Greb om fagteksterne by Alinea

greb om fagtek ster ne LONE SKAFTE JESPERSEN OG ANNE RISUM KAMP

GREB OM FAGTEKSTERNE EN OPSLAGSBOG ALINEA

9788723500052-Indhold.indd 1

13/11/13 09.28

LONE SKAFTE JESPERSEN OG ANNE RISUM KAMP

greb om fagtek ster ne GREB OM FAGTEKSTERNE

EN OPSLAGSBOG ALINEA

9788723500052-Indhold.indd 1

13/11/13 09.28

Greb om fagteksterne en opslagsbog Lone Skafte Jespersen og Anne Risum Kamp © 2014 Alinea, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotograﬁsk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler. Forlagsredaktion: Claus Sylvest Graﬁsk tilrettelægning: Sysser Bengtsson Trykkeri: Livonia Print 1. udgave 1. oplag 2014 ISBN 978-87-23-50005-2 I serien er udkommet: Greb om grammatikken Greb om analysen Greb om kanonforfatterne 1-2 Greb om stavningen Greb om kommaet og andre tegn Greb om kommaet og andre tegn. Øvehæfte Greb om fagteksterne Greb om forfatterne. Fra Thomas Kingo til Vita Andersen Flere titler er under udarbejdelse www.alinea.dk

9788723500052-Indhold.indd 2

21/11/13 14.52

Indhold Forord 4

Tæt på taksonomi 55

Begrebskort

Handlingslinje 57 Fagbogen

Årsag-følge-kort

Fagbogens opbygning

Formidling

Venn-diagram Mindmap Læseformål og læseteknikker

57 59

60 61

Fokus på bevidst læsning

Lystlæsning

Overblikslæsning 11 Skriv en større opgave

Punktlæsning

Nærlæsning 12 Tekster på nettet Teksttyper

14 17

Berettende tekst Beskrivende tekst

Forklarende tekst 23

Faldgruber

Instruerende tekst 26

Specielle forhold i naturfag -

Diskuterende og argumenterende

taksonomi

Specielle forhold - fagsprog

tekster 29 Illustrationer, ordforklaringer

fagsprog

Specielle forhold i humanistiske

fag - nominaliseringer Nærlæsning - læseforståelsesVejen til viden

strategier 41 Arbejde med illustrationer Notatteknik

Skemanotat

Specielle forhold i matematik -

Evaluerende tekst 34 og faktabokse

Hvad man også skal huske …

43 Illustrationer og tekster

Matematiknotater 48 Billednotat

Ordforståelse 51

9788723500052-Indhold.indd 3

Stikord

13/11/13 09.28

Forord Greb om fagteksterne kan hjælpe dig med at blive bedre til at læse og arbejde med fagtekster. Bogen henvender sig til dig der går i folkeskolens ældste klasser. I bogen gennemgår vi en række konkrete redskaber og metoder til læsning og skrivning af fagtekster. Du kan anvende bogens redskaber og metoder i alle skolens fag, samt i forbindelse med selvstændige projekter og opgaveskrivning. Det er bogens hensigt at præsentere en bred vifte af forskellige strategier og metoder, så du kan tage nogle af dem til dig, og gøre dem til dine egne. Det er således vigtigt at du, med udgangspunkt og støtte i denne bog, ﬁnder din helt egen foretrukne måde at arbejde med faglige tekster. Bogen starter med at gennemgå grundlaget for arbejdet med fagtekster i ﬁre kapitler. I kapitlet Fagbogen gennemgår vi hvordan kendskab til fagbogens opbygning kan hjælpe dig i arbejdet med fagteksten. I kapitlet Læseformål og læseteknikker forklarer vi at læseformålet afgør hvordan du skal læse en fagtekst. I kapitlet Teksttyper gennemgår vi kendetegnene ved hver enkelt teksttype, og hvordan du selv kan skrive forskellige teksttyper.

G R E B O M FA G T E K S T E R N E

9788723500052-Indhold.indd 4

13/11/13 09.28

I kapitlet Nærlæsning - læseforståelsesstrategier gennemgår vi en lang række metoder til at arbejde grundigt med at læse, forstå og huske indholdet så det siden hen kan anvendes. Til sidst i bogen er der ﬁre mindre kapitler hvor andre væsentlige forhold bliver gennemgået, så du kan inddrage dem i arbejdet med fagtekster. Det er vigtigt at du ved hvordan du kan arbejde med forståelsen af de tekster, du læser. Det vil denne bog kunne hjælpe dig med.

FORORD

9788723500052-Indhold.indd 5

13/11/13 09.28

Fagbogen Når du læser en fagbog skal du læse den på en anden måde end når du læser en skønlitterær bog. Formålet med at læse i en fagbog er at få informationer om et fagligt emne. En fagbog er opbygget med sidestillede oplysninger. Det betyder at man kan læse enkelte afsnit og kapitler uafhængigt af resten af bogen. Som på en tørresnor, hvor hvert stykke tøj kan tages ned uafhængigt af om de andre bliver hængende.

KAPITEL 12

KAPITEL 11

KAPITEL 10

KAPITEL 9

KAPITEL 8

KAPITEL 7

KAPITEL 6

KAPITEL 5

KAPITEL 4

KAPITEL 3

KAPITEL 2

KAPITEL 1

Det kræver selvfølgelig at du har en forudsætning for at forstå netop det kapitel du læser. Hvis du fx skal ﬁnde oplysninger om afslutningen af 2. verdenskrig, forudsætter det at du har en viden om baggrunden for krigen. Først når du har en baggrundsviden kan du forstå og bruge de oplysninger, du kan læse i et hvilket som helst kapitel i en fagbog. Flere og ﬂere fagtekster er multimodale. Det betyder at teksten i en fagbog er sammensat af forskellige elementer, så forskellige måder at formidle viden på supplerer og understøtter hinanden.

G R E B O M FA G T E K S T E R N E

9788723500052-Indhold.indd 6

13/11/13 09.28

FAGBOGEN

Fagbogens opbygning De forskellige elementer i en fagbog kan hjælpe dig med at orientere dig i bogen, så du nemt kan ﬁnde netop den eller de oplysninger du søger efter. I skemaet her kan du se hvilke elementer fagbogen indeholder, og hvordan de kan hjælpe dig i læsningen. Fagbogens elementer

Indhold

Anvendelse

Forside

Viser bogens titel, forfatter og forlag og ofte en illustration.

Forsiden giver dig en idé om hvad bogen indeholder, så du kan vurdere om det er en bog du kan bruge.

Kolofon

Viser titel, udgave, forfatter, forlag trykkeri og udgivelsesår.

Udgivelsesåret er en vigtig information, når du skal vurdere hvordan du kan bruge oplysningerne i bogen. Hvis det er lang tid siden bogen er udkommet, er den ikke opdateret med nyere viden.

Indholdsfortegnelse

Står oftest forrest i bogen. Liste over bogens indhold med sidenummer.

Indholdsfortegnelsen giver dig et overblik over hvad der står i bogen. Du kan bruge indholdsfortegnelsen til at slå op i for at se om det emne du leder efter, er med i bogen.

Overskrifter

Giver et indtryk af hvad kapitlet handler om.

Det er vigtigt at du læser overskriften, så du ved hvad teksten handler om i store træk, før du læser detaljerne.

Faktabokse

Uddyber og/ eller underbygger teksten.

I en faktaboks kan du finde en opsamling af teksten eller ekstra oplysninger fx i form af tal. Faktabokse giver dig en kort gennemgang af fakta der er relevante i forhold til teksten.

>> FA G B O G E N

9788723500052-Indhold.indd 7

13/11/13 09.28

Fagbogens elementer

Indhold

Anvendelse

Ordforklaringer

Forklarer svære eller nye ord og fagudtryk fra teksten. Står bag i bogen eller ved teksten.

Ordforklaringer hjælper dig, så du ikke selv skal til at slå en masse ord op. Læs ordforklaringerne inden du læser teksten, så du ikke behøver at afbryde din læsning undervejs.

Illustrationer

Fortæller med billeder det vigtigste om indholdet.

Illustrationer kan bruges til at lette forståelsen af teksten ved at vise det samme på en ny måde. Illustrationer kan også give ekstra oplysninger som ikke står i teksten. Læs illustrationerne grundigt for at trække alle oplysninger ud af dem. Se mere om illustrationer side 36 og side 43.

Litteraturliste

Giver en liste over bøger hvor du kan læse mere.

Du kan bruge litteraturlisten hvis du vil vide mere om bogens emne.

Stikordsregister

En alfabetisk liste med sidenummer. Står bag i bogen.

Et stikordsregister er et vigtigt redskab når du skal finde noget bestemt i bogen. Vær kreativ når du søger. Fx hvis du skal finde noget om øret kan det jo også stå under hørelse.

Bagside

Her er ofte en tekst om hvad bogen handler om.

Hvis der er et meget kort resumé af bogen, kan det give dig en idé om hvad bogen indeholder, Så kan du vurdere om det er en bog du kan bruge.

G R E B O M FA G T E K S T E R N E

9788723500052-Indhold.indd 8

13/11/13 09.28

En skolebog er en fagbog. Dine skolebøger er skrevet i et sprog der er tilpasset dit alderstrin. Mange opgaver i skolen kræver at du selv skal finde oplysningerne i tekster der ikke er henvendt til skoleelever. Når du skal finde dine informationer på internettet eller i en fagbog fra biblioteket, er der mange ting du skal være opmærksom på: Mængde: Pas på at du ikke vælger en bog hvor der står alt for meget om dit emne. Det vil give dig alt for meget at læse, og gøre det svært at uddrage netop det du skal bruge. Sværhedsgrad: Før du låner bogen, skal du vurdere om det svarer til dit ”læseniveau” – det skal hverken være for svært eller for pattet. Stil dig selv følgende spørgsmål: • Forstår jeg overskrifterne? • Kan jeg forstå illustrationerne? • Er der for mange ord jeg ikke forstår? • Kan jeg forstå det jeg læser, så jeg kan omskrive det med mine egne ord? Genre: Når du skal skrive en opgave kan du kvalificere din læsning ved at være bevidst om hvilken genre teksten er skrevet i. Genren har en betydning for hvordan du kan anvende teksten. Ved en faglig opgave skal du finde viden i den faglitterære tekst. Teksttype: Vær også opmærksom på teksttypen – se side 14. Illustrationer: Der er forskellig sværhedsgrad på faglige illustrationer. Derfor skal du være opmærksom på om du kan forstå, og om du kan bruge bogens illustrationer. FA G B O G E N

9788723500052-Indhold.indd 9

13/11/13 09.28

Læseformål og læseteknikker Der er ﬂere måder at læse en tekst på, alt efter hvilket formål du har med at læse:

Læseformål

Læseteknik

Du læser for at hygge dig, slappe af og få en oplevelse.

Lystlæsning

Du læser for at danne dig et overblik over hvilken bog du sidder med, og hvad du kan bruge den til.

Overblikslæsning

Du læser for at danne dig et overblik, for at forberede dig på at læse en tekst og få struktur på din læsning.

Overblikslæsning

Du læser for at finde en bestemt oplysning du skal bruge.

Punktlæsning

Du læser for at forstå, lære, huske det du læser, så du kan bruge det.

Nærlæsning

Du kan møde faglige tekster overalt i din hverdag. Ud over fagbøger og skolebøger ﬁndes faglige tekster også i aviser og blade, i brugsanvisninger, i tv-programmer, i køreplaner, i breve fra oﬀentlige instanser og mange andre steder – ikke mindst på internettet. Hver eneste gang du møder en tekst, skal du tage stilling til læseformålet: Hvorfor skal du læse netop denne tekst?

G R E B O M FA G T E K S T E R N E

9788723500052-Indhold.indd 10

13/11/13 09.28

LÆSEFORMÅL OG LÆSETEKNIKKER

Derefter skal du vælge den læseteknik der passer til dit læseformål.

Lystlæsning Når du læser for at hygge dig og slappe af vil du ofte ikke lægge vægt på detaljerne, men på oplevelsen. Det er ikke vigtigt om du kan huske en bestemt ting fra en bog, men om du har haft en god oplevelse mens du læste bogen, eller om bogen har givet dig noget at tænke over. Det er for det meste sådan man læser en roman.

Overblikslæsning Overblikslæsning bruger du, når du læser for at danne dig et overblik over hvilken bog du sidder med, og hvad du kan bruge den til. Ved overblikslæsning er der ﬂere elementer i fagbogen der kan hjælpe dig: • Indholdsfortegnelse • Overskrifter • Illustrationer • Billedtekster • Faktabokse • Ordforklaringer. Det er også en god idé at bruge overblikslæsning når du skal i gang med at læse en tekst. Ved at danne dig et overblik over den tekst du skal til at læse, kan du bedre forberede dig på læsningen:

LÆSEFORMÅL OG LÆSETEKNIKKER

9788723500052-Indhold.indd 11

13/11/13 09.28

• Skal du have papir og blyant klar for at notere det vigtige? • Er der svære ord i teksten der kræver at du ﬁnder en opslagsbog inden du går i gang med at læse? • Ved du noget om emnet i forvejen der kan hjælpe dig med at forstå det du læser? • Er der nogle afsnit i teksten der er vigtigere end andre, og som du derfor skal læse særligt opmærksomt? Her kan du bruge fagbogens elementer samt en hurtig gennemlæsning til at danne dig et overblik over hvilke dele af teksten du vil fordybe dig yderligere i.

Punktlæsning Formålet med punktlæsning er at du hurtigt skal kunne finde lige præcis den oplysning du skal bruge. I første omgang kan du orientere dig i indholdsfortegnelsen eller i stikordsregisteret. Her kan du se hvor i bogen der står det, du leder efter. Læs teksten meget hurtigt med henblik på at finde den oplysning du skal bruge. Her er det en god idé at være opmærksom på signaler eller signalord. Det kan være overskrifter, bestemte ord eller ordbilleder som er lette at finde i teksten, fx egennavne med stort begyndelsesbogstav, tal eller årstal. Husk også at se på illustrationer, billedtekster og faktabokse.

Nærlæsning Når du læser i dine skolebøger skal du bruge nærlæsning. Her læser du teksten i dybden for at forstå, lære og huske

G R E B O M FA G T E K S T E R N E

9788723500052-Indhold.indd 12

13/11/13 09.28

det du læser så du kan bruge det senere. Du nærlæser for at få ny viden. Ved nærlæsning skal du læse alle detaljer, overskrifter, illustrationer, billedtekster, faktabokse, ordforklaringer m.m. Du kan arbejde med mange forskellige strategier til at forstå og huske det du læser. Alle læseforståelsesstrategier består af en proces hvor du arbejder med teksten – det kan være både før, under og efter læsningen. Fx kan du arbejde med ordforråd, med forskellige former for notatteknik og med specielt fokus på illustrationer for at sikre at du forstår det du læser. Forskellige nærlæsningsmetoder gennemgås i kapitlet side 41: Nærlæsning – læseforståelsesstrategier hvor følgende læseforståelsesstrategier gennemgås: • Notatteknik • Skemanotat • Matematiknotat • Billednotat • Ordforståelse • Tæt på taksonomi • Begrebskort • Handlingslinje • Arbejde med illustrationer • Formidling • Venn-diagram • Årsag-følge kort • Mindmap • Fokus på læsebevidsthed.

LÆSEFORMÅL OG LÆSETEKNIKKER

9788723500052-Indhold.indd 13

13/11/13 09.28

Teksttyper De tekster du i dag møder i skolebøger og fagbøger er multimodale. Det vil sige at de er sammensat af mange forskellige elementer. Der er både den fortløbende tekst med overskrifter og underoverskrifter. Derudover er der illustrationer, faktabokse og ordforklaringer. Mange gange er der også forskellige små symboler, hvis betydning er defineret i bogens indledning. Fx kan en tegning af et forstørrelsesglas betyde at her er noget, du kan undersøge. En multimodal tekst stiller store krav til dig som læser: • Du skal kunne koble alle de forskellige elementer sammen til et hele. • Du skal navigere imellem alle tekstens elementer – og finde ud af en, for dig, rigtig rækkefølge at læse de forskellige tekstelementer i. • Du skal læse de forskellige tekstelementer på hver sin måde, så du skal altså kunne skifte læsemåde, og læse noget meget grundigt og andet mindre grundigt. Den fortløbende tekst kan også være sammensat af flere forskellige teksttyper. I nyere bøger er der oftest tydeligt markeret forskellige teksttyper med fx en ramme eller baggrundsfarve. Men i ældre bøger kan det af og til være svært at skelne. Et eksempel ses her i en historiebog for 4. klasse – Ind i historien. Her indledes med en god historie, og først i anden spalte kommer de faktuelle oplysninger.

G R E B O M FA G T E K S T E R N E

9788723500052-Indhold.indd 14

13/11/13 09.28

TEKSTTYPER

Derfor er det vigtigt at kende de forskellige teksttypers karakteristika, da det kan kvaliﬁcere din læsning. Hver tekst har sin anvendelse og sin sandhedsværdi – og forfatterne har forskelligt formål med at benytte den enkelte teksttype.

TEKSTTYPER

9788723500052-Indhold.indd 15

13/11/13 09.28

Når du ved hvilken teksttype du læser, ved du også hvilken information teksten kan give dig. Kendskab til teksttyper gør det nemmere for dig at koble de forskellige oplysninger sammen, og hjælper dig med at kunne drage følgeslutninger. Kendskab til teksttyper gør dig i stand til at gennemskue tekstens sandhedsværdi, så du er bevidst om i hvilket omfang du kan stole på de informationer teksten giver. Du kan møde disse forskellige teksttyper i din læsning af fagtekster:

Teksttype

Formål

Berettende

At fortælle for at underholde eller informere.

Beskrivende

At beskrive hvordan noget er indrettet, ser ud eller virker.

Forklarende

At forklare en proces trin for trin.

Instruerende

At instruere i hvordan man skal gøre/udføre noget.

Diskuterende

At give sin mening til kende og lægge op til diskussion.

Argumenterende

At overbevise læseren om at man har ret.

Evaluerende

At opsamle det vigtigste og kontrollere forståelsen.

Ikke-fortløbende

At uddybe den fortløbende tekst ved hjælp af illustrationer, faktabokse, ordforklaringer, ikoner med mere.

G R E B O M FA G T E K S T E R N E

9788723500052-Indhold.indd 16

13/11/13 09.28

Berettende tekst

TANDBØRSTEN Det var tidlig morgen. Den nye tandbørste stod i tandkruset og ventede spændt på sin nye ejer. Dagen før var tandbørsten, som var rød og en helt ny model, blevet købt af en lille pige. Pludselig skete der noget. Den lille pige tog tandbørsten, og lagde et lag tandpasta på den fine tandbørste. Pigen førte tandbørsten ind i sin mund, og derefter susede tandbørsten rundt i pigens mund. Det skummede herligt. Da pigen var færdig stillede hun den fine tandbørste tilbage i kruset. Tandbørsten følte at livet som tandbørste var herligt.

Her ses de sproglige kendetegn: • Handleverber i datid , grønt • Tidsangivelser , rødt Den berettende tekst er en skønlitterær tekst, hvor tekstens komposition har en indledning, en midte og en afslutning. Målet er at underholde og genfortælle begivenheder – skrevet i en fortællende ramme i et kronologisk forløb. I fagbogen møder man den berettende tekst som en kombination af skøn- og faglitteratur – det kaldes også faktion. En berettende tekst, skrevet i en fagbog, kan skabe interesse for et emne, være en appetitvækker. Det er vigtigt at være klar over at en berettende tekst ikke behøver at være en sand tekst.

TEKSTTYPER

9788723500052-Indhold.indd 17

13/11/13 09.28

I det nedenstående skema kan du se, hvordan du kan kende en berettende tekst ved hjælp af tekstens indholdsmæssige kendetegn. Skemaet viser også de sproglige kendetegn. Den berettende tekst er kendetegnet ved at der oftest skrives i datid, og at der bruges de såkaldte handleverber (doing-verber) og sanseverber der giver teksten action/bevægelse og et hverdagsagtigt sprog. Den berettende tekst anvender tidsangivelser som: så, dernæst, senere, først, siden, bagefter. BERETTENDE TEKST

Formål

Kendetegn – indhold

Kendetegn - sprog

At fortælle for at underholde eller informere.

Indhold i en fortællende ramme Ofte et kronologisk forløb.

Skrives ofte i datid: gjorde, hoppede, tænkte, lugtede, så, smagte, følte, handleverber (doing-verber). Tidsangivelser: først, derefter mens, endelig, pludselig …

Præsentation

hændelser

afrunding evaluering

hvem

hvad hvor

hvorfor hvordan

G R E B O M FA G T E K S T E R N E

9788723500052-Indhold.indd 18

13/11/13 09.28

Når du skal skrive en berettende tekst: • Skriv i datid. • Brug handleverber og sanseverber. • Byg din fortælling op med en indledning, en handling og en afslutning. • Selve handlingen skal være kronologisk – ved hjælp af tidsangivelser. • Brug denne teksttype til at skrive når du skal fange din læsers interesse.

TEKSTTYPER

9788723500052-Indhold.indd 19

13/11/13 09.28

greb om

Greb om fagteksterne gør eleverne bedre til at læse, forstå og selv skrive fagtekster. Med redskaber og metoder til at gribe og begribe en række teksttyper kan bogen anvendes i alle skolens fag, ved udarbejdelse af projekter og til opgaveskrivning.

GREB OM FAGTEKSTERNE giver læseren • kendskab til fagbogens opbygning • en forståelse af læseformål og læsemåde • kendetegnene ved forskellige teksttyper • strategier til læseforståelse, at huske og anvende indholdet

• viden om de enkelte fags tekster. Stikord gør det nemt at finde lige det, man vil vide noget om. Til elever i grundskolens ældste klasser og på ungdomsuddannelserne.

W W W. A L I N E A . D K