søren elmerdahl hemmingsen . hans hostrup
Klar, parat, historie! GRUNDBOG 5. KLASSE
glæder du dig også til at lære alt om livet i middelalderen?
og om den kloge engelske dronning elizabeth !
søren elmerdahl hemmingsen . hans hostrup
Klar, parat, historie! GRUNDBOG 5 . KLASSE
ALINEA
1100
2
1300
1500
1700
1900
Indhold Svend, Knud og Valdemar 4
Fra konge til fald 96
Københavns grundlægges 8
Grevens fejde 102
Fæstebonde, herremand og håndværker 14
La reconquista 106
Mellem himmel og helvede 18
Columbus opdager Amerika 110
Viser om liv og død 20
I den fjer-klædte slanges land 114
Til marked i Skanör 24
Solens rige 120
Et uopklaret kongemord 28
Vasco da Gama sejler til Indien 126
Valdemar Atterdag 32
Spaniens guldalder 132
Nordens frue 36
Et land ved navn Holland 136
Øresunds-tolden 40
Jomfru-dronningen 140
Riget i midten 44
Søkrigen mellem England og Spanien 144
Samuraiernes gådefulde land 48 Den sorte død 54 Krudt, købmænd, og kunst 60
Verdens største digter 148 Den store kardinal Richelieu 152
Min smukke Donna Laura! 66
En kærligheds-historie der ændrede Frankrig 156
Hundredårs-krigen 68
Konge af Guds nåde 158
Den første moderne læge 72
Kongens København 164
Den nye stjerne 76
Troldkvinden Maren Splids 170
Bogtrykker-kunsten – en verdens-revolution! 82
Hertug Christian går i krig 174
Osmanner-rigets storhed og fald 86 Martin Luther 90 Luther og reformationen 92
Sverige tager føringen 178 Krigens pris 182 Ordliste 186
3
1000
1100
1200
1300
1400
1500
1600
1700
1800
Svend, Knud og Valdemar En iskold dag i januar i år 1131 blev Knud Lavard inviteret af sin fætter Magnus til et
sat Knud til at forsvare de to landsdele. Det var et baghold! Magnus modtog
hemmeligt møde i Haraldsted Skov ved
Knud venligt, men så snart han var steget
Ringsted.
af hesten, dukkede Magnus’ mænd frem
Magnus var søn af Danmarks konge, der hed Niels. Hans fætter Knud Lavard
fra deres skjul mellem træerne. Knud blev brutalt hugget ned.
var derimod lensmand i Slesvig og Holsten. Det betød, at den tyske kejser havde
EN DANSK HELGEN I 1170 blev Valdemar den Stores far Knud Lavard kåret til helgen i Sankt Bendts kirke i Ringsted. En helgen er en mand eller kvinde, som bliver regnet for hellig i den katolske kirke. På den måde sikrede Valdemar sig, at kirken støttede ham som konge i Danmark.
4
1900
2000
”Da Knud kom ind i skovbrynet, tog Magnus, som sad på et væltet træ, imod ham med forstilt venlighed og falske kys…” Således begynder Saxo sin beretning om mordet.
5
Danmarks kongelige blev i 150 år begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted.
Der var borgerkrig i Danmark. På den ene side stod kong Niels og hans søn Magnus. På den anden side stod Erik Emune, der var konge i Skåne. I 1134 faldt Magnus i slaget ved Fodevig.
støttede Knud Magnussen, der var søn af prins Magnus. Til sidst blandede den tyske kejser sig i den danske borgerkrig. Det blev aftalt, at Svend skulle være Danmarks konge,
Det var første gang, at man brugte rytteri
Knud lensmand på Sjælland og prins
i en nordisk krig. Kong Niels flygtede til
Valdemar lensmand i Slesvig.
Slesvig. Her blev han myrdet af byens
Senere indbød kong Svend både Knud
købmænd, der ville hævne mordet på
og Valdemar til et møde i Roskilde. Det
Knud Lavard.
kalder vi i dag Blodgildet i Roskilde. Her
Nu blev Erik Emune også konge over
blev Knud myrdet af kong Svend. Kong
hele Danmark. Kong Erik takkede Gud
Valdemar blev hårdt såret og flygtede til
for sejren. Glæden varede dog kun kort.
Jylland.
Tre år senere blev kong Erik myrdet i Ribe. Borgerkrigen begyndte igen. Stor-mændene på Sjælland og i Skåne valgte kong Eriks søn Svend til deres konge. Men stor-mændene i Jylland og på Fyn
6
Samme efterår led Svend nederlag i Slaget ved Grathe Hede. Nu kunne Valdemar endelig lade sig udråbe til Danmarks ene-konge.
Domkirken i Lund, der ligger i Skåne, var Nordens største kirke. I begyndelsen af 1100-tallet var ærkebiskoppen dansk. Dengang var Skåne en del af Danmark. Det var kun paven i Rom, der havde mere magt.
I 1157 blev Danmarks fremtid afgjort på Grathe Hede nær Viborg. Svend flygtede hårdt såret ud i en sump, hvor rasende bønder på Valdemars side slog ham ihjel med deres økser. Efter slaget regerede kong Valdemar den Store lige til 1182.
Økser fundet ved en udgravning på Grathe Hede.
Grathe Hede, som der ser ud i dag.
7
1000
1100
1200
1300
1400
1500
1600
1700
1800
1900
2000
København grundlægges Biskop Absalon regnes i dag af næsten
Under kampene på Grathe Hede havde
alle danskere for Københavns grundlæg-
Absalon stået skulder ved skulder med
ger, selvom det faktisk ikke er rigtigt.
den unge prins Valdemar. Som tak blev
Men hvorfor lige netop ham? Det har sin
Absalon året efter udnævnt til biskop i
helt egen historie.
Roskilde.
Absalon og hans bror Esbern Snare var
Kong Valdemar den Store gav omkring
sønner af den sjællandske stor-mand As-
1160 Absalon lov til at opkræve skatter
ser Rig. Han tilhørte den mægtige fami-
på handelspladsen Havn, der lå ved Øre-
lie Hvide-slægten.
sund. Det tjente Absalon så mange penge
8
Rytterstatuen på Højbro Plads viser Absalon som en mægtig kriger, og på facaden af Københavns rådhus er han den fornemme biskop. Sådan ville københavnerne nemlig gerne mindes Absalon, som de regnede for Københavns grundlægger. I 1169 erobrede han øen Rügen i Østersøen. Her boede de krigeriske vender. Otte år senere blev Absalon også ærkebiskop i Lund.
9
1000
1100
1200
1300
1400
1500
1600
1700
1800
Nørre Port
Byens Rende
Skt. Peders kirke
Vor Frue Kirke Gråbrødre kloster Vestergade
Gammel Torv Helligåndshus
Vester Port
Gadekær
Forsvarsvold
Skt. Nikoaj Kirke Ved vandmøllen
Kortet viser København i middelalderen. Læg mærke til Absalons forsvars-vold, som er den mørke figur. Allerede i den ældste tid lå noget af byen dog vest for forsvars-volden. Inden kong Valdemar gav Absalon lov til at opkræve skatter i byen, havde der været en anden stormand, som bestemte.
på, at han snart kunne bygge sig en borg
har historien om, at det var Absalon, der
på Slotsholmen. Det er her, Christians-
grundlagde København. Men det er altså
borg ligger i dag. Vi ved ikke, hvor mange
bare en god historie.
indbyggere, der dengang boede i byen
Vi ved ikke, hvor mange indbyggere,
Havn. De levede for det meste af silde-
der var i København dengang. Sandsyn-
fiskeri, handel og håndværk, blandt andet
ligvis har der ikke været mere end 2.000
smede-arbejde. De holdt husdyr og
indbyggere. De levede for det meste af
havde små haver inde i byen. Der lå også
handel, håndværk og fiskeri. Desuden
to kirker.
dyrkede de grøntsager til husbehov.
I sin Danmarks Krønike kalder Saxo
Senere byggede Absalon også en kirke
byen for Mercatorum portus, som betyder
på det sted, hvor Vor Frue Kirke ligger i
Købmændenes Havn på latin. Derfor
dag. I dag er den Københavns domkirke.
hedder Danmarks hovedstad i dag sta-
I 1200-tallet blev de første hospitaler
dig København. Det er også fra Saxo, vi
10
bygget i København. Sankt Jørgens
1900
2000
Københavns ældste bysegl er fra 1296. Her ser man, at Absalon havde anlagt en borg ved vandet. Senere befalede Absalon, at munken Saxo Grammaticus skulle skrive en danmarkshistorie. Aldrig måtte danskerne glemme Hvide-slægten og kong Valdemars bedrifter.
Gammeltorv er Københavns ældste markeds-plads. På Absalons tid strakte den sig måske helt til Rådhuspladsen. Københavns Byret på Nytorv i dag Her stod byens galge, hvor folk blev hængt eller kag-strøget. Det vil sige bundet til en pæl og pisket.
Her lå formentlig Københavns første rådhus fra omkring 1200-tallet. Frederiksborggade. En del af strøget
Caritas springvandet på Gammel Torv var i begyndelsen en brønd. På dronningens fødselsdag den 16. april springer der guldæbler i vandstrålerne.
Vestergade.
11
1000
1100
1200
1300
1400
1500
1600
1700
1800
Denne model på2000 Kø1900 benhavns Bymuseum viser, hvordan byens huse sikkert har set ud på Absalons tid.
Københavnerne hentede i den tidligste middelalder vand fra brønde som den på billedet. Først i løbet af 1200-tallet blev der gravet render til byens åer. På den måde blev voldgraven fyldt, og byens borgere fik friskere drikkevand.
VERDENS LÆNGSTE KAFFEBORD
Hospital var for de spedalske. På Hellig-
I sommeren 1967 fejrede København sit 800-års
åndshospitalet behandlede man de syge
jubilæum. Her bænkede københavnerne sig ved
og hjemløse. I 1254 indførte Roskildes nye biskop Sune Erlandsen, der også var Absalons nevø, Københavns første stads-ret. Det var en række love, om hvordan byens borgere og handel skulle styres. Borgerne skulle også betale en særlig skat til ham. I dag ved vi heldigvis meget mere om Københavns tidligste historie end for bare få år siden. Under arbejdet med at grave ud til Københavns metro har man fundet meget fra middelalderen, som for eksempel en ukendt begravelses-plads lige under Rådhuspladsen. Man har også fundet ud af, at byen er ældre, end man først troede.
12
verdens længste kaffebord på Strøget. Der blev serveret 80.000 kopper kaffe og spist 100.000 Rådhus-pandekager.
GRÅBRØDRENE I 1238 skænkede Hvide-slægten en grund i København til nogle munke, så de kunne grundlægge et kloster. Munkene tilhørte franciskaner-ordenen fra Italien. I Danmark blev de kaldt Gråbrødrene på grund af deres grå munke-kutter. Gråbrødrene nøjedes ikke med at bede. De skulle også hjælpe Københavns fattige og syge. Pengene skaffede de ved at tigge. Det var Københavns første kloster. Gråbrødre Torv er opkaldt efter munkenes kloster. På Gråbrødre Kirkegård har man senere fundet mange af de begravede munke.
13
1000
1100
1200
1300
1400
1500
1600
1700
1800
1900
2000
Fæstebonde, herremand og håndværker Engang i slutningen af middelalderen
serne til marken og spænder dem for
faldt en rig englænder i snak med en
ploven. Selvom vinteren er meget streng,
fattig fæstebonde på et lille værtshus.
vover jeg ikke at blive hjemme af frygt for
Den rige mand bød bonden på et krus øl,
herremanden. Hver dag skal jeg spænde
mens de snakkede om livet på landet.
okserne for og fastgøre skæret og lang-
“Nå, plovmand, hvordan går det med arbejdet?” “Min gode herre! Jeg arbejder meget hårdt. Jeg går ud ved daggry, driver ok-
kniven til ploven. Så skal jeg pløje en hel tønde land.” “Har du ingen medhjælper?” “Jeg har en dreng, der driver okserne
3.3 JFr. Landsby med vanger
14
En typisk landsby i middelalderen ejede tre marker, der blev kaldt vanger. Bønderne delte vangerne mellem sig i agre, så der var en ager til hver gård. Hvert år lod man en af vangerne ligge brak, så jorden ikke blev udpint. I Jylland fandtes der dog også mange enkelt-gårde.
Med opfindelsen af hjul-ploven kunne man i middelalderen pløje jorden mere effektivt end før. Hjulploven har været brugt i Danmark helt frem til omkring 1840. Billedet stammer fra en gammel almanak. En almanak er en kalender med både tekst og billeder, hvor der står om de forskellige årstider på landet. Bønderne var meget glade for deres almanakker.
15
De byer, hvor købmændene i 1400-tallet slog sig ned og oprettede deres gilder, kalder vi også for købstæder. I Danmark var Århus og København de to største, men Bergen i Norge var endnu større, faktisk Nordens allerstørste. Det lyse område i Sverige er Skåne, Halland og Blekinge, som i middelalderen hørte med til Danmark. Det samme gjaldt Slesvig, som i dag ligger i Nordtyskland.
Bergen
Århus
Lund København
Ribe Odense
med en pigkæp, men lige nu er han hæs
når der ikke var saltet kød og fisk nok.
af forkølelse.”
Efterhånden klarede bønderne sig meget
“Ja, det er meget hårdt arbejde.”
bedre end nogensinde før. Men mange af
Denne samtale kunne lige så godt have
dem ejede ikke deres egen gård. I stedet
fundet sted i Danmark. Indtil slutningen
fæstede de jorden af en herremand. Det
af middelalderen havde det ikke været så
betyder, at de lejede jorden.
slemt at bo på landet, men sådan var det ikke mere. Ved slutningen af 1300-tallet havde syg-
betale leje til herremanden. Det hed at betale land-gilde. Han betalte med korn
dom og krig nemlig affolket landet. Der
og svin. Men hvis han ikke kunne betale,
var for få til at høste kornet, der stod og
måtte han arbejde gælden af på
rådnede på marken.
herremandens mark. Dette kaldes også
For at overleve måtte bønderne slutte
for hoveri. På den måde blev bønderne
sig sammen og hjælpe hinanden med at
igen fattige, fordi de ikke havde tid til at
dyrke jorden. De dyrkede mest byg, som
dyrke deres egen jord.
især blev brugt til øl-brygning. Rug var
16
En gang om året skulle fæstebonden
I slutningen af middelalderen var de
til brød. Kun de rige havde råd til brød af
fleste danske bønder faktisk endt som
hvede. Om vinteren spiste man grønkål,
den stakkels engelske plovmand.
LAUG I MIDDELALDEREN Hvis håndværkerne ejede deres egne værksteder sluttede de sig sammen i laug. I København var alle byens bagermestre medlemmer af det samme laug. Det samme gjaldt alle byens tømrermestre, murermestre osv. Hvert laug blev ledet af en oldermand. En bagermester, der ikke var medlem af bagernes laug i København, måtte ikke bage brød i byen. Medlemmerne af et laug hjalp hinanden, hvis fx en mester havde mistet alt på grund af brand, krig, sygdom eller tyveri. I slutningen af middelalderen begyndte håndværkernes svende også at danne laug. Hvert laug havde sit eget laug-segl. På denne planche fra 1677 kan du se en række forskellige laug-segl.
Præsterne og købmændene sluttede sig sammen i gilder. Et gilde var en klub, hvor man hjalp hinanden ligesom i laugene. Man holdt også æde- og drikkegilder. Hvert gilde havde en formand, der sørgede for, at alt gik rigtigt til under møderne. I Næstved havde købmændene deres eget gildehus ved navn Peblinge-gildehuset.
17
1000
1100
1200
1300
1400
1500
1600
1700
1800
1900
2000
Mellem himmel og helvede I middelalderen talte og skrev man især på latin i kirken, men det kunne hverken bønderne eller herremændene forstå. Til gengæld kunne de kigge på de smukke kalkmalerier, der var på kirkens loft, vægge og hvælv. Her var både spændende sagn og motiver fra hverdagen, Paradiset og Helvede, og Jesu liv og korsfæstelsen. Desværre blev mange af billederne senere kalket over i 1700-tallet.
Langt de fleste mennesker i middelalderen var bønder. Det er tydeligt, at mænd og kvinder er nødt til at hjælpe hinanden for at få høsten i hus. Tuse kirke ved Roskilde.
Det gamle sagn om helten Sankt Georg fortæller, at han dræbte en frygtelig drage for at redde den smukke prinsesse. Som belønning fik Sankt Georg en pose penge, som han delte ud til de fattige. Mørkøv Kirke ved Holbæk.
18