysk: sich • Spørgende stedord, fx dansk: hvad – tysk: was • Ubestemte stedord, fx dansk, nogen – tysk: jemand 2 Personlige stedord Personlige stedords betydning:
Ental
dansk
tysk
1. person
jeg
ich
2. person
du
du
3. person
han, hun, det
er, sie, es
Flertal
dansk
tysk
1. person
vi
wir
2. person
I
ihr
3. person
de/De
sie/Sie
1
Pronomener/stedord
Momo & Co
Der er samme brug af de personlige stedord på dansk og på tysk, når det handler om personer. Fx: Dansk: Hvor er Katrine? Hun er syg.
Tysk: Wo ist Katrine? Sie ist krank.
Men der er forskel i brugen af de personlige stedord på dansk og tysk, når det ikke handler om personer. Fx: Dansk: Hvor er katten? Den er væk. Tysk: Wo ist die Katze? Sie ist væk. Dansk: Hvor lommelygten? Den ligger her. Tysk: Wo ist die Taschenlampe? Sie liegt hier.
TÆNKEBOKSEN På tysk er det personlige stedord for 3. person ental også afhængig af ordets køn, når det handler om dyr, begreber eller genstande
Personlige stedord bøjes i kasus, dvs efter deres funktion i sætningen:
Ental
1. person
2. person
3. person Maskulinum (m) Femininum (f) Neutrum (n) hankøn hunkøn intetkøn
Nominativ X
ich
du
er
sie
es
Akkusativ •
mich (mig)
dich (dig)
ihn (ham)
sie (hende)
es (den,det)
Dativ •
mir (mig)
dir (dig)
ihm (ham)
ihr (hende)
ihm (den,det)
Flertal
1. person
2. person
3. person
Nominativ X
wir
ihr
sie/Sie
Akkusativ •
uns (os)
euch (jer)
sie/Sie (dem)
Dativ •
uns (os)
euch (jer)
ihnen/Ihnen (dem)
3 Ejestedord Ejestedord udtrykker et ejendoms- eller et tilhørsforhold til noget eller nogen.
Dansk
Tysk
Udtryk på dansk
Udtryk på tysk
min
mein
min far
mein Vater
din
dein
din mor
deine Mutter
hans
sein
hans fodbold
sein Fußball
hendes
ihr
hendes mobil
ihr Handy
dets
sein
dets ører
seine Ohren
vores
unser
vores bil
unser Auto
jeres
euer
jeres Garage
eure Garage
deres/Deres
ihr/Ihr
deres lektier
ihre Hausaufgaben
2
Pronomener/stedord
Momo & Co
Ejestedord bøjes ligesom det ubestemte kendeord. Maskulinum (m) hankøn
Femininum (f) hunkøn
Neutrum (n) intetkøn
Plural (pl) flertal
Nominativ X
mein
meine
mein
meine
Akkusativ •
meinen
meine
mein
meine
Genitiv e
meines
meiner
meines
meiner
Dativ •
meinem
meiner
meiner
meinen +(e)n
Fx: en mor – min mor – din mor Eine Mutter – meine Mutter – deine Mutter Med en mor - med min mor – med din mor Mit einer Mutter – mit meiner Mutter – mit deiner Mutter Hvordan tjekker jeg, at det er rigtigt? • Slå op på denne side for at sikre dig, at du har valgt det rigtige ord. • Tjek bøjningsformen ved at analysere sætningen og find den i skemaet.
3
Konjunktioner/bindeord
Momo & Co
Hvad er konjunktioner/bindeord? Bindeord/konjunktioner forbinder ord, sætninger eller sætningsled, fx Manchmal gehen wir ins Café oder in ein Restaurant. Auf der Speisekarte stehen heute Frikadellen mit Kartoffelsalat und Hacksteak mit Bratkartoffeln. Ich finde, dass Hacksteak am besten schmeckt.
Hvad skal jeg vide om konjunktioner/bindeord? 1 2 3 4
Sideordnende konjunktioner og deres funktion Ordstilling ved sideordnende konjunktioner Underordnende konjunktioner og deres funktion Ordstilling ved underordnende konjunktioner
1 Sideordnende konjunktioner og deres funktion Dette er ens for dansk og for tysk. Sideordnende konjunktioner forbinder ord, sætningsled og sætninger, der er ligeværdige. De mest almindelige er:
tysk
dansk
und
og
oder
eller
aber
men
dann
så
Ligesom på dansk bruges sideordnende konjunktioner ofte til opremsninger, fx Ich kenne Martin und Timo und Beate und Sascha und Leyla und … Ich esse gern Bananeneis oder Vanilleeis oder Schokoladeneis ode r… Erst kommst du und dann komme ich und dann kommt der Ayub und dann … 2 Ordstilling ved sideordnende konjunktioner I sætninger, der indledes med sideordnende konjunktioner, er ordstillingen ligesom på dansk. Dansk: Mirko hører musik og Alina skriver en sms. Tysk: Mirko hört Musik und Alina schreibt eine SMS. Dansk: Jeg elsker pizza, men du elsker sushi. Tysk: Ich liebe Pizza, aber du liebst Sushi.
TÆNKEBOKSEN
Et par tips! På dansk og på tysk sætter man altid komma foran men = aber. På dansk sætter man komma foran og, når det indleder en hel sætning. På tysk sætter man aldrig komma foran und
1
Konjunktioner/bindeord 3 Underordnende konjunktioner og deres funktion Underordnende konjunktioner er ord, der indleder en ledsætning og dermed binder hovedsætning og ledsætning sammen, fx Ich spiele Handball, weil es Spaß macht. Her er nogle af de mest brugte:
tysk
dansk
dass
at
weil
fordi
wenn
når, hvis
als
(dengang) da
ob
om
obwohl
selvom
falls
hvis
während
mens, imens
indem
idet
damit
for at
bis
indtil
bevor
før, inden
nachdem
efter
seit, seitdem
siden
4 Ordstilling ved underordnende konjunktioner Dette er forskelligt fra dansk. Underordnende konjunktioner indleder ledsætninger. Og i ledsætninger er der forskel på ordstilling på dansk og på tysk. På dansk står det bøjede udsagnsord/verbum sammen med grundleddet, fx Dansk: Jeg drikker vand, når jeg kommer hjem. x x o o På tysk står det bøjede udsagnsord/verbum på sidste plads i ledsætningen, fx Tysk: Ich trinke Wasser, wenn ich nach Hause komme. o x o x Dansk: Mens jeg spiller fodbold, laver du lektier. o o x x Tysk: Während ich Fußball spiele, machst du Hausaufgaben. o o x x Hvordan tjekker jeg, at det er rigtigt? • Tjek, om konjunktionen er sideordnende eller underordnende her i listen. • Tjek, om det bøjede verbum står sidst i ledsætningen.
Momo & Co
2
Præpositioner/forholdsord
Momo & Co
Hvad er præpositioner/forholdsord? Præpositioner/forholdsord fortæller om forholdet mellem nogen eller noget, fx hvor noget befinder sig, eller hvordan eller hvornår noget sker, fx Sted: Hvor? hos veninden Måde: Hvordan? med mobilen Tid: Hvornår? efter skolen
Wo? bei der Freundin Wie? mit dem Handy Wann? nach der Schule
Hvad skal jeg vide om præpositioner/forholdsord? 1 2 3 4
Præpositioner/ forholdsord indgår i forholdsordsforbindelser På tysk er substantivets bøjningsform afhængig af præpositionen/forholdsordet Præpositioner, der kræver akkusativ og deres betydning Præpositioner, der kræver dativ og deres betydning
1 Præpositionsforbindelser/forholdsords-forbindelser Dette er ens på dansk og på tysk: Præpositioner danner sammen med substantiver/navneord eller stedord en præpositionsforbindelse, fx Alex er imod mobiltelefonforbuddet. Alex ist gegen das Handyverbot. Præpositionen og substantivet hører sammen og danner en enhed, præpositionsforbindelsen. I denne sætning får vi at vide, hvilket forhold Alex har til mobiltelefonforbuddet, nemlig at han er imod. 2 Substantivets bøjningsform retter sig efter præpositionen Dette er forskelligt på dansk og på tysk: På dansk er substantivets bøjningsform ens, uanset hvilken præposition, der står foran. På tysk er substantivets bøjningsform afhængig af præpositionen. Dansk med mobilen uden mobilen Tysk mit dem Handy ohne das Handy 3 Præpositioner der kræver akkusativ
tysk
dansk
fx
durch
gennem, igennem
durch die Tür
für
for, til
für den Vater
gegen
imod, mod, hen imod
gegen die Medien
ohne
uden
ohne das Internet
um
rundt om, omkring
um den Finger
Når man skal finde den rigtige bøjningsform, skal man tjekke, hvilket køn substantivet har, fx : Vater er maskulinum • der Vater • i akkusativ • den Vater Du finder bøjningsformen i skemaet under akkusativ.
Kasus
Maskulinum (m) hankøn
Femininum (f) hunkøn
Neutrum (n) intetkøn
Plural (pl) flertal
Nominativ
der
die
das
die
Akkusativ
den
die
das
die
Genitiv
des
der
des
Dativ
dem
der
dem
+(e)s
+(e)s
der den
+(e)n
1
Præpositioner/forholdsord
Momo & Co
TÆNKEBOKSEN Der findes et sjette forholdsord, der kræver akkusativ, nemlig wider = imod/ mod, men det bruges ikke ret tit i daglig tale. Det bruges dog i sammensatte ord som fx der Widerstand = modstand der Widerwillen = modvilje Das ist mir zuwider = det er mig imod.
4 Præpositioner, der kræver dativ
tysk
dansk
fx
aus
ud af, fra
aus der Schule
bei
hos, ved
bei dem Freund
mit
med
mit der Schwester
nach
efter, til
nach dem Unterricht
seit
siden
seit dem Steinalter
von
fra, af, om
von dem Lehrer
zu
til
zu der Schulleiterin
Når man skal finde den rigtige bøjningsform, skal man tjekke, hvilket køn substantivet har, fx : Schwester femininum • die Schwester • i dativ • der Schwester Du finder bøjningsformen i skemaet under dativ.
Kasus
Maskulinum (m) hankøn
Femininum (f) hunkøn
Neutrum (n) intetkøn
Plural (pl) flertal
Nominativ
der
die
das
die
Akkusativ
den
die
das
die
Genitiv
des
der
des
Dativ
dem
der
dem
+(e)s
+(e)s
der den
TÆNKEBOKSEN Der findes andre grupper af forholdsord/præpositioner. Nogle kræver alt efter situation akkusativ eller dativ. Man kalder dem vekselpræpositioner. Det er: an, auf, hinter, in, über, unter, vor, zwischen Den sidste gruppe er de præpositioner, der kræver genitiv. Det er: außerhalb, statt, trotz, während, wegen Hvordan tjekker jeg, at det er rigtigt? • Tjek om præpositionen kræver akkusativ eller dativ. • Tjek substantivets køn • Find den passende bøjningsform i skemaet
+(e)n
2
Sätze/sætninger
Momo & Co
Hvad er en sætning? En sætning er et udsagn eller et spørgsmål, som for det meste består af et udsagnsled og et grundled, fx Bilen kører. Das Auto fährt.
Hvad skal jeg vide om sætninger. 1 2 3 4 5
En sætning består af led. Der skal være mindst et udsagnsled og et grundled. En sætning kan være et udsagn eller et spørgsmål. En sætning kan bestå af flere led end udsagnsled og grundled. En sætning kan være en hovedsætning. En sætning kan være en ledsætning.
1 En sætning består af led, mindst et udsagnsled og et grundled. Et udsagnsled er det verbum/udsagnsord, som fortæller, hvad nogen eller noget gør. Et grundled er den eller det, som udfører en handling eller gør noget. Bilen kører. Das Auto fährt. Verbet/udsagnsordet er kører/fährt. Det fortæller, hvad der sker i sætningen, og det er udsagnsled. Hvem eller hvad gør noget? Det er bilen/das Auto. Det er grundled. Grundled markerer man med x. Udsagnsled markerer man med o. Når man sætter x og o kalder man det sætningsanalyse. Das Auto fährt. x o
TÆNKEBOKSEN Når man skal analysere en sætning på dansk, finder man først udsagnsleddet. Det gør man ved at sætte jeg foran udsagnsordet. Det kan man, fordi udsagnsordets endelser på dansk altid er ens, fx i nutid: r. Det går ikke på tysk, fordi udsagnsordene har forskellige endelser alt efter hvem eller hvad, der gør noget. Derfor skal man bare finde udsagnsordet. Somme tider er det nemmere at finde grundleddet først i en tysk sætning. OBS! Når du selv skriver, er det vigtigt, at du tjekker hvem eller hvad, der er grundled. Udsagnsordets endelse skal nemlig passe sammen med grundleddet. • Se efter under afsnittet om verber/udsagnsord. 2 En sætning kan være et udsagn eller et spørgsmål. Sætningen er et udsagn: Bilen kører. Das Auto fährt. Det siger noget om, hvad der sker. Her kommer grundled før udsagnsled. Det kalder man ligefrem ordstilling. Sætningen er et spørgsmål. Kører bilen? Fährt das Auto? I et spørgsmål kommer udsagnsled før grundled. Det kalder man omvendt ordstilling. Et eksempel mere: Sætning som udsagn: Bussen kommer. Der Bus kommt. Sætning som spørgsmål: Kommer bussen? Kommt der Bus? Spørgsmål indledes for det meste af et spørgeord. På dansk begynder alle spørgeord med hv. På tysk begynder alle spørgeord med w. Fx Hvor bor du? Wo wohnst du?
1
Sätze/sætninger
Momo & Co
Her er de vigtigste spørgeord: Dansk
hvad
hvem
hvor
hvornår
hvorfor
hvordan
hvilke
Deutsch
was
wer
wo
wann
warum
wie
welche
3 En sætning kan bestå af flere led end udsagnsled og grundled. Udover udsagnsled og grundled er genstandsled det mest almindelige sætningsled. Genstandsled er den genstand/person, som er med i handlingen. Det markeres med Δ. Alex und Julia essen ein Eis. x o • Momo kauft einen Hund. x o •
TÆNKEBOKSEN
Vær opmærksom på substantiver/navneord, der er maskulinum/hankøn. Her skifter kendeordet/artiklen form, når ordet er genstandsled.
Kasus
Hankøn (m)
Hunkøn (f)
Intetkøn (n)
Flertal (pl)
Nominativ x
der
ein
die
eine
das
ein
die
Akkusativ •
den
einen
die
eine
das
ein
die
• Se også i afsnittet for substantiver/navneord. 4 En sætning kan være hovedsætning Hovedsætninger kan stå alene, fx Julia og Alex spiser en is. Julia und Alex essen ein Eis. I hovedsætninger er ordstillingen den samme på dansk og på tysk. Rigtig mange sætninger har grundleddet på 1. plads. Dette er også ens på dansk og på tysk, fx A Faderen kommer for sent. Der Vater kommt zu spät. Rigtig mange sætninger indledes med en tidsangivelse. Her er ordstillingen også ens på dansk og på tysk, fx o o der xVater zu spät. x B Nu kommer faderen for sent. Jetzt kommt Både på dansk og på tysk bytter grundled og udsagnsled plads i forhold til sætning A. Et eksempel mere: A Uden tidsangivelse: De bygger en mur i Berlin. x • o B Med tidsangivelse: I 1961 bygger de en mur i Berlin. • o x
Sie bauen eine Mauer in Berlin. x • o 1961 bauen sie eine Mauer in Berlin. • o x
TÆNKEBOKSEN Husk, at den tyske hovedsætning har samme ordstilling som den danske sætning. Sådan er det ikke på engelsk. Se her: Dansk: I morgen spiller han fodbold. Tysk: Morgen spielt er Fußball. Engelsk: Tomorrow he plays football.
2
Sätze/sætninger
Momo & Co
5 En sætning kan være ledsætning Ledsætninger kan ikke stå alene, fx fordi de elsker is/weil sie Eis lieben. Ledsætninger indledes af underordnende konjunktioner/bindeord, fx fordi/weil, at/dass I ledsætninger er ordstillingen forskellig på dansk og på tysk. Udsagnsleddet står i en tysk ledsætning i modsætning til dansk altid på sidste plads. Alex og Julias spiser en is, fordi de elsker is. x o • Alex und Julia essen ein Eis, weil sie Eis lieben. x • o Jeg synes, at du er smuk. x o Ich finde, dass du schön bist x o Der findes flere underordnende konjunktioner/bindeord. Her er nogle af dem:
Dansk
at
fordi
når
hvis
da
selvom
om
imens
Deutsch
dass
weil
wenn
wenn/falls
als
obwohl
ob
während
Hvordan tjekker jeg, at det er rigtigt? • Når din sætning indledes med en tidsangivelse, skal ordstillingen være ligesom på dansk og ikke som på engelsk. • Når du i en sætning bruger en underordnende konjunktion som fx weil eller dass, skal du tjekke, om du har sat udsagnsleddet på sidste plads. • Hvis der er et genstandsled i en af dine sætninger, så tjek, om ordet er hankøn, for så skal der eller ein skifte form. Tjek her under afsnit 3.
3